Ringe retspleje i skattesager - politiets rolle
Telefonaflytning imod loven
Når politiet aflytter en mistænkts telefon vil overvågningssystemet regelmæssigt også komme til at optage fortrolige samtaler mellem den mistænkte og dennes forsvarsadvokat. Den slags samtaler skal omgående slettes - men det er i flere tilfælde ikke sket, selvom advokater har bedt specifikt om det.
Det oplyser Justitsminister Nick Hækkerup i en orientering til Folketingets Retsudvalg.
I maj tog en statsadvokat fat i Rigspolitiet efter det under en retssag kom frem at flere klientsamtaler ikke var blevet slettet. Efterfølgende har Rigspolitiet kunne konstatere, at det sker regelmæssigt.
En stikprøvekontrol af 41 anmodninger om sletning af klientsamtaler, som er modtaget siden januar 2017, hvor det nuværende aflytningssystem blev taget i brug, har vist, at der i 15 procent af anmodninger ikke var blevet slettet alle de aflyttede samtaler, som der burde. 2020-06-30
Afhøringsmetoder er gammeldags.
Det danske politi anvender forældede og yderst tvivlsomme forhørsmetoder, der er ringe fro retssikkerheden. Asbjørn Rachlew fremhæver i et indlæg om dette emne, at det er på tide at leve op til moderne metoder kaldet 'undersøgende afhøringer' i stedet for 'tilståelsesafhøringer'. Metoden er for længst indført i moderne demokratier som England (der altid har været foran) og Norge. Men på politiskolen her, er det stadig ukedt stof. Det er tydeligt i sager som Hafnia branden, hvor Solbakken bliver dømt på tilståelse, en mand med en IQ på 69, der afhøres 87 gange og kun 4 gange deltager hans forsvarer. Manden tilstår flere brande, der slet ikke har fundet sted? I Danmark er afhøringsrapporterne hemmelige, mange oplysninger holdes tilbage også for forsvarsadvokaten (tilmed har den udøvende magt monopol på forhør og underøgelser). Der bliver først i nyere tid ind ført lyd og videooptagelser som dokumentation, et vigtigt middel, da der ofte i tilståelsessager anvendes rene ledende og manipulerende spørgsmål. Forhold, der bortforklarer afhørtes uskyld, udelades. Som retssamfund kan vi ikke acceptere en retshistorisk skamplet som Solbakkeksagen. I over 25 år har Europarådet udtrykt det således (oså direkte til DK):
"Formålet med afhøringer bør være at opnå præcise og pålidelige oplysninger for at afdække sandheden om de forold, der efterforskes, ikke at opnå en tilståelse fra en person, som allerede anses som skyldig i afhøringsofficerens øjne."
[red. Jeg kan genkende dette forløb i en simpel sag om en påstået hastighedsoverskridelse - der er ikke noget bevis, og selv Københavns byret giver politiet ret i tvivlsomme og hypotetiske spekulationer - sag beskrevet andetsteds 2020-06-21 (LOP)]
2020-06-03 Havner urigtigt i politiets systemer
En menneskelig fejl førte til, at mange hundrede personer blev tilknyttet sager, som de intet havde med at gøre. Politiet havde nemlig rod i systemet for sager med ukendte involveret.
» Nordsjællandsjællands Politi konstaterede omkring den 22. april 2019, at oplysninger om dit navn, adresse, cpr.nr. og telefonnummer ved en fejl var blevet registreret på flere sager i politiets sagsbehandlingssytem POLSAS.« ..............
Hun var ikke den eneste. En anden person modtog samme dag et lignende brev, og her drejede det sig om over 800 sager. Også her var der blevet udleveret oplysninger til en anden involveret i en sag om vold.
I alt var 669 personer blevet udsat for den samme fejl. Hver person var fejlagtigt tilknyttet til et sted mellem 2 og 1.873 sager. Det viste sig også, at fejlregistreringen gik så langt tilbage som til 1993. Med tanke på at man får bøde rudne bevis er dette dybt skræmmende og noget forfærdeligt rod.
2020-04-14 Lovlydighed - ikke noget der angår det offentlige
Sundhedsstyrelsen har måtte trække et påbud til privathospitalerne om at lukke og stille respiratorer til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen tilbage.
Det fremgår af et brev, som Sundhedsstyrelsen har sendt til privathospitalerne og brancheorganisationen Sundhed Danmark, skriver Berlingske.
I brevet, der er sendt 8. april, trækkes påbuddet tilbage, fordi det har vist sig, at Sundhedsstyrelsen slet ikke havde lovhjemmel til indgrebet.
2020-04-04 Fejl og overgreb justitsmord.
Fejl i politiets systemer har betydet, at 72 personer har været registreret sigtet i sager, de ikke har været en del af.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Samlet set har politiet fundet 669 personer, der har været tilknyttet sager, som de ikke har været en del af.
Det kan for eksempel være som part i et færdselsuheld, anmelder af en forbrydelse eller som vidne. Og i 72 tilfælde altså som registreret sigtet.
Det er helt konkret fejl i politiets sagsstyringssystem, Polsas, som har betydet, at der er registreret personer på forkerte sager. Der er fundet fejl i perioden 1993 til 2020.
»Det er fejl, vi beklager meget. Fejlene er et resultat af sagsbehandlingsfejl, der kunne og burde være undgået«, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.
»Politiet ser på håndtering af borgernes data med stor alvor, og vi har derfor sat et udredningsarbejde i gang, som skal sikre, at fejlene rettes, og at vi får det nødvendige overblik.«
Men ikke med større end alvor end, at det har været holdt skjult for Retsudvalget siden november 2019.
2020-04-06 Unødvendige love.
"Når befolkningen opdager, at 'nødvendighedens politik' slet ikke var nødvendig, men derimod at krisen blot blev udnyttet til at centralsiere magten, underminere retsstaten, svække demokratiet og mudre magtens tredeling til, vil borgernes opbyggede tillid blive vendt til vrede og protest" af Theresa Scavenius.
Straffeloven bliver skærpet under krisen - 22 nye love på et par måneder.
Coming together is a beginning. Keeping together is
progress. Working together is success.
― Henry Ford
2020 Indsats og pseudoarbejde
Folketinget indførte krav om at politiet skulle genindføre det ridende politi. Det går selvfølgelig dårligt og det var næppe i overensstemmelse emd politiets egne ønsker - men ren symbolpolitik.
Nu vil regeringen så reducere Rigspolitiet til det halve, der er også noget at skære af med næsten 2000 i denne del af organisationen.
Politiet forsvarer sig med at der er tale om alt for meget pseudoarbjde idag. Altsammen besluttet af Folketinget.
I 2019 drejede det sig om 367 projekter. som følge af 30 initiativer. Der blev afgivet i alt 600 folketingssvar. Måske skulle Folketinget erknede at de ikke skal detaljestyre så meget. Det ser jo heller ikke for kønt ud med transport området: DSB og Banestyrelsen.
Mere udvanding:
1. januar i år fik Færdselsstyrelsen lovhjemmel til egenhændigt at gå ud i trafikken og standse og foretage kontrol af køretøjer. Det er dermed ikke længere kun politiet, der må standse og kontrollere køretøjer på de danske veje. En så markant ændring af loven er stort set forbigået samtlige mediers opmærksomhed, og mange chauffører vil formentlig blive overrasket, når en ansat fra Færdselsstyrelsen vinker dem ind til siden.
Det rejser en række problemstillinger, som også politiet gennem de seneste 100 år har været igennem: hvad hvis bilisten ikke ønsker at stoppe og kører videre? Hvad hvis bilisten viser sig at overtræde andet end færdselsloven (tyveri, narko, våben eller smugling)? Hvem skal behandle klager over ansatte i Færdselsstyrelsen? Det er ikke tilfældigt, at politiet har den uddannelse, udrustning og de magtmidler, som de har, lige som lovgivningen med bl.a. Politiloven og Retsplejeloven løbende er blevet tilpasset udviklingen i samfundet.
2020 ansatte beskyttes ikke men efterlades til fængsling
PET og FE gør ikke noget for at beskytte sine 'ansatte'.
2019-Overmagt/overgreb er det vigtigste!
Advokater og eksperter kritiserer myndighederne og Kammeradvokaten for at fare alt for hårdt frem i sager mod borgere. »Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, men om at vinde for enhver pris,« siger tidligere departementschef. Professor mener, vi har glemt, at domstolenes fineste opgave er at beskytte individet mod statens overmagt.
»Myndighederne kæmper med næb og kløer, som var de en helt almindelig part i en retssag. Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, for de skyer nu ganske enkelt ingen lovlige midler for at vinde over borgeren,« siger Peter Loft, der som tidligere departementschef i Skatteministeriet har indgående kendskab til myndigheders praksis. [vokrak]
Thomas Gønge har vundet sin sag i Landsretten efter først at have tabt i byretten(??)
Det angår betaling for affald.
- Jeg er rigtig glad for, at landsretten har slået fast, at gebyret ikke er lovligt, siger Thomas Gønge.
Han arbejder på et advokatkontor og driver ved siden af sit eget firma - en internetbaseret informationstjeneste med den grønlandske lovsamling.
Firmaet består af ham selv, to computere og en telefon, og det drives fra hans lejlighed i København.
937 kroner for 0,1 kilo affald.
Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Erhvervsministeriet har kommunerne hvert år opkrævet cirka 100 millioner kroner i administrationsgebyrer fra cirka 300.000 virksomheder.
Statsborgerskab.
I sagen om ministeren Inger Støjberg kommer det frem at behandling af sager om statsborgerskab er det rene magtovergreb, uden ordentlig lovgivning, der bruges begreber som 'notater' og 'pressemeddelelser' som retsbegreber - det rene galimatias. Sagen afslører også det ikke bare er noget med fru Støjberg, det er selve adminstrationen den er gal med.(Hun er for længst gået af - men problemet er det samme)
Først melder en Philip Steptoe sig og derefter Annette Herzog sig i debatten med et langt inlæg, der viser hvor absurd og urimeligt hele sagsbehandlingen foregår.- 2020-06-(LOP)
Selv møder red. historien via en personlig ven, der ikke kan få lov at tage arbejde i Danmark efter mange år i udlandet, fordi han selvfølgelig også vil have sin kone og barn med til landet. Reglerne for at få indrejsetilladelse ændres løbende for kone. Selv skal han dokumentere sine dansk kundskaber, han er opvokset i DK og har alle sine eksamener herfra! Han sender disse oplysninger alligevel, selv om det er helt urimeligt, året efter gentages kravet, nu har man smidt det fremsendte væk - magtens tinder udarter i ren kafkaske former - hele banden skulle fyres.
Herefter kommer der indlæg fra Kirsten Kock, der har startet en facebook gruppe for at hjælpe mod dette magtmisbrug uden substans ' Fair statsborgerskab'.
2019 Borgeren og Velfærdsstaten
30 år efter Berlinmuren: Ideen om, at borgerne tilhører staten, stortrives stadig. Men det forholder sig omvendt
Statsministeren har meddelt, at staten skal overvåge borgerne noget mere. For deres egen skyld. Som beskyttelse imod kriminalitet. Og en lang række politikere - også borgerlige - påpeger, at hvis man ikke har noget skjule, bør man ikke have noget imod at bliver overvåget. Og hvis man har noget at skjule, er det kun godt, at man bliver overvåget. Hvem kan sige noget imod den logik? Bortset fra, at den er udtryk for den samme slags tanke, som den, der førte til Berlinmuren. Den tanke, at staten ejer borgerne.
Det forholder sig faktisk omvendt. Det er borgerne, der har fundet sammen i nationer og har skabt stater. Staten er til for borgerne. Vi behøver ikke at stå skoleret overfor staten for at bevise, at vi ikke har noget at skjule.
2019-11-01 Nu indføres endelig moderne DNA type testing
Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl
Allerede i 2012 burde man have skiftet til den forbedrede teknik - men Politiet handler ikke samme dag?
Overgangen fra et såkaldt 10-dna-system til et 16-dna-system har forstærket sandsynligheden for korrekte dna-match markant, viser beregning fra Aalborg Universitet. Men risikoen for tilfældige sammenfald vil altid være der.
Transplantationer skifter DNA'et ud.
Udlandet betragter kun 16 streng system som sikkert.
Vi skal huske at DNA er det samme for alle menensker på nær en lille forskel på 0,1% - det er altså små froskelle, der afgør forskllen mellem enkelt individer. Personer der i forvejen er nærtstående pga af famliære relationer kan altså let komme i fedtefadet.
Erfaring fra USA og en exact redegørelse. Den grundige teoretiske
"Given rates of transfer, the mere presence of DNA at a crime scene shouldn't be enough for a prosecutor to obtain a conviction. Context is needed". quote end.
Men i det mindste bliver det nu ført frem til moderne standard. Det var på tide med 7 års forsinkelse. Hvor mange justitsmord er der så begået i mellemtiden?.
Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.
* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.
* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.
* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.
* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.
Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal gennemgå omkring 3.450 straffesager, hvor der er blevet afsagt dom, og hvor DNA har indgået som bevis. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
I oktober 2011 gik politiet over til at identificere dna-spor ud fra et dna-system, hvor 16 områder af cellens dna bliver undersøgt. Tidligere undersøgte man kun ti. I dna-registeret er personer imidlertid blevet registreret efter de gamle system med ti dna-systemer frem til 2012, og de gamle dna-profiler er ikke efterfølgende blevet opdateret.
Det nye dna-system er mere præcist end det gamle, og da man testede den gamle indbrudsag efter 16 dna-systemer, kom man altså frem til et.andet resultat.
Dansk politi har brugt dna til at opklare forbrydelser og ulykker siden slutningen af 1980'erne
Der er også andre grunde til, at dna-beviser ikke er 100 procent sikre. Dels er der en teoretisk risiko for, at der kan ske fejl i teknikernes analyse. Desuden har enæggede tvillinger identiske dna-profiler. Og dels er der én gang i verdenshistorien sket det, at to personer, der ikke var i familie med hinanden, havde de samme dna-profiler - det var i Arizona i 2001. Dna-bevisets svaghed er især, at det under særlige omstændigheder kan flyttes fra én person eller genstand til en anden. Dermed kan det under-tiden påvises, at en persons dna er til stede på en effekt, selvom vedkommende ikke selv har været i kontakt med den.
"Vi har allerede et dna-register med knap 100.000 borgere, som er dømte eller mest sandsynligt vil begå noget kriminelt."
I 2019 var Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) involveret i 35.000 sager, hvor der indgik dna.
2017- Lægeerklæringer:
- I 2017 blev der anmeldt over 27.000 voldsforbrydelser til politiet. I mange af disse sager, også de sager, der ikke endte for retterne, forelå der lægeerklæringer som led i efterforskningen
- Læger, som undersøger voldsofre eller skadede og skriver attester eller afgiver erklæringer om dette, skal være klar over, at disse kan blive fremlagt i retten og få betydning både for tiltalen og udfaldet af sagen, uden at lægen har været indkaldt som vidne.
2019-09-20 Store forsinkelser i retten.
Corona undskyldninger uden grund.
Skrappe afstandskrav i retsalene betyder samtidig, at store retssager ikke kan afvikles, når retterne mandag genåbnes efter en langvarig coronanedlukning, siger flere retspræsidenter.
Der er nu 47.000 sager i kø foran byretterne - heraf alene 15.000 i København. De 180 dage kan ikke opfyldes (for behandling) og civile sager skubbes helt bagud, og der er nu over 16 måneders forsinkelse for sådanne sager, fra hovedforhandlingen til afgørelse. Der kan så let gå 2 år eller mere før man når frem til hovedforhandlingen fordi Kammeradvokaten er ekspert i at trække sager ud. Dertil kommer kammaeradvokatens sædvanlige smøl. Det gør at civile sager og erhverv helt har opgivet at få sager bedømt ved retten. I forvejen får man under 30% i refusion for advokatudgifter til en vunden sag.
Overfald er over 447 dage om at belive behandlet i København og 562 dage i Nordsjælland. [Civile sager rykker bag i køren og er dermed flere år om at komme til]
I 2019 er der foreløbigt lavet tiltalefrafald i mere end 21.000 straffesager vel at mærke. Disse sager (VVV) har i forvejen høj prioritet og fører til at vente tiden på civile sager er mere end to år.
Ikke-anonymiserede retslister blev ved en fejl lagt op på retten i Aarhus' hjemmeside. Det betød at oplysninger om de tiltaltes navne og oplysninger om, hvad de var tiltalt for, kunne læses af alle, skriver DR.
»Vi er ved en menneskelig fejl kommet til at lægge navnene på de tiltalte i de sager på vores hjemmeside. Jeg har fået oplysningerne fjernet omgående. Jeg vil også gå tilbage til de medarbejdere, der har det her arbejde at udføre og indskærpe så meget, som jeg nu kan, at det ikke må ske,« siger Bodil Rugberg, retspræsident i Aarhus, til DR.
2020-06-15 Dommerne kan ikke rigtig finde ud af det.
Ifølge Domstolsstyrelsens it-direktør er det et problem, hvis fagpersonale ikke føler sig i stand til at leve op til det ansvar som følger med digitaliseringen.
It-problemer i de danske retssale får domstolene til at fremstå uprofessionelle og spolerer hverdagen for dommerne.
Sådan lød konklusionen i en rapport fra Dommerforeningen i sidste uge, og problemerne bliver anerkendt af Martin Wood, it-direktør hos Domstolsstyrrelsen. Han er enig i, at det kan skade autoriteten hos domstolene, særligt hvis dommerne oplever it-problemer under retsmøderne.
2020-06-15 Man skal ikke føre sager mod dommerne - de vinder altid (inhabile)
500 borgere har kørt en sag mod Domstolsstyrelsen for tab, de angiveligt har lidt som følge af problemer med Digital Tinglysning. Sidste år blev styrelsen frifundet i Østre Landsret, og nu har Højesteret endegyldigt aflivet sagen.
2019-07-17 FE ulovlige søgninger.
Igen i år må Tilsynet med Efterretningstjenesterne konstatere, at Forsvarets Efterretningstjeneste foretager ulovlige søgninger i rådata med deres Signal Intelligence-system. CFCS overholder ikke sikkerheden ved modtagelse af pc'er mv. til kontrol.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) gennemfører ulovlige søgninger i såkaldte rådata.
Det fremgår af årsredegørelsen (PDF) for 2018 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
TET foretager løbende stikprøvekontrol af FE's søgninger i rådata, og i 13 procent af de udtrukne tilfælde var der gennemført ulovlige søgninger i rådata.
»Det er en høj fejlrate. Derfor er jeg glad for, at TET anfører, at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl. Jeg lægger stor vægt på, at det fokus fastholdes,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Link til version2 om FE og PETs tvivlsomme fremgangsmåder og kontrol med samme?
Politiet har i mere end 4 år benyttet sig af ulovligheder med at hente oplysninger hos FE.
2019-06 Politiet udsender bødekrav uden forklaring og bevis.
ATK bøde fremsendt uden forklaring og bevis. Trods opfordringer synes politiet ikke det er umagen værd at fremlægge bevis og forklaring for udstedelse af hastighedsbøder for overskridelse af 60 km (? begrundelse mgl.) på en motorvej med tre spor og midterrabat (Lyngbyvejn -Helsingørmotorvejen - der er generelt den lave hastighed på kun 90 km/h på Lyngbyvejen til forskel fra de fleste andre vejstrækninger)
Gedser Landevej tilbyder 90 km/t med bare to spor og nul værn eller rabat.
Motortrafikvejen til Nykøbing Sj tillader 100 km/t med to spor og et kabelværn.
Lokalvej i Smørum tillader 70 km/t med to spor og nul værn. Bispeengbuen tillader 70 km med midterværn. 70 km er også grænsen på en afkørsel fra motorvej - Nærum.
Tårnvej har 70 km/h og midterværn, Ellebjergvej har 60 km/h og både tilkørsler og ingne midterværn, Vejlands Allé har 70 km 4 spor og nul værn.
Politiet fremturer selv om det har fået at vide, at der ikke er noget bevis, så sendes sagen i retten og Byretten i København blåstempler sagen uden at spørge/indkalde borgeren - dette passer helt eksakt på en politistat.
Efter protest har byretten indvilget i at indkalde til møde i retten i 2020 januar.
Borgeren protesterer og henviser til Retsplejeloven og anfører, at der er tale om blåstempling uden bevis. Hertil svarer Byretten at Retsplejeloven kun gælder civile sager (? det ved redaktøren nu fra andre sager med Skat, at den ikke gør). Hvilken lov mener Byretten beskriver dette?
Herefter kommer alligevel en ny henvendelse fra Politiet i ulovlig og ulæselig form*.bin. Sagen om masterne har efterladt et indtryk af at Politiet slet ikke fatter IT dette brev bekræfter dette tilfulde.
Ved mødet i byretten fremlægger politiet stadig ikke noget bevis men har travlt med at foklare, hvilke skilte der er på Lyngbyvejen. Stadig ikke noget bevis. Jeg forventer en afgørelse med bevis fra Retten. Der kommer intet fra retten, bare en ny opkrævnings påmidelse fra Politiet.
Retstilstanden i DK er helt som i de autoritære styrer. Ingen beviser - man skal bare betale eller sættes i fængsel.
Nu har domstolene også fået beviliget estra 9 ugers betalt ferie pga Corona, så heller ikke fra retten fremkomer der en dom/afgørelse.
Politiet sender sagen til Gældsstyrelsen, der som bekendt indkræver alt uden henysn til et retskrav.
Danmark er blevet et lorteland
[red. jeg har kun oplevet byretter 2 gange i mit liv. I begge tilfælde overtrædes Retsplejeloven på det groveste ,og der kommer ikke en afgørelse med bevis. Første gang kan jeg endda konstatere at Kammeradvokatens repræsentant senere har startet forretning med dommeren - de var altså klart inhabile og fuldstændig ligeglade med retfærdighed.]
Statistikkerne er groft vildledende - knallertkørere:
Fulde knallertkørere fylder i ulykkesstatistikken
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 procent af spritulykker med promille over 2,0 sker på knallerter. Ud af de 56 ulykker stod knallerter for 21. Det svarer altså til 38 procent af den type spiritusulykker det år.
2020-06-18 Forkerte fartbøder udstedt
Politiet har udstedt 456 forkerte fartbøder Politiet tog ved målinger udgangspunkt i grænse på 60 kilometer i timen. Men den var reelt 80 kilometer i timen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har udstedt 456 forkerte bøder ved hastighedsmålinger på strækning i Guldborgsund.
Bøderne vil blive tilbagebetalt. Desuden vil politiet korrigere urigtige klip og frakendelse af førerretten.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Bøderne er givet ved hastighedsmålinger fra januar 2015 til den 26. juli 2019 på strækningen fra lysreguleringen ved Guldborgsundcenteret i Guldborgsund og 300 meter frem på Brovejen i vestlig retning.
På Brovejen er der fastsat en hastighedsgrænse på 60 kilometer i timen, som er korrekt tilkendegivet med tavler frem til lysreguleringen ved ind- og udkørsel til Guldborgsundcenteret.
Men efter lysreguleringen var der i perioden ikke korrekt skiltet med hastighedsbegrænsningen på 60 kilometer timen.
Derfor var hastighedsgrænsen reelt 80 kilometer i timen på strækningen fra lyskrydset og 300 meter frem til korrekt skiltning.
2019-06-19 Fejl i data brugt i alt for mange sager:
2020-06-15 Stadig mange fejl
I foråret kom det frem, at dansk politi har haft problemer med at trække data ud af Apple-enheder. Software-fejl har givet forkerte tidsangivelser på bevismateriale, og nu viser det sig, at det har stået på i tre år - men ifølge politiet selv har det ikke påvirket sagernes udfald.
2020-05-11 Norge har bøde blokken fremme
Telia Danmark lod kunderne være sårbare over for 13 år gammelt, ultrasimpelt aflytnings-kneb. Men imens norske myndigheder har bødeblokken fremme i samme sag, afviser danske myndigheder at foretage sig noget.
2020-03-03 Undskyldning.
Der var tale om en »dybt« beklagelig fejl, da politiet under folketingsvalget i juni 2019 valgte et »reaktivt presseberedskab« og afholdte sig fra at orientere presse og offentligheden om teleskandalen, lyder det i et folketingssvar.
»Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende, hvilket Rigspolitiet beklager dybt,« lyder det i svaret, som Justitsministeriet har indhentet fra Rigspolitiet.
Ploitiet har vist stadig ikke forstået noget af det. En undskyldning er ligegyldig. Som i retsforholdet med medicin og fejl skal en sådan fejl følges op med at revidere alle sager, der er ramt af den urimelige fejlbehandling. Altså gå tilbage til 2012.
2020-01-26
Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab
2020-01-22 omtales den ulovlige igen i dagens avis de EU stridige overtrædelser er nu foregået i mere end 4 år?
Telelogningen kræver kun at oplysninger om master registreres, når mobilen sender/modtager SMS eller når der er en telefonsamtale via GSM-tjenesten (første og sidste celle).
Ved aflytning af signaltrafik kan man få mange flere oplysninger, da der også er signaltrafik i forbindelse med telefonens adgang til internet mv.
Og så får man også SMS med, da disse i nogle tilfælde overføres i signaltrafikken. Sjovt nok sagde teleselskaberne for nogle år siden, at de var gået over til at overføre SMS via IP. Og det brugte de så som begrundelse for, at de loggede celle-id ved brug af data, selv om det ikke er krævet i logningsreglerne. Denne logning skulle nu være standset efter datatilsynets afgørelse.
Men så har man åbenbart fundet på denne metode med logning af signaltrafik, der effektivt kan give det samme eller mere end den bortdømte telelogning af celler ved brug af data.
Sjovt nok er sagen så nu, at SMS stadig sendes via signalnettet, hvor det tidligere var et argument, at man var gået bort fra det.
Så jeg kan godt forstå, at teleselskaberne har valgt mundkurven. For de kan næsten ikke sige noget uden at havne i et inferno af tidligere løgne og fortielser.
Det er dybt ulovligt at gemme kopi af al signaltrafik med personhenførbare data - også selv om det kun gemmes i 14 dage.
Og det er helt lovligt, at politiet via retskendelse får disse data udleveret, når de nu findes. Også for SMS. Det er helt op til dommerens judgement hvilke oplysniner der skal udleveres til politiet.
Det er blevet fremstillet som en fejl, at SMS ikke blev slettet inden udlevering, som om opbevaringen af andre personhenførbare data i signaleringen var i orden.
Hop ikke på den.
For det hele er som sagt ulovligt, og der er måske basis for en ganske alvorlig bøde.
2020-02-03
Så det er i strid med loven, når politiet opnår adgang til udvidet teleoplysning med en editionskendelse.
Men det er jo ikke Telenors fejl. De skal efterleve en retskendelse, selv om den er forkert, og de har formentligt ikke haft nogen chance for at møde op i retten og gøre indsigelse inden kendelsen blev udstedt.
I øvrigt har politiet og domstolene i mere end 20 år stædigt fastholdt at bruge editionskendelser til udvidet teleoplysning, selv om loven klart siger noget andet. Det skyldes formentlig, at edition allerede var anvendt inden reglerne for udvidet teleoplysning blev formaliseret i 2001. Og så gav mand fanden i lovgivers krav (ja, det er helt utroligt).
Telenors fejl i sammenhængen er alene, at de udleverede mere end masteoplysningerne for de kunder, der befandt sig under bestemte master i bestemte perioder.
_____________________________
Politiet anmeldte selv 100 brud på datasikkerheden i 2019. Blandt andet har en tastefejl ført til, at man har sigtet og tiltalt en forkert borger.
2019-11-30 Sagen er ikke opklaret.
Og derfor kan man ikke udpege skyldige uden at tiltroen til hidtidige undersøgelser forsvinder.
Justitsministeren mangler konduite til at insistere på en opklaring, og inden længe vil Rigspolitiet udnytte det forplumrede resultat og sige, at det var teleselskabernes data, der var behæftede med fejl.
Når man ikke kommer til bunds i sagen er resultatet uvægerligt at det vil ske igen og igen og igen.
Den egentlige årsag er jo, at den er helt gal med kulturen i politiets ledelse, som ufortrødent har udnyttet og inspireret logning af data, som der ikke var lovgrundlag for i Danmark. Og så kunne de ikke selv håndtere det.
For de data, der logges efter logningsbekendtgørelens regler, har der jo ikke været varige problemer med. citat fra Mogens Ritsholm.
_____________________________
2019-11-29 Justitsministeren Nick Hækkerup, der selv er jurist a fuddannelse, frafalder enhver tanke om at fyre eller retsforølge nogen i den betændte sag.
2019-11-28 Politiken redegør for hvorfor det blev yderligere forsinket med at fortælle om sagen til ministeren før valget i 2019. Kammerateri går forud for retssikkerheden.
2019-11-23 kendte fejlen i 2010
Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på.
Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.
Den øverste chef i politiet kendte til problemer med telecentret og Rigspolitiets håndtering af teledata allerede i 2010 - ni år inden teledataskandalen begyndte at rulle.
2019-10-06 fakta om ulovlighederne:
Det har været anført, at Justitsministeriets departement har 'holdt sagen hemmelig,' står der i pressemeddelelsen.
Det fremgår af Rigspolitiet og Rigsadvokatens redegørelse, at de første orienteringer af Justitsministeriet fra Rigspolitiets side ikke var fyldestgørende eller entydige, da der bl.a. ikke var overblik over problemets omfang og de mulige konsekvenser. Det fremgår også, at det er et forløb, som Rigspolitiet oprigtigt beklager.
Departementets redegørelse viser, at departementet udviste tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering, efter at departementet den 4. juni 2019 blev orienteret af Rigspolitiet om status i sagen.
Har netop set pressemødet. Den sag stinker. Endnu en kæmpeskandale, som tidsmæssigt strækker sig over både blårøde og blå regeringers hærgen. Og resultatet er som så mange gange før, at flertallet på Borgen ingen interesse har i at afdække forløbet og drage nogen til ansvar.
Hækkerups bortforklaringer for ikke at fyre nogen er pinlige at høre på, utroværdige, og endnu mere undergravende for tilliden til både politiet og de folkevalgte - på trods at det påståede ønske om det modsatte. Se Retsplejeloven er ringe.
Hvordan kan ledelsen give en medarbejder ordrer om at lyve om sagen - og alligevel mener Hækkerup ikke, at der er grund til at fyre nogen, og hævder, at Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget. "?
Mennesker kan potentielt sidde uskyldigt fængslet, og retssystemet og retsbevidstheden ligger i ruiner, så I mine øjne burde de pågældende ikke bare fyres, men retsforfølges.
Hækkerup mener også - selv om det er menneskers liv og skæbner, og tilliden til retsstaten, der er på spil - at det var i orden, at justitsministeriet "stallede" orienteringen, da der var udskrevet valg, da ministeriet derefter blot er et forretningsministerium. Latterligt argument for at lade forkerte retssager fortsætte. Michael Gøtsche siger dog at en langsom reaktion ikke kan begrundes i et folketingsvalg. Borgernes retssikerhede går forud for politiken.
Hvis ingen af vore store partier gider håndhæve og beskytte retsstaten og retssikkerheden, kan vi så overhovedet stole på dem i nogen som helst sammenhænge? Hvad kan de mere finde på?
Christian Nobel Fredag, 4. oktober 2019 - 12:31
Nu skal man ikke glemme at tænke på, at forsvarsadvokaterne ikke må lave bevisindsamling, og de må kun se i de fremskaffede beviser på anklagemyndighedens præmisser - jævnfør skueprocessen mod Gottfrid Warg.
Og mange advokater er så blottede for teknisk forståelse, at de f.eks. ikke selv kan skifte et punkteret hjul, så at skulle forstå betydningen af teledata er det samme som at bede dem om at konstruere en rumraket (som jo nu ikke må sendes fra dansk territorium mere!).
Men udover det, så undrer det mig stærkt at sund fornuft åbenbart fuldstændig deponeres ved indgangen til retssalen, og man ikke forholder sig til den viden man har, nemlig at næsten alle kender til det fænomen at en telefon kan være fejlplaceret.
Det er et fænomen der er kendt fra langt før Mette Hansen sagen, faktisk siden indførelsen af GSM systemet.
For hvor mange har ikke oplevet det meget håndfaste bevis ved i et kystområde pludselig at befinde sig i et andet land, eller på en anden ø - men det samme kan sagtens ske i mindre skala og sker dagligt, så vi taler om en mast måske fem km væk i stedet for en km væk.
Dvs. at i 27 år har det faktisk været sådan at en mobiltelefon rent mastemæssigt kan være et andet sted end rent fysisk
DET ER ÅRHUNDREDETS STØRSTE RETSPOLITISKE
SKANDALE!
og i den grad med til fuldstændig at underminere tilliden til
vores retssystem.
Her er berlingskes oprindelige artikel:
Ifølge redegørelsen fik en whistleblower, som har henvendt sig til ministeriet, efter skandalen blev offentligt kendt, direkte »ordre om at dække over situationens alvor og om at nødvendigt at lyve overfor Justitsministeriet, der var begyndt at tage en mere aktiv interesse i telecentret
(...)
På et møde i Justitsministeriet den 10. september 2019 har den pågældende uddybet sine anklager. Her forklarede personen, at det på et morgenmøde blev oplyst, »at Rigspolitiet havde skrevet til departementet, at man lavede nogle manuelle kontroller, og at man ikke gjorde dette, men at man skulle oplyse, at man gjorde dette, hvis man blev spurgt«.
(...)
Den pågældende whistleblower forklarede også på mødet i Justitsministeriet, »at være blevet fortalt af kollegaer, at man i årevis havde kendt til fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data,« hvilket politikredsene på en eller anden måde skulle have fået melding om.
(...)
han har videregivet »en del it-fagligt relevante oplysninger i en mail til flere overordnede i Rigspolitiet, og at det vil være i samfundets interesse, at man undersøger, hvor der generelt foregår it-mæssigt, gerne med hjælp fra eksterne konsulenter.«Den tidligere medarbejder har også anført, at telesagen »efter den pågældendes opfattelse er et symptom på et mere alvorligt problem med bredere implikationer og måske også endnu mere alvorlige konsekvenser.«
Det er besynderligt at politiet i starten oplyste at forflytningen af telechefen ikke havde noget at gøre med teledata-sagen.
- men uden at nævne det.
Da logningsbekendtgørelsen blev lavet helt tilbage i 2006 var dataadgang fra en mobil en tjeneste, som man koblede sig op til med en minutafgift og en volumenafgift.
Det man skulle logge var første og sidste mast. Og sådan var det også efter logningsdirektivet, der også blev udstedt i 2006.
Man skal huske, at 3G lige var introduceret dengang.
Vi havde lidt problemer med kravet om sidste mast, da denne slet ikke blev registreret i nettet dengang. Så kan man jo heller ikke gemme den. Det var i øvrigt derfor, at direktivet netop ikke krævede sidste mast gemt.
Men data over mobil udviklede sig hurtigt til en always on adgang via HSPA og HSPDA, som man også kaldte 3,5G.
Det tog logningsbekendtgørelsen som sagt ikke højde for. Der var ikke længere nogen første og sidste mast for dataadgangen, og der var ikke krav om anden logning ved always on adgangen.
Uagtet dette var der et teleselskab, der loggede det. Rigspolitiet gik så til de andre mobilselskaber og bad dem også at logge.
I deloittes rapport kalder de det signaleringsdata, og de siger klart, at det ikke er underkastet logningsbekendtgørelsen, som jo ikke er ændret siden 2006 bortset fra ophævelsen af sessionslogning.
Dermed siger de i virkeligheden, at disse signaleringsdata er gemt ulovligt. For det er jo logningsbekendtgørelsen der indeholder hjemlen til at gemme personhenførbare i 1 år.
Hvor er så hjemlen til at gemme disse sinaleringsdata? Og hvor længe kan de gemmes?
Det findes ikke, og derfor skal de slettes omgående.
Dert var sådan set det, som datatilsynets tidligere afgørelse gik ud på - dog uden at de nævnte, at det i årevis havde været ulovligt. TDC meddelte herefter, at de standsede logningen, men de andre fortsatte. Rigspolitiet sagde til omverdenen, at TDC havde standset logningen på grund af uklarhed i reglerne.
Der var ingen uklarhed. Det var klokkeklart ulovligt og det Deloittes rapport nu uden at nævne det eksplicit.
Er det ikke en ligegyldig detalje, kan man sige.
Men nej. Det er sandsynligvis disse data, som der har været problemer med. De udgør en stor mængde, langt mere end logposter for telefoni og SMS. De er ikke undersøgt i forbindelse med andre typer logning, der er omfattet af reglerne. Og der er ikke en branche standard for denne type logning.
Så skal det jo galt. Det er skanalens egentlige rod.
Men justitsministeren vil tilsyneladende fortsætte ulovligheden hos teleselskaberne, selv om det strider med datatilsynets afgørelse.
Så er det helt sikkert, at det igen går galt
2019-08-29:
En række chefer i Justitsministeriet blev på et møde 26. april 2019 orienteret af chefer i Rigspolitiet om de fejl i teledata, som politiet havde opdaget. Forinden var to møder blevet aflyst? Justitsministeriet var ellers allerede 13. marts blevet gjort opmærksom på sagens potentielt alvorlige karakter. Først 3 måneder senere bliver ministeren underrettet sammen med domstolene. [ Retssikkerheden er i den grad trådt under fode]
Rigsadvokaten har i årevis kendt til svaghederne i den ulovlige logning.
25 retsager er blevet udskudt og 29 varetægtsfængslede er blevet sat på fri fod i løbet af syv hverdage efter en instruks fra Rigsadvokaten om stop af brugen af teledata.
Politiets øverste top blev advaret af efterforskere om alvorlige fejl i teledata mindst ti gange.
Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på. Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.
2019-07-17:
Rigspolitiet vil ikke udlevere oplysninger om det teledatasystem, som er årsag til potentielle fejl i tusindvis af retssager
Teleoplysninger, der siden 2012 har været fremlagt i retssager, kan have været mangelfulde. Rigspolitiet har opdaget en fejl i det program, der konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de kan sammenlignes. Fejlen kan betyde, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Det skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet i en orientering til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.
Rigspolitiet foretog tidligere i år en undersøgelse af 75 sager med historiske teledata. I 24 af sagerne blev der fundet »uoverensstemmelser«.
Et fundamentalt princip i det danske retssystem er, at offentlige anklagere objektivt skal fremlægge alle relevante beviser og tvivl om beviserne.
Dette såkaldte objektivitetsprincip er skrevet ind i retsplejelovens paragraf 96 med ord om, at anklagerne skal sikre, at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Men Rigsadvokaten, som er chef for Anklagemyndigheden, har i affæren om de fortiede fejl i telebeviser forbrudt sig på dette afgørende princip.
Derfor kan Kristian Mølgaard sammen med landets andre forsvarsadvokater have risikeret, at teledata om klienter er gået tabt i retssager. Ifølge Rigspolitiet skal omkring 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået som bevismateriale, undersøges nærmere.
Ifølge Kristian Mølgaard er der tale om en bekymrende sag, og en sådan fejl viser, at der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomhed på, om disse data er blevet konverteret ordentligt i politiets program, pointerer han. Se Emilie Meng sagen. [ Kan man regne med at de mange sager bliver undersøgt/genoptaget?]
Rigspolitiet kan støde ind i problemer i forbindelse med undersøgelserne af over 10.000 straffesager, hvor der potentielt set kan være blevet brugt mangelfulde teleoplysninger som bevismateriale.
»Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«, skriver Rigspolitiet..
De nye oplysninger vækker bekymring hos blandt andet formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann. Hun pointerer, at der vil være sager, hvor det slet ikke vil være muligt at rekonstruere, om oplysningerne er mangelfulde.
Om hacking - lidet flatterende rolle elendigt politiarbjede.
Politiet forsøger at tørre fejl af på teleselskaberne? Rigspolitiet påpeger en ny fejl i sagen om manglende teleoplysninger, og denne gang skyldes det ikke fejlagtig konvertering i politiets egne it-systemer. Ifølge Politimyndigheden har landets teleselskaber leveret mangelfulde oplysninger om kald via VoLTE og VoWifi. [Nu er det politiet der har opgavven som anklager ikke teleselskaberne, så de tmå politiet udrede og forklare - heldigvis vil justitsministeren gå ind i sagen]
Disse tjenester er ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen, som derfor heller ikke tager stilling til hvilke oplysninger, der med god mening kan logges for disse tjenester.
Det er derfor i strid med både logningsbekendtgørelse og udbudsbekendtgørelse at logge oplysninger for tjenesterne.
Rigspolitiet tager fejl.
Rigspolitiet tilbageholder fejl og undlader at underrette departementschef (?) og minister, og effektivitet er vigtigere end retssikkerhed.
2019-09-16 SIM kortet kan hackes:
S@T Browser er en gammel funktion, der blandt andet tillader teleselskaberne at fjernopsætte sim-kortene, hvilket kan være en kæmpe fordel, hvis man har mange sim-styrede enheder spredt ud over store arealer.
Det fortæller Torben Rune, der er er konsulent i selskabet Teleanalyse.
»Jeg ved, at S@T Browser har været brugt til rekonfigurering af sim-kort over the air.«
»Så hvis man for eksempel har sim-kort i 100.000 elmålere, kan man sende kommandoer ud, der re-initialiserer kortet og for eksempel skifter operatør på dem,« siger Torben Rune.
2017 Ringe retspleje
2018-04-30 Minister vil stoppe brug af ulovlige oplysninger.
Skat må holde op med at benytte sig af oplysninger, som politiet har fremskaffet, og som ifølge loven burde have været destrueret for længst.
Det mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), som dermed erklærer, at han vil stoppe en praksis, som Skat i dag følger.
Den markante melding kommer, efter at det sidste år kom frem, at Skat i en stor sag mod en udenlandsdansker betjente sig af oplysninger, som Bagmandspolitiet indsamlede og for længst burde have destrueret.
Karsten Lauritzen har henvendt sig "flere gange" til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at få ændret reglerne mere generelt. Tilsyneladende har kollegaen i regeringen endnu ikke reageret.
Se også Politiets beviser ved kørsel for hurtigt efter skiltningen. Retsplejeloven overtrumfet af Færdselsloven.
_________________________________________________________________________________________
Det er et velkendt, grundlæggende princip i dansk retspleje, at enhver skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist - eller i hvert fald af anklagemyndigheden sandsynliggjort i en sådan grad, at dommere og lægdommere har kunnet overbevises, og der er afsagt kendelse eller dom om vedkommendes skyld.
Sådan fungerer det ikke helt i Skats optik. Der er man skyldig, indtil man selv har bevist det modsatte.
Men det er smukke, teoretiske tanker uden ret meget hold i virkeligheden, som er ganske anderledes barsk.
Retsplejeloven fastlægger visse betingelser for varetægtsfængsling, og det er ikke politi og anklagemyndighed, der afgør, om en person kan varetægtsfængsles, eventuelt i isolation. Det skal afgøres af en uafhængig instans, nemlig en dommer.
Men det er en ringe sikkerhed, for politiet skal naturligvis have mulighed for at efterforske forbrydelser uden risiko for, at den sigtede kan påvirke efterforskningen, og der kan endvidere varetægtsfængsles, hvis der eksempelvis vurderes at være risiko for, at den sigtede vil begå yderligere forbrydelser, hvis han får mulighed for det.
Men det er politiet, der afgør, hvor megen tid der skal bruges til efterforskningen, og erfaringen viser, at politiet tager sig meget, meget god tid til enhver efterforskning. Selv ganske små handlingsforløb, som for den uvildige iagttager skulle kunne klares i løbet af en dag eller to, viser sig i praksis at vare måneder. I den tid sidder den sigtede fængslet uden vished for, hvordan sagen ender, og uden vished for, om der overhovedet bliver rejst tiltale. I mere komplicerede sager kan efterforskningen vare både måneder og år, og det er ikke indtrykket, at politiet forhaster sig. En del fængslede sidder endda i isolationsfængsel, fordi man påstår, at de kan påvirke sagen inde fra fængslet?
For eksempel er en 25-årig mand netop blevet løsladt i den såkaldte Kundby-sag efter over ét års varetægtsfængsling. I over ét år har manden siddet i fængsel uden dom og uden vished for, om sagen ville ende med domfældelse, eller om der overhovedet ville blive rejst tiltale.
Skulle politiet virkelig bruge så lang tid til det? Er det ikke en nærliggende tanke, at den psykiske belastning måske kunne tænkes at kunne føre til en tilståelse? Selvfølgelig kan det ikke bevises, at politiet bevidst spekulerer i en sådan psykisk nedbrydning af varetægtsfængslede personer, og forhåbentlig indgår sådanne oevrvejelser ikke i beslutningsgrundlaget. Men en uomtvistelig kendsgerning er det, at varetægtsfængsling og især varetægtsfængsling i isolation virker psykisk nedbrydende.
Kundby-sagen har yderligere den pinlige dimension, at den 25-årige har siddet varetægtsfængslet i to måneder, efter at det stod klart for politi og anklagemyndighed, at der ikke kunne rejses tiltale. Efterforskningen blev afsluttet i begyndelsen af december 2016, og først den 9. februar i år blev han efter rigsadvokatens beslutning løsladt.
I to måneder har man altså vidst, at der ikke kunne rejses tiltale, men alligevel har manden siddet varetægtsfængslet, fordi han ikke kunne løslades før rigsadvokatens endelige beslutning. Det komplicerer og forsinker sagen, at det i terrorsager er rigsadvokatens afgørelse, om der skal rejses tiltale. Men problemet med de langvarige varetægtsfængslinger er et generelt dansk retssikkerhedsproblem.
Faktisk er det ikke et retssamfund værdigt, at sigtede holdes varetægtsfængslet så længe, at der overhovedet kan opstå mistanke om, at det er et led i en bevidst strategi med henblik på at fremtvinge psykisk nedbrud med deraf følgende tilståelser.
Yderligere er det sådan at isolations forvaring alene pålægges af fængslet, når man først afsoner sin straf. Dette afgøres ikke foran en dommer.
Empowerment? nej kun når statens magt skal håndhæves orker politiet at komme på banen - det er for langt ude.
Politiets eneret er totalt misforstået og krænker groft retssikkerheden.
I Grindsted undrer en gruppe lokale forretningsdrivende sig i disse dage over det lokale politi. For er ordensmagten virkelig presset så meget i bund, at den ikke har kræfter til at komme, når en tyv er blevet tilbageholdt? Da flere butikstyve forleden var på spil i den lille sydjyske by, gik ansatte fra Matas, Sportmaster, den lokale kro og flere andre nemlig sammen om at jagte dem og foretage en civil anholdelse af en af de formodede tyve. Da politiet blev underrettet om, at borgerne havde tilbageholdt en tyv, lød beskeden fra ordensmagten, at der først kunne være en patrulje fremme en time senere, og at de burde slippe den anholdte fri. »Det er jo helt til grin, at politiet ikke kommer og hjælper, når vi selv har gjort alt det rigtige,« lyder det fra en af de lokale, skriver Vejle Amts Folkeblad. Fra politiets side lyder forklaringen, at vagtcentralen og borgerne må have misforstået hinanden.
2019-12-03 Politianmeldt direktør fik frit spil
Der var ingen kontrol med den svindelanklagede BMG-direktør Jens Møller Lund, mener kuratorer. En politianmeldelse føres til protokollen, og så sker der ikke mere. Det må kreditvgivere og aktionærer selv ordne.
2017-03-25 Politiets anbefaling
Når politiet afhører folk, opfordrer de dem til at underskrive afhøringsrapporten. Men betjente, der selv bliver afhørt efter blandt andre skudsager, bliver af deres advokat rådet til aldrig at underskrive deres forklaringer. For de kan blive brugt imod dem i retten.
Hvem sagde dobbeltmoral? Dette er altså juristernes anbefaling. se mere
2017-05-15 Om det ringe politi
2020-01-25 Hvidvask opfølgning:
Bankerne har nu ansat ca 4.300 til at holde øje med hvidvask (eller er det noget helt andet som skattefusk?) til en pris af ca 3,4 mia kr.
At det er skattefusk, der interesserer, fremgår af citat "SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgøre, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 pct., og PET ikke kan opgøre det," skriver Statsrevisorerne.
Det seneste år er der sendt 79.000 indberetninger på tre år. SØIK har en anden prioritet - der sker ikke noget som helst.Dette er goft forkert anvendelse af ressourcer. Der er kun udarbejdet et sagsoplæg i tre tilfælde!
Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har tilsidesat faglige hensyn, når det ikke har udarbejdet efterforskningsoplæg, selv om der var basis for det, konkluderer Rigsrevisionen.
"Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at
Erhvervsministeriets, Skatteministeriets og særligt
Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til
hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge
danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og
finansiering af terrorisme," skriver de i en kommentar på
statsrevisorernes hjemmeside.
Statsrevisorerne kritiserer konkret de tre ministerier for
ikke effektivt at have understøttet bl.a. de danske banker i "i
deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige
transaktioner."
Særligt Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kritiseres.
Det har "ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne
og sendt dem videre til de relevante myndigheder - på trods af at
sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at
udarbejde flere efterforskningsoplæg."
Samtidig kritiseres resten af SØIK, politiet og PET, fordi
myndighederne "ikke i tilfredsstillende grad har givet
Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte
underretninger er blevet anvendt til."
Det har ifølge statsrevisorerne gjort det vanskeligt for
Hvidvasksekretariatet at give de bankerne og de andre
underretningspligtige virksomheder "en fuldstændig tilbagemelding
om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet
udarbejde en fuldstændig statistik til
Europa-Kommissionen."
Der er tale om såkaldt "skarp kritik", der er den
næsthårdeste kritik, som statsrevisorerne kan
udtale.
2020-01-24 Menneskehandel.
DK har indført stramme paragrafer for handel med mennesker.
I praksis er der kun behandlet ca 30 sager over 5 år (2013-2017) og kun én per år er dømt for menneskehandel.
Igen synes der at være vild forskel på intentioner og realiteter. Straframmen er i øvrigt 10 år.
(det er ikke kun i Skat, der er problemer)
Vi kan konstatere, at det danske politi ikke fungerer tilfredsstillende. Vi får ikke velfærd for vore mange skattekroner. Oplagte sager efterforskes ikke, selv ikke når løsningen ligger lige for. Oplagte sager syltes i uger og måneder, og befolkningen mister lige så stille tilliden til, at vi har et effektivt politikorps, som træder hjælpende til, når borgerne har brug for det. Det gælder både det forebyggende arbejde, og det gælder efterforskning, når skaden er sket.
D. 2017-05-09 oplyste JP til overraskelse for ingen, at mindre end 10 pct. af alle indbrud i private hjem fører til sigtelse. En gang imellem får tilliden et ekstra skub i uheldig retning, når man hører om politibetjente, som har opført sig decideret dumt, men det er trods alt undtagelserne. Problemet stikker dybere. Da to amerikanske turister forleden blev dræbt af en totalt ansvarsløs fører af en vandscooter i Københavns Havn, blev der straks rettet kritik mod politiet, som dels ikke råder over tilstrækkeligt hurtige fartøjer til at forfølge sådanne bøller, dels med et skuldertræk måtte konstatere, at resultatet af en effektiv indsats på området ikke ville stå mål med de ressourcer, som det ville kræve.
Der var den igen . Ressourcer. Politiet må prioritere. Der blev helt berettiget draget sammenligninger med, hvordan politiet ville reagere, hvis en flok bøller i biler og på motorcykler ville more sig med at køre over for rødt og i øvrigt bevidst terrorisere sagesløse trafikanter, og der blev stillet forslag om, at politiet kunne låne søværnets såkaldte muskelbåde. Politiet har i stedet travlt med i det fredelige Danmark at mandsopdække en masse politikkere, at udføre en masse grænsekontrol etc. At passe på bøller ved fodboldskampe og meget mere - skal det overhovedet være politiopgaver? Man ser ofte to voksne politibetjente overbringe indkaldelser til retten eller bødeforlæg -spild af ressourcer.
2019-09-04 Verisure oplyser til DR Kontant at det stoler på Politiet rykker ud vd alarm inden for 10 minutter Verisure rykker nemlig ikke ud før efter 34 minutter?? men det gør politiet nu nok heller ikke efter redaktørens erfaringer.
Mønsteret gentager sig igen og igen. Politiet er magtesløst, og der henvises til ressourcemangel, et stigende antal opgaver og en efterhånden uoverskuelig ophobning af overarbejdstimer som følge af mandskabskrævende bevogtningsopgaver.
Her ville det være nærliggende at foreslå politikerne en gevaldig økonomisk oprustning af politiet. Betydelige bevillinger til personel og anskaffelse af alt det nødvendige tekniske udstyr, som der måtte blive brug for. Men inden vi når så vidt, må vi foreslå en grundig, uvildig gennemgang af, hvad politiet faktisk bruger de allerede bevilgede ressourcer til, for de er faktisk ikke så få. Hvordan har man opfyldt de gyldne løfter, som blev udstedt til befolkningen i 2006, da den såkaldte politireform netop var vedtaget til ikrafttrædelse den 1. januar 2007? Målene var bl.a., at politikredsene skulle kunne løse flere efterforskningsmæssige opgaver, og flere politibetjente skulle frigøres til patruljearbejde tæt på borgerne. Der skulle være flere betjente på gaden, og der skulle være kortere responstid. Kort sagt et mere effektivt politi.
Det er ikke lige, hvad borgerne har oplevet i de forløbne 10 år, tværtimod. Retfærdigvis skal det siges, at politiet har fået en lang række nye og uforudsete opgaver. Terrortruslen er accelereret, og bevogtning af bygninger, institutioner og enkeltpersoner har taget et omfang, som næppe mange havde drømt om i 2006, da politireformen blev vedtaget. Tibet sagen er sådant et tåbeligt eksempel. De ansvarlige accepterer at kineserne ikke må tabe ansigt og udsteder forblommede og tågede befalinger, der fører til knægtelse af ytringsfriheden og til sidst bliver to politiembedsmænd anklaget for at have overtrådt Grundloven. Tror øvrigheden virkelig vi er så dumme?
At der skulle afsættes betydelige ressourcer til grænsebevogtning, fordi Schengen-landene ikke formåede som forudsat at bevogte EU's ydre grænser, var næppe heller til at forudse. Men som sagen står nu, må vi konstatere, at der er brug for en ny politireform, og det skal ikke ske som ureflekterede merbevillinger, men som følge af en grundig, uvildig analyse af politiets nuværende arbejdstilrettelæggelse og prioritering af opgaver.
Mon ikke der langt ind i politikorpset skulle kunne findes en række forældede procedurer? Og selvfølgelig må politiet én gang for alle løses fra opgaver, som ikke kræver fire års specialiseret politiuddannelse. Det kan kun gå for langsomt.
Borgernes resultat af henvendelser:
En politiassistent tilbød i juni i år at sende en ligvogn til en kvinde, som ringede ind og frygtede at blive slået ihjel af en psykisk syg ekskæreste.
En anden skældte en kvinde ud, fordi hun ikke kunne oplyse en adresse, da hun om natten den 26. september ringede til alarmcentralen for at anmelde, at Svinkløv Badehotel stod i flammer.
Ifølge TV 2 undersøger Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) en række sager, hvor borgere har klaget over den behandling, de har fået under opkald til alarmcentralen. Og nu er Rigspolitiet kommet på banen.
Redaktøren anmeldte et mærkeligt fund af en stor varebil fyldt med uemballeret VHS maskiner midt Ishøjplanen søndag morgen på vej fra bageren. 1 time senere ringer politiet og kan ikke finde det? hallo med en nøjagtig adresse er dette det rene smøl. Redaktørens egen lejlighed blev udsat for indbrud næsten hver måned i 2007 ialt 8 ud af de 10 røverier, der var på lejligheden fa 1997 til 2007. Politiet fik aldrig stoppet dette voldsomme overgreb og voldsomme tab af både værdigenstande og materielle ting ligesom indkøbt software ikke blev ersattet. Ingen dømte.
2019-10-14 16.400 indbrud slet ikke efterforsket.
Redaktøren jeg kender det kun alt for godt. Det er en skandale og har været det i mere end 20 år.
2017-05-15 Også andre bøder bliver ikke indkrævet.
Hundredvis af dømte slipper for at betale millionbøder til Skat
Det er ikke kun almindelige danskeres gæld til det offentlige, som myndighederne har problemer med at kradse ind.
De sidste fem år har politi og Skat heller ikke inddrevet hundredvis af millionbøder til private og virksomheder, som f.eks. har begået groft skattesvig, bedrageri eller afpresning.
På fem år har politi og domstole videresendt 318 ubetalte kæmpebøder - alle på over en million kroner - til inddrivelse hos Skat.
Af en samlet bødesum på 1,7 milliarder kroner er det lykkedes Skat at inddrive 13 millioner kroner.
Det er altså mindre end én procent af den samlede bødesum, der er blevet inddrevet på fem år, viser aktindsigten fra Skat.
En af de millionbøder, der aldrig er blevet betalt, stammer fra firmaet Sunprojuice i Sorø. Firmaet blev i 2013 idømt en bøde på 6 millioner kroner og yderlige konfiskation af 5 millioner kroner for at have solgt en række saftkoncentrater, som var blandet op med billigere æblesaftkoncentrater - uden at kunderne var informeret.
På den måde kan en konkurs være vejen til at slippe for en kæmpebøde, som et firma er idømt.
- Du kan konstruere dig ud af det ved f.eks. at gå konkurs, siger Erik Würtz Knudsen og understreger, at han ikke var administrerende direktør på det tidspunkt, ulovlighederne foregik, og at han ikke personligt er dømt for noget.
Efterfølgende er stumperne af konkursboet Sunprojuice købt op og fortsat i et nyt navn og med en ny ejer, hvor bøden ikke er fulgt med.
Sunprojuices bødefidus er langt fra et enestestående tilfælde, siger advokat Lars Lindencrone Petersen, partner hos Bech-Bruun med speciale i bl.a. konkurser og strafferet.
- Når der er tale om en konkurs, så ryger bødekravet aller bagerst i køen, hvor de ved normal inddrivelse står forrest. Og virkeligheden er; der bliver aldrig noget tilbage til bøder. Ikke en øre. Og en bøde forsvinder fra jordens overflade, når en konkurs er afsluttet, siger Lars Lindencrone Petersen.
Politi kontra datasikkerhed.
2017- Om politisk ansvar?
Der er ingen formelle kvalifikationskrav til ministre, men de fleste har en længere karriere som folketingsmedlem bag sig. De, der ved udnævnelsen ikke har været medlem af Folketinget, er næsten alle blevet det ved det følgende folketingsvalg. Danske ministre kan dermed være eksempel på, at den lovgivende og den udøvende magt forenes i en og samme person.
I lande som Frankrig og USA vil det ikke kunne lade sig gøre. Til trods for Grundlovens påstand er der ikke adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt i Danmark.
Ministeransvarlighed er ministres retlige og politiske ansvar for deres embedsførelse. I de europæiske konstitutionelle monarkier, der voksede frem i 1700- og 1800-t., er det et fællestræk, at kongen er ansvarsfri; ansvaret bæres af ministrene. Ministeransvaret var i sin oprindelse retligt. Parlamentets andetkammer og i mange tilfælde også kongen kunne rejse tiltale, mens domsmyndighed tilkom en særlig domstol, der som regel var sammensat af medlemmer af førstekammeret og dommere fra Højesteret. Efterhånden udvikledes ved siden af det retlige ansvar et politisk ministeransvar, der betød, at en regering måtte gå af, hvis et flertal i parlamentet krævede det (se parlamentarisme).
I Danmark gøres ministres retlige ansvar gældende ved Rigsretten. Tiltale rejses af Folketinget eller regeringen. Det retlige ministeransvars indhold er bestemt ved Lov om ministres ansvarlighed fra 1964. En minister straffes, hvis han eller hun forsætligt eller af grov uagtsomhed har tilsidesat de pligter, der påhviler vedkommende efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed. Det samme gælder, hvis en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. Hvis ikke strengere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning, er straffen bøde, hæfte eller fængsel i indtil to år. (Tibetsagen??)
2018 Rene Nielsen om Facebook og GDPR
citat:
"Når det er sagt, så er der i Danmark en tradition for at domstole "bøjer" loven således at myndigheder i realiteten har frie hænder i langt de fleste sager. Jeg tror ikke at nogen eller noget bliver straffet i Danmark.
I lande som Sverige eller Tyskland, ville en borger kunne klage til "Forfatningsbeskyttelsen" som ville udkommander betjente og evt. militær til f.eks. at arresterer en minister, en politichef eller en topembedsmand som "ikke vil rette ind" og følge domstoles kendelser.
Det er derfor det er en alvor sag for myndighederne (og især deres chefer) i Tyskland. I Tyskland ville Søren Pape som justitsminister ikke turde forsætte med den ulovlige logning. Der var han for længst smidt i fængsel af "Forfatningsbeskyttelsen", hvis vi havde samme lovgivning.
Ligesom at TDC med flere ikke ville turde gå imod "Forfatningsbeskyttelsen". De ville stoppe med logningen."
Kommunernes ulovlig abonnementer: - komentar i version2
Det er virksomheder og myndigheders ansvar at sørge for, at de ikke overtræder loven, når de abonnerer på danske borgeres personoplysninger.
Og der er muligvis tale om en lovovertrædelse, hvis eksempelvis en kommune, en bank eller et marketingsfirma vælger at abonnere på en borgers CPR-oplysninger, uden at de har en god og saglig grund til dette. Det fortæller fuldmægtig hos Datatilsynet, Viktor Herskind.
Smøl med 900.000 CPR numre se mere på link
2019-mange læk af datta i sundhedssektoren 44% af alle undersøgelser
se linket her
2017 Forældelse af ansvaret er meget kortere end forældelse for almindelige borgere:
8.2 Forældelse
Straffelovens § 156 og § 157 har en strafferamme på 4 måneder, og strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, der er gengivet i kapitel 7, afsnit 7.2.1, har i stk. 1 en strafferamme på 6 måneder og i stk. 2 en strafferamme på 2 år. Strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter henholdsvis 2 år og 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid, der er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.
2017-05-19 Politiets POLSAG
»Jeg har ikke set et projekt før Polsag, som var så amatøragtigt grebet an,« sagde Lars Frelle, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, til onsdagens debatarrangement på ITU om problemer i offentlige it-projekter.
Forinden havde Søren Lauesen, professor ved ITU, gennemgået, hvad der gik galt med Polsag på baggrund af en rapport. Her faldt en stor del af kritikken på ledelsen, som blandt andet ikke kunne definere, hvad grunden egentlig var til at indkøbe det nye system.
Lauesen fortalte også om en workshop tidligt i projektet, hvor 40 betjente skulle beskrive deres arbejdsproces. Det kunne de ikke, da det var »fortroligt.« Senere kom det dog frem, at det nærmere var fordi, de 40 betjente faktisk ikke var klar over arbejdsprocessen.
Polsag-systemet skulle afløse det gamle Polsas-system, men efter et samlet projektforløb på knap 10 år og omkostninger på over en halv milliard kroner blev systemet stoppet.
»Konsulenter havde anbefalet nyudvikling uden at se på kompleksiteten i Polsas. Et af problemerne var, at konsulenterne undervurderede Polsas og troede, det kunne erstattes med et standardsystem. I realiteten var Polsas 10 pct. standardsystem og 90 pct. fagsystem,« siger Peter Greifenstein.
Computerworld link til sagen og selvfølgelig bonus for skandalen.
En medarbejder udtrykker sine tanker om systemerne.
Trækker stikket for sent.
Lars Frelle var selv med til at lukke det gamle system, som forinden havde kostet 500 millioner kroner.
»Jeg synes faktisk, at du er pæn ved Polsag,« sagde han til Søren Lauesen, og fortalte, at styregruppen ovenikøbet havde glemt at sætte penge af til at uddanne betjentene i at bruge systemet.
Frelle peger på det store problem, som det offentlige har i forhold til it-projekterne.
»Sammenlignet med den private sektor, mangler vi evnen til at stoppe projekterne i tide, og det er både EFI, Polsag og Proask eksempler på.«, lød det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør.
2018-06 1.000 sager hos Retten i Aarhus samler støv
Antallet af uberammede sager i retten er eksploderet, siger retspræsident Bodil Ruberg.
2020-05-20 Stort forbrug/osparede timer på 1.398.561 i april måned hvor meget er lukket ned pga af corona.
Det er helt uforståeligt. med 11.187 tjenestemænd er en måneds præstation (efter alm menn skers beregninger) 11.187 x 163 timer = 1.823.481. Så opsparing på 1.398.561 dvs. 76% et furlstændigt uantageligt tal. Det må bero på usandsynlig dårlig planlægning og usandsynlig gode tillægsregler.
Her fremgår det, at landets 11.187 polititjenestemænd tilsammen har opsparet 1.398.561 timers frihed i april, knap 100.000 timer mere end i januar.
Til DR lyder det fra chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Claus Hilborg, at en forklaring er, at betjentene har brugt mange timer på »tryghedsskabende patruljering« under coronakrisen.
Politiforeningens formand, Claus Oxfeldt, bemærker til Berlingske, at »det hører med til historien«, at der er påske og andre helligdage i både marts og april, selv om det også er kommet bag på politiformanden, at den opsparede politifritid er steget.
»Jeg er også selv en smule overrasket over det,« siger Claus Oxfeldt.
Domstolenes ringe service af civile sager.
Virksomhederne får kun dækket 1/3 af deres sagsomkostninger i retssager, og sagsbehandlingen tager alt for lang tid. Derfor fravælger virksomhederne domstolene, når de har juridiske konflikter om for eksempel køb og salg af virksomheder, mangler ved leverede varer eller stridigheder om retten til varemærker.
"I et retssamfund som det danske bør domstolene være det naturlige sted at gå hen, når man har en juridisk konflikt. Det er derfor meget skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, når de har konflikter med andre virksomheder, borgere eller myndigheder," siger Henrik Rothe, der er projektleder i Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund.
For lav erstatning
Ifølge retsplejeloven skal den tabende part i en retssag erstatte den vindende parts sagsomkostninger. Advokatudgifter skal erstattes med et "passende beløb" efter takster fastsat af landsretspræsidenten, men de vejledende takster er ikke blevet justeret nævneværdigt i mange år, og kompensationen ligger nu kun på omkring 1/3 af de faktiske advokatomkostninger. Det er den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene, når de har juridiske uoverensstemmelser med andre.
Problemstillingen er særligt fremherskende for de sager, der drejer sig om beløb, der er over småsagsgrænsen (kr. 50.000), men stadig er i den mindre ende (under kr. 500.000). Her kan advokatudgifterne sjældent stå mål med den pauvre kompensation og det, der eventuelt kan vindes i sagen. Det betyder, at det ikke mindst er de små erhvervsvirksomheder med mindre sager, som vil fravælge domstolene. Som en advokat har sagt til Justitia i forbindelse med undersøgelsen: "Du kan simpelthen tegne en streg og sige, at alle sager med en sagsgenstand under et vist beløb ikke kan betale sig."
For lang sagsbehandlingstid
Domstolene har i mange år været opmærksomme på, at sagsbehandlingstiden er for lang. Alligevel har sagsbehandlingstiden været nogenlunde den samme de sidste ti år på trods af, at mængden af almindelige civile sager er halveret. Da der i samme periode har været omfattende forsøg på effektiviseringer og der tilmed bruges stort set de samme juristårsværk nu som for ti år siden, tyder alt på et stort produktivitetstab for de civile sager ved domstolene. De er simpelthen langt fra så effektive, som de burde være.
De erhvervsledere og brancheorganisationer, som Justitia har drøftet problemstillingen med, siger entydigt at de lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for erhvervsvirksomhederne og har stor betydning for virksomhedernes mulighed for og incitament til at benytte domstolssystemet.
Lever ikke op til retsplejelovens formål
Henrik Rothe siger: "Domstolssystemet bør være indrettet således, at både borgere og erhvervsvirksomheder har adgang til at håndhæve deres rettigheder inden for rimelig tid og på acceptable økonomiske vilkår. Det er da også forudsat i Retsplejeloven. Korte sagsbehandlingstider har da også i årevis været et mål i domstolenes strategiplaner. Alligevel går udviklingen den forkerte vej, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den nuværende praksis overhovedet lever op til retsplejelovens formål. Justitias analyse viser, at sagsbehandlingen ved landets domstole går alt for langsomt, og at kompensationen for sagens omkostninger, hvis man vinder sagen, er alt for lille. Faktisk er den nogle gange så lille, at det i følge nogle erhvervsfolk ville være bedre, om man slet ikke fik nogen erstatning! Det skal vi altså have gjort noget ved." 2020-05-27 Justitia.