Ringe retspleje i skattesager - politiets rolle

ANPG Automarisk nummerplade overvågning udvides.

Det danske politi bruger i dag hundredevis af kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse i det såkaldte ANPG-system. Nu går myndighederne efter at udvide løsningen i et trecifret millionudbud.  600 mio. kr.

Politiets automatiske nummerpladegenkendelse, ANPG, har snurret siden 2016, og hvis du kører bil i Danmark er du sandsynligvis blevet fotograferet af et af de mere end 250 kameraer rund om i landet.

ANPG-systemet har været genstand for en del kritik - blandt andet da det i 2018 kom frem, at oplysninger om og kamerabilleder af, hvor borgere og deres biler har befundet sig, blev gemt i længere tid end de lovlige 30 dage

Politiet bestemmer selv hvor de vil have fælderne.

Farten på vejene i byområder skal ned, lyder ønsket fra seks kommuner. Men modsat i vores nabolande kan kommunerne ikke selv tage beslutningen.  2020-10-23.

På den andne side at overlade det helt til Kommunerne er værre. De gider ikek vedligholde vejene og så er det let at sætte hastgighedne til 30 af samme grund bare tag Københavns Kommune de rjagter de private veje og ikke selv gør noget.

Hvad har disse ministre til fælles:

Som for eksempel Nick Hækkerup, Søren Pape Poulsen, Søren Pind, Mette Frederiksen, Karen Hækkerup, Morten Bødskov, Lars Barfoed, Brian Mikkelsen, og Lene Espersen?

De har alle overtrådt EU's charter om grundlæggende rettigheder, de to første er oven i købet dømt for det.

Statsminister Mette Frederiksen, Finansminister  Nocolai Wammen, Justitsminister Nick Hækkerup, Skatteminister Morten Bødskov, Fødevarminister Mogens Jensen  har alle overtrådt Grunldoven og ødelagt et helt erhverv uden lovhjemmel og har stadig ikke gjort noget for at løse forbrydelsen.

8 måneder i spjældet for at sige bøh til sagsbehandleren.

Dette er helt ude af proportioner.

Den jobsøgende er tvunget ind i et tåbeligt og nytteløst system.

Straffen er langt over en vaneforberyders tyverier.

 

Også reguleret virksomhed tryner borgerne imod lovgivningen.

 

2020-09-01. vedrører aflæsning af el måler og kontrol med afregningen især er det vigtigt for folk med solceller, fordi afregningen sker per fase får man ikke modregning for det man bruger på en anden fase, meget mere plat kan det ikke blive.

Efter henvisning til https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206623 § 7. Det skal være muligt for forbrugeren efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende udtage forbrugsrelevante data, jf. § 5. Stk. 3. Tilkobling af eksterne enheder skal kunne foretages af lægmand uden at bryde plomber eller lignende. Netvirksomheden kan beslutte, at aktivering skal foretages eksternt af netvirksomheden. Dette må ikke påføre forbrugeren unødige ekstraomkostninger.

Så var svaret at der i bunden af den nye måler ville være en MEP port hvorigennem måleren kan aflæse.

FE under alvorlig mistanke .

2020-08-25

Tibet sagen stadig uløst - løgnen består:

Sag mod politifolk om løgn i retten forsinkes i flere år   2020-08-06.

Telefonaflytning imod loven.

 

Politiet skulle holde rede på over 100 dataformater.

Når politiet indhentede data fra teleselskaberne op til teledataskandalen fik man data tilbage i mere end 100 forskellige formater mellem 2011 og 2019. Herunder 30 forskellige dato-formater. Til at sikre konsistens og validitet af de mange teledataformater havde Rigspolitiets Teledatacenter kun én medarbejder.

For at gøre ondt værre tjekkede de politikredse, der skulle bruge data, ikke selv validiteten af de data, de fik fra Rigspolitiets Teledatacenter før 2018, men tog de fejlbehæftede data for gode varer, selvom datasættene var beviseligt fejlbehæftede og mangelfulde.

Og én ting er de mange dataformater, der i høj grad forvirrede Rigspoltiets systemer. Systemerne, teleselskabernes indsamlede data blev født ind i var også et problem i sig selv.

»Skandalen er også relateret til utilstrækkelige og forældede it-systemer i det danske politi generelt og herunder især Teledatacentret. Den uvildige undersøgelse vurderer på foruroligende vis, at forældet, teknisk infrastruktur udgør en reel trussel mod den fortsatte drifts-stabilitet.«

»Derfor indebærer de begrænsninger og usikkerheder, der skal tages i betragtning, når man bruger dem som beviser for, hvem der gjorde hvad på et givent tidspunkt (og over hvor lang tid), samt hvor det foregik,« hedder det i den videnskabelige artikel.

Sidst men ikke mindst har telefonmasterne antenner, der dækker forskellige områder, kaldet celler, skriver forskerne. Hver celle har et ID og to beskrevne egenskaber, der er centrale for vurderingen af, hvor en mobil befinder sig i forhold til masten; dækning og kapacitet.

Men der er mange faktorer, der definerer dækningen og kapaciteten:

»Disse begrænsninger betyder, at det aldrig er 100 procent sikkert, at en given mobil var på det sted og på det det tidspunkt, de historiske teledata påstår,« Skriver Lene Lentz og Nina Sunde.

Rigspolitiet betaler teleselskaber millioner om året for masse-logning af danskerne

Professor: Teleselskaberne kan stoppe ulovlig logning af danskerne - hvis de vil.  - men forbrydelse er bedre.

I 2019 betalte Rigspolitiet de danske tele- og netselskaber 30 millioner kroner for alle indgreb i danskeres meddelelseshemmelighed efter retsplejeloven.

Som udgangspunkt skal Teleselskaberne ikke lægge sag an mod staten for at stoppe masselogningen af danskerne. De skal bare stoppe logningen. Så må det være op til staten, om den mener, den har en sag - hvilket er usandsynligt, vurderer professor. 2020-11-05.

I mere end seks år har de danske teleselskaber foretaget omfattende masselogning af danskernes digitale færden på mobilnettet. Vores placeringer, vores samtalepartnere og vores SMS'er er i en lind strøm blevet indsamlet og gemt - i lodret strid med EU-traktaten.

»Logningen bryder basalt set med retten til privatlivets fred,« lyder det fra Søren Sandfeld Jakobsen, der som professor på CBS har fulgt tele-logningssagen, siden den startede i 2014.

Faktisk bruger politiet telelognings-data godt 7400 gange om året i gennemsnit i perioden 2010-2018. Som det også fremgår af grafikken nedenfor sker omkring 650 af dem uden forudgående retskendelse på en skøn fra politiet.

EU-dommen henholder sig til såvel EU-traktaten som den grundlovssikrede ytringsfrihed, der trues, når stater tager sig den frihed at masseovervåge befolkningen. Ikke alene logges det, hvem vi taler og skriver sammen med, og hvor vi opholder os. Politiet kan med logningen også tiltvinge sig adgang til at se, hvad vi skriver, når vi kommunikerer via vores telefoner. Og det er ikke altid med en retskendelse i hånden - omkring 650 gange om året beder politiet om adgang til logningsdata uden retskendelse og altså alene på basis af et skøn.

»Masselogningen bryder, basalt set, med retten til privatlivets fred,« siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor på CBS Law. 2020-10-21.

Når politiet aflytter en mistænkts telefon vil overvågningssystemet regelmæssigt også komme til at optage fortrolige samtaler mellem den mistænkte og dennes forsvarsadvokat. Den slags samtaler skal omgående slettes - men det er i flere tilfælde ikke sket, selvom advokater har bedt specifikt om det.

Det oplyser Justitsminister Nick Hækkerup i en orientering til Folketingets Retsudvalg.

I maj tog en statsadvokat fat i Rigspolitiet efter det under en retssag kom frem at flere klientsamtaler ikke var blevet slettet. Efterfølgende har Rigspolitiet kunne konstatere, at det sker regelmæssigt.

En stikprøvekontrol af 41 anmodninger om sletning af klientsamtaler, som er modtaget siden januar 2017, hvor det nuværende aflytningssystem blev taget i brug, har vist, at der i 15 procent af anmodninger ikke var blevet slettet alle de aflyttede samtaler, som der burde. 2020-06-30

Den ulovlige aflytning blev også brugt i Emilie Meng sagen. Først er dette blevet efterforsket? Men nu er sagen lukket pga. forældelse. [Meget bekvemt - ingen kvalitetsstyring og læring af den sag heller. Den korrigerende handling udebliver med sikkerhed, så det vil gentage sig. ]2020-08-22.

EU domstolens afgørelse er klar Danmark bedrager borgerne.

EU's domstol har fældet dom i sagen om efterretningstjenesters masseovervågning og det er for så vidt klar tale:  2020-10-12

"82 In the light of all the foregoing considerations, the answer to the second question is that Article 15(1) of Directive 2002/58, read in the light of Article 4(2) TEU and Articles 7, 8 and 11 and Article 52(1) of the Charter, must be interpreted as precluding national legislation enabling a State authority to require providers of electronic communications services to carry out the general and indiscriminate transmission of traffic data and location data to the security and intelligence agencies for the purpose of safeguarding national security."

Det er fint med press-releases med highlights, men som altid bør man læse hele Dommen.

I lyset af FE's indtægsdækkede virksomhed for NSA, er det ret tankevækkende at den danske stat, i modsætning til Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Cypern, Letland, Ungarn, Holland, Polen, Sverige og Norge, ikke fandt anledning til at dele sin opfattelse af sagen med ECJ.

I samme lys tror jeg at §68, kommer til at give både Forsvarsministeren og FE mere hovedpine end §82, for her kridtes banen op på helt anderledes konkret vis:

"68 In order to satisfy the requirement of proportionality, the legislation must lay down clear and precise rules governing the scope and application of the measure in question and imposing minimum safeguards, so that the persons whose personal data is affected have sufficient guarantees that data will be effectively protected against the risk of abuse. That legislation must be legally binding under domestic law and, in particular, must indicate in what circumstances and under which conditions a measure providing for the processing of such data may be adopted, thereby ensuring that the interference is limited to what is strictly necessary. […]"

Det er svært at læse det som andet end et gigantisk slap-down mod "Den hemmelige aftale i FE's Pengeskab" tilgangen til efterretningstjenester.

Afhøringsmetoder er gammeldags.

 

Det danske politi anvender forældede og yderst tvivlsomme forhørsmetoder, der er ringe fro retssikkerheden. Asbjørn Rachlew fremhæver i et indlæg om dette emne, at det er på tide at leve op til moderne metoder kaldet 'undersøgende afhøringer' i stedet for 'tilståelsesafhøringer'. Metoden er for længst indført i moderne demokratier som England (der altid har været foran) og Norge. Men på politiskolen her, er det stadig ukedt stof.  Det er tydeligt i sager som Hafnia branden, hvor Solbakken bliver dømt på tilståelse, en mand med en IQ på 69, der afhøres 87 gange og kun 4 gange deltager hans forsvarer. Manden tilstår flere brande, der slet ikke har fundet sted? I Danmark er afhøringsrapporterne hemmelige, mange oplysninger holdes tilbage også for forsvarsadvokaten (tilmed har den udøvende magt monopol på forhør og underøgelser). Der bliver først i nyere tid ind ført lyd og videooptagelser som dokumentation, et vigtigt middel, da der ofte i tilståelsessager anvendes rene ledende og manipulerende spørgsmål. Forhold, der bortforklarer  afhørtes uskyld, udelades. Som retssamfund kan vi ikke acceptere en retshistorisk skamplet som Solbakkeksagen. I over 25 år har Europarådet udtrykt det således (oså direkte til DK):

"Formålet med afhøringer bør være at opnå præcise og pålidelige oplysninger for at afdække sandheden om de forold, der efterforskes, ikke at opnå en tilståelse fra en person, som allerede anses som skyldig i afhøringsofficerens øjne."

[red. Jeg kan genkende dette forløb i en simpel sag om en påstået hastighedsoverskridelse - der er  ikke noget bevis, og selv Københavns byret giver politiet ret i tvivlsomme og hypotetiske spekulationer - sag beskrevet andetsteds  2020-06-21 (LOP)]

2020-06-03 Havner urigtigt i politiets systemer

 

En menneskelig fejl førte til, at mange hundrede personer blev tilknyttet sager, som de intet havde med at gøre. Politiet havde nemlig rod i systemet for sager med ukendte involveret.

» Nordsjællandsjællands Politi konstaterede omkring den 22. april 2019, at oplysninger om dit navn, adresse, cpr.nr. og telefonnummer ved en fejl var blevet registreret på flere sager i politiets sagsbehandlingssytem POLSAS.« ..............

Hun var ikke den eneste. En anden person modtog samme dag et lignende brev, og her drejede det sig om over 800 sager. Også her var der blevet udleveret oplysninger til en anden involveret i en sag om vold.

I alt var 669 personer blevet udsat for den samme fejl. Hver person var fejlagtigt tilknyttet til et sted mellem 2 og 1.873 sager. Det viste sig også, at fejlregistreringen gik så langt tilbage som til 1993. Med tanke på at man får bøde rudne bevis er dette dybt skræmmende og noget forfærdeligt rod.

Rigspolitiet har nu afsluttet den undersøgelse af fejlagtig personregistreringer, som de indledte i starten af året, og det ser ud til at rodet i systemerne var større, end politiet oprindeligt regnede med. Over tusinde personer er blevet tilkoblet sager i politiets IT-system Polsas, som de intet havde med at gøre. Det viser politiets endelige redegørelse om fejlene.

Fejlregistreringen har stået på mellem år 1993 og 2020 og er opstået, fordi medarbejdere hos politiet har sammenlagt identiteter i POLSAS forkert. Politiet blev opmærksomme på den fejlagtige registrering sidste år og iværksatte en undersøgelsen i begyndelse af 2020. I første omgang havde politiet identificeret 22.501 sager, som kunne være berørt af fejlregistreringer. Dengang lød det, at 669 personer var berørt. 2020-07-29.

2020-04-14 Lovlydighed - ikke noget der angår det offentlige

 

Sundhedsstyrelsen har måtte trække et påbud til privathospitalerne om at lukke og stille respiratorer til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen tilbage.

Det fremgår af et brev, som Sundhedsstyrelsen har sendt til privathospitalerne og brancheorganisationen Sundhed Danmark, skriver Berlingske.

I brevet, der er sendt 8. april, trækkes påbuddet tilbage, fordi det har vist sig, at Sundhedsstyrelsen slet ikke havde lovhjemmel til indgrebet.

2020-04-04 Fejl og overgreb justitsmord.

 

Fejl i politiets systemer har betydet, at 72 personer har været registreret sigtet i sager, de ikke har været en del af.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Samlet set har politiet fundet 669 personer, der har været tilknyttet sager, som de ikke har været en del af.

Det kan for eksempel være som part i et færdselsuheld, anmelder af en forbrydelse eller som vidne. Og i 72 tilfælde altså som registreret sigtet.

Det er helt konkret fejl i politiets sagsstyringssystem, Polsas, som har betydet, at der er registreret personer på forkerte sager. Der er fundet fejl i perioden 1993 til 2020.

»Det er fejl, vi beklager meget. Fejlene er et resultat af sagsbehandlingsfejl, der kunne og burde være undgået«, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

»Politiet ser på håndtering af borgernes data med stor alvor, og vi har derfor sat et udredningsarbejde i gang, som skal sikre, at fejlene rettes, og at vi får det nødvendige overblik.«

Men ikke med større end alvor end, at det har været holdt skjult for Retsudvalget siden november 2019.

2020-04-06   Unødvendige love.

 

"Når befolkningen opdager, at 'nødvendighedens politik' slet ikke var nødvendig, men derimod at krisen blot blev udnyttet til at centralisere magten, underminere retsstaten, svække demokratiet og mudre magtens tredeling til, vil borgernes opbyggede tillid blive vendt til vrede og protest" af Theresa Scavenius.

Straffeloven bliver skærpet under krisen - 22 nye love på et par måneder.

Coming together is a beginning. Keeping together is progress. Working together is success.
― Henry Ford

2020 Indsats og pseudoarbejde

 

Folketinget indførte krav om at politiet skulle genindføre det ridende politi. Det går selvfølgelig dårligt og det var næppe i overensstemmelse emd politiets egne ønsker  - men ren symbolpolitik.

Nu vil regeringen så reducere Rigspolitiet til det halve, der er også noget at skære af med næsten 2000 i denne del af organisationen.

Politiet forsvarer sig med at der er tale om alt for meget pseudoarbjde idag. Altsammen besluttet af Folketinget.

I 2019 drejede det sig om 367 projekter. som følge af 30 initiativer. Der blev afgivet i alt 600 folketingssvar.  Måske skulle Folketinget erknede at de ikke skal detaljestyre så meget. Det ser jo heller ikke for kønt ud med transport området: DSB og Banestyrelsen.

Mere udvanding:

1. januar i år fik Færdselsstyrelsen lovhjemmel til egenhændigt at gå ud i trafikken og standse og foretage kontrol af køretøjer. Det er dermed ikke længere kun politiet, der må standse og kontrollere køretøjer på de danske veje. En så markant ændring af loven er stort set forbigået samtlige mediers opmærksomhed, og mange chauffører vil formentlig blive overrasket, når en ansat fra Færdselsstyrelsen vinker dem ind til siden.

Det rejser en række problemstillinger, som også politiet gennem de seneste 100 år har været igennem: hvad hvis bilisten ikke ønsker at stoppe og kører videre? Hvad hvis bilisten viser sig at overtræde andet end færdselsloven (tyveri, narko, våben eller smugling)? Hvem skal behandle klager over ansatte i Færdselsstyrelsen? Det er ikke tilfældigt, at politiet har den uddannelse, udrustning og de magtmidler, som de har, lige som lovgivningen med bl.a. Politiloven og Retsplejeloven løbende er blevet tilpasset udviklingen i samfundet.

2020 ansatte beskyttes ikke men efterlades til fængsling

PET og FE gør ikke noget for at beskytte sine 'ansatte'.

Eksagent vinder over PET - nu går han efter CIA

2019-Overmagt/overgreb er det vigtigste!

 

Advokater og eksperter kritiserer myndighederne og Kammeradvokaten for at fare alt for hårdt frem i sager mod borgere. »Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, men om at vinde for enhver pris,« siger tidligere departementschef. Professor mener, vi har glemt, at domstolenes fineste opgave er at beskytte individet mod statens overmagt.

»Myndighederne kæmper med næb og kløer, som var de en helt almindelig part i en retssag. Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, for de skyer nu ganske enkelt ingen lovlige midler for at vinde over borgeren,« siger Peter Loft, der som tidligere departementschef i Skatteministeriet har indgående kendskab til myndigheders praksis.   [vokrak]

Thomas Gønge har vundet sin sag i Landsretten efter først at have tabt i byretten(??)

Det angår betaling for affald.

2019 Borgeren og Velfærdsstaten.

 

30 år efter Berlinmuren: Ideen om, at borgerne tilhører staten, stortrives stadig. Men det forholder sig omvendt

Statsministeren har meddelt, at staten skal  overvåge borgerne noget mere. For deres egen skyld. Som beskyttelse imod kriminalitet. Og en lang række politikere - også borgerlige - påpeger, at hvis man ikke har noget skjule, bør man ikke have noget imod at bliver overvåget. Og hvis man har noget at skjule, er det kun godt, at man bliver overvåget. Hvem kan sige noget imod den logik? Bortset fra, at den er udtryk for den samme slags tanke, som den, der førte til Berlinmuren. Den tanke, at staten ejer borgerne.

Det forholder sig faktisk omvendt. Det er borgerne, der har fundet sammen i nationer og har skabt stater. Staten er til for borgerne. Vi behøver ikke at stå skoleret overfor staten for at bevise, at vi ikke har noget at skjule.

2019-11-01 Nu indføres endelig moderne DNA type testing

 

Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl

 

Allerede i 2012 burde man have skiftet til den forbedrede teknik - men Politiet handler ikke samme dag?

Overgangen fra et såkaldt 10-dna-system til et 16-dna-system har forstærket sandsynligheden for korrekte dna-match markant, viser beregning fra Aalborg Universitet. Men risikoen for tilfældige sammenfald vil altid være der.

Transplantationer skifter DNA'et ud.

Udlandet betragter kun 16 streng system som sikkert.

Vi skal huske at DNA er det samme for alle menensker på nær en lille forskel på 0,1% - det er altså små froskelle, der afgør forskllen mellem enkelt individer.  Personer der i forvejen er nærtstående pga af famliære relationer kan altså let komme i fedtefadet.

Erfaring fra USA og en exact redegørelse.  Den grundige teoretiske

"Given rates of transfer, the mere presence of DNA at a crime scene shouldn't be enough for a prosecutor to obtain a conviction. Context is needed". quote end.

Men i det mindste bliver det nu ført frem til moderne standard.  Det var på tide med 7 års forsinkelse. Hvor mange justitsmord er der så begået i mellemtiden?.

Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.

* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.

* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.

* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.

* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.

Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal gennemgå omkring 3.450 straffesager, hvor der er blevet afsagt dom, og hvor DNA har indgået som bevis. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

I oktober 2011 gik politiet over til at identificere dna-spor ud fra et dna-system, hvor 16 områder af cellens dna bliver undersøgt. Tidligere undersøgte man kun ti. I dna-registeret er personer imidlertid blevet registreret efter de gamle system med ti dna-systemer frem til 2012, og de gamle dna-profiler er ikke efterfølgende blevet opdateret.

Det nye dna-system er mere præcist end det gamle, og da man testede den gamle indbrudsag efter 16 dna-systemer, kom man altså frem til et.andet resultat.

Dansk politi har brugt dna til at opklare forbrydelser og ulykker siden slutningen af 1980'erne

Der er også andre grunde til, at dna-beviser ikke er 100 procent sikre. Dels er der en teoretisk risiko for, at der kan ske fejl i teknikernes analyse. Desuden har enæggede tvillinger identiske dna-profiler. Og dels er der én gang i verdenshistorien sket det, at to personer, der ikke var i familie med hinanden, havde de samme dna-profiler - det var i Arizona i 2001. Dna-bevisets svaghed er især, at det under særlige omstændigheder kan flyttes fra én person eller genstand til en anden. Dermed kan det under-tiden påvises, at en persons dna er til stede på en effekt, selvom vedkommende ikke selv har været i kontakt med den.

"Vi har allerede et dna-register med knap 100.000 borgere, som er dømte eller mest sandsynligt vil begå noget kriminelt."

Nu skal yderligere 5.000 flere sager undersøges:

2020-07-24  -Et omfattende arbejde venter landets politikredse, som skal gennemgå yderligere 5000 afsluttede straffesager.

Årsagen er, at Rigspolitiet frygter, at der er fejl i dna-beviser, som spiller en central rolle i de pågældende sager.

Det fremgår af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg.

I slutningen af juni oplyste Rigspolitiet, at man havde identificeret 3450 sager, hvor dna-beviser indgik i begrundelsen for domfældelsen.

Sagerne skulle gennemgås for at sikre, at der ikke var sket fejl i brugen af dna-spor. Men i den forbindelse overså man yderligere 5000 sager.

Og det beklager rigspolitichef Thorkild Fogde i brevet til Folketingets Retsudvalg.

Undersøgelsen blev i juni sat i værk på baggrund af en konkret straffesag, hvor en mand blev dømt for indbrud.

Her var dna-spor afgørende, men efterfølgende viste det sig, at den dømte formentlig ikke var skyldig.

Anklagemyndigheden bad derfor om at få indbrudssagen genoptaget.

Centralt i gennemgangen af sagerne er, at man skelner mellem brug af ti dna-systemer og 16 dna-systemer, når man forsøger at koble et dna-spor til en mulig gerningsmand.

Sandsynligheden for at få et sikkert match er større, når man typebestemmer dna-spor efter 16 dna-systemer.

I 2019 var Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) involveret i 35.000 sager, hvor der indgik dna.

2017- Lægeerklæringer:

• I 2017 blev der anmeldt over 27.000 voldsforbrydelser til politiet. I mange af disse sager, også de sager, der ikke endte for retterne, forelå der lægeerklæringer som led i efterforskningen
• Læger, som undersøger voldsofre eller skadede og skriver attester eller afgiver erklæringer om dette, skal være klar over, at disse kan blive fremlagt i retten og få betydning både for tiltalen og udfaldet af sagen, uden at lægen har været indkaldt som vidne.

 

2019-09-20 Store forsinkelser i retten.

Corona undskyldninger uden grund.

Skrappe afstandskrav i retsalene betyder samtidig, at store retssager ikke kan afvikles, når retterne mandag genåbnes efter en langvarig coronanedlukning, siger flere retspræsidenter.

Der er nu 47.000 sager i kø foran byretterne - heraf alene 15.000 i København. De 180 dage kan ikke opfyldes (for behandling) og civile sager skubbes helt bagud, og der er nu over 16 måneders forsinkelse for sådanne sager, fra hovedforhandlingen til afgørelse. Der kan så let gå 2 år eller mere før man når frem til hovedforhandlingen fordi Kammeradvokaten er ekspert i at trække sager ud. Dertil kommer kammaeradvokatens sædvanlige smøl. Det gør at civile sager og erhverv helt har opgivet at få sager bedømt ved retten. I forvejen får man under 30% i refusion for advokatudgifter til en vunden sag.

Overfald er over 447 dage om at belive behandlet i København og 562 dage i Nordsjælland. [Civile sager rykker bag i køren og er dermed flere år om at komme til]

I 2019 er der foreløbigt lavet tiltalefrafald i mere end 21.000 straffesager vel at mærke. Disse sager (VVV) har i forvejen høj prioritet og fører til at vente tiden på civile sager er mere end to år.

Ikke-anonymiserede retslister blev ved en fejl lagt op på retten i Aarhus' hjemmeside. Det betød at oplysninger om de tiltaltes navne og oplysninger om, hvad de var tiltalt for, kunne læses af alle, skriver DR.

»Vi er ved en menneskelig fejl kommet til at lægge navnene på de tiltalte i de sager på vores hjemmeside. Jeg har fået oplysningerne fjernet omgående. Jeg vil også gå tilbage til de medarbejdere, der har det her arbejde at udføre og indskærpe så meget, som jeg nu kan, at det ikke må ske,« siger Bodil Rugberg, retspræsident i Aarhus, til DR.

2020-06-15 Dommerne kan ikke rigtig finde ud af det.

Ifølge Domstolsstyrelsens it-direktør er det et problem, hvis fagpersonale ikke føler sig i stand til at leve op til det ansvar som følger med digitaliseringen.

It-problemer i de danske retssale får domstolene til at fremstå uprofessionelle og spolerer hverdagen for dommerne.

Sådan lød konklusionen i en rapport fra Dommerforeningen i sidste uge, og problemerne bliver anerkendt af Martin Wood, it-direktør hos Domstolsstyrrelsen. Han er enig i, at det kan skade autoriteten hos domstolene, særligt hvis dommerne oplever it-problemer under retsmøderne.

2020-06-15 Man skal ikke føre sager mod dommerne  - de vinder altid (inhabile)

500 borgere har kørt en sag mod Domstolsstyrelsen for tab, de angiveligt har lidt som følge af problemer med Digital Tinglysning. Sidste år blev styrelsen frifundet i Østre Landsret, og nu har Højesteret endegyldigt aflivet sagen.

2019-07-17 FE ulovlige søgninger.

Igen i år må Tilsynet med Efterretningstjenesterne konstatere, at Forsvarets Efterretningstjeneste foretager ulovlige søgninger i rådata med deres Signal Intelligence-system. CFCS overholder ikke sikkerheden ved modtagelse af pc'er mv. til kontrol.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) gennemfører ulovlige søgninger i såkaldte rådata.

Det fremgår af årsredegørelsen (PDF) for 2018 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

TET foretager løbende stikprøvekontrol af FE's søgninger i rådata, og i 13 procent af de udtrukne tilfælde var der gennemført ulovlige søgninger i rådata.

»Det er en høj fejlrate. Derfor er jeg glad for, at TET anfører, at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl. Jeg lægger stor vægt på, at det fokus fastholdes,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Link til version2 om FE og PETs tvivlsomme fremgangsmåder og kontrol med samme?

Politiet har i mere end 4 år benyttet sig af ulovligheder med at hente oplysninger hos FE.

Link på Version2.

2019-06 Politiet udsender bødekrav uden forklaring og bevis.

 

ATK bøde fremsendt uden forklaring og bevis. Trods opfordringer synes politiet ikke det er umagen værd  at fremlægge bevis og forklaring for udstedelse af hastighedsbøder for overskridelse af 60 km  (? begrundelse mgl.)  på en motorvej med tre spor og midterrabat (Lyngbyvejn -Helsingørmotorvejen - der er generelt den lave hastighed på kun 90 km/h på Lyngbyvejen til forskel fra de fleste andre vejstrækninger)

Gedser Landevej tilbyder 90 km/t med bare to spor og nul værn eller rabat.

Motortrafikvejen til Nykøbing Sj tillader 100 km/t med to spor og et kabelværn.

Lokalvej i Smørum tillader 70 km/t med to spor og nul værn. Bispeengbuen tillader 70 km med midterværn. 70 km er også grænsen på en afkørsel fra motorvej - Nærum.

Tårnvej har 70 km/h og midterværn, Ellebjergvej har 60 km/h og både tilkørsler og ingne midterværn, Vejlands Allé har 70 km 4 spor og nul værn.

Politiet fremturer selv om det har fået at vide, at der ikke er noget bevis, så sendes sagen i retten og Byretten i København blåstempler sagen uden at spørge/indkalde borgeren - dette passer helt eksakt på en politistat.

Efter protest har byretten indvilget i at indkalde til møde i retten i 2020 januar.

Borgeren protesterer og henviser til Retsplejeloven og anfører, at der er tale om blåstempling uden bevis. Hertil svarer Byretten at Retsplejeloven kun gælder civile sager (? det ved redaktøren nu fra andre sager med Skat, at den ikke gør). Hvilken lov mener Byretten beskriver dette?

Herefter kommer alligevel en ny henvendelse fra Politiet i ulovlig og ulæselig form*.bin. Sagen om masterne har efterladt et indtryk af at Politiet slet ikke fatter IT dette brev bekræfter dette tilfulde.

Ved mødet i byretten fremlægger politiet stadig ikke noget bevis men har travlt med at foklare, hvilke skilte der er på Lyngbyvejen. Stadig ikke noget bevis. Jeg forventer en  afgørelse med bevis fra Retten. Der kommer intet fra retten, bare en ny opkrævnings påmidelse fra Politiet.

Under retsmødet lægges der vægt på at jeg skal vedkende mig en overtrædelse - hvad har de tmed dom at gøre - rent fup og kun spekulativt. Jeg efterkyser begrundelse for det selvmodsigende at sætte et 60km skilt oven på et motorvejsskilt. Dette besavres med at nu gælder det bare loven.

Samme argument som Eichmann fremførte - 'han fulgte bare loven' - meget betegnende for en politistat.

Retstilstanden i DK er helt som i de autoritære styrer. Ingen beviser - man skal bare betale eller sættes i fængsel.

Nu har domstolene også fået beviliget estra 9 ugers betalt ferie pga Corona, så heller ikke fra retten  fremkomer der en dom/afgørelse.

Politiet sender sagen til Gældsstyrelsen, der som bekendt indkræver alt uden henysn til et retskrav.

Danmark er blevet et lorteland

[red. jeg har kun oplevet byretter 2 gange i mit liv. I begge tilfælde overtrædes Retsplejeloven på det groveste ,og der kommer ikke en afgørelse med bevis. Første gang kan jeg endda konstatere at Kammeradvokatens repræsentant senere har startet forretning med dommeren - de var altså klart inhabile og fuldstændig ligeglade med retfærdighed.]

Statistikkerne er groft vildledende  - knallertkørere:

Fulde knallertkørere fylder i ulykkesstatistikken

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 procent af spritulykker med promille over 2,0 sker på knallerter.  Ud af de 56 ulykker stod knallerter for 21. Det svarer altså til 38 procent af den type spiritusulykker det år.

2020-06-18 Forkerte fartbøder udstedt

Politiet har udstedt 456 forkerte fartbøder Politiet tog ved målinger udgangspunkt i grænse på 60 kilometer i timen. Men den var reelt 80 kilometer i timen.

2019-06-19 Fejl i data brugt i alt for mange sager:

 

Forsker efter teledata-skandale: »Vi er nødt til ikke at se digitale politibeviser som objektive«

Norge og Sverige er i skrivende stund i gang med at undersøge, hvor mange gange det danske rigspoliti har givet vores nabolande fejlbehæftede teledata. Den danske teledataskandale har bredt sig til Norge, hvor man frygter, at verserende og historiske retssager er blevet kørt på baggrund af fejlbehæftede, danske data.

»Fra den danske teledataskandale er vi nødt til at lære, at vi ikke skal se på digitale beviser som korrekte og objektive som udgangspunkt. Udover at blive påvirket af tekniske fejl, kan de styres og påvirkes, fordi de er afhængige af menneskelig fortolkning,« siger Nina Sunde, der er politioverbetjent hos den norske Politihøgskolen.

»Data kan jo ikke tale selv,« lyder det fra Nina Sunde, der har mere end 20 års erfaring fra det norske politi - blandt andet med efterforskning af cyberkriminalitet.

Sammen med adjunkt på juridisk fakultet på Aarhus Universitet Lene Lentz har hun sammenfattet teledataskandalen i en rapport. Heraf fremgår det, at Norge i skrivende stund er ved at undersøge, hvor mange sager, der kan være påvirket af de fejlbehæftede, danske teledata. 14-12-2020.

2020-06-15 Stadig mange fejl

I foråret kom det frem, at dansk politi har haft problemer med at trække data ud af Apple-enheder. Software-fejl har givet forkerte tidsangivelser på bevismateriale, og nu viser det sig, at det har stået på i tre år - men ifølge politiet selv har det ikke påvirket sagernes udfald.

2020-05-11 Norge har bøde blokken fremme

Telia Danmark lod kunderne være sårbare over for 13 år gammelt, ultrasimpelt aflytnings-kneb. Men imens norske myndigheder har bødeblokken fremme i samme sag, afviser danske myndigheder at foretage sig noget.

2020-03-03 Undskyldning.

Der var tale om en »dybt« beklagelig fejl, da politiet under folketingsvalget i juni 2019 valgte et »reaktivt presseberedskab« og afholdte sig fra at orientere presse og offentligheden om teleskandalen, lyder det i et folketingssvar.

»Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende, hvilket Rigspolitiet beklager dybt,« lyder det i svaret, som Justitsministeriet har indhentet fra Rigspolitiet.

Ploitiet har vist stadig ikke forstået noget af det. En undskyldning er ligegyldig. Som i retsforholdet med medicin og fejl skal en sådan fejl følges op med at revidere alle sager, der er ramt af den urimelige fejlbehandling. Altså gå tilbage til 2012.

2020-01-26

Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab

2020-01-22 omtales  den ulovlige igen i dagens avis  de EU stridige overtrædelser er nu foregået i mere end 4 år?

Mogens Ritsholm.  citat:

Telelogningen kræver kun at oplysninger om master registreres, når mobilen sender/modtager SMS eller når der er en telefonsamtale via GSM-tjenesten (første og sidste celle).

Ved aflytning af signaltrafik kan man få mange flere oplysninger, da der også er signaltrafik i forbindelse med telefonens adgang til internet mv.

Og så får man også SMS med, da disse i nogle tilfælde overføres i signaltrafikken. Sjovt nok sagde teleselskaberne for nogle år siden, at de var gået over til at overføre SMS via IP. Og det brugte de så som begrundelse for, at de loggede celle-id ved brug af data, selv om det ikke er krævet i logningsreglerne. Denne logning skulle nu være standset efter datatilsynets afgørelse.

Men så har man åbenbart fundet på denne metode med logning af signaltrafik, der effektivt kan give det samme eller mere end den bortdømte telelogning af celler ved brug af data.

Sjovt nok er sagen så nu, at SMS stadig sendes via signalnettet, hvor det tidligere var et argument, at man var gået bort fra det.

Så jeg kan godt forstå, at teleselskaberne har valgt mundkurven. For de kan næsten ikke sige noget uden at havne i et inferno af tidligere løgne og fortielser.

Det er dybt ulovligt at gemme kopi af al signaltrafik med personhenførbare data - også selv om det kun gemmes i 14 dage.

Og det er helt lovligt, at politiet via retskendelse får disse data udleveret, når de nu findes. Også for SMS. Det er helt op til dommerens judgement hvilke oplysniner der skal udleveres til politiet.

Det er blevet fremstillet som en fejl, at SMS ikke blev slettet inden udlevering, som om opbevaringen af andre personhenførbare data i signaleringen var i orden.

Hop ikke på den.

For det hele er som sagt ulovligt, og der er måske basis for en ganske alvorlig bøde.

2020-02-03

Så det er i strid med loven, når politiet opnår adgang til udvidet teleoplysning med en editionskendelse.

Men det er jo ikke Telenors fejl. De skal efterleve en retskendelse, selv om den er forkert, og de har formentligt ikke haft nogen chance for at møde op i retten og gøre indsigelse inden kendelsen blev udstedt.

I øvrigt har politiet og domstolene i mere end 20 år stædigt fastholdt at bruge editionskendelser til udvidet teleoplysning, selv om loven klart siger noget andet. Det skyldes formentlig, at edition allerede var anvendt inden reglerne for udvidet teleoplysning blev formaliseret i 2001. Og så gav mand fanden i lovgivers krav (ja, det er helt utroligt).

Telenors fejl i sammenhængen er alene, at de udleverede mere end masteoplysningerne for de kunder, der befandt sig under bestemte master i bestemte perioder.

_____________________________

Politiet anmeldte selv 100 brud på datasikkerheden i 2019. Blandt andet har en tastefejl ført til, at man har sigtet og tiltalt en forkert borger.

2019-11-30 Sagen er ikke opklaret.

Og derfor kan man ikke udpege skyldige uden at tiltroen til hidtidige undersøgelser forsvinder.

Justitsministeren mangler konduite til at insistere på en opklaring, og inden længe vil Rigspolitiet udnytte det forplumrede resultat og sige, at det var teleselskabernes data, der var behæftede med fejl.

Når man ikke kommer til bunds i sagen er resultatet uvægerligt at det vil ske igen og igen og igen.

Den egentlige årsag er jo, at den er helt gal med kulturen i politiets ledelse, som ufortrødent har udnyttet og inspireret logning af data, som der ikke var lovgrundlag for i Danmark. Og så kunne de ikke selv håndtere det.

For de data, der logges efter logningsbekendtgørelens regler, har der jo ikke været varige problemer med.  citat fra Mogens Ritsholm.

_____________________________

2019-11-29 Justitsministeren Nick Hækkerup, der selv er jurist a fuddannelse, frafalder enhver tanke om at fyre eller retsforølge nogen i den betændte sag.

2019-11-28 Politiken redegør for hvorfor det blev yderligere forsinket med at fortælle om sagen til ministeren før valget i 2019. Kammerateri går forud for retssikkerheden.

2019-11-23 kendte fejlen i 2010

Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på.

Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.

Den øverste chef i politiet kendte til problemer med telecentret og Rigspolitiets håndtering af teledata allerede i 2010 - ni år inden teledataskandalen begyndte at rulle.

2019-10-06 fakta om ulovlighederne:

2019-08-29:

En række chefer i Justitsministeriet blev på et møde 26. april 2019 orienteret af chefer i Rigspolitiet om de fejl i teledata, som politiet havde opdaget. Forinden var to møder blevet aflyst? Justitsministeriet var ellers allerede 13. marts blevet gjort opmærksom på sagens potentielt alvorlige karakter. Først 3 måneder senere bliver ministeren underrettet sammen med domstolene. [ Retssikkerheden er i den grad trådt under fode]

Rigsadvokaten har i årevis kendt til svaghederne i den ulovlige logning.

25 retsager er blevet udskudt og 29 varetægtsfængslede er blevet sat på fri fod i løbet af syv hverdage efter en instruks fra Rigsadvokaten om stop af brugen af teledata.

Politiets øverste top blev advaret af efterforskere om alvorlige fejl i teledata mindst ti gange.

Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på. Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.

2019-07-17:

Rigspolitiet vil ikke udlevere oplysninger om det teledatasystem, som er årsag til potentielle fejl i tusindvis af retssager

Teleoplysninger, der siden 2012 har været fremlagt i retssager, kan have været mangelfulde. Rigspolitiet har opdaget en fejl i det program, der konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de kan sammenlignes. Fejlen kan betyde, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Det skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet i en orientering til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

Rigspolitiet foretog tidligere i år en undersøgelse af 75 sager med historiske teledata. I 24 af sagerne blev der fundet »uoverensstemmelser«.

Derfor kan Kristian Mølgaard sammen med landets andre forsvarsadvokater have risikeret, at teledata om klienter er gået tabt i retssager. Ifølge Rigspolitiet skal omkring 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået som bevismateriale, undersøges nærmere.

Ifølge Kristian Mølgaard er der tale om en bekymrende sag, og en sådan fejl viser, at der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomhed på, om disse data er blevet konverteret ordentligt i politiets program, pointerer han.  Se Emilie Meng sagen. [ Kan man regne med at de mange sager bliver undersøgt/genoptaget?]

Rigspolitiet kan støde ind i problemer i forbindelse med undersøgelserne af over 10.000 straffesager, hvor der potentielt set kan være blevet brugt mangelfulde teleoplysninger som bevismateriale.

»Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«, skriver Rigspolitiet..

De nye oplysninger vækker bekymring hos blandt andet formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann. Hun pointerer, at der vil være sager, hvor det slet ikke vil være muligt at rekonstruere, om oplysningerne er mangelfulde.

Om hacking - lidet flatterende rolle elendigt politiarbjede.

se mere på linket

Politiet forsøger at tørre fejl af på teleselskaberne?  Rigspolitiet påpeger en ny fejl i sagen om manglende teleoplysninger, og denne gang skyldes det ikke fejlagtig konvertering i politiets egne it-systemer. Ifølge Politimyndigheden har landets teleselskaber leveret mangelfulde oplysninger om kald via VoLTE og VoWifi.  [Nu er det politiet der har opgavven som anklager ikke teleselskaberne, så de tmå politiet udrede og forklare - heldigvis vil justitsministeren gå ind i sagen]