Ingen retssikkerhed -overgreb -tyveri

Skatteydernes retssikkerhed  eksisterer ikke

Hvordan kan man kalde Danmark en retsstat?

18-10-1998   se mere Hobby? Hvorfor det.

 

Oversigt over Skat's lovovertrædelser uden konsekvens

I pressen har Skatteborgerne ofte med mishag set udtrykket "bananrepublik" anvendt om andre stater. For nylig havde vor udenrigsminister travlt med at anklage Kina for manglende respekt for de af os vedtagne menneskerettigheder. 
Vi fik nu ikke at vide, hvilke elementer, man anklagede kineserne for. 
Faktisk mener jeg det ville være mere rigtigt at kalde Danmark for en banan-kongerige, der ikke viser megen respekt for menneskerettigheder. 
Danmark har da også allerede fået dom for langsommelig sagsbehandling ved domstolen
[Se også Discount-justits]

[Se forslag til Skat for dummies.]

Jeg vil tage tråden op fra professor, dr. jur. Isi Foighel, der for nylig stillede spørgsmålet: 
"Gælder menneskerettighederne for skatteyderne?". 
Svaret er ud fra mine egne erfaringer:"Det gør de ikke!". 
For mange andre områder, f.eks. det sociale, miljø eller ejendomsmarkedet er der etableret diverse ankestyrelser. 
Jamen for skat er der klart en klagevej, der hedder Skatteankenævn og Landsskatteretten, vil den kyndige læser svare. 
Ja, hvis det gælder skatteansættelsen. Men ellers ikke, og det vil jeg belyse i mit indlæg. Se også anke vejledning.

1. Udpantning uden kendelse eller bevis.

I to omgange hæves der først Kr. 28.674 og dernæst Kr. 20.114 fra min konto i banken uden varsel. Alle privatpersoner og sagkyndige, jeg har fortalt dette, siger direkte, at det er da løgn, og det må myndigheden da ikke. Men det er nu alligevel sket sådant, hvilket jeg selvfølgelig kan dokumentere. Det er nu heller ikke bestridt af skattemyndigheden.

Baggrunden for hændelsen er følgende:

For 1991 forhøjes min indkomst med Kr. 64.000, fordi man ikke vil godkende et underskud på egen virksomhed. 
Aktiviteten bliver dog efter appel til Skatteministeren revurderet og ændret i 1995. Driften/virksomheden er tidligere godkendt tidligere af andre kommuner, og det bliver den også senere, 1992.

Konklusion:

Når der er underskud er det hobbyvirksomhed, og hvis der er overskud skal man bare betale. 
Men det er skattemyndigheden, der har indført kravet om at man skal opgøre tab og vindig årligt, og der forekommer jo svingninger i afsætningen på specialiserede produkter. 
Man ser endvidere stort på, at Forvaltningsloven Kap. 6 §22 kræver begrundet afvisning. 
Subjektive opfattelser og formodninger florerer i skattelovgivningen. 
I 1992 var jeg uden arbejde i en tid, og grundet de vanskelige tider tog jeg imod et arbejde på kontrakt i Frankrig. 
Her kommer så det interessante. 
Dette til trods for at jeg løbende har betalt forfaldne og anerkendte skatter. 
Det er bl.a. derfor jeg har begået den dumhed at bevare en konto i Danmark. 
Dette må jeg nu stærkt fraråde andre. 
Jeg havde naturligvis anket den forhøjede ansættelse til ankenævnet i den pågældende kommune (kan oplyses til interesserede). 
Til de fagligt interesserede kan jeg oplyse at kommunens incassoafdeling påberåber sig udpantningsretten ud fra Retsplejelovens §486 stk. 2. [Staten går frit ind hos private]

 

Skatteborgeren har spurgt andre bl.a. familieadvokaten, der skriver:

§ 486.Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan først indgives efter udløbet af de i §§ 480-484 nævnte frister. Forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, kan tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag.
Stk. 2. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om fristerne i §§ 480-485 endnu ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
Fuldbyrdelsen kan betinges af forudgående sikkerhedsstillelse.(Fuldbyrdelsen blev gennemført af kommunens pantefoged uden forudgående godkendelse i Fogedretten). 
Skatteborgeren var selv på daværende tidspunkt meget forbløffet, og med lidt hjælp fik han sagen sendt til udtalelse hos Fogeden ved Retten i Roskilde.



I Fogedens svar kan man læse, at kommunen straks efter min protest burde have forelagt sagen for Fogeden (det står der faktisk i stk. 2 ovenfor, men det ulejligede man sig ikke med) frem for at handle på egen hånd.

I Fogedens kendelse bliver det dog kun til, at da jeg dog bor i udlandet, så har kommunen ikke begået noget ulovligt, §486 stk. 2 , jf. §493 stk 3. Må accepteres.

Analyserer man skattemyndighedens begrundelse for udpantning uden forvarsel med henvisning til retsplejeloven sker der således udpantning på et rent subjektivt skøn og uden reel begrundelse.
Det ses af at jeg løbende har betalt forfaldne og skyldige skatter, at jeg i sagen om forhøjelsen af 1991 grundlaget har haft en intens korrespondance herunder med Skatteministeren. Af denne korrespondance fremgår min faste adresse tydeligt. Således at påstå at min adresse er ukendt er således en grov usandhed.

I en dom fra østre landsret kan mand da også læse det modsatte resultat i en sag mellem en arbejdstager og Arbejsløskassen: 
Det lyder: Østre Landsretsdom af 23. august 1999 (18. afd. nr. B-0942-98) En sletning på grund af kontingentrestance burde ikke være sket, selv om medlemmet ikke havde meldt adresseændring til a-kassen. Årsagen var, at A-kassen forholdsvis let kunne have fået den rette adresse oplyst.


(Til læserens orientering er den kommune, der sætter incasso i gang, ikke den samme, som den der har udført ligningen.)


Altså må jeg slå fast, at når man i en periode bor uden for Danmark, så gælder de højt besungne rettigheder ikke. 
Det skal endvidere fremhæves, at ligningskommunen kunne have givet mig henstand ifølge loven og ifølge Cir. 221 af 26/11 1990 §32 og §33.[se anke]

Men det havde man omhyggeligt undladt at gøre, det er ikke krævet i loven, at myndigheden bør handle sådan.


Derimod er det i mine øjne lovpligtigt, at underrette mig om mine rettigheder med hensyn til en anke til Landsskatteretten.

Ankenævnet syltede sagen og gav mig ikke sådanne informationer, til trods for at jeg meget tydeligt havde klargjort, at jeg ikke accepterede afgørelsen om forhøjelse. 
Endeligt skal det måske også fremhæves, at §486 meget tydeligt taler om forfaldne beløb og afsigelse af en dom, hvilket ikke er tilfældet. Kildeskatteloven forsøger ganske vist med egne regler at fastholde, at når den første ligning er sket, er beløbet forfaldent, i hvert fald har en sag ikke opsættende virkning for betaling af skat.

Fuldmægtig cand. jur. Peter Philipsen-Lotinga, Told- og Skattestyrelsen har i en artikel indgående analyseret skattekravs forældelse.

Heraf kan man se, at forfaldsbegrebet i høj grad er uldent.
Summa summarum: Der sker inddrivelse på en formodning og henvisninger til retsregler, der forudsætter anderledes håndfaste forudsætninger.

2. Kan man ikke forvente samme krav til bogføring og dokumentation i skatteforvaltningen som til andre bogføringspligtige?

De fleste vil vel svare jo, og jeg tager det for givet. Men nej sådan er det ikke. 
Nu er det sådan, at det eneste retsgyldige dokument mellem skatteyder og skattemyndigheden er slutopgørelsen. 

For at skattemyndigheden kan følge indbetalinger og skyldig skat, anvender myndigheden en bogføring, der går under navnet KOBRA. 
De færreste kender til denne konto med en saldo for hver eneste skatteyder. 
Jeg kendte den heller ikke før nu, hvor skattemyndigheden til trods for yderligere 5 tilbageholdelser af overskydende skat, stadige udsendelser af nye incasso trusler, og hvor jeg ifølge skattemyndigheden er i restance. 
Det har fået den helt alvorlige konsekvens, at da jeg igen har måttet søge nyt arbejde og har fået et sådant i Københavnsområdet, så kunne jeg ikke få den lejlighed, jeg var blevet tilbudt, fordi jeg står i restance ifølge KOBRA, og så må jeg være en dårlig betaler! 
Men det er helt forrykt. KOBRA er forkert på grund af fejl i skattemyndighedens bogføringen, men ingen vil tage sig sammen til at rette fejlene. Jeg bliver blot kostet rundt mellem de mange skatteforvaltninger. 
Saldoopgørelsen indeholder 8 sider for 5 skatteår, det burde kunne stå på en halv side. 
Men der er så mange fejlposteringer og modposteringer, at det løber op. 
Og det er netop disse posteringer, jeg mener trænger til en alvorlig revision. 
Der er ikke tilgået mig nogen dokumentation herfor, og da det ikke er retsgyldigt, mener jeg faktisk ikke, at jeg overhovedet skal beskæftige mig med denne saldo. 

For at læseren kan forstå, hvor vigtigt, det er at sikre sig en korrekt og komplet slutopgørelse skal jeg forklare baggrunden for en af anledningerne til fejl. 

Der foreligger 4 slutopgørelser vedr. 1991. Her er det nok at forklare forløbet med nr. 2 og nr. 4. 
I nr. 1.nægtede man mig pludselig fradrag for pensionsindbetalinger for en ordning der havde været godkendt i mere end 17 år. 
Det blev dog frafaldet i opgørelse Nr. 2 indeholdende en slutopgørelse, hvor T&S endnu regner med accept af mit underskud for 1991. 
Herefter opstår der en mindre restskat på Kr. 7.957,- Der vedlægges som sædvanligt giro-indbetalingskort (oprikker), som jeg løbende indbetaler i modsætning til, hvad man antyder i første afsnit. 

Udskrift 04 modtager jeg først i slutningen af 1995 efter mange omveje og rykninger for en realitetsbehandling. 
Skatte-ankenævnet vælger således ved kendelse i juli 1995 at godkende min aktivitet som erhvervsmæssigt drevet. 
Slutopgørelsen udviser den samme restskat som før altså Kr. 7.957.-. Men til gengæld undlader T&S at kompensere for den allerede foretagne udstedelse af skattebillet (og bogføring i KOBRA), dette til trods for at jeg indbetalte kr. 6.444,- som anført i version 02. 

Endvidere er der påført beløbet, man udpantede mig for i 1993 og et rentetillæg. Rentetillægget er dog forholdsmæssigt reduceret nedad i forhold til nu opgjorte restskat på Kr. 7.957.- tiltrods for at det er forfaldent og betalt og i strid med Kildeskattelovens §62A stk 3. 

Hele tilgodehavendet på årsopgørelsen er i øvrigt tilbageholdt og kun delvist udbetalt lang tid efter. (Igen uden forklaring til beløbet med henvsining til hvorfor og for hvilket år det vedrører) 

Som begrundelse anvendes forkerte og urigtige undskyldninger samt henvisninger til formodede forfaldne skatter for senere år. 
Til læserens orientering skal det siges, at incassokommunen er ligningskommune for årene 1992 -1994. 
Her foregår der også alvorlige overgreb til trods for, at en formular F54 er underskrevet i Frankrig fire måneder før udpantningen i efteråret 1993 med min faste adresse i Frankrig påført. 

Tilbage til bogføringen. Jeg har påtalt denne fejl og bedt om at få den rettet. 
Jeg bliver afvist med en henvisning til, at når det står i KOBRA vil det til sidst blive rigtigt reguleret, men det gør det netop ikke. 
Fejlen i KOBRA forværres yderligere af at jeg hårdt presset i 1994 gik med til "frivilligt" at indbetale endnu Kr. 15.094 for at dække påståede restancer under betingelse af, at det blev bogført post mod post til udligning af den påståede restance vedr. særlig indkomstskat for 1992. 

Indbetalingen er aldrig bogført i KOBRA og den blev aldrig ført post mod post som jeg var blevet lovet.

  • Jeg kan konstatere fejl i KOBRA,
  • at ingen vil rette det,
  • at jeg påstås at stå i restance selv om jeg rettelig hele tiden har haft et tilgodehavende hos Skattemyndigheden siden 1989. Det bliver således endnu mere grotesk, at man beregner sig tusinder af morarenter på aldrig forfaldne eller skyldige beløb. 
    Her er der stof til en hel ny artikel.
  • Så kære læser: Hvem reviderer Skattemyndigheden?
  • Og: Hvor får man sine menneskerettigheder opfyldt?

Efter mine oplevelser kan vi kun få rettet disse forhold, og man kan kun slippe etiketten "bananrepublik", hvis man

  • fjerner det nuværende skøn i skattelovgivningen, alt er jo alligevel reguleret og bliver løbende krævet dokumenteret, hvorfor man både fra skatteyder og fra skattemyndighedens side kan anvende objektive kriterier. 
    Den gummiparagraf med "ikke erhvervs-mæssigt drevet" uden bevisførelse er helt meningsløs, hvis man vil kalde dette en retsstat.
  • indfører fuldt fradrag for at føre en sag for domstolene, når vi åbenbart er nået dertil, at vi skal helt derud for at få rettet grove og indlysende fejl i administrationen.
  • fuld kompensation for de tab og omkostninger, der er opstået på grund af myndighedens urimelige fremfærd.
    Herved ville man så rent faktisk opfylde Retsplejelovens §312, der siger, at den der vinder en sag skal have sine udgifter til sags førelse dækket.
    Som det er nu tilsidesætter Skatteministeriet ustraffet denne retsgrundregel.
  • Skattemyndigheden som den stærke part skal ikke bare kunne lade en sag anke og anke.
    Hvis de ikke har bedre argumenter, og de taber en sag ved første instans, så var der jo god grund til at kalde ansættelserne og metoderne for ubeføjede. 
    Det kan ikke være et retssamfund værdigt, at den svage part blot skal slæbes videre i et tungt og langsomt arbejdende maskineri. 
    Angelsaksisk ret adskiller sig netop fra Dansk ret på dette punkt. Det anvendte Bonde Nielsen netop ved at flytte til England efter frifindelse i byretten.
  • Da vi ikke kan stemme om skat og på den måde ikke udtrykke vor mishag, skal vi have indført det samme system, som man har i andre lande. Den opsparing (som i sin tid faktisk stod på skatte-billetten) skal genindføres og kapitalen skal kunne medbringes derhen, hvor man nu har lyst til at slå sig ned, uden at det hele bliver konfiskeret. På den måde kunne vi også stoppe diskussionen om store og små årgange. Hver årgang må sørge for sig selv i stedet for det håbløse system med at trække det af skatten på den næste generation.

Når dette er på plads kan vi igen snakke fornuft, og måske kan det blive det fine samfund nogle roser så højt.

selvfølgelig nedprioriteret til fordel for nye stramninger og forfølgelser.

Folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech har løbende agiteret for et sådant skridt i den rigtige retning siden 1997. Der er fremsat   forslag til lovændring. Men det bliver udskudt til fordel for flere stramninger og grundlovsbrud 

Birthe Rønn Hornbech har udgivet en hel bog om emnet under titlen: 
"Så gik der politik i det" 
"Folketinget under anklage"

Retssikkerhed? og grundloven.

Kammeradvokaten spiller en vigtig rolle i disse overgreb se mere 2016-03-18

Eksempel på kammerdvokatens rolle i disse overgreb ligesom redaktøren har oplevet det. se mere på linket

De værste skattefolk 2002

Muligvis er der nogen i alle kommuner, men vi tror de her nævnte er de værste.

Ikke alle er lige for loven. Slet ikke når der drejer sig om skat.

Reelle kommuner Vrantne kommuner
  • Ballerup
  • Dianalund
  • Fredensborg-Humlebæk
  • Frederiksberg
  • Gentofte
  • Herlev
  • Hobro
  • Karlebo
  • Køge
  • Langå
  • Struer
  • Them

Det kan gøre en dramatisk forskel, om man bor i den ene eller den anden kommune. Ja det kan være afgørende hvilken medarbejder, der behandler sagen i den enkelte kommune.

Som selvstændig erhervsdrivende er behandlingen endnu mere tilfældig.
Det er ikke kommunens skatteprocent, der er afgørende, men det drejer sig om hvordan loven bruges og frem for alt misbruges. Indtil T&S selv tager sig sammen og advarer godtroende entreprenører og iværksættere, vil vi derfor advare om de værste skattefolk.
Et rundspørge til de erfarne revisorer afslører disse forhold:
  • Selv om kommunale danske skatteforvaltninger generelt er blevet bedre de senere år, er der stadig nogle meget mørke pletter på landkortet. De arme selvstændige, der kommer under 'kniven' de steder får en elendig behandling på kant med loven eller ud over kanten. Det bliver dyrt også selv om regnskabet er ført og afleveret forskriftsmæssigt med store udgifter til faglig bistand fra revisorer.
  • Ligningspraksis kan på de dårlige steder blive så negativ og juridisk problematisk, at det vigtigste skatteparadis, en selvstændig der kan drømme om, er at blive behandlet af en begavet og regelret embedsmand.
  • Hele området er så betændt, at al ligning af persomligt ejede firmaer burde løftes væk fra kommunerne en gang for alle.

Ligning er russisk roulette.

Flere selvstændige har fortalt os om egne oplevelser ved at flytte fra en nabokommune - og pludselig opleve at være udenrlagt en helt anden skattepraksis. Der er russisk roulette over at indsende en selvangivelse, når det er et personligt ejet firma (eller hovedaktionær), der indsender. 

Forskelsbehandlingen drejer sig om de mest hyppige fradragstyper som f.eks. reklame- og repræsentationsudgifter, rejseudgifter, huslejeandel, ved kontor i egen bolig, taxa-udgifter og arbejdsbeklædning til håndværkere.
Og om frynsegoder som værktøj og inbo m.v., som man også kunne ahve fordel af privat, avishold, privat andel af telefonudgifter osv. Listen er lang og løber hurtigt op i mange tusinde kroner. Det seneste og værste skud på stammen er behandling af 'Gul-pladebiler'. 

"Reelt er tilstanden fuldstændig retsløs for de selvstændige i flertallet af disse sager," siger en revisor fra et stort velrenommeret firma. 
"En assistent i skatteforvaltningen kan uden rimelig begrundelse hæve din skat med 50.000 kr. - i værste fald blot med det argument, at han ikke fæster lid til regnskabet. Så får du en ny årsopgørelse tilsendt og skal straks indbetale pengene," eksemplificerer han. 

Spild af ressourcer.

Ifølge revisorerne er det himmelråbende uretfærdigt, at en del af sagerne aldrig skulle have været startet. Havde sagen været behandlet i en anden kommune eller på et andet skrivebord, havde den selvstændige højest oplevet en kort og saglig korrespondance - og en godkendelse. "Meget ofte er det fuldkommen spild af tid og ressourcer, det vi laver som revisorer," fortæller en indehaver af et mellemstort revisionsfirma.

2017 Folketingets Ombudsmand har nu fået et kontor for skattesagerne.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/skats_og_landsskatterettens_behandling_af_sager/

SKATTEKONTORET HOS OMBUDSMANDEN

  • Folketingets Ombudsmand har godt 100 ansatte fordelt på 6 juridiske kontorer og en administrativ afdeling.

  • Skattekontoret er et juridisk kontor bestående af 11 jurister.

  • Skattekontoret har til opgave at holde øje med, at SKAT og de øvrige skattemyndigheder respekterer lovgivningen og god forvaltningsskik.

  • Som de øvrige juridiske kontorer hos ombudsmanden behandler Skattekontoret klager, tager sager op på eget initiativ og har mulighed for at lave større undersøgelser af mere generelle problemstillinger.

  • Det er en central opgave for Skattekontoret løbende at afrapportere sit arbejde - til læring for skattemyndighederne og andre interessenter.