Ringe retspleje i skattesager - politiets rolle
2020 ansatte beskyttes ikke men efterlades til fængsling
PET og FE gør ikke noget for at beskytte sine 'ansatte'.
2019-Overmagt/overgreb er det vigtigste!
Advokater og eksperter kritiserer myndighederne og Kammeradvokaten for at fare alt for hårdt frem i sager mod borgere. »Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, men om at vinde for enhver pris,« siger tidligere departementschef. Professor mener, vi har glemt, at domstolenes fineste opgave er at beskytte individet mod statens overmagt.
»Myndighederne kæmper med næb og kløer, som var de en helt almindelig part i en retssag. Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, for de skyer nu ganske enkelt ingen lovlige midler for at vinde over borgeren,« siger Peter Loft, der som tidligere departementschef i Skatteministeriet har indgående kendskab til myndigheders praksis. [vokrak]
Thomas Gønge har vundet sin sag i Landsretten efter først at have tabt i byretten(??)
Det angår betaling for affald.
- Jeg er rigtig glad for, at landsretten har slået fast, at gebyret ikke er lovligt, siger Thomas Gønge.
Han arbejder på et advokatkontor og driver ved siden af sit eget firma - en internetbaseret informationstjeneste med den grønlandske lovsamling.
Firmaet består af ham selv, to computere og en telefon, og det drives fra hans lejlighed i København.
937 kroner for 0,1 kilo affald.
Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Erhvervsministeriet har kommunerne hvert år opkrævet cirka 100 millioner kroner i administrationsgebyrer fra cirka 300.000 virksomheder.
2019 Borgeren og Velfærdsstaten
30 år efter Berlinmuren: Ideen om, at borgerne tilhører staten, stortrives stadig. Men det forholder sig omvendt
Statsministeren har meddelt, at staten skal overvåge borgerne noget mere. For deres egen skyld. Som beskyttelse imod kriminalitet. Og en lang række politikere - også borgerlige - påpeger, at hvis man ikke har noget skjule, bør man ikke have noget imod at bliver overvåget. Og hvis man har noget at skjule, er det kun godt, at man bliver overvåget. Hvem kan sige noget imod den logik? Bortset fra, at den er udtryk for den samme slags tanke, som den, der førte til Berlinmuren. Den tanke, at staten ejer borgerne.
Det forholder sig faktisk omvendt. Det er borgerne, der har fundet sammen i nationer og har skabt stater. Staten er til for borgerne. Vi behøver ikke at stå skoleret overfor staten for at bevise, at vi ikke har noget at skjule.
2019-11-01 Nu indføres endelig moderne DNA type testing
Allerede i 2012 burde man have skiftet til den forbedrede teknik - men Politiet handler ikke samme dag?
Overgangen fra et såkaldt 10-dna-system til et 16-dna-system har forstærket sandsynligheden for korrekte dna-match markant, viser beregning fra Aalborg Universitet. Men risikoen for tilfældige sammenfald vil altid være der.
Transplantationer skifter DNA'et ud.
Udlandet betragter kun 16 streng system som sikkert.
Vi skal huske at DNA er det samme for alle menensker på nær en lille forskel på 0,1% - det er altså små froskelle, der afgør forskllen mellem enkelt individer. Personer der i forvejen er nærtstående pga af famliære relationer kan altså let komme i fedtefadet.
Erfaring fra USA og en exact redegørelse. Den grundige teoretiske
"Given rates of transfer, the mere presence of DNA at a crime scene shouldn't be enough for a prosecutor to obtain a conviction. Context is needed". quote end.
Men i det mindste bliver det nu ført frem til moderne standard. Det var på tide med 7 års forsinkelse. Hvor mange justitsmord er der så begået i mellemtiden?.
Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.
* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.
* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.
* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.
* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.
2019-09-20 Store forsinkelser i retten.
Der er nu 47.000 sager i kø foran byretterne - heraf alene 15.000 i København. De 180 dage kan ikke opfyldes (for behandling) og civile sager skubbes helt bagud, og der er nu over 16 måneders forsinkelse for sådanne sager, fra hovedforhandlingen til afgørelse. Der kan så let gå 2 år eller mere før man når frem til hovedforhandlingen fordi Kammeradvokaten er ekspert i at trække sager ud. Dertil kommer kammaeradvokatens sædvanlige smøl. Det gør at civile sager og erhverv helt har opgivet at få sager bedømt ved retten. I forvejen får man under 30% i refusion for advokatudgifter til en vunden sag.
Overfald er over 447 dage om at belive behandlet i København og 562 dage i Nordsjælland. [Civile sager rykker bag i køren og er dermed flere år om at komme til]
I 2019 er der foreløbigt lavet tiltalefrafald i mere end 21.000 straffesager vel at mærke. Disse sage rhar i forvejen høj prioritet og fører til at vente tiden på civile sager er mere end to år.
2019-07-17 FE ulovlige søgninger.
Igen i år må Tilsynet med Efterretningstjenesterne konstatere, at Forsvarets Efterretningstjeneste foretager ulovlige søgninger i rådata med deres Signal Intelligence-system. CFCS overholder ikke sikkerheden ved modtagelse af pc'er mv. til kontrol.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) gennemfører ulovlige søgninger i såkaldte rådata.
Det fremgår af årsredegørelsen (PDF) for 2018 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
TET foretager løbende stikprøvekontrol af FE's søgninger i rådata, og i 13 procent af de udtrukne tilfælde var der gennemført ulovlige søgninger i rådata.
»Det er en høj fejlrate. Derfor er jeg glad for, at TET anfører, at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl. Jeg lægger stor vægt på, at det fokus fastholdes,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Link til version2 om FE og PETs tvivlsomme fremgangsmåder og kontrol med samme?
Politiet har i mere end 4 år benyttet sig af ulovligheder med at hente oplysninger hos FE.
2019-06 Politiet udsender bødekrav uden forklaring og bevis.
ATK bøde fremsendt uden forklaring og bevis. Trods opfordringer synes politiet ikke det er umagen værd at fremlægge bevis og forklaring for udstedlese af hastighedsbøder for overskridelse af 60 km (? begrundelse mgl.) på en motorvej med tre spor og midterrabat (Lyngbyvejn -Helsingørmotorvejen - der er generelt den lave hastighed på kun 90 km/h på Lyngbyvejen til forskel fra de fleste andre vejstrækninger)
Gedser Landevej tilbyder 90 km/t med bare to spor og nul værn eller rabat.
Motortrafikvejen til Nykøbin Sj tillader 100 km/t med to spor og et kabelværn.
Lokalvej i Smørum tillader 70 km/t med to spor og nul værn. Bispeengbuen tillader 70 km med midterværn. 70 km er også grænsen på en afkørsel fra motorvej - Nærum.
Tårnvej har 70 km/h og midterværn, Ellebjergvej har 60 km/h og både tilkørsler og ingne midterværn, Vejlands Allé har 70 km 4 spor og nul værn.
Politiet fremturer selv om det har fået at vide, at der ikke er noget bevis, så sendes sagen i retten og Byretten i København blåstempler sagen uden at spørge/indkalde borgeren - dette passer helt eksakt på en politistat.
Efter protest har byretten indvilget i at indkalde til møde i retten i 2020 januar.
Borgeren protesterer og henviser til Retsplejeloven og anfører, at der er tale om blåstempling uden bevis. Hertil svarer Byretten at Retsplejeloven kun gælder civile sager (? det ved redaktøren nu fra andre sager med Skat, at den ikke gør). Hvilken lov mener Byretten beskriver dette?
Herefter kommer alligevel en ny henvendelse fra Politiet i ulovlig og ulæselig form*.bin. Sagen om masterne har efterladt et indtryk af at Politiet slet ikke fatter IT dette brev bekræfter dette tilfulde.
2019-06-19 Fejl i data brugt i alt for mange sager:
2020-01-26
Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab
2020-01-22 omtales den ulovlige igen i dagens avis de EU stridige overtrædelser er nu foregået i mere end 4 år?
Telelogningen kræver kun at oplysninger om master registreres, når mobilen sender/modtager SMS eller når der er en telefonsamtale via GSM-tjenesten (første og sidste celle).
Ved aflytning af signaltrafik kan man få mange flere oplysninger, da der også er signaltrafik i forbindelse med telefonens adgang til internet mv.
Og så får man også SMS med, da disse i nogle tilfælde overføres i signaltrafikken. Sjovt nok sagde teleselskaberne for nogle år siden, at de var gået over til at overføre SMS via IP. Og det brugte de så som begrundelse for, at de loggede celle-id ved brug af data, selv om det ikke er krævet i logningsreglerne. Denne logning skulle nu være standset efter datatilsynets afgørelse.
Men så har man åbenbart fundet på denne metode med logning af signaltrafik, der effektivt kan give det samme eller mere end den bortdømte telelogning af celler ved brug af data.
Sjovt nok er sagen så nu, at SMS stadig sendes via signalnettet, hvor det tidligere var et argument, at man var gået bort fra det.
Så jeg kan godt forstå, at teleselskaberne har valgt mundkurven. For de kan næsten ikke sige noget uden at havne i et inferno af tidligere løgne og fortielser.
Det er dybt ulovligt at gemme kopi af al signaltrafik med personhenførbare data - også selv om det kun gemmes i 14 dage.
Og det er helt lovligt, at politiet via retskendelse får disse data udleveret, når de nu findes. Også for SMS. Det er helt op til dommerens judgement hvilke oplysniner der skal udleveres til politiet.
Det er blevet fremstillet som en fejl, at SMS ikke blev slettet inden udlevering, som om opbevaringen af andre personhenførbare data i signaleringen var i orden.
Hop ikke på den.
For det hele er som sagt ulovligt, og der er måske basis for en ganske alvorlig bøde.
_____________________________
Politiet anmeldte selv 100 brud på datasikkerheden i 2019. Blandt andet har en tastefejl ført til, at man har sigtet og tiltalt en forkert borger.
2019-11-30 Sagen er ikke opklaret.
Og derfor kan man ikke udpege skyldige uden at tiltroen til hidtidige undersøgelser forsvinder.
Justitsministeren mangler konduite til at insistere på en opklaring, og inden længe vil Rigspolitiet udnytte det forplumrede resultat og sige, at det var teleselskabernes data, der var behæftede med fejl.
Når man ikke kommer til bunds i sagen er resultatet uvægerligt at det vil ske igen og igen og igen.
Den egentlige årsag er jo, at den er helt gal med kulturen i politiets ledelse, som ufortrødent har udnyttet og inspireret logning af data, som der ikke var lovgrundlag for i Danmark. Og så kunne de ikke selv håndtere det.
For de data, der logges efter logningsbekendtgørelens regler, har der jo ikke været varige problemer med. citat fra Mogens Ritsholm.
_____________________________
2019-11-29 Justitsministeren Nick Hækkerup, der selv er jurist a fuddannelse, frafalder enhver tanke om at fyre eller retsforølge nogen i den betændte sag.
2019-11-28 Politiken redegør for hvorfor det blev yderligere forsinket med at fortælle om sagen til ministeren før valget i 2019. Kammerateri går forud for retssikkerheden.
2019-11-23 kendte fejlen i 2010
Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på.
Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.
Den øverste chef i politiet kendte til problemer med telecentret og Rigspolitiets håndtering af teledata allerede i 2010 - ni år inden teledataskandalen begyndte at rulle.
2019-10-06 fakta om ulovlighederne:
Det har været anført, at Justitsministeriets departement har 'holdt sagen hemmelig,' står der i pressemeddelelsen.
Det fremgår af Rigspolitiet og Rigsadvokatens redegørelse, at de første orienteringer af Justitsministeriet fra Rigspolitiets side ikke var fyldestgørende eller entydige, da der bl.a. ikke var overblik over problemets omfang og de mulige konsekvenser. Det fremgår også, at det er et forløb, som Rigspolitiet oprigtigt beklager.
Departementets redegørelse viser, at departementet udviste tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering, efter at departementet den 4. juni 2019 blev orienteret af Rigspolitiet om status i sagen.
Har netop set pressemødet. Den sag stinker. Endnu en kæmpeskandale, som tidsmæssigt strækker sig over både blårøde og blå regeringers hærgen. Og resultatet er som så mange gange før, at flertallet på Borgen ingen interesse har i at afdække forløbet og drage nogen til ansvar.
Hækkerups bortforklaringer for ikke at fyre nogen er pinlige at høre på, utroværdige, og endnu mere undergravende for tilliden til både politiet og de folkevalgte - på trods at det påståede ønske om det modsatte. Se Retsplejeloven er ringe.
Hvordan kan ledelsen give en medarbejder ordrer om at lyve om sagen - og alligevel mener Hækkerup ikke, at der er grund til at fyre nogen, og hævder, at Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget. "?
Mennesker kan potentielt sidde uskyldigt fængslet, og retssystemet og retsbevidstheden ligger i ruiner, så I mine øjne burde de pågældende ikke bare fyres, men retsforfølges.
Hækkerup mener også - selv om det er menneskers liv og skæbner, og tilliden til retsstaten, der er på spil - at det var i orden, at justitsministeriet "stallede" orienteringen, da der var udskrevet valg, da ministeriet derefter blot er et forretningsministerium. Latterligt argument for at lade forkerte retssager fortsætte. Michael Gøtsche siger dog at en langsom reaktion ikke kan begrundes i et folketingsvalg. Borgernes retssikerhede går forud for politiken.
Hvis ingen af vore store partier gider håndhæve og beskytte retsstaten og retssikkerheden, kan vi så overhovedet stole på dem i nogen som helst sammenhænge? Hvad kan de mere finde på?
Christian Nobel Fredag, 4. oktober 2019 - 12:31
Nu skal man ikke glemme at tænke på, at forsvarsadvokaterne ikke må lave bevisindsamling, og de må kun se i de fremskaffede beviser på anklagemyndighedens præmisser - jævnfør skueprocessen mod Gottfrid Warg.
Og mange advokater er så blottede for teknisk forståelse, at de f.eks. ikke selv kan skifte et punkteret hjul, så at skulle forstå betydningen af teledata er det samme som at bede dem om at konstruere en rumraket (som jo nu ikke må sendes fra dansk territorium mere!).
Men udover det, så undrer det mig stærkt at sund fornuft åbenbart fuldstændig deponeres ved indgangen til retssalen, og man ikke forholder sig til den viden man har, nemlig at næsten alle kender til det fænomen at en telefon kan være fejlplaceret.
Det er et fænomen der er kendt fra langt før Mette Hansen sagen, faktisk siden indførelsen af GSM systemet.
For hvor mange har ikke oplevet det meget håndfaste bevis ved i et kystområde pludselig at befinde sig i et andet land, eller på en anden ø - men det samme kan sagtens ske i mindre skala og sker dagligt, så vi taler om en mast måske fem km væk i stedet for en km væk.
Dvs. at i 27 år har det faktisk været sådan at en mobiltelefon rent mastemæssigt kan være et andet sted end rent fysisk
DET ER ÅRHUNDREDETS STØRSTE RETSPOLITISKE
SKANDALE!
og i den grad med til fuldstændig at underminere tilliden til
vores retssystem.
Her er berlingskes oprindelige artikel:
Ifølge redegørelsen fik en whistleblower, som har henvendt sig til ministeriet, efter skandalen blev offentligt kendt, direkte »ordre om at dække over situationens alvor og om at nødvendigt at lyve overfor Justitsministeriet, der var begyndt at tage en mere aktiv interesse i telecentret
(...)
På et møde i Justitsministeriet den 10. september 2019 har den pågældende uddybet sine anklager. Her forklarede personen, at det på et morgenmøde blev oplyst, »at Rigspolitiet havde skrevet til departementet, at man lavede nogle manuelle kontroller, og at man ikke gjorde dette, men at man skulle oplyse, at man gjorde dette, hvis man blev spurgt«.
(...)
Den pågældende whistleblower forklarede også på mødet i Justitsministeriet, »at være blevet fortalt af kollegaer, at man i årevis havde kendt til fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data,« hvilket politikredsene på en eller anden måde skulle have fået melding om.
(...)
han har videregivet »en del it-fagligt relevante oplysninger i en mail til flere overordnede i Rigspolitiet, og at det vil være i samfundets interesse, at man undersøger, hvor der generelt foregår it-mæssigt, gerne med hjælp fra eksterne konsulenter.«Den tidligere medarbejder har også anført, at telesagen »efter den pågældendes opfattelse er et symptom på et mere alvorligt problem med bredere implikationer og måske også endnu mere alvorlige konsekvenser.«
Det er besynderligt at politiet i starten oplyste at forflytningen af telechefen ikke havde noget at gøre med teledata-sagen.
- men uden at nævne det.
Da logningsbekendtgørelsen blev lavet helt tilbage i 2006 var dataadgang fra en mobil en tjeneste, som man koblede sig op til med en minutafgift og en volumenafgift.
Det man skulle logge var første og sidste mast. Og sådan var det også efter logningsdirektivet, der også blev udstedt i 2006.
Man skal huske, at 3G lige var introduceret dengang.
Vi havde lidt problemer med kravet om sidste mast, da denne slet ikke blev registreret i nettet dengang. Så kan man jo heller ikke gemme den. Det var i øvrigt derfor, at direktivet netop ikke krævede sidste mast gemt.
Men data over mobil udviklede sig hurtigt til en always on adgang via HSPA og HSPDA, som man også kaldte 3,5G.
Det tog logningsbekendtgørelsen som sagt ikke højde for. Der var ikke længere nogen første og sidste mast for dataadgangen, og der var ikke krav om anden logning ved always on adgangen.
Uagtet dette var der et teleselskab, der loggede det. Rigspolitiet gik så til de andre mobilselskaber og bad dem også at logge.
I deloittes rapport kalder de det signaleringsdata, og de siger klart, at det ikke er underkastet logningsbekendtgørelsen, som jo ikke er ændret siden 2006 bortset fra ophævelsen af sessionslogning.
Dermed siger de i virkeligheden, at disse signaleringsdata er gemt ulovligt. For det er jo logningsbekendtgørelsen der indeholder hjemlen til at gemme personhenførbare i 1 år.
Hvor er så hjemlen til at gemme disse sinaleringsdata? Og hvor længe kan de gemmes?
Det findes ikke, og derfor skal de slettes omgående.
Dert var sådan set det, som datatilsynets tidligere afgørelse gik ud på - dog uden at de nævnte, at det i årevis havde været ulovligt. TDC meddelte herefter, at de standsede logningen, men de andre fortsatte. Rigspolitiet sagde til omverdenen, at TDC havde standset logningen på grund af uklarhed i reglerne.
Der var ingen uklarhed. Det var klokkeklart ulovligt og det Deloittes rapport nu uden at nævne det eksplicit.
Er det ikke en ligegyldig detalje, kan man sige.
Men nej. Det er sandsynligvis disse data, som der har været problemer med. De udgør en stor mængde, langt mere end logposter for telefoni og SMS. De er ikke undersøgt i forbindelse med andre typer logning, der er omfattet af reglerne. Og der er ikke en branche standard for denne type logning.
Så skal det jo galt. Det er skanalens egentlige rod.
Men justitsministeren vil tilsyneladende fortsætte ulovligheden hos teleselskaberne, selv om det strider med datatilsynets afgørelse.
Så er det helt sikkert, at det igen går galt
2019-08-29:
En række chefer i Justitsministeriet blev på et møde 26. april 2019 orienteret af chefer i Rigspolitiet om de fejl i teledata, som politiet havde opdaget. Forinden var to møder blevet aflyst? Justitsministeriet var ellers allerede 13. marts blevet gjort opmærksom på sagens potentielt alvorlige karakter. Først 3 måneder senere bliver ministeren underrettet sammen med domstolene. [ Retssikkerheden er i den grad trådt under fode]
Rigsadvokaten har i årevis kendt til svaghederne i den ulovlige logning.
25 retsager er blevet udskudt og 29 varetægtsfængslede er blevet sat på fri fod i løbet af syv hverdage efter en instruks fra Rigsadvokaten om stop af brugen af teledata.
Politiets øverste top blev advaret af efterforskere om alvorlige fejl i teledata mindst ti gange.
Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på. Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.
2019-07-17:
Rigspolitiet vil ikke udlevere oplysninger om det teledatasystem, som er årsag til potentielle fejl i tusindvis af retssager
Teleoplysninger, der siden 2012 har været fremlagt i retssager, kan have været mangelfulde. Rigspolitiet har opdaget en fejl i det program, der konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de kan sammenlignes. Fejlen kan betyde, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Det skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet i en orientering til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.
Rigspolitiet foretog tidligere i år en undersøgelse af 75 sager med historiske teledata. I 24 af sagerne blev der fundet »uoverensstemmelser«.
Et fundamentalt princip i det danske retssystem er, at offentlige anklagere objektivt skal fremlægge alle relevante beviser og tvivl om beviserne.
Dette såkaldte objektivitetsprincip er skrevet ind i retsplejelovens paragraf 96 med ord om, at anklagerne skal sikre, at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Men Rigsadvokaten, som er chef for Anklagemyndigheden, har i affæren om de fortiede fejl i telebeviser forbrudt sig på dette afgørende princip.
Derfor kan Kristian Mølgaard sammen med landets andre forsvarsadvokater have risikeret, at teledata om klienter er gået tabt i retssager. Ifølge Rigspolitiet skal omkring 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået som bevismateriale, undersøges nærmere.
Ifølge Kristian Mølgaard er der tale om en bekymrende sag, og en sådan fejl viser, at der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomhed på, om disse data er blevet konverteret ordentligt i politiets program, pointerer han. Se Emilie Meng sagen. [ Kan man regne med at de mange sager bliver undersøgt/genoptaget?]
Rigspolitiet kan støde ind i problemer i forbindelse med undersøgelserne af over 10.000 straffesager, hvor der potentielt set kan være blevet brugt mangelfulde teleoplysninger som bevismateriale.
»Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«, skriver Rigspolitiet..
De nye oplysninger vækker bekymring hos blandt andet formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann. Hun pointerer, at der vil være sager, hvor det slet ikke vil være muligt at rekonstruere, om oplysningerne er mangelfulde.
Om hacking - lidet flatterende rolle elendigt politiarbjede.
Politiet forsøger at tørre fejl af på teleselskaberne? Rigspolitiet påpeger en ny fejl i sagen om manglende teleoplysninger, og denne gang skyldes det ikke fejlagtig konvertering i politiets egne it-systemer. Ifølge Politimyndigheden har landets teleselskaber leveret mangelfulde oplysninger om kald via VoLTE og VoWifi. [Nu er det politiet der har opgavven som anklager ikke teleselskaberne, så de tmå politiet udrede og forklare - heldigvis vil justitsministeren gå ind i sagen]
Disse tjenester er ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen, som derfor heller ikke tager stilling til hvilke oplysninger, der med god mening kan logges for disse tjenester.
Det er derfor i strid med både logningsbekendtgørelse og udbudsbekendtgørelse at logge oplysninger for tjenesterne.
Rigspolitiet tager fejl.
Rigspolitiet tilbageholder fejl og undlader at underrette departementschef (?) og minister, og effektivitet er vigtigere end retssikkerhed.
2019-09-16 SIM kortet kan hackes:
S@T Browser er en gammel funktion, der blandt andet tillader teleselskaberne at fjernopsætte sim-kortene, hvilket kan være en kæmpe fordel, hvis man har mange sim-styrede enheder spredt ud over store arealer.
Det fortæller Torben Rune, der er er konsulent i selskabet Teleanalyse.
»Jeg ved, at S@T Browser har været brugt til rekonfigurering af sim-kort over the air.«
»Så hvis man for eksempel har sim-kort i 100.000 elmålere, kan man sende kommandoer ud, der re-initialiserer kortet og for eksempel skifter operatør på dem,« siger Torben Rune.
2017 Ringe retspleje
2018-04-30 Minister vil stoppe brug af ulovlige oplysninger.
Skat må holde op med at benytte sig af oplysninger, som politiet har fremskaffet, og som ifølge loven burde have været destrueret for længst.
Det mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), som dermed erklærer, at han vil stoppe en praksis, som Skat i dag følger.
Den markante melding kommer, efter at det sidste år kom frem, at Skat i en stor sag mod en udenlandsdansker betjente sig af oplysninger, som Bagmandspolitiet indsamlede og for længst burde have destrueret.
Karsten Lauritzen har henvendt sig "flere gange" til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at få ændret reglerne mere generelt. Tilsyneladende har kollegaen i regeringen endnu ikke reageret.
Se også Politiets beviser ved kørsel for hurtigt efter skiltningen. Retsplejeloven overtrumfet af Færdselsloven.
_________________________________________________________________________________________
Det er et velkendt, grundlæggende princip i dansk retspleje, at enhver skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist - eller i hvert fald af anklagemyndigheden sandsynliggjort i en sådan grad, at dommere og lægdommere har kunnet overbevises, og der er afsagt kendelse eller dom om vedkommendes skyld.
Sådan fungerer det ikke helt i Skats optik. Der er man skyldig, indtil man selv har bevist det modsatte.
Men det er smukke, teoretiske tanker uden ret meget hold i virkeligheden, som er ganske anderledes barsk.
Retsplejeloven fastlægger visse betingelser for varetægtsfængsling, og det er ikke politi og anklagemyndighed, der afgør, om en person kan varetægtsfængsles, eventuelt i isolation. Det skal afgøres af en uafhængig instans, nemlig en dommer.
Men det er en ringe sikkerhed, for politiet skal naturligvis have mulighed for at efterforske forbrydelser uden risiko for, at den sigtede kan påvirke efterforskningen, og der kan endvidere varetægtsfængsles, hvis der eksempelvis vurderes at være risiko for, at den sigtede vil begå yderligere forbrydelser, hvis han får mulighed for det.
Men det er politiet, der afgør, hvor megen tid der skal bruges til efterforskningen, og erfaringen viser, at politiet tager sig meget, meget god tid til enhver efterforskning. Selv ganske små handlingsforløb, som for den uvildige iagttager skulle kunne klares i løbet af en dag eller to, viser sig i praksis at vare måneder. I den tid sidder den sigtede fængslet uden vished for, hvordan sagen ender, og uden vished for, om der overhovedet bliver rejst tiltale. I mere komplicerede sager kan efterforskningen vare både måneder og år, og det er ikke indtrykket, at politiet forhaster sig. En del fængslede sidder endda i isolationsfængsel, fordi man påstår, at de kan påvirke sagen inde fra fængslet?
For eksempel er en 25-årig mand netop blevet løsladt i den såkaldte Kundby-sag efter over ét års varetægtsfængsling. I over ét år har manden siddet i fængsel uden dom og uden vished for, om sagen ville ende med domfældelse, eller om der overhovedet ville blive rejst tiltale.
Skulle politiet virkelig bruge så lang tid til det? Er det ikke en nærliggende tanke, at den psykiske belastning måske kunne tænkes at kunne føre til en tilståelse? Selvfølgelig kan det ikke bevises, at politiet bevidst spekulerer i en sådan psykisk nedbrydning af varetægtsfængslede personer, og forhåbentlig indgår sådanne oevrvejelser ikke i beslutningsgrundlaget. Men en uomtvistelig kendsgerning er det, at varetægtsfængsling og især varetægtsfængsling i isolation virker psykisk nedbrydende.
Kundby-sagen har yderligere den pinlige dimension, at den 25-årige har siddet varetægtsfængslet i to måneder, efter at det stod klart for politi og anklagemyndighed, at der ikke kunne rejses tiltale. Efterforskningen blev afsluttet i begyndelsen af december 2016, og først den 9. februar i år blev han efter rigsadvokatens beslutning løsladt.
I to måneder har man altså vidst, at der ikke kunne rejses tiltale, men alligevel har manden siddet varetægtsfængslet, fordi han ikke kunne løslades før rigsadvokatens endelige beslutning. Det komplicerer og forsinker sagen, at det i terrorsager er rigsadvokatens afgørelse, om der skal rejses tiltale. Men problemet med de langvarige varetægtsfængslinger er et generelt dansk retssikkerhedsproblem.
Faktisk er det ikke et retssamfund værdigt, at sigtede holdes varetægtsfængslet så længe, at der overhovedet kan opstå mistanke om, at det er et led i en bevidst strategi med henblik på at fremtvinge psykisk nedbrud med deraf følgende tilståelser.
Yderligere er det sådan at isolations forvaring alene pålægges af fængslet, når man først afsoner sin straf. Dette afgøres ikke foran en dommer.
Empowerment? nej kun når statens magt skal håndhæves orker politiet at komme på banen - det er for langt ude.
Politiets eneret er totalt misforstået og krænker groft retssikkerheden.
I Grindsted undrer en gruppe lokale forretningsdrivende sig i disse dage over det lokale politi. For er ordensmagten virkelig presset så meget i bund, at den ikke har kræfter til at komme, når en tyv er blevet tilbageholdt? Da flere butikstyve forleden var på spil i den lille sydjyske by, gik ansatte fra Matas, Sportmaster, den lokale kro og flere andre nemlig sammen om at jagte dem og foretage en civil anholdelse af en af de formodede tyve. Da politiet blev underrettet om, at borgerne havde tilbageholdt en tyv, lød beskeden fra ordensmagten, at der først kunne være en patrulje fremme en time senere, og at de burde slippe den anholdte fri. »Det er jo helt til grin, at politiet ikke kommer og hjælper, når vi selv har gjort alt det rigtige,« lyder det fra en af de lokale, skriver Vejle Amts Folkeblad. Fra politiets side lyder forklaringen, at vagtcentralen og borgerne må have misforstået hinanden.
2019-12-03 Politianmeldt direktør fik frit spil
Der var ingen kontrol med den svindelanklagede BMG-direktør Jens Møller Lund, mener kuratorer. En politianmeldels e føres til protokollen og så sker der ikke mere. Det må kreditvivere og aktionære selv ordne.
2017-03-25 Politiets anbefaling
Når politiet afhører folk, opfordrer de dem til at underskrive afhøringsrapporten. Men betjente, der selv bliver afhørt efter blandt andre skudsager, bliver af deres advokat rådet til aldrig at underskrive deres forklaringer. For de kan blive brugt imod dem i retten.
Hvem sagde dobbeltmoral? Dette er altså juristernes anbefaling. se mere
2017-05-15 Om det ringe politi
2020-01-25 Hvidvask opfølgning:
Bankerne har nu ansat ca 4.300 til at holde øje med hvidvask (eller er det noget helt andet som skattefusk?) til en pris af ca 3,4 mia kr.
At det er skatefusk der interesserer fremgår af citat "SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgøre, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 pct., og PET ikke kan opgøre det," skriver Statsrevisorerne.
Det seneste år er der sendt 79.000 indberetninger på tre år. SØIK har en anden prioritet - der sker ikke noget som helst.Dette er goft forkert anvendelse af ressourcer. Der er kun udarbejdet et sagsoplæg i tre tilfælde!
Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har tilsidesat faglige hensyn, når det ikke har udarbejdet efterforskningsoplæg, selv om der var basis for det, konkluderer Rigsrevisionen.
"Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at
Erhvervsministeriets, Skatteministeriets og særligt
Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til
hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge
danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og
finansiering af terrorisme," skriver de i en kommentar på
statsrevisorernes hjemmeside.
Statsrevisorerne kritiserer konkret de tre ministerier for
ikke effektivt at have understøttet bl.a. de danske banker i "i
deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige
transaktioner."
Særligt Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kritiseres.
Det har "ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne
og sendt dem videre til de relevante myndigheder - på trods af at
sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at
udarbejde flere efterforskningsoplæg."
Samtidig kritiseres resten af SØIK, politiet og PET, fordi
myndighederne "ikke i tilfredsstillende grad har givet
Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte
underretninger er blevet anvendt til."
Det har ifølge statsrevisorerne gjort det vanskeligt for
Hvidvasksekretariatet at give de bankerne og de andre
underretningspligtige virksomheder "en fuldstændig tilbagemelding
om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet
udarbejde en fuldstændig statistik til
Europa-Kommissionen."
Der er tale om såkaldt "skarp kritik", der er den
næsthårdeste kritik, som statsrevisorerne kan
udtale.
2020-01-24 Menneskehandel.
DK har indført stramme paragrafer for handel med mennesker.
I praksis er der kun behandlet ca 30 sager over 5 år (2013-2017) og kun én per år er dømt for menneskehandel.
Igen synes der at være vild forskel på intentioner og realiteter. Straframmen er i øvrigt 10 år.
(det er ikke kun i Skat, der er problemer)
Vi kan konstatere, at det danske politi ikke fungerer tilfredsstillende. Vi får ikke velfærd for vore mange skattekroner. Oplagte sager efterforskes ikke, selv ikke når løsningen ligger lige for. Oplagte sager syltes i uger og måneder, og befolkningen mister lige så stille tilliden til, at vi har et effektivt politikorps, som træder hjælpende til, når borgerne har brug for det. Det gælder både det forebyggende arbejde, og det gælder efterforskning, når skaden er sket.
D. 2017-05-09 oplyste JP til overraskelse for ingen, at mindre end 10 pct. af alle indbrud i private hjem fører til sigtelse. En gang imellem får tilliden et ekstra skub i uheldig retning, når man hører om politibetjente, som har opført sig decideret dumt, men det er trods alt undtagelserne. Problemet stikker dybere. Da to amerikanske turister forleden blev dræbt af en totalt ansvarsløs fører af en vandscooter i Københavns Havn, blev der straks rettet kritik mod politiet, som dels ikke råder over tilstrækkeligt hurtige fartøjer til at forfølge sådanne bøller, dels med et skuldertræk måtte konstatere, at resultatet af en effektiv indsats på området ikke ville stå mål med de ressourcer, som det ville kræve.
Der var den igen . Ressourcer. Politiet må prioritere. Der blev helt berettiget draget sammenligninger med, hvordan politiet ville reagere, hvis en flok bøller i biler og på motorcykler ville more sig med at køre over for rødt og i øvrigt bevidst terrorisere sagesløse trafikanter, og der blev stillet forslag om, at politiet kunne låne søværnets såkaldte muskelbåde. Politiet har i stedet travlt med i det fredelige Danmark at mandsopdække en masse politikkere, at udføre en masse grænsekontrol etc. At passe på bøller ved fodboldskampe og meget mere - skal det overhovedet være politiopgaver? Man ser ofte to voksne politibetjente overbringe indkaldelser til retten eller bødeforlæg -spild af ressourcer.
2019-09-04 Verisure oplyser til DR Kontant at det stoler på Politiet rykker ud vd alarm inden for 10 minutter Verisure rykker nemlig ikke ud før efter 34 minutter?? men det gør politiet nu nok heller ikke efter redaktørens erfaringer.
Mønsteret gentager sig igen og igen. Politiet er magtesløst, og der henvises til ressourcemangel, et stigende antal opgaver og en efterhånden uoverskuelig ophobning af overarbejdstimer som følge af mandskabskrævende bevogtningsopgaver.
Her ville det være nærliggende at foreslå politikerne en gevaldig økonomisk oprustning af politiet. Betydelige bevillinger til personel og anskaffelse af alt det nødvendige tekniske udstyr, som der måtte blive brug for. Men inden vi når så vidt, må vi foreslå en grundig, uvildig gennemgang af, hvad politiet faktisk bruger de allerede bevilgede ressourcer til, for de er faktisk ikke så få. Hvordan har man opfyldt de gyldne løfter, som blev udstedt til befolkningen i 2006, da den såkaldte politireform netop var vedtaget til ikrafttrædelse den 1. januar 2007? Målene var bl.a., at politikredsene skulle kunne løse flere efterforskningsmæssige opgaver, og flere politibetjente skulle frigøres til patruljearbejde tæt på borgerne. Der skulle være flere betjente på gaden, og der skulle være kortere responstid. Kort sagt et mere effektivt politi.
Det er ikke lige, hvad borgerne har oplevet i de forløbne 10 år, tværtimod. Retfærdigvis skal det siges, at politiet har fået en lang række nye og uforudsete opgaver. Terrortruslen er accelereret, og bevogtning af bygninger, institutioner og enkeltpersoner har taget et omfang, som næppe mange havde drømt om i 2006, da politireformen blev vedtaget. Tibet sagen er sådant et tåbeligt eksempel. De ansvarlige accepterer at kineserne ikke må tabe ansigt og udsteder forblommede og tågede befalinger, der fører til knægtelse af ytringsfriheden og til sidst bliver to politiembedsmænd anklaget for at have overtrådt Grundloven. Tror øvrigheden virkelig vi er så dumme?
At der skulle afsættes betydelige ressourcer til grænsebevogtning, fordi Schengen-landene ikke formåede som forudsat at bevogte EU's ydre grænser, var næppe heller til at forudse. Men som sagen står nu, må vi konstatere, at der er brug for en ny politireform, og det skal ikke ske som ureflekterede merbevillinger, men som følge af en grundig, uvildig analyse af politiets nuværende arbejdstilrettelæggelse og prioritering af opgaver.
Mon ikke der langt ind i politikorpset skulle kunne findes en række forældede procedurer? Og selvfølgelig må politiet én gang for alle løses fra opgaver, som ikke kræver fire års specialiseret politiuddannelse. Det kan kun gå for langsomt.
Borgernes resultat af henvendelser:
En politiassistent tilbød i juni i år at sende en ligvogn til en kvinde, som ringede ind og frygtede at blive slået ihjel af en psykisk syg ekskæreste.
En anden skældte en kvinde ud, fordi hun ikke kunne oplyse en adresse, da hun om natten den 26. september ringede til alarmcentralen for at anmelde, at Svinkløv Badehotel stod i flammer.
Ifølge TV 2 undersøger Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) en række sager, hvor borgere har klaget over den behandling, de har fået under opkald til alarmcentralen. Og nu er Rigspolitiet kommet på banen.
Redaktøren anmeldte et mærkeligt fund af en stor varebil fyldt med uemballeret VHS maskiner midt Ishøjplanen søndag morgen på vej fra bageren. 1 time senere ringer politiet og kan ikke finde det? hallo med en nøjagtig adresse er dette det rene smøl. Redaktørens egen lejlighed blev udsat for indbrud næsten hver måned i 2007 ialt 8 ud af de 10 røverier, der var på lejligheden fa 1997 til 2007. Politiet fik aldrig stoppet dette voldsomme overgreb og voldsomme tab af både værdigenstande og materielle ting ligesom indkøbt software ikke blev ersattet. Ingen dømte.
2019-10-14 16.400 indbrud slet ikke efterforsket.
Redaktøren jeg kender det kun alt for godt. Det er en skandale og har været det i mere end 20 år.
2017-05-15 Også andre bøder bliver ikke indkrævet.
Hundredvis af dømte slipper for at betale millionbøder til Skat
Det er ikke kun almindelige danskeres gæld til det offentlige, som myndighederne har problemer med at kradse ind.
De sidste fem år har politi og Skat heller ikke inddrevet hundredvis af millionbøder til private og virksomheder, som f.eks. har begået groft skattesvig, bedrageri eller afpresning.
På fem år har politi og domstole videresendt 318 ubetalte kæmpebøder - alle på over en million kroner - til inddrivelse hos Skat.
Af en samlet bødesum på 1,7 milliarder kroner er det lykkedes Skat at inddrive 13 millioner kroner.
Det er altså mindre end én procent af den samlede bødesum, der er blevet inddrevet på fem år, viser aktindsigten fra Skat.
En af de millionbøder, der aldrig er blevet betalt, stammer fra firmaet Sunprojuice i Sorø. Firmaet blev i 2013 idømt en bøde på 6 millioner kroner og yderlige konfiskation af 5 millioner kroner for at have solgt en række saftkoncentrater, som var blandet op med billigere æblesaftkoncentrater - uden at kunderne var informeret.
På den måde kan en konkurs være vejen til at slippe for en kæmpebøde, som et firma er idømt.
- Du kan konstruere dig ud af det ved f.eks. at gå konkurs, siger Erik Würtz Knudsen og understreger, at han ikke var administrerende direktør på det tidspunkt, ulovlighederne foregik, og at han ikke personligt er dømt for noget.
Efterfølgende er stumperne af konkursboet Sunprojuice købt op og fortsat i et nyt navn og med en ny ejer, hvor bøden ikke er fulgt med.
Sunprojuices bødefidus er langt fra et enestestående tilfælde, siger advokat Lars Lindencrone Petersen, partner hos Bech-Bruun med speciale i bl.a. konkurser og strafferet.
- Når der er tale om en konkurs, så ryger bødekravet aller bagerst i køen, hvor de ved normal inddrivelse står forrest. Og virkeligheden er; der bliver aldrig noget tilbage til bøder. Ikke en øre. Og en bøde forsvinder fra jordens overflade, når en konkurs er afsluttet, siger Lars Lindencrone Petersen.
Politi kontra datasikkerhed.
2017- Om politisk ansvar?
Der er ingen formelle kvalifikationskrav til ministre, men de fleste har en længere karriere som folketingsmedlem bag sig. De, der ved udnævnelsen ikke har været medlem af Folketinget, er næsten alle blevet det ved det følgende folketingsvalg. Danske ministre kan dermed være eksempel på, at den lovgivende og den udøvende magt forenes i en og samme person.
I lande som Frankrig og USA vil det ikke kunne lade sig gøre. Til trods for Grundlovens påstand er der ikke adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt i Danmark.
Ministeransvarlighed er ministres retlige og politiske ansvar for deres embedsførelse. I de europæiske konstitutionelle monarkier, der voksede frem i 1700- og 1800-t., er det et fællestræk, at kongen er ansvarsfri; ansvaret bæres af ministrene. Ministeransvaret var i sin oprindelse retligt. Parlamentets andetkammer og i mange tilfælde også kongen kunne rejse tiltale, mens domsmyndighed tilkom en særlig domstol, der som regel var sammensat af medlemmer af førstekammeret og dommere fra Højesteret. Efterhånden udvikledes ved siden af det retlige ansvar et politisk ministeransvar, der betød, at en regering måtte gå af, hvis et flertal i parlamentet krævede det (se parlamentarisme).
I Danmark gøres ministres retlige ansvar gældende ved Rigsretten. Tiltale rejses af Folketinget eller regeringen. Det retlige ministeransvars indhold er bestemt ved Lov om ministres ansvarlighed fra 1964. En minister straffes, hvis han eller hun forsætligt eller af grov uagtsomhed har tilsidesat de pligter, der påhviler vedkommende efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed. Det samme gælder, hvis en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. Hvis ikke strengere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning, er straffen bøde, hæfte eller fængsel i indtil to år. (Tibetsagen??)
2018 Rene Nielsen om Facebook og GDPR
citat:
"Når det er sagt, så er der i Danmark en tradition for at domstole "bøjer" loven således at myndigheder i realiteten har frie hænder i langt de fleste sager. Jeg tror ikke at nogen eller noget bliver straffet i Danmark.
I lande som Sverige eller Tyskland, ville en borger kunne klage til "Forfatningsbeskyttelsen" som ville udkommander betjente og evt. militær til f.eks. at arresterer en minister, en politichef eller en topembedsmand som "ikke vil rette ind" og følge domstoles kendelser.
Det er derfor det er en alvor sag for myndighederne (og især deres chefer) i Tyskland. I Tyskland ville Søren Pape som justitsminister ikke turde forsætte med den ulovlige logning. Der var han for længst smidt i fængsel af "Forfatningsbeskyttelsen", hvis vi havde samme lovgivning.
Ligesom at TDC med flere ikke ville turde gå imod "Forfatningsbeskyttelsen". De ville stoppe med logningen."
Kommunernes ulovlig abonnementer: - komentar i version2
Smøl med 900.000 CPR numre se mere på link
2019-mange læk af datta i sundhedssektoren 44% af alle undersøgelser
se linket her
2017 Forældelse af ansvaret er meget kortere end forældelse for almindelige borgere:
8.2 Forældelse
Straffelovens § 156 og § 157 har en strafferamme på 4 måneder, og strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, der er gengivet i kapitel 7, afsnit 7.2.1, har i stk. 1 en strafferamme på 6 måneder og i stk. 2 en strafferamme på 2 år. Strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter henholdsvis 2 år og 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid, der er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.
2017-05-19 Politiets POLSAG
»Jeg har ikke set et projekt før Polsag, som var så amatøragtigt grebet an,« sagde Lars Frelle, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, til onsdagens debatarrangement på ITU om problemer i offentlige it-projekter.
Forinden havde Søren Lauesen, professor ved ITU, gennemgået, hvad der gik galt med Polsag på baggrund af en rapport. Her faldt en stor del af kritikken på ledelsen, som blandt andet ikke kunne definere, hvad grunden egentlig var til at indkøbe det nye system.
Lauesen fortalte også om en workshop tidligt i projektet, hvor 40 betjente skulle beskrive deres arbejdsproces. Det kunne de ikke, da det var »fortroligt.« Senere kom det dog frem, at det nærmere var fordi, de 40 betjente faktisk ikke var klar over arbejdsprocessen.
Polsag-systemet skulle afløse det gamle Polsas-system, men efter et samlet projektforløb på knap 10 år og omkostninger på over en halv milliard kroner blev systemet stoppet.
»Konsulenter havde anbefalet nyudvikling uden at se på kompleksiteten i Polsas. Et af problemerne var, at konsulenterne undervurderede Polsas og troede, det kunne erstattes med et standardsystem. I realiteten var Polsas 10 pct. standardsystem og 90 pct. fagsystem,« siger Peter Greifenstein.
Computerworld link til sagen og selvfølgelig bonus for skandalen.
En medarbejder udtrykker sine tanker om systemerne.
Trækker stikket for sent.
Lars Frelle var selv med til at lukke det gamle system, som forinden havde kostet 500 millioner kroner.
»Jeg synes faktisk, at du er pæn ved Polsag,« sagde han til Søren Lauesen, og fortalte, at styregruppen ovenikøbet havde glemt at sætte penge af til at uddanne betjentene i at bruge systemet.
Frelle peger på det store problem, som det offentlige har i forhold til it-projekterne.
»Sammenlignet med den private sektor, mangler vi evnen til at stoppe projekterne i tide, og det er både EFI, Polsag og Proask eksempler på.«, lød det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør.
2018-06 1.000 sager hos Retten i Aarhus samler støv
Flere og flere borgere, som skal have en sag prøvet i retten, må vente i det uenedelige- sagerne bliver slet ikke berammet.
Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af sager, som bliver lagt i bunken uden en fastsat retsdato. Men Bodil Ruberg forklarer, at mens tallet for et år siden lå på omkring 500, er antallet i dag steget til ca. 1.000 sager. Maximal arrogance der er ikke retsikkerhed, når borgerne ikke kan få deres sag bedømt. Det påvirker også andre der kan være afhængige af afgørelserne.
»Det er for ringe. Jeg vil gerne have vores sager hurtigst muligt igennem systemet. Det er jo menneskeskæbner, så det er vigtigt, at der er fokus på, at vi gør alt, hvad vi kan for at få sagerne ekspederet hurtigst muligt,« siger Bodil Ruberg. Retspræsidenten forklarer, at antallet af uberammede sager er steget kraftigt siden sommeren 2017 på grund af bl.a. bandekonflikten, som resulterede i en stigning på knap 100 varetægtsfængslede personer. Det betyder, at der hen over foråret har været afviklet en række store domsmands- og nævningesager. Derudover har der været enkelte terrorrelaterede sager, som har optaget meget tid, forklarer Bodil Ruberg.
»I foråret kørte syv nævningesager, som tog over 260 retsdage. Tænk på, hvor meget det æder af dommernes kalendere i foråret. Det er næsten umuligt at finde plads til ret meget andet, når vi skal afvikle de her nævningesager,« siger hun. Nævningesager er ofte alvorlige straffesager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.
Alt sammen bortforklaringer. Politiet bruger al tid på at passe på politikkere og domstolene bruger tiden på bander og såkaldt terror. Advokaterne bruger tiden på tidsforsinkende kommissions undersøgelser.
Det er på tide at gå tilbage til tingsretten.
I 2012 er der over 21.500 frafaldne straffesager.
2018 smøl og kaos hjælper ikke på retssikkerheden.
Nordsjællands Politi har nølet så meget med efterforskningen af en kæmpe sag om påstået industrispionage i vinduesproducenten Velux, at sagen risikerer at smuldre.
En kendelse fra Retten i Helsingør afslører, at den ansvarlige anklager på sagen, Martin Broms, på et lukket retsmøde den 22. august 2018 indrømmede, at efterforskningen har været »kaotisk og uhensigtsmæssig«.
Ifølge Broms' forklaring er det urealistisk, at efterforskningen kan afsluttes inden årets udgang.
Alligevel besluttede Retten i Helsingør helt ekstraordinært at bruge en paragraf i Retsplejeloven til at fastsætte en deadline for efterforskningen til seks måneder.
Pudsigt nok var retten i Køge ikke så agressiv, da Kammeradvokaten tilsidesatte Retsplejeloven helt og holdent. Hvor er logikken? Der er åbenbart forskel på hvem retten støtter eller modarbejder.
2019-02-25 Politiets sløvhed i alvorlige sager giver påbud - endelig.
»Efterforskningen har været lang, og vi forventede, at den ville fastslå, at der ikke var begået noget uretmæssigt,« siger Jan Aarup, der oplyser, at hans klient fortsat nægter sig skyldig.
Efterforskningen har været så langstrakt, at Retten i Helsingør i august 2018 helt usædvanligt fastsatte en frist for efterforskningen på et halvt år. se mere på link Jan Årup.
Advokat: Usædvanligt
Jan Aarup har arbejdet som forsvarsadvokat i 21 år, og han har ifølge eget udsagn aldrig før gjort et lignende forsøg.
Da han undersøgte domstolenes praksis, kunne han kun finde én tidligere offentliggjort kendelse fra en voldssag, hvor retten tvang politiet til at tage stilling til tiltalespørgsmålet inden for en tidsfrist på seks måneder.
Hvis politiet ikke overholder tidsfristen, bortfalder sigtelsen mod sagens hovedperson, der er en navnebeskyttet, tidligere Velux-chef. Han mistænkes for at have forsøgt at sælge omfattende materiale fra Velux til virksomhedens største konkurrent, Fakro i Polen.
»Det er et meget uheldigt forløb. Der er virkelig en konsekvens ved ikke at fremme sagen under efterforskningen, når dette instrument er i spil,« siger tidligere anklager og ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet Lene Wacher Lentz.
Nordsjællands Politi har besluttet ikke at kære rettens afgørelse om at fastsætte en deadline. nej hvorfor skulle de dog det de håber vel nu at den sker fyldest.
2019 Mere smøleri sagen om Dan-Bunkering.
Det er meget utilfredsstillende, at sagen mod Dan-Bunkering, der er mistænkt for at have brudt EU's sanktioner i Syrien, har ligget stille i mere end et år hos Fyns Politi.
Det siger justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Dan-Bunkering er ifølge DR flere gange blevet meldt til politiet for mistanken om brud på EU's sanktioner i Syrien ved at levere brændstof til russiske jetfly.
Men sagen lå stille hos Fyns Politi fra juni 2017 til sensommeren 2018, selvom Erhvervsstyrelsen allerede ved sin politianmeldelse i februar 2017 understregede, at der var tale om en hastesag.
Amatøragtigt, lød kritikken bl.a. på et samråd tirsdag d 28-08-2019, da retsudvalget diskuterede myndighedernes behandling af en sag om muligt sanktionsbrud begået af Dan-Bunkering.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet, Morten Niels
Jakobsen er indtil videre fritaget for tjeneste med
løn.
Det oplyser Anklagemyndigheden i en
pressemeddelelse.
"Der kan ikke oplyses yderligere på nuværende tidspunkt om
baggrunden herfor," skriver Anklagemyndigheden.
Statsadvokaten i Viborg Kirsten Dyrman vil indtil videre
fungere som chef for SØIK.
Fritagelsen kommer i kølvnadet på, at SØIK torsdag i sidste
uge modtog kritik fra justitsminister Nick Hækkerup (S) på et
samråd i sagen om Dan-Bunkering, men det er fortsat helt uvidst, om
sagen har noget med Morten Niels Jakobsens fritagelse at
gøre.
Efterforskningen af sagen om Dan-Bunkering, der er mistænkt
for i strid med EU-sanktioner at have forsynet russisk militær med
jetbrændstof brugt til bombetogter i Syrien, har siden 2017 ligget
hos Fyns Politi. Men tilbage i juli tog Bagmandspolitiet
sagen tilbage.
Morten Niels Jakobsen udtalte følgende til DR i forbindelse
med sagen.
"Det gør vi først og fremmest, fordi det er vigtigt, at vi
hurtigst muligt når frem til en afgørelse i denne her sag, og vi
kan efter min opfattelse nedbringe den kommende sagsbehandlingstid
ved, at vi tager sagen ind," sagde han.
Specielenheden SØIK bekæmper særlig økonomisk og
international kriminalitet.
Statsadvokaten i SØIK kom i 2014 fra en stilling som chef
for Statsrets- og Menneskeretskontoret i
Justitsministeriet.
2019-09-27 Ingen ændringer siger et stort dagblad.
For ti år siden fik et stort dagblad den fornemme journalistpris Cavling-prisen for en serie med navnet »Forbrydelsen«, der i bund og grund undersøgte, om politiet dukkede op, når borgerne ringede efter dem. Det forenklede svar var, at »nej, det gjorde politiet ikke altid«.
I dag, i 2019, kan vi konstatere, at det gør politiet sådan set stadig ikke altid, i hvert fald ikke når det drejer sig om alvorlig økonomisk kriminalitet
2019-11-06 Moms og skattesvindelere:
I et større antal sager har for eksempel Fødevarestyrelsen fundet eksempler på moms- og afgiftssvindel, men det kan de ikke selv efterforske. Det skal overdrages til skattemyndighederne, der så skal beslutte, om det skal politianmeldes og dermed gives videre til politiet, hvor sagerne bliver flyttet rundt mellem bagmandspolitiet SØIK og de enkelte politikredse.
Det har betydet, at efterforskninger af konkrete sager enten er blevet skrinlagt eller trukket ud i årevis. Det skal det operative myndighedsforum rette op på, siger Nick Hækkerup.
Finans og Information har tidligere afdækket, hvordan advarsler om netværket af forretningsmænd med forbindelse til jihadister i Islamisk Stat og al-Qaeda i flere år cirkulerede rundt mellem bl.a. bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, PET, uden at myndighederne greb ind, før pengene var forsvundet.
Politiet vælger selv hvilke sager - det vil behandle. Retsplejeloven 749.
2017-Selvtægt i kystbeskyttelse Lønstrup.
Om få dage er det to år siden, at ukendte gerningsmænd i løbet af flere dage hældte beton, sand og sten ned ad skrænten syd for Lønstrup i Nordjylland. Sagen fik stor opmærksomhed og blev kaldt det hidtil alvorligste eksempel på ulovlig kystsikring i nyere tid.
I dag ligger betonen stadig i vandkanten, og det er uvist, hvornår den bliver fjernet.
I januar 2018 meldte Kystdirektoratet sagen til Nordjyllands Politi med et krav om erstatning og genopretning af området, og her er sagen endnu ikke afsluttet.
2018-07 Politiets rolle - Tyverier.
For 4 år siden var 100.000 grænsen for hvornår politiet
ville bruge tid.
https://www.b.dk/nationalt/minister-bekraefter-politiet-efterforsker-ikk...
Siden da har vi haft angrebet på krudttønnen, som har givet
en masse bevogtningsopgaver i København. Derudover en ny regering
med DF som støtteparti, så Politiet nu også har vigtige
bevogtningsopgaver ved grænsen til Tyskland.
Så at tro Politiet her i 2018 har resourcer til at
efterforske 130.000 kr, endda i en valuta, der ikke er en "rigtig"
valuta er nok en lille smule til den optimistiske side.
Note:
Man ikke kan indbringe en sag med et strafbart indhold for retten, hvis politiet ikke har efterforsket sagen. Det er en anden måde at bremse sager på.
2019 Politiets sløvhed.
Det er ikke usædvanligt, at forbrydelser, hvor der er klare beviser, ikke bliver opklaret, erkender Politiforbundets formand. Og det er frustrerende for alle i politiet, siger han. se link her.
TV2 kunne på ved at vise overvågningsbillederne til folk i Vollsmose på meget kort tid få identificeret flere af tyvene, og efter at have set tv-indslaget beklagede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tirsdag som øverste chef for politiet forløbet.
- Jeg håber, at Fyns Politi nu vil stramme ballerne og få løst den her sag. Få fanget de her folk, som tydeligvis er nemme at genkende og så må man beklage over for butiksejeren, og så må vi komme videre, sagde han til TV2.
2018 10 Fagforeningstyranni fortsætter i strid med menneskeretskonventonerne.
Ansatte på danske virksomheder bliver fortsat tvunget til at melde sig ind i bestemte fagforeninger.
Det viser en sag fra kartonnagevirksomheden Peterson Packaging i Randers, hvor Janni Nielsen i januar i år blev fyret, fordi hun trods pres fra virksomhedens tillidsmand og hendes chef nægtede at melde sig ind i fagforeningen 3F.
Eksemplet er ikke enestående, og det foregår stadig i dagens Danmark, selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for 12 år siden slog fast, at den praksis er ulovlig, påpeger landets gule fagforeninger.
Politi og anklager bestemmer selv mod hvem og hvornår retsakter skal håndhæves.
2018-10 Anklagerens rolle:
I efteråret 2016 havde daværende senioranklager Trine Sorgenfri kontakt med en række politibetjente, som agerede både agenter, efterforskere og vidner i den største hashsag i danmarkshistorien.
Det er der som sådan ikke noget galt i, men det, som Trine Sorgenfri skrev til politividnerne, udviklede sig til en yderst kontroversiel sag.
Både forsvarsadvokater og juridiske eksperter har kaldt sagen, som er døbt "Vidne-sagen", for en af de største skandaler i det danske retssystem i nyere tid.
Den handler basalt set om, om man som tiltalt kan være sikker på, at en anklager er objektiv og ikke forsøger at påvirke vidner til at afgive falsk forklaring i retten.
Men det gjorde Trine Sorgenfri. Det erkendte hun fredag i den første dag af retssagen mod hende. Samtidig erkendte hun at have givet urigtige oplysninger til retten.
Eks-anklageren Trine Sorgenfri har tilstået, at hun har løjet for retten og forsøgt at få vidner til at dække over det.
2018- Whistleblowere har ringe vilkår i Danmark
Det siger advokaten for en af landets mest kendte af slagsen, Howard Wilkinson, som i fire e-mails i 2013 og 2014 advarede internt i Danske Bank om potentiel hvidvask i den estiske filial. Hvorfor skal en whistleblower i det hele taget behøve en advokat?
»Jeg repræsenterer hr. Wilkinson i forhold til at optræde hos den danske anklagemyndighed og foran Folketinget, og jeg er ret rystet. Vi er igen og igen blevet fortalt, at han (Howard Wilkinson, red.) kan blive sagsøgt, holdt ansvarlig, og at der ingen privilegier er i forhold til at rapportere sådanne handlinger eller identificere dem, der har gjort noget forkert,« sagde advokat Stephen M. Kohn og henviste til organisationen Blueprint for Free Speech, som rangordner alle europæiske lande efter deres whistleblowerbeskyttelse, og hvor Danmark angiveligt i 2018 lå på sidstepladsen på grund af manglende whistleblowerlovgivning.
»I kan ikke tackle bekæmpelsen af hvidvask, så længe whistleblowere kan forfølges retligt for at blæse i fløjten,« sagde Stephen M. Kohn ved den åbne høring i Folketinget.
Overrasket minister (men hvordan kan han være overrasket - dette er ikke nyt)
Udmeldingen kommer bag på erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).
»Jeg er især meget overrasket over at høre, at der skulle være så dårlig beskyttelse af whistleblowere i Danmark, og hvis det er rigtigt, så er det noget, vi er nødt til at rette op på. Det er jo nødvendigt, at folk som ham kan tale med myndighederne og fortælle, hvad de ved, ellers kan man ikke komme til bunds i sagerne, så det er klart, at det må vi adressere,« siger han og fortsætter:
»Nu må vi undersøge nærmere, hvordan reglerne er for whistleblowere, og hvis det er rigtigt, hvad han siger, så er vi nødt til at lave reglerne om.«
Erhvervsministerens ønske bakkes op af et flertal i Folketinget.
2012-Polsag - fejlslagen IT system 535 mio kr tabt
Politiets Polsag-projekt endte som en it-skandale, fordi
politiet ikke engang kunne forklare egne arbejdsprocesser. Det
fortæller en dansk professor, der har obduceret en række af
danmarkshistoriens største it-skandaler
Hver dag siver en kvart million kroner i mistet effektivitet
ud af politiet, lyder det i en rapport fra 2011. Ifølge en
konsulentrapport spildes der årligt mellem 72 og 113 millioner
kroner på grund af manglende digitalisering siger Boston Consulting
- de samme som også udtalte sig om Skat.
Politiet fungerer ringe pga.et it-system, der blev skabt
for mere end 25 år siden. Digitalisering er nærmest umuligt og
politiet har ikke nogen it-støtte i marken. Men politisk er der
fokus på it til overvågning af alle og censur.
Terrorisme må ikke glemmes, men at
underprioritere kampen mod al anden kriminalitet?
I den officielle forklaring på Danmarks flittige brug af
EU's forbryderregister findes intet om den dybt forældede
it-støtte. Søgningerne er automatiseret, lyder forklaringen. Danske
betjente søger per automatik på alle sager, "der kan have spor til
udlandet", fortalte vicepolitiinspektør Henrik Emil
Hörup, Rigspolitiet, til DR sidste år.
Alene i 2014 var det 71.000 gange, at dansk politi mente,
der kunne være "spor til udlandet".
Nabolandet Sverige søgte kun i EU-forbryderregistret 1.200
gange, og det andet naboland Tyskland med de 82 millioner
indbyggere søgte 63.000 gange, altså 8.000 gange færre end lille
Danmark. Nederlandene, der har 17 millioner indbyggere, søgte 1.500
gange.
Read more at
https://www.computerworld.dk/art/238337/dorte-toft-politiet-roevrendes-med-dybt-foraeldet-it-og-millionerne-fosser-ud-af-kassen#MMpQeR3w4yi7g61C.99
Link til superperformance i Holland - vi kunne sandelig lære meget derfra.
Ligesom der bruges milliarder på overvågning og hastighedskontrol på strækninger med en hastighedsgrænse ingen kan forstå og ingen vil forsvare.
Efterfølgeren Polaris blev skrinlagt i 2017.
Molbohistorien skal også fortælles igen.
Den berømte om, at når en borger selv indgiver en anmeldelse
om et cykeltyveri via nettet, så skal politiet printe den ud, og
indtaste anmeldelsens data i et andet system.
Den historie var i 2015 stadig hverdag for politiet, og
ifølge en rapport fra Boston Consulting Group koster den
alene 20 millioner kroner i spildt tid
årligt.
Udprintningen fulgt af genindtastning har stået på i mindst
fem år, og har altså kostet omkring 100 millioner kroner
foreløbig.
PET har en særlig hemmelig rolle men sluger mange ressourcer.
særlig mange sager og lidet flattrende resultater.
Politiet er begyndt at registrere alle nummerplader løbende - 2015.
Med automatisk nummerpladegenkendelse vil politiet indsamle billeder af nummerpladerne på samtlige bilister - også de uskyldige.
Således er det også tilfældet for politiets nye system til automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), der forventes taget i brug i 2016.
Løsningen har mødt kritik for at etablere unødig masseovervågning af borgerne - ikke mindst fordi, at systemet ikke kun registrerer og gemmer nummerpladerne på konkrete mistænkte. Samtlige bilister, der bliver filmet af kameraerne, vil have deres nummerplade gemt i en database i op til 24 timer. Endelig er der tilfælde, hvor uskyldige bilister får gemt deres nummerplader (såkaldte 'no hits') i op til 30 dage.
ANPG-alarm
Følgende eksempler udløser en alarm i ANPG-udstyret*:
- Manglende syn (3 mnd.)
- Manglende forsikring (3 mnd.)
- Afmeldte køretøjer (3 mnd.)
- Efterlyste, tabte eller uberettigede nummerplader (3 mnd.)
- Efterlyste køretøjer (1 år)
- Biler, hvor ejeren har mistet førerretten (1 år)
- Falske nummerplader (1 år)
- Brugsstjålne køretøjer (1 år)
- Person mistænkt for lovovertrædelser til minimum 1 år og 6 mnd. fængsel (1 år)
- Biler som optræder i Schengeninformationssystemet og skal kontrolleres (2 år)
- Biler som skal beslaglægges eller bruges som bevismiddel i straffesag (2 år)
- Mistænkte personer for grove strafbare handlinger, som skal diskret overvåges (2 år)
- Personer dømt, sigtet eller mistænkt for alvorlig, organiseret kriminalitet i særlige områder (2 år)
Politi og EU se mere på linket
Parkeringsafgifter og parkeringsselskaber er et område uden for lov og ret.
Se Højesterets afgørelse af et sådant overgreb.
2019-10-19 Flere skandaler mere i bonus.
2015 bonus og fratrædelsesgodtgørelse for at blive