Ringe retspleje i skattesager - politiets rolle

Stigning i økonomisk kriminalitet.

 

Revisorer advarer om voldsom stigning i økonomisk kriminalitet

Det har været en stor stigning i anmeldelserne af økonomisk kriminalitet over de seneste 10 år. Det koster samfundet milliarder af kroner. Revisorforeningens direktør betegner væksten som »eksplosiv.«

»Vores analyse viser, at uanset om vi ser på bedrageri, skatte- og momssvig, hvidvask af sorte penge eller andre former for økonomisk kriminalitet, så er der tale om en nærmest eksplosiv stigning over de seneste 10 år,« siger hun.

Skatteminister Morten Bødskov mener, at FSR i deres analyse sætter fingeren på et ømt punkt.

»Skattekontrolreformen har en meget direkte linje til det, som FSR konstaterer i deres rapport, nemlig at der er en enorm udfordring med økonomisk kriminalitet og skatteøkonomisk kriminalitet,« fastslår Morten Bødskov med henvisning til den politiske aftale om at opgradere skattestyrelsen med 750 ekstra kontrolmedarbejdere i perioden fra 2021 til 2024.

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og viser, at anmeldelserne er mere end femdoblet i løbet af de seneste 10 år; fra 13.000 anmeldelser i 2009 til næsten 70.000 anmeldelser i 2019. Antal sigtelser og domme er også steget, i takt med at anmeldelserne er steget. Således er antallet af sigtelser og domme i sager om økonomisk kriminalitet blevet henholdsvis fire og femdoblet fra 2009 til 2016. Herefter er der endnu ikke målbare data, da der typisk er to til tre års forsinkelse fra en anmeldelse til, at der kan falde dom i en sag.

Det er ikke prioriteret siden der kun er så gamle tal til rådighed.

Kigger man på de tungere former for økonomisk kriminalitet som for eksempel skatte- og momssvig, hvidvask, mandatsvig, er antallet af anmeldelser steget med knap 500 pct. i de 10 år fra små 3.000 anmeldelser i 2009 til cirka 18.000 anmeldelser i 2019.

Skat fortæller at øget aktivitet med kontroller mod rockermiljøet har ført til opkrævning af 530 mio. kr.

Skat kan dog ikke oplyse hvor mange af disse kroner, der er reelt inddraget. 11-4-2021.

Politiets ageren i corona tider er helt uden for rammerne af en retsstat:

 

Om en person, der viderebringer et billede af en symbolsk afbrænding af et billede af statsministeren. 27-3-2021.

Tidligere chef i Rigspolitiet er tiltalt for bestikkelse.

 

Politichef sendte opgaver for 10,5 millioner kroner til sin veninde og modtog 790.000 kroner, lyder anklagen.

Samtidig er konsulenten Mariann Færø, der også er Bettina Jensens veninde, blevet tiltalt for at yde bestikkelse.

- Det er vores opfattelse, at den pågældende over en årrække har modtaget godt 790.000 kroner for udførelse af konsulentydelser for en privat virksomhed, samtidig med at den pågældende indgik aftale med den private virksomhed om konsulentopgaver for Rigspolitiet, skriver Lise-Lotte Nilas til B.T.

- Ejeren af den private virksomhed er i samme sag tiltalt for at yde bestikkelse.

Bettina Jensen blev fyret fra Rigspolitiet i 2017. Blot få uger efter kom det frem, hvordan hun havde hyret to veninder til at udføre konsulentarbejde for adskillige millioner kroner.

Aftalerne blev indgået, uden at opgaverne havde været i udbud, som opgaver i den størrelsesorden ellers skal.

I marts 2017 anmeldte Rigspolitiet Bettina Jensen for bestikkelse.

Ifølge B.T. viste efterforskningen, at hun havde modtaget 790.250 kroner af sin konsulentveninde Mariann Færø, samtidig med at Færø modtog lukrative millionopgaver fra Rigspolitiet for 10,5 millioner kroner på blot tre år.

Alligevel blev efterforskningen indstillet i november 2019.

Den afgørelse blev truffet i anklagemyndigheden under Københavns Politi. Her fortalte advokaturchef Dorit Borgaard til Ritzau, at man på trods af en grundig efterforskning ikke mente at have nok belastende oplysninger til at rejse en sag.

- Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet, lød det dengang fra advokaturchefen.

Men systemet er indrettet sådan, at den forurettede - i dette tilfælde Rigspolitiet - kan klage over sådan en afgørelse. Det gjorde Rigspolitiet i december 2019, og det er altså nu endt med en tiltale.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas understreger over for B.T. sagens alvor.

- Der er ingen tvivl om, at det er en alvorlig sag, hvis man misbruger en betroet stilling i det offentlige til at modtage ydelser fra eksterne samarbejdspartnere, skriver hun til avisen.

26-3-2021.

7 personer udgør en forsamling

 

Under Corona pandemien er der indført en lang række tvangsbegrænsningwr.

Forsamling af mere end 5 straffes med bøde på 2.500 kr. Dette er mere end dobbelt så meget som andre forseelser, parkering hasighed etc.

Der er vis vilkårlighed bl.a. fordi reglerne hele tiden ændres dagligt og med få dages varsel. Senest idømme spersoner de 2500 kr for at være 7, hvor grænsen er 5 men som dog ændres få dage efter til 10 og op til 50 ved sportsarrangeneter. Det er sæt at se at 7 skulle være særlig farligt.

Det er da osgå politiets egen opfattelse, fordi Nordsjællands politi rammes af udbredt  smitte efter, at man har har afholdt festligheder  med over 30 personer, angiveligt i privat hjem men alligevel det er ikke familie men arbejdsrelateret. Så politiet har også andre normer for 'farligheden'  end hvad loven synes at påberåbe - det hindrer ikke udstedelse af dumme bøder.

Det understreges, at den aktuelle smittesituation ikke har betydet færre patruljer på gaderne i Nordsjælland?

»Det har dog været nødvendigt at udsætte op mod 10 retssager, og det er naturligvis meget beklageligt for de involverede borgere«, lyder det fra Jens-Christian Bülow.

Smittetallet i Nordsjællands Politi blev i morges opgjort til 31 smittede, som dækker over 14 politiansatte samt 17 civilt ansatte. I alt 27 er i karantæne - 18 politiansatte og 9 civilt ansatte.

19-3-2021.

Politi anholder russiske arbejdere:

 

Hvad med at straffe dem, der udnytter  ulovlig abejdskraft?

Politiet arresterede 28 russikse søfolk, der arbejdede på russiske fartøjer i projekt femern  bro. Anklagen var, at de arbejdede uden lovloig opholdstilladelse og arbejdstilladelse og de blev udvist af Danamark. De rsussiske folk havde selvfølgelig ingen chance for at vide nogte om danske særregler  og kunne vel ikke forvente at dansk politi vil hævde juridiktion på russiske både.

Men hvorfor er det ikke de ansvarlige man går efter? Politiets ry ødelægges ofte af sådanne tåbelige sager.

Hvem har hyret russerne og har man forklaret reglerne for de chartrede skibe?  19-3-2021.

Politiet lod virksomheder gå fri af retssag?

 

Nu trækker de nye spor af skattegæld efter sig.

Op mod 900 firmaer indgik i danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag, men de blev af ressourcehensyn ikke en del af sagen. Efterfølgende kan 168 af dem forbindes til virksomheder, der har efterladt ny moms- og skattegæld for mere end 300 mio. kr.

En lang række selskaber, som politiet undlod at efterforske trods deres involvering i danmarkshistoriens mest omfattende sag om moms- og skattesvindel, fortsætter med at trække et spor af moms- og skattegæld efter sig.

Oplysningerne forbløffer eksperter, fordi selskaberne i årevis har været på myndighedernes radar som en del af den såkaldte Operation Greed-sag, hvor 17 personer netop nu sidder på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for bl.a. moms- og skattesvig for 300 mio. kr.

Gennem mere end et år har Finans og Information fulgt sporene fra den omfattende retssag og nu fundet et helt nyt kompleks af formodet moms- og skattesvig med 168 af de samme aktører.

To af landets mest erfarne konkursadvokater, Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten og Pernille Bigaard fra Skau Reipurth & Partnere, vurderer på baggrund af kortlægningen, at setuppet fra Operation Greed blev kopieret og fortsatte i nye selskabskonstruktioner, efter at politiet slog til mod de 17 personer i den verserende straffesag.

»Det ligner, at det er koordineret, og at man har haft en afløser på plads, som kunderne blot er blevet forskubbet til,« siger Boris Frederiksen, der som konkursadvokat har skullet rydde op efter flere af de centrale selskaber i det nye formodede skattesvindel-kompleks.

De tiltalte i Operation Greed blev arresteret i oktober 2017. Ifølge anklageskriftet havde de ved hjælp af et sindrigt system snydt statskassen for næsten 300 mio. kr. og hvidvasket mere end en halv milliard kroner.

Setuppet omfattede omkring 900 selskaber, som ifølge anklagemyndigheden modtog fiktive regninger og indbetalte penge til 11 centrale svindelselskaber, der aldrig betalte den moms og skat, de skulle.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi oplyser, at selskaberne, der betalte regningerne og på den måde kanaliserede penge ind i det formodede svindel-setup, »af ressourcehensyn ikke er omfattet af den verserende straffesag.«

Nu viser en kortlægning så, at 168 af de omkring 900 involverede selskaber efterfølgende - bevidst eller ubevidst - har haft aktiviteter med en eller flere andre nu fallerede selskaber, som tilsammen har efterladt ny moms- og skattegæld på mere end 300 mio. kr. - altså i samme størrelsesorden som Operation Greed. Ud af det skyldige trecifrede millionbeløb er det ifølge selskabernes kurator-redegørelser til dato kun lykkedes at finde 4,4 mio. kr.

Kortlægningen viser også, at konkursadvokater i selskaberne i det nye kompleks flere gange har flaget mistanke om stråmændsdirektører, fiktive fakturaer og mulig moms- og skattesnyd, ligesom kuratorerne gentagne gange har advaret politiet om mulige ulovligheder i selskaberne. Skattestyrelsen har samtidig mindst en gang flaget en mistanke om organiseret EU-momssvig.

Det får flere eksperter til at kritisere myndighederne for ikke at have grebet ind i tide og dermed have gjort det muligt for de involverede at fortsætte svindelsystemet. 2-3-2021.

Ifølge Finans og Informations oplysninger er endnu ingen tiltalt eller dømt for de handlinger, der er foregået blandt selskaberne i det nyafdækkede kompleks.

POL-INTEL  - contra Tryghed, frihed og overvågning.

Nordisk forskningsamarbejde vil kaste lys over politiets digitale muligheder - herunder især POL-INTEL i Danmark, der hjælper politiet med at samkøre data.. I samarbejde med fire europæiske universiteter og et forskningscenter skal IT-Universitetet og PROSA i de kommende tre år deltage i et forskningsprojekt om politiets brug af big data, ansigtsgenkendelse, overvågning og andre datadrevne værktøjer.....10-2-2021.

Samkører ukendt mængde data

I Danmark samkører POL-INTEL information fra eksempelvis politirapporter og anmeldelser af kriminalitet fra politiets egne databaser med 'eksterne kilder'. Systemet er ved hjælp af kunstig intelligens og data fra sociale medier bygget til at komme med forudsigelser om, hvem der har størst sandsynlighed for at begå kriminalitet - et eksempel på såkaldt intelligence-led policing.

Omfanget af denne form for politiarbejde og de konkrete eksterne datatyper, POL-INTEL trækker på, er relativt ukendt herhjemme.

»Jeg ved det ikke endnu. Men jeg vil forstå, hvordan POL-INTEL kan løse de konkrete opgaver, det blev implementeret til - for eksempel bekæmpelsen af terror,« siger Vasilis Gallis.

»For terror i den form, vi har set den i Danmark, har været tilfældig, enkeltstående og ikke systematisk. En algoritme vil derfor umiddelbart have svært ved at opdage den, inden den sker.

Kommentar:

Det er jo ikke ualmindeligt, at business case for projekter medtager egne/alle mulige gevinster samt evt egne uafviselige risici, mens tredjeparters risici lades ude af betragtning.

Netop derfor skal der ifølge GDPR artikel 35 gennemføres en Data Privacy Impact Assessment (DPIA), der afdækker de risici løsningen vil indebære for de personer, hvis data behandles. Hvis DPIA gennemføres tidligt og grundigt nok, og den inddrages i designet, så burde principperne om Security by Design medføre, at datasubjekternes risici afvejes og reduceres i den færdige løsning.

... eller det var da meningen. GDPR var stadig ny, da arbejdet med POL-INTEL blev indledt.

Retsinformation om embedsværkets straffe:

link her.

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i

retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Ytringsfrihed er sikret i Grundloven i en Retsstat.

Så Danmark er ikke en retsstat.

YTRINGSFRIHED: Medarbejdere i statens smitteopsporing fik besked om ikke at udtale sig til pressen. Men det var en fejl, medgiver Rigspolitiets kommunikationsdirektør. Forbuddet gælder nemlig kun udtalelser på myndighedens vegne, lyder det.

ANPG Automarisk nummerplade overvågning udvides.

Det danske politi bruger i dag hundredevis af kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse i det såkaldte ANPG-system. Nu går myndighederne efter at udvide løsningen i et trecifret millionudbud.  600 mio. kr.

Politiets automatiske nummerpladegenkendelse, ANPG, har snurret siden 2016, og hvis du kører bil i Danmark er du sandsynligvis blevet fotograferet af et af de mere end 250 kameraer rund om i landet.

ANPG-systemet har været genstand for en del kritik - blandt andet da det i 2018 kom frem, at oplysninger om og kamerabilleder af, hvor borgere og deres biler har befundet sig, blev gemt i længere tid end de lovlige 30 dage

Politiet bestemmer selv, hvor de vil have fælderne.

Farten på vejene i byområder skal ned, lyder ønsket fra seks kommuner. Men modsat i vores nabolande kan kommunerne ikke selv tage beslutningen.  2020-10-23.

På den andne side at overlade det helt til Kommunerne er værre. De gider ikek vedligholde vejene og så er det let at sætte hastgighedne til 30 af samme grund bare tag Københavns Kommune de rjagter de private veje og ikke selv gør noget.

Hvad har disse ministre til fælles:

Som for eksempel Nick Hækkerup, Søren Pape Poulsen, Søren Pind, Mette Frederiksen, Karen Hækkerup, Morten Bødskov, Lars Barfoed, Brian Mikkelsen, og Lene Espersen?

De har alle overtrådt EU's charter om grundlæggende rettigheder, de to første er oven i købet dømt for det.

Statsminister Mette Frederiksen, Finansminister  Nicolai Wammen, Justitsminister Nick Hækkerup, Skatteminister Morten Bødskov, Fødevarminister Mogens Jensen  har alle overtrådt Grunldoven og ødelagt et helt erhverv uden lovhjemmel og har stadig ikke gjort noget for at løse forbrydelsen.

8 måneder i spjældet for at sige bøh til sagsbehandleren.

Dette er helt ude af proportioner.

Den jobsøgende er tvunget ind i et tåbeligt og nytteløst system.

Straffen er langt over en vaneforberyders tyverier.

Ulovlig ansigtsgenkendelse udløser millionbøde til svensk politi.

Politiet i Sverige får en bøde på 2,5 millioner svenske kroner for at bruge ClearView AI ulovligt.

 

Også reguleret virksomhed tryner borgerne imod lovgivningen.

 

2020-09-01. vedrører aflæsning af el måler og kontrol med afregningen især er det vigtigt for folk med solceller, fordi afregningen sker per fase får man ikke modregning for det man bruger på en anden fase, meget mere plat kan det ikke blive.

Efter henvisning til https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206623 § 7. Det skal være muligt for forbrugeren efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende udtage forbrugsrelevante data, jf. § 5. Stk. 3. Tilkobling af eksterne enheder skal kunne foretages af lægmand uden at bryde plomber eller lignende. Netvirksomheden kan beslutte, at aktivering skal foretages eksternt af netvirksomheden. Dette må ikke påføre forbrugeren unødige ekstraomkostninger.

Så var svaret at der i bunden af den nye måler ville være en MEP port hvorigennem måleren kan aflæse.

FE under alvorlig mistanke .

2020-08-25

Tibet sagen stadig uløst - løgnen består:

 

Morten Bødskov er løgneren  vildledning hedder det i ny folketings speech.

 

2021-01-22 FE-chef står frem og fortæller at ordren kom fra ledlsen og formentlig direkte fra udenrigsministeriet.

FE modtog i 2012 en skrivelse, der rystede tjenesten. "Demonstranter skulle skjules og Tibet materiale gemmes væk før kinesisk statsbesøg.

Den direkte ulovlighed kom angiveligt fra politiets topledelse, sunsidiært fra udenrigsministeriet.

Der burde rejses en rigsretssag for grundlovsbrud.

Sag mod politifolk om løgn i retten forsinkes i flere år   2020-08-06.

Telefonaflytning imod loven.

 

Rigspolitiet orienterede den 11. juni 2020 Justitsministeriet om, at sletningen af aflyttet kommunikation mellem mistænkte og deres forsvarsadvokater i flere tilfælde havde været ufuldstændig. Justitsministeriet har i dag givet Folketingets Retsudvalg en orientering om arbejdet med at sikre, at der både bagudrettet og fremadrettet sker den nødvendige sletning.

Samtaler mellem en mistænkt i en straffesag og dennes forsvarer er omfattet af den fortrolighed, der gælder for forsvarsadvokaternes arbejde, og må derfor ikke aflyttes. En aflytning skal standses, hvis det konstateres, at der er tale om en klientsamtale, og hvis det konstateres, at en klientsamtale er optaget og lagret i systemet, skal samtalen slettes straks.

Rigspolitiets Teledatasektion afsluttede i juli 2020 en gennemgang af sager, hvor politikredsene har anmodet om, at der skal ske sletning. Gennemgangen dækker perioden fra den 1. januar 2017 til den 10. juni 2020. Teledatasektionen konstaterede, at der var tale om mangelfuld sletning af én eller flere aktiviteter i 151 aflytninger, svarende til ca. 35 procent af de gennemgåede sager. De pågældende aflytninger er nu slettet, og forsvarere eller indgrebsadvokater er i den forbindelse blevet orienteret. 11-4-2021.

Danmark tvunget til at ændre regler: Nu er justitsministeren klar med en plan

Igen udskyder politikkerne opgør med dette misbrug og EU ulovlige forhold. Der er ellers høringsfrist fra det udvalg der behandler sagen. 26-2-2021.

Der var drabet på den tidligere radiovært og bandeleder Nedim Yasar, og der var bombesprængningen foran Skattestyrelsen i København. Begge sager, hvor teleoplysninger har spillet en central rolle i efterforskningen.

I alt hentede politiet loggede teleoplysninger hos teleselskaberne 3.925 gange i 2019 i sager, der omfattede alt fra alvorlig narkokriminalitet til drab og tyveri.

Politiet skulle holde rede på over 100 dataformater.

Når politiet indhentede data fra teleselskaberne op til teledataskandalen fik man data tilbage i mere end 100 forskellige formater mellem 2011 og 2019. Herunder 30 forskellige dato-formater. Til at sikre konsistens og validitet af de mange teledataformater havde Rigspolitiets Teledatacenter kun én medarbejder.

For at gøre ondt værre tjekkede de politikredse, der skulle bruge data, ikke selv validiteten af de data, de fik fra Rigspolitiets Teledatacenter før 2018, men tog de fejlbehæftede data for gode varer, selvom datasættene var beviseligt fejlbehæftede og mangelfulde.

Og én ting er de mange dataformater, der i høj grad forvirrede Rigspoltiets systemer. Systemerne, teleselskabernes indsamlede data blev født ind i var også et problem i sig selv.

»Skandalen er også relateret til utilstrækkelige og forældede it-systemer i det danske politi generelt og herunder især Teledatacentret. Den uvildige undersøgelse vurderer på foruroligende vis, at forældet, teknisk infrastruktur udgør en reel trussel mod den fortsatte drifts-stabilitet.«

»Derfor indebærer de begrænsninger og usikkerheder, der skal tages i betragtning, når man bruger dem som beviser for, hvem der gjorde hvad på et givent tidspunkt (og over hvor lang tid), samt hvor det foregik,« hedder det i den videnskabelige artikel.

Sidst men ikke mindst har telefonmasterne antenner, der dækker forskellige områder, kaldet celler, skriver forskerne. Hver celle har et ID og to beskrevne egenskaber, der er centrale for vurderingen af, hvor en mobil befinder sig i forhold til masten; dækning og kapacitet.

Men der er mange faktorer, der definerer dækningen og kapaciteten:

»Disse begrænsninger betyder, at det aldrig er 100 procent sikkert, at en given mobil var på det sted og på det det tidspunkt, de historiske teledata påstår,« Skriver Lene Lentz og Nina Sunde.

Rigspolitiet betaler teleselskaber millioner om året for masse-logning af danskerne

2020-02 nu stopper granskning af de mulige fejl begået pga. af fejl i lokation.

Fejl i politiets teledatasystem bør ikke lede til genåbnede straffesager, mener en uafhængig kontrolgruppe efter gennemgang af 5.000 sager.

Se også link til at politiet går uden om

det angår bankoplysninger, som Skat uden hindringer tilgår  og forslaget: Et nyt lovforslag vil betyde, at politiet ikke længere skal forbi domstolene for at få blåstemplet adgang til informationer fra banker.

Så Justitsministeren stopper nu.

Nye lovforslag om at omgå besværet.

L 132: Teksten lyder som følger (mine markeringer, for overskuelighed):

1. I § 806 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende fra virksomheder eller personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg om edition efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«

(Samt efterfølgende pkt. 4, 5, og 6).

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/20201_l132_som_fremsat.htm https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/index.htm

 

Professor: Teleselskaberne kan stoppe ulovlig logning af danskerne - hvis de vil.  - men forbrydelse er bedre.

I 2019 betalte Rigspolitiet de danske tele- og netselskaber 30 millioner kroner for alle indgreb i danskeres meddelelseshemmelighed efter retsplejeloven.

Som udgangspunkt skal Teleselskaberne ikke lægge sag an mod staten for at stoppe masselogningen af danskerne. De skal bare stoppe logningen. Så må det være op til staten, om den mener, den har en sag - hvilket er usandsynligt, vurderer professor. 2020-11-05.

I mere end seks år har de danske teleselskaber foretaget omfattende masselogning af danskernes digitale færden på mobilnettet. Vores placeringer, vores samtalepartnere og vores SMS'er er i en lind strøm blevet indsamlet og gemt - i lodret strid med EU-traktaten.

»Logningen bryder basalt set med retten til privatlivets fred,« lyder det fra Søren Sandfeld Jakobsen, der som professor på CBS har fulgt tele-logningssagen, siden den startede i 2014.

Faktisk bruger politiet telelognings-data godt 7400 gange om året i gennemsnit i perioden 2010-2018. Som det også fremgår af grafikken nedenfor sker omkring 650 af dem uden forudgående retskendelse på en skøn fra politiet.

EU-dommen henholder sig til såvel EU-traktaten som den grundlovssikrede ytringsfrihed, der trues, når stater tager sig den frihed at masseovervåge befolkningen. Ikke alene logges det, hvem vi taler og skriver sammen med, og hvor vi opholder os. Politiet kan med logningen også tiltvinge sig adgang til at se, hvad vi skriver, når vi kommunikerer via vores telefoner. Og det er ikke altid med en retskendelse i hånden - omkring 650 gange om året beder politiet om adgang til logningsdata uden retskendelse og altså alene på basis af et skøn.

»Masselogningen bryder, basalt set, med retten til privatlivets fred,« siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor på CBS Law. 2020-10-21.

Når politiet aflytter en mistænkts telefon vil overvågningssystemet regelmæssigt også komme til at optage fortrolige samtaler mellem den mistænkte og dennes forsvarsadvokat. Den slags samtaler skal omgående slettes - men det er i flere tilfælde ikke sket, selvom advokater har bedt specifikt om det.

Det oplyser Justitsminister Nick Hækkerup i en orientering til Folketingets Retsudvalg.

I maj tog en statsadvokat fat i Rigspolitiet efter det under en retssag kom frem at flere klientsamtaler ikke var blevet slettet. Efterfølgende har Rigspolitiet kunne konstatere, at det sker regelmæssigt.

En stikprøvekontrol af 41 anmodninger om sletning af klientsamtaler, som er modtaget siden januar 2017, hvor det nuværende aflytningssystem blev taget i brug, har vist, at der i 15 procent af anmodninger ikke var blevet slettet alle de aflyttede samtaler, som der burde. 2020-06-30

Den ulovlige aflytning blev også brugt i Emilie Meng sagen. Først er dette blevet efterforsket? Men nu er sagen lukket pga. forældelse. [Meget bekvemt - ingen kvalitetsstyring og læring af den sag heller. Den korrigerende handling udebliver med sikkerhed, så det vil gentage sig. ]2020-08-22.

Respektløs minister

Det er da også netop bekymringen for en så massiv overvågning, at danskernes ytringsfrihed stækkes, der bekymrer EU. Og som har tvunget unionen til gang på gang at kritisere Danmark for vores masselogning, senest i oktober 2020.

»Det nytter ikke noget, vi overvåger alle for at få fat i de få,« siger Karina Lorentzen.

»Ministeren synes jo bare, det er optimalt at logge det hele, og min oplevelse på samrådet var ikke, at han havde nogen som helst respekt for den dom, der kom fra EU. 2021-01-25

Stiller teleselskaberne i en urimelig situation

Derudover fremhæver Karina Lorentzen, at hun synes, justitsministeren stiller teleselskaberne i en umulig situation. Som Version2 skrev i sidste uge, har han nemlig trukket det juridiske tæppe væk under dem.

»Ministeren erkendte blankt, at man ikke kan pålægge teleselskaberne at logge, og at selskaberne derfor ville kunne stoppe logningen, hvis de ønsker det,« starter Karina Lorentzen.

»Men på den anden side opfordrer ministeren teleselskaberne til at logge videre og dermed gøre noget ulovligt, selskaberne ikke har hjemmel til. Det er mærkeligt for borgernes retssikkerhed.«

»Men det stiller også teleselskaberne i en dårlig situation. For hvis man vover pelsen som teleselskab og stopper den ulovlige praksis, risikerer man - som jeg ser det - at blive hvirvlet ind i en debat om, at man har forhindret opklarelsen af kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.

»Og det er der jo ingen danske virksomheder, der har lyst til.«

Justitsminister Nick Hækkerup og hans ministerium ønsker ikke at stille op til interview eller at besvare opfølgende spørgsmål til samrådet. Ministeriets eneste svar var dette link til optagelsen af samrådet.

Teleselskaberne henviser til interesseorganisationen Teleindustrien, der repræsenterer de danske teleselskaber, men her har man heller ingen kommentarer.

EU domstolens afgørelse er klar Danmark bedrager borgerne.

EU's domstol har fældet dom i sagen om efterretningstjenesters masseovervågning og det er for så vidt klar tale:  2020-10-12

"82 In the light of all the foregoing considerations, the answer to the second question is that Article 15(1) of Directive 2002/58, read in the light of Article 4(2) TEU and Articles 7, 8 and 11 and Article 52(1) of the Charter, must be interpreted as precluding national legislation enabling a State authority to require providers of electronic communications services to carry out the general and indiscriminate transmission of traffic data and location data to the security and intelligence agencies for the purpose of safeguarding national security."

Det er fint med press-releases med highlights, men som altid bør man læse hele Dommen.

I lyset af FE's indtægsdækkede virksomhed for NSA, er det ret tankevækkende at den danske stat, i modsætning til Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Cypern, Letland, Ungarn, Holland, Polen, Sverige og Norge, ikke fandt anledning til at dele sin opfattelse af sagen med ECJ.

I samme lys tror jeg at §68, kommer til at give både Forsvarsministeren og FE mere hovedpine end §82, for her kridtes banen op på helt anderledes konkret vis:

"68 In order to satisfy the requirement of proportionality, the legislation must lay down clear and precise rules governing the scope and application of the measure in question and imposing minimum safeguards, so that the persons whose personal data is affected have sufficient guarantees that data will be effectively protected against the risk of abuse. That legislation must be legally binding under domestic law and, in particular, must indicate in what circumstances and under which conditions a measure providing for the processing of such data may be adopted, thereby ensuring that the interference is limited to what is strictly necessary. […]"

Det er svært at læse det som andet end et gigantisk slap-down mod "Den hemmelige aftale i FE's Pengeskab" tilgangen til efterretningstjenester.

Afhøringsmetoder er gammeldags.

 

Det danske politi anvender forældede og yderst tvivlsomme forhørsmetoder, der er ringe fro retssikkerheden. Asbjørn Rachlew fremhæver i et indlæg om dette emne, at det er på tide at leve op til moderne metoder kaldet 'undersøgende afhøringer' i stedet for 'tilståelsesafhøringer'. Metoden er for længst indført i moderne demokratier som England (der altid har været foran) og Norge. Men på politiskolen her, er det stadig ukedt stof.  Det er tydeligt i sager som Hafnia branden, hvor Solbakken bliver dømt på tilståelse, en mand med en IQ på 69, der afhøres 87 gange og kun 4 gange deltager hans forsvarer. Manden tilstår flere brande, der slet ikke har fundet sted? I Danmark er afhøringsrapporterne hemmelige, mange oplysninger holdes tilbage også for forsvarsadvokaten (tilmed har den udøvende magt monopol på forhør og underøgelser). Der bliver først i nyere tid ind ført lyd og videooptagelser som dokumentation, et vigtigt middel, da der ofte i tilståelsessager anvendes rene ledende og manipulerende spørgsmål. Forhold, der bortforklarer  afhørtes uskyld, udelades. Som retssamfund kan vi ikke acceptere en retshistorisk skamplet som Solbakkeksagen. I over 25 år har Europarådet udtrykt det således (oså direkte til DK):

"Formålet med afhøringer bør være at opnå præcise og pålidelige oplysninger for at afdække sandheden om de forold, der efterforskes, ikke at opnå en tilståelse fra en person, som allerede anses som skyldig i afhøringsofficerens øjne."

[red. Jeg kan genkende dette forløb i en simpel sag om en påstået hastighedsoverskridelse - der er  ikke noget bevis, og selv Københavns byret giver politiet ret i tvivlsomme og hypotetiske spekulationer - sag beskrevet andetsteds  2020-06-21 (LOP)]

2020-06-03 Havner urigtigt i politiets systemer

 

En menneskelig fejl førte til, at mange hundrede personer blev tilknyttet sager, som de intet havde med at gøre. Politiet havde nemlig rod i systemet for sager med ukendte involveret.

» Nordsjællandsjællands Politi konstaterede omkring den 22. april 2019, at oplysninger om dit navn, adresse, cpr.nr. og telefonnummer ved en fejl var blevet registreret på flere sager i politiets sagsbehandlingssytem POLSAS.« ..............

Hun var ikke den eneste. En anden person modtog samme dag et lignende brev, og her drejede det sig om over 800 sager. Også her var der blevet udleveret oplysninger til en anden involveret i en sag om vold.

I alt var 669 personer blevet udsat for den samme fejl. Hver person var fejlagtigt tilknyttet til et sted mellem 2 og 1.873 sager. Det viste sig også, at fejlregistreringen gik så langt tilbage som til 1993. Med tanke på at man får bøde rudne bevis er dette dybt skræmmende og noget forfærdeligt rod.

Rigspolitiet har nu afsluttet den undersøgelse af fejlagtig personregistreringer, som de indledte i starten af året, og det ser ud til at rodet i systemerne var større, end politiet oprindeligt regnede med. Over tusinde personer er blevet tilkoblet sager i politiets IT-system Polsas, som de intet havde med at gøre. Det viser politiets endelige redegørelse om fejlene.

Fejlregistreringen har stået på mellem år 1993 og 2020 og er opstået, fordi medarbejdere hos politiet har sammenlagt identiteter i POLSAS forkert. Politiet blev opmærksomme på den fejlagtige registrering sidste år og iværksatte en undersøgelsen i begyndelse af 2020. I første omgang havde politiet identificeret 22.501 sager, som kunne være berørt af fejlregistreringer. Dengang lød det, at 669 personer var berørt. 2020-07-29.

2020-04-14 Lovlydighed - ikke noget der angår det offentlige

 

Sundhedsstyrelsen har måtte trække et påbud til privathospitalerne om at lukke og stille respiratorer til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen tilbage.

Det fremgår af et brev, som Sundhedsstyrelsen har sendt til privathospitalerne og brancheorganisationen Sundhed Danmark, skriver Berlingske.

I brevet, der er sendt 8. april, trækkes påbuddet tilbage, fordi det har vist sig, at Sundhedsstyrelsen slet ikke havde lovhjemmel til indgrebet.

2020-04-04 Fejl og overgreb justitsmord.

 

Fejl i politiets systemer har betydet, at 72 personer har været registreret sigtet i sager, de ikke har været en del af.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Samlet set har politiet fundet 669 personer, der har været tilknyttet sager, som de ikke har været en del af.

Det kan for eksempel være som part i et færdselsuheld, anmelder af en forbrydelse eller som vidne. Og i 72 tilfælde altså som registreret sigtet.

Det er helt konkret fejl i politiets sagsstyringssystem, Polsas, som har betydet, at der er registreret personer på forkerte sager. Der er fundet fejl i perioden 1993 til 2020.

»Det er fejl, vi beklager meget. Fejlene er et resultat af sagsbehandlingsfejl, der kunne og burde være undgået«, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

»Politiet ser på håndtering af borgernes data med stor alvor, og vi har derfor sat et udredningsarbejde i gang, som skal sikre, at fejlene rettes, og at vi får det nødvendige overblik.«

Men ikke med større end alvor end, at det har været holdt skjult for Retsudvalget siden november 2019.

2020-04-06   Unødvendige love.

 

"Når befolkningen opdager, at 'nødvendighedens politik' slet ikke var nødvendig, men derimod at krisen blot blev udnyttet til at centralisere magten, underminere retsstaten, svække demokratiet og mudre magtens tredeling til, vil borgernes opbyggede tillid blive vendt til vrede og protest" af Theresa Scavenius.

Straffeloven bliver skærpet under krisen - 22 nye love på et par måneder.

Coming together is a beginning. Keeping together is progress. Working together is success.
― Henry Ford

2020 Indsats og pseudoarbejde

 

Folketinget indførte krav om at politiet skulle genindføre det ridende politi. Det går selvfølgelig dårligt og det var næppe i overensstemmelse emd politiets egne ønsker  - men ren symbolpolitik.

Nu vil regeringen så reducere Rigspolitiet til det halve, der er også noget at skære af med næsten 2000 i denne del af organisationen.

Politiet forsvarer sig med at der er tale om alt for meget pseudoarbjde idag. Altsammen besluttet af Folketinget.

I 2019 drejede det sig om 367 projekter. som følge af 30 initiativer. Der blev afgivet i alt 600 folketingssvar.  Måske skulle Folketinget erknede at de ikke skal detaljestyre så meget. Det ser jo heller ikke for kønt ud med transport området: DSB og Banestyrelsen.

Mere udvanding:

1. januar i år fik Færdselsstyrelsen lovhjemmel til egenhændigt at gå ud i trafikken og standse og foretage kontrol af køretøjer. Det er dermed ikke længere kun politiet, der må standse og kontrollere køretøjer på de danske veje. En så markant ændring af loven er stort set forbigået samtlige mediers opmærksomhed, og mange chauffører vil formentlig blive overrasket, når en ansat fra Færdselsstyrelsen vinker dem ind til siden.

Det rejser en række problemstillinger, som også politiet gennem de seneste 100 år har været igennem: hvad hvis bilisten ikke ønsker at stoppe og kører videre? Hvad hvis bilisten viser sig at overtræde andet end færdselsloven (tyveri, narko, våben eller smugling)? Hvem skal behandle klager over ansatte i Færdselsstyrelsen? Det er ikke tilfældigt, at politiet har den uddannelse, udrustning og de magtmidler, som de har, lige som lovgivningen med bl.a. Politiloven og Retsplejeloven løbende er blevet tilpasset udviklingen i samfundet.

2020 ansatte beskyttes ikke men efterlades til fængsling

PET og FE gør ikke noget for at beskytte sine 'ansatte'.

Eksagent vinder over PET - nu går han efter CIA

2019-Overmagt/overgreb er det vigtigste!

 

Advokater og eksperter kritiserer myndighederne og Kammeradvokaten for at fare alt for hårdt frem i sager mod borgere. »Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, men om at vinde for enhver pris,« siger tidligere departementschef. Professor mener, vi har glemt, at domstolenes fineste opgave er at beskytte individet mod statens overmagt.

»Myndighederne kæmper med næb og kløer, som var de en helt almindelig part i en retssag. Det handler ikke længere om at få fastslået, hvad der er gældende ret, for de skyer nu ganske enkelt ingen lovlige midler for at vinde over borgeren,« siger Peter Loft, der som tidligere departementschef i Skatteministeriet har indgående kendskab til myndigheders praksis.   [vokrak]

Thomas Gønge har vundet sin sag i Landsretten efter først at have tabt i byretten(??)

Det angår betaling for affald.

2019 Borgeren og Velfærdsstaten.

 

30 år efter Berlinmuren: Ideen om, at borgerne tilhører staten, stortrives stadig. Men det forholder sig omvendt

Statsministeren har meddelt, at staten skal  overvåge borgerne noget mere. For deres egen skyld. Som beskyttelse imod kriminalitet. Og en lang række politikere - også borgerlige - påpeger, at hvis man ikke har noget skjule, bør man ikke have noget imod at bliver overvåget. Og hvis man har noget at skjule, er det kun godt, at man bliver overvåget. Hvem kan sige noget imod den logik? Bortset fra, at den er udtryk for den samme slags tanke, som den, der førte til Berlinmuren. Den tanke, at staten ejer borgerne.

Det forholder sig faktisk omvendt. Det er borgerne, der har fundet sammen i nationer og har skabt stater. Staten er til for borgerne. Vi behøver ikke at stå skoleret overfor staten for at bevise, at vi ikke har noget at skjule.

2019-11-01 Nu indføres endelig moderne DNA type testing

 

Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl

 

Allerede i 2012 burde man have skiftet til den forbedrede teknik - men Politiet handler ikke samme dag?

Overgangen fra et såkaldt 10-dna-system til et 16-dna-system har forstærket sandsynligheden for korrekte dna-match markant, viser beregning fra Aalborg Universitet. Men risikoen for tilfældige sammenfald vil altid være der.

Transplantationer skifter DNA'et ud.

Udlandet betragter kun 16 streng system som sikkert.

Vi skal huske at DNA er det samme for alle menensker på nær en lille forskel på 0,1% - det er altså små froskelle, der afgør forskllen mellem enkelt individer.  Personer der i forvejen er nærtstående pga af famliære relationer kan altså let komme i fedtefadet.

Erfaring fra USA og en exact redegørelse.  Den grundige teoretiske

"Given rates of transfer, the mere presence of DNA at a crime scene shouldn't be enough for a prosecutor to obtain a conviction. Context is needed". quote end.

Men i det mindste bliver det nu ført frem til moderne standard.  Det var på tide med 7 års forsinkelse. Hvor mange justitsmord er der så begået i mellemtiden?.

Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.

* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.

* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.

* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.

* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.

Forældet dna-registreringer blev aldrig opdateret: Nu skal 3.450 retssager tjekkes for fejl.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal gennemgå omkring 3.450 straffesager, hvor der er blevet afsagt dom, og hvor DNA har indgået som bevis. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

I oktober 2011 gik politiet over til at identificere dna-spor ud fra et dna-system, hvor 16 områder af cellens dna bliver undersøgt. Tidligere undersøgte man kun ti. I dna-registeret er personer imidlertid blevet registreret efter de gamle system med ti dna-systemer frem til 2012, og de gamle dna-profiler er ikke efterfølgende blevet opdateret.

Det nye dna-system er mere præcist end det gamle, og da man testede den gamle indbrudsag efter 16 dna-systemer, kom man altså frem til et.andet resultat.

Dansk politi har brugt dna til at opklare forbrydelser og ulykker siden slutningen af 1980'erne

Der er også andre grunde til, at dna-beviser ikke er 100 procent sikre. Dels er der en teoretisk risiko for, at der kan ske fejl i teknikernes analyse. Desuden har enæggede tvillinger identiske dna-profiler. Og dels er der én gang i verdenshistorien sket det, at to personer, der ikke var i familie med hinanden, havde de samme dna-profiler - det var i Arizona i 2001. Dna-bevisets svaghed er især, at det under særlige omstændigheder kan flyttes fra én person eller genstand til en anden. Dermed kan det under-tiden påvises, at en persons dna er til stede på en effekt, selvom vedkommende ikke selv har været i kontakt med den.

"Vi har allerede et dna-register med knap 100.000 borgere, som er dømte eller mest sandsynligt vil begå noget kriminelt."

Nu skal yderligere 5.000 flere sager undersøges:

2020-07-24  -Et omfattende arbejde venter landets politikredse, som skal gennemgå yderligere 5000 afsluttede straffesager.

Årsagen er, at Rigspolitiet frygter, at der er fejl i dna-beviser, som spiller en central rolle i de pågældende sager.

Det fremgår af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg.

I slutningen af juni oplyste Rigspolitiet, at man havde identificeret 3450 sager, hvor dna-beviser indgik i begrundelsen for domfældelsen.

Sagerne skulle gennemgås for at sikre, at der ikke var sket fejl i brugen af dna-spor. Men i den forbindelse overså man yderligere 5000 sager.

Og det beklager rigspolitichef Thorkild Fogde i brevet til Folketingets Retsudvalg.

Undersøgelsen blev i juni sat i værk på baggrund af en konkret straffesag, hvor en mand blev dømt for indbrud.

Her var dna-spor afgørende, men efterfølgende viste det sig, at den dømte formentlig ikke var skyldig.

Anklagemyndigheden bad derfor om at få indbrudssagen genoptaget.

Centralt i gennemgangen af sagerne er, at man skelner mellem brug af ti dna-systemer og 16 dna-systemer, når man forsøger at koble et dna-spor til en mulig gerningsmand.

Sandsynligheden for at få et sikkert match er større, når man typebestemmer dna-spor efter 16 dna-systemer.

I 2019 var Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) involveret i 35.000 sager, hvor der indgik dna.

2017- Lægeerklæringer:

• I 2017 blev der anmeldt over 27.000 voldsforbrydelser til politiet. I mange af disse sager, også de sager, der ikke endte for retterne, forelå der lægeerklæringer som led i efterforskningen
• Læger, som undersøger voldsofre eller skadede og skriver attester eller afgiver erklæringer om dette, skal være klar over, at disse kan blive fremlagt i retten og få betydning både for tiltalen og udfaldet af sagen, uden at lægen har været indkaldt som vidne.

 

2019-09-20 Store forsinkelser i retten.

Corona undskyldninger uden grund.

Skrappe afstandskrav i retsalene betyder samtidig, at store retssager ikke kan afvikles, når retterne mandag genåbnes efter en langvarig coronanedlukning, siger flere retspræsidenter.

Der er nu 47.000 sager i kø foran byretterne - heraf alene 15.000 i København. De 180 dage kan ikke opfyldes (for behandling) og civile sager skubbes helt bagud, og der er nu over 16 måneders forsinkelse for sådanne sager, fra hovedforhandlingen til afgørelse. Der kan så let gå 2 år eller mere før man når frem til hovedforhandlingen fordi Kammeradvokaten er ekspert i at trække sager ud. Dertil kommer kammaeradvokatens sædvanlige smøl. Det gør at civile sager og erhverv helt har opgivet at få sager bedømt ved retten. I forvejen får man under 30% i refusion for advokatudgifter til en vunden sag.

Overfald er over 447 dage om at belive behandlet i København og 562 dage i Nordsjælland. [Civile sager rykker bag i køren og er dermed flere år om at komme til]

I 2019 er der foreløbigt lavet tiltalefrafald i mere end 21.000 straffesager vel at mærke. Disse sager (VVV) har i forvejen høj prioritet og fører til at vente tiden på civile sager er mere end to år.

Ikke-anonymiserede retslister blev ved en fejl lagt op på retten i Aarhus' hjemmeside. Det betød at oplysninger om de tiltaltes navne og oplysninger om, hvad de var tiltalt for, kunne læses af alle, skriver DR.

»Vi er ved en menneskelig fejl kommet til at lægge navnene på de tiltalte i de sager på vores hjemmeside. Jeg har fået oplysningerne fjernet omgående. Jeg vil også gå tilbage til de medarbejdere, der har det her arbejde at udføre og indskærpe så meget, som jeg nu kan, at det ikke må ske,« siger Bodil Rugberg, retspræsident i Aarhus, til DR.

2020-06-15 Dommerne kan ikke rigtig finde ud af det.

Ifølge Domstolsstyrelsens it-direktør er det et problem, hvis fagpersonale ikke føler sig i stand til at leve op til det ansvar som følger med digitaliseringen.

It-problemer i de danske retssale får domstolene til at fremstå uprofessionelle og spolerer hverdagen for dommerne.

Sådan lød konklusionen i en rapport fra Dommerforeningen i sidste uge, og problemerne bliver anerkendt af Martin Wood, it-direktør hos Domstolsstyrrelsen. Han er enig i, at det kan skade autoriteten hos domstolene, særligt hvis dommerne oplever it-problemer under retsmøderne.

2020-06-15 Man skal ikke føre sager mod dommerne  - de vinder altid (inhabile)

500 borgere har kørt en sag mod Domstolsstyrelsen for tab, de angiveligt har lidt som følge af problemer med Digital Tinglysning. Sidste år blev styrelsen frifundet i Østre Landsret, og nu har Højesteret endegyldigt aflivet sagen.

2019-07-17 FE ulovlige søgninger.

Igen i år må Tilsynet med Efterretningstjenesterne konstatere, at Forsvarets Efterretningstjeneste foretager ulovlige søgninger i rådata med deres Signal Intelligence-system. CFCS overholder ikke sikkerheden ved modtagelse af pc'er mv. til kontrol.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) gennemfører ulovlige søgninger i såkaldte rådata.

Det fremgår af årsredegørelsen (PDF) for 2018 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

TET foretager løbende stikprøvekontrol af FE's søgninger i rådata, og i 13 procent af de udtrukne tilfælde var der gennemført ulovlige søgninger i rådata.

»Det er en høj fejlrate. Derfor er jeg glad for, at TET anfører, at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl. Jeg lægger stor vægt på, at det fokus fastholdes,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Link til version2 om FE og PETs tvivlsomme fremgangsmåder og kontrol med samme?

Politiet har i mere end 4 år benyttet sig af ulovligheder med at hente oplysninger hos FE.

Link på Version2.

2019-06 Politiet udsender bødekrav uden forklaring og bevis.

 

ATK bøde fremsendt uden forklaring og bevis. Trods opfordringer synes politiet ikke det er umagen værd  at fremlægge bevis og forklaring for udstedelse af hastighedsbøder for overskridelse af 60 km  (? begrundelse mgl.)  på en motorvej med tre spor og midterrabat (Lyngbyvejn -Helsingørmotorvejen - der er generelt den lave hastighed på kun 90 km/h på Lyngbyvejen til forskel fra de fleste andre vejstrækninger)

Gedser Landevej tilbyder 90 km/t med bare to spor og nul værn eller rabat.

Motortrafikvejen til Nykøbing Sj tillader 100 km/t med to spor og et kabelværn.

Lokalvej i Smørum tillader 70 km/t med to spor og nul værn. Bispeengbuen tillader 70 km med midterværn. 70 km er også grænsen på en afkørsel fra motorvej - Nærum.

Tårnvej har 70 km/h og midterværn, Ellebjergvej har 60 km/h og både tilkørsler og ingne midterværn, Vejlands Allé har 70 km 4 spor og nul værn.

Politiet fremturer selv om det har fået at vide, at der ikke er noget bevis, så sendes sagen i retten og Byretten i København blåstempler sagen uden at spørge/indkalde borgeren - dette passer helt eksakt på en politistat.

Efter protest har byretten indvilget i at indkalde til møde i retten i 2020 januar.

Borgeren protesterer og henviser til Retsplejeloven og anfører, at der er tale om blåstempling uden bevis. Hertil svarer Byretten at Retsplejeloven kun gælder civile sager (? det ved redaktøren nu fra andre sager med Skat, at den ikke gør). Hvilken lov mener Byretten beskriver dette?

Herefter kommer alligevel en ny henvendelse fra Politiet i ulovlig og ulæselig form*.bin. Sagen om masterne har efterladt et indtryk af at Politiet slet ikke fatter IT dette brev bekræfter dette tilfulde.

Ved mødet i byretten fremlægger politiet stadig ikke noget bevis men har travlt med at foklare, hvilke skilte der er på Lyngbyvejen. Stadig ikke noget bevis. Jeg forventer en  afgørelse med bevis fra Retten. Der kommer intet fra retten, bare en ny opkrævnings påmidelse fra Politiet.

Under retsmødet lægges der vægt på at jeg skal vedkende mig en overtrædelse - hvad har de tmed dom at gøre - rent fup og kun spekulativt. Jeg efterkyser begrundelse for det selvmodsigende at sætte et 60km skilt oven på et motorvejsskilt. Dette besavres med at nu gælder det bare loven.

Samme argument som Eichmann fremførte - 'han fulgte bare loven' - meget betegnende for en politistat.

Retstilstanden i DK er helt som i de autoritære styrer. Ingen beviser - man skal bare betale eller sættes i fængsel.

Nu har domstolene også fået beviliget estra 9 ugers betalt ferie pga Corona, så heller ikke fra retten  fremkomer der en dom/afgørelse.

Politiet sender sagen til Gældsstyrelsen, der som bekendt indkræver alt uden henysn til et retskrav.

Danmark er blevet et lorteland

[red. jeg har kun oplevet byretter 2 gange i mit liv. I begge tilfælde overtrædes Retsplejeloven på det groveste ,og der kommer ikke en afgørelse med bevis. Første gang kan jeg endda konstatere at Kammeradvokatens repræsentant senere har startet forretning med dommeren - de var altså klart inhabile og fuldstændig ligeglade med retfærdighed.]

citat fra Retsinformation. Men sådan respekteres ikke længere.

"§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Statistikkerne er groft vildledende  - knallertkørere:

Fulde knallertkørere fylder i ulykkesstatistikken

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 procent af spritulykker med promille over 2,0 sker på knallerter.  Ud af de 56 ulykker stod knallerter for 21. Det svarer altså til 38 procent af den type spiritusulykker det år.

2020-06-18 Forkerte fartbøder udstedt

Politiet har udstedt 456 forkerte fartbøder Politiet tog ved målinger udgangspunkt i grænse på 60 kilometer i timen. Men den var reelt 80 kilometer i timen.

2019-06-19 Fejl i data brugt i alt for mange sager:

 

Forsker efter teledata-skandale: »Vi er nødt til ikke at se digitale politibeviser som objektive«

Norge og Sverige er i skrivende stund i gang med at undersøge, hvor mange gange det danske rigspoliti har givet vores nabolande fejlbehæftede teledata. Den danske teledataskandale har bredt sig til Norge, hvor man frygter, at verserende og historiske retssager er blevet kørt på baggrund af fejlbehæftede, danske data.

»Fra den danske teledataskandale er vi nødt til at lære, at vi ikke skal se på digitale beviser som korrekte og objektive som udgangspunkt. Udover at blive påvirket af tekniske fejl, kan de styres og påvirkes, fordi de er afhængige af menneskelig fortolkning,« siger Nina Sunde, der er politioverbetjent hos den norske Politihøgskolen.

»Data kan jo ikke tale selv,« lyder det fra Nina Sunde, der har mere end 20 års erfaring fra det norske politi - blandt andet med efterforskning af cyberkriminalitet.

Sammen med adjunkt på juridisk fakultet på Aarhus Universitet Lene Lentz har hun sammenfattet teledataskandalen i en rapport. Heraf fremgår det, at Norge i skrivende stund er ved at undersøge, hvor mange sager, der kan være påvirket af de fejlbehæftede, danske teledata. 14-12-2020.

2020-06-15 Stadig mange fejl

I foråret kom det frem, at dansk politi har haft problemer med at trække data ud af Apple-enheder. Software-fejl har givet forkerte tidsangivelser på bevismateriale, og nu viser det sig, at det har stået på i tre år - men ifølge politiet selv har det ikke påvirket sagernes udfald.

2020-05-11 Norge har bøde blokken fremme

Telia Danmark lod kunderne være sårbare over for 13 år gammelt, ultrasimpelt aflytnings-kneb. Men imens norske myndigheder har bødeblokken fremme i samme sag, afviser danske myndigheder at foretage sig noget.

2020-03-03 Undskyldning.

Der var tale om en »dybt« beklagelig fejl, da politiet under folketingsvalget i juni 2019 valgte et »reaktivt presseberedskab« og afholdte sig fra at orientere presse og offentligheden om teleskandalen, lyder det i et folketingssvar.

»Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende, hvilket Rigspolitiet beklager dybt,« lyder det i svaret, som Justitsministeriet har indhentet fra Rigspolitiet.

Ploitiet har vist stadig ikke forstået noget af det. En undskyldning er ligegyldig. Som i retsforholdet med medicin og fejl skal en sådan fejl følges op med at revidere alle sager, der er ramt af den urimelige fejlbehandling. Altså gå tilbage til 2012.

2020-01-26

Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab

2020-01-22 omtales  den ulovlige igen i dagens avis  de EU stridige overtrædelser er nu foregået i mere end 4 år?

Mogens Ritsholm.  citat:

Telelogningen kræver kun at oplysninger om master registreres, når mobilen sender/modtager SMS eller når der er en telefonsamtale via GSM-tjenesten (første og sidste celle).

Ved aflytning af signaltrafik kan man få mange flere oplysninger, da der også er signaltrafik i forbindelse med telefonens adgang til internet mv.

Og så får man også SMS med, da disse i nogle tilfælde overføres i signaltrafikken. Sjovt nok sagde teleselskaberne for nogle år siden, at de var gået over til at overføre SMS via IP. Og det brugte de så som begrundelse for, at de loggede celle-id ved brug af data, selv om det ikke er krævet i logningsreglerne. Denne logning skulle nu være standset efter datatilsynets afgørelse.

Men så har man åbenbart fundet på denne metode med logning af signaltrafik, der effektivt kan give det samme eller mere end den bortdømte telelogning af celler ved brug af data.

Sjovt nok er sagen så nu, at SMS stadig sendes via signalnettet, hvor det tidligere var et argument, at man var gået bort fra det.

Så jeg kan godt forstå, at teleselskaberne har valgt mundkurven. For de kan næsten ikke sige noget uden at havne i et inferno af tidligere løgne og fortielser.

Det er dybt ulovligt at gemme kopi af al signaltrafik med personhenførbare data - også selv om det kun gemmes i 14 dage.

Og det er helt lovligt, at politiet via retskendelse får disse data udleveret, når de nu findes. Også for SMS. Det er helt op til dommerens judgement hvilke oplysniner der skal udleveres til politiet.

Det er blevet fremstillet som en fejl, at SMS ikke blev slettet inden udlevering, som om opbevaringen af andre personhenførbare data i signaleringen var i orden.

Hop ikke på den.

For det hele er som sagt ulovligt, og der er måske basis for en ganske alvorlig bøde.

2020-02-03

Så det er i strid med loven, når politiet opnår adgang til udvidet teleoplysning med en editionskendelse.

Men det er jo ikke Telenors fejl. De skal efterleve en retskendelse, selv om den er forkert, og de har formentligt ikke haft nogen chance for at møde op i retten og gøre indsigelse inden kendelsen blev udstedt.

I øvrigt har politiet og domstolene i mere end 20 år stædigt fastholdt at bruge editionskendelser til udvidet teleoplysning, selv om loven klart siger noget andet. Det skyldes formentlig, at edition allerede var anvendt inden reglerne for udvidet teleoplysning blev formaliseret i 2001. Og så gav mand fanden i lovgivers krav (ja, det er helt utroligt).

Telenors fejl i sammenhængen er alene, at de udleverede mere end masteoplysningerne for de kunder, der befandt sig under bestemte master i bestemte perioder.

_____________________________

Politiet anmeldte selv 100 brud på datasikkerheden i 2019. Blandt andet har en tastefejl ført til, at man har sigtet og tiltalt en forkert borger.

2019-11-30 Sagen er ikke opklaret.

Og derfor kan man ikke udpege skyldige uden at tiltroen til hidtidige undersøgelser forsvinder.

Justitsministeren mangler konduite til at insistere på en opklaring, og inden længe vil Rigspolitiet udnytte det forplumrede resultat og sige, at det var teleselskabernes data, der var behæftede med fejl.

Når man ikke kommer til bunds i sagen er resultatet uvægerligt at det vil ske igen og igen og igen.

Den egentlige årsag er jo, at den er helt gal med kulturen i politiets ledelse, som ufortrødent har udnyttet og inspireret logning af data, som der ikke var lovgrundlag for i Danmark. Og så kunne de ikke selv håndtere det.

For de data, der logges efter logningsbekendtgørelens regler, har der jo ikke været varige problemer med.  citat fra Mogens Ritsholm.

_____________________________

2019-11-29 Justitsministeren Nick Hækkerup, der selv er jurist a fuddannelse, frafalder enhver tanke om at fyre eller retsforølge nogen i den betændte sag.

2019-11-28 Politiken redegør for hvorfor det blev yderligere forsinket med at fortælle om sagen til ministeren før valget i 2019. Kammerateri går forud for retssikkerheden.

2019-11-23 kendte fejlen i 2010

Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på.

Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.

Den øverste chef i politiet kendte til problemer med telecentret og Rigspolitiets håndtering af teledata allerede i 2010 - ni år inden teledataskandalen begyndte at rulle.

2019-10-06 fakta om ulovlighederne:

2019-08-29:

En række chefer i Justitsministeriet blev på et møde 26. april 2019 orienteret af chefer i Rigspolitiet om de fejl i teledata, som politiet havde opdaget. Forinden var to møder blevet aflyst? Justitsministeriet var ellers allerede 13. marts blevet gjort opmærksom på sagens potentielt alvorlige karakter. Først 3 måneder senere bliver ministeren underrettet sammen med domstolene. [ Retssikkerheden er i den grad trådt under fode]

Rigsadvokaten har i årevis kendt til svaghederne i den ulovlige logning.

25 retsager er blevet udskudt og 29 varetægtsfængslede er blevet sat på fri fod i løbet af syv hverdage efter en instruks fra Rigsadvokaten om stop af brugen af teledata.

Politiets øverste top blev advaret af efterforskere om alvorlige fejl i teledata mindst ti gange.

Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på. Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.

2019-07-17:

Rigspolitiet vil ikke udlevere oplysninger om det teledatasystem, som er årsag til potentielle fejl i tusindvis af retssager

Teleoplysninger, der siden 2012 har været fremlagt i retssager, kan have været mangelfulde. Rigspolitiet har opdaget en fejl i det program, der konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de kan sammenlignes. Fejlen kan betyde, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Det skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet i en orientering til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

Rigspolitiet foretog tidligere i år en undersøgelse af 75 sager med historiske teledata. I 24 af sagerne blev der fundet »uoverensstemmelser«.

Derfor kan Kristian Mølgaard sammen med landets andre forsvarsadvokater have risikeret, at teledata om klienter er gået tabt i retssager. Ifølge Rigspolitiet skal omkring 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået som bevismateriale, undersøges nærmere.

Ifølge Kristian Mølgaard er der tale om en bekymrende sag, og en sådan fejl viser, at der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomhed på, om disse data er blevet konverteret ordentligt i politiets program, pointerer han.  Se Emilie Meng sagen. [ Kan man regne med at de mange sager bliver undersøgt/genoptaget?]

Rigspolitiet kan støde ind i problemer i forbindelse med undersøgelserne af over 10.000 straffesager, hvor der potentielt set kan være blevet brugt mangelfulde teleoplysninger som bevismateriale.

»Rigspolitiet råder som udgangspunkt kun over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«, skriver Rigspolitiet..

De nye oplysninger vækker bekymring hos blandt andet formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann. Hun pointerer, at der vil være sager, hvor det slet ikke vil være muligt at rekonstruere, om oplysningerne er mangelfulde.

Om hacking - lidet flatterende rolle elendigt politiarbjede.

se mere på linket

Politiet forsøger at tørre fejl af på teleselskaberne?  Rigspolitiet påpeger en ny fejl i sagen om manglende teleoplysninger, og denne gang skyldes det ikke fejlagtig konvertering i politiets egne it-systemer. Ifølge Politimyndigheden har landets teleselskaber leveret mangelfulde oplysninger om kald via VoLTE og VoWifi.  [Nu er det politiet der har opgavven som anklager ikke teleselskaberne, så de tmå politiet udrede og forklare - heldigvis vil justitsministeren gå ind i sagen]