EU ret - står over national ret?

EU ret står over den nationale ret - normalt ja

De enkelte lande slår sig dog i tøjret mange gange - se under -sager/EU afgørelser.

I en nylig afgørelse fra Højeste ret har Dansk Højesteret dog avist EU rettens opfattelse.

Afvisningen sker fordi EU retten støtter sig på  et rincip- der er uskrevet (altså ikke en lov /direktiv)

se linket her

se mere omtale her.

citat .

At der overhovedet kom en sag vedrørende en afskedigelse/opsigelse kom bag på firmaet  Ajos, da der i 2012 kom en henvendelse fra Dansk Formands Forening, der på vegne af Karsten  8der slev havde sagt op) bad om at få udbetalt tre måneders løn, i alt 143.182,20 kr.

Det havde han ifølge funktionærloven ret til efter mere end 18 års ansættelse. Også selv om han i afskedsforhandlingen med Ajos formelt selv havde sagt op for at kunne starte hurtigt i sit nye job.

Firmaet Ajos mente derimod ikke, at han var berettiget til de tre måneders løn. I selv samme funktionærlovs § 2 a, stk. 3 står nemlig, at fratrædelsesgodtgørelsen bortfalder, når man har ret til en pension, som arbejdsgiveren har bidraget til.

Den paragraf kendte fagforeningen godt. Når den alligevel bad om pengene, skyldtes det, at EU-Domstolen i 2010 havde afsagt en dom i en helt anden sag.

Delikat valg for Højesteret

Her blev danske Ole Andersen nemlig tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse, til trods for, at han også havde ret til pension. Dommen byggede på EU's almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som fremgår af EU's beskæftigelsesdirektiv.

Med andre ord: Ifølge EU-retten vil det være aldersdiskrimination at nægte en 60-årig fratrædelsesgodtgørelse med hans pensionsordning som begrundelse. Han har ligeså meget krav på godtgørelsen som en yngre kollega, hvis han vælger at fortsætte karrieren.

...

Ja, den danske lovgivning var i strid med det generelle EU-princip.

Og nej, Højesteret kunne ifølge EU-Domstolen ikke lægge større vægt på hensynet til retssikkerheden end EU-princippet. Faktisk mente EU-Domstolen direkte, at Højesteret skulle se bort fra den danske lovgivning.

Højeste(u)Ret afviser:
Den gik nemlig imod EU-Domstolen med dommerstemmerne 8-1.

Ganske vist anerkender Højesteret EU-Domstolens ret til at afgøre, om EU-regler har forrang for dansk ret. Men Højesteret opfatter det generelle EU-princip om aldersdiskrimination som »uskrevet«, fordi det ikke findes i en af de traktater, som Danmark har tiltrådt. Derfor mener Højesteret ikke, at den slags principper kan anvendes i Danmark i juridiske tvister mellem private.

For nok er forbuddet mod aldersdiskrimination med i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Men det gælder ikke i Danmark, for principperne i charteret er nemlig »ikke gjort umiddelbart anvendelige her i landet,« skriver Højesteret i dommen. Det skulle være sket i den danske lov om tiltrædelse til EU tilbage fra 1972.

Og for så lige at slå det sidste søm i kisten, så tilføjede Højesteret, at det reelt ville være i direkte modstrid med Højesterets eksistensberettigelse, hvis den så bort fra bestemmelsen i den danske funktionærlov:

»Hvis Højesteret i denne situation skulle undlade at anvende bestemmelsen, ville Højesteret handle uden for rammerne af sin beføjelse som dømmende magt,« står der i dommen.