2017 Retssystemet ikke tilpasset til et udueligt postvæsen

Forsinkelser: Langsomme breve giver problemer både i retssystemet og kommunerne.

Nye breve

Den 1. juli 2016 fik danskerne nye typer af breve. A- og B-breve blev afskaffet og erstattet af et almindeligt brev.

Et almindeligt brev må være fem dage undervejs. Det koster 8 kr. i porto.

Postnord har siden selv indført et quick-brev, der skal være fremme fra dag til dag. Quick-brevet koster 27 kr. i porto.

Det var en dyr julehilsen, der i december lå i Henrik Hachels postkasse. Thi kendes for ret, lød den klare besked:

Du straffes med bøde på 4.000 kr.

»Jeg var målløs, for jeg anede ikke, hvad det handlede om. Jeg havde ikke fået noget brev om, at jeg havde gjort noget strafbart,« siger manden fra Sorø, der som ca. 20 pct. af befolkningen er fritaget fra at modtage digital post og derfor afhængig af postgangen.

Et opkald til retten i Næstved kastede mere lys over sagen, som handler om, at Henrik Hachel ikke var mødt til syn med en bil. Det mener Hachel ikke var hans ansvar, men fordi han - på grund af det udeblevne brev - ikke kom med indsigelser, faldt dommen.

Langsommelig - eller slet ingen - postomdeling er også et stort problem på landets sygehuse, som Jyllands-Posten for nylig har beskrevet. Breve til patienter med indkaldelse til operationer eller undersøgelser kommer f.eks. ikke frem i tide, men forsinkelserne rammer tilsyneladende også retssystemet:

»Jeg forstår ikke, at man bare kan antage, at jeg anerkender bøden, når man ikke har hørt fra mig,« siger han, der er fritaget for digital post, fordi netforbindelsen i hans område er ustabil og dårlig.

Ifølge administrationschef Chr. Ankerstjerne Rønneberg bruger retten i Næstved som andre offentlige myndigheder hovedsagelig digital post, men sender naturligvis gammeldags breve til den femtedel, som er undtaget fra e-post.

Genoptager sager

»I de få sager, hvor vi bruger brevpost, sender vi som regel brevene som almindelig post og har naturligvis indrettet vores berammelser på, at omdelingen er ændret, og at breve nu kan være fem-syv dage undervejs. Hvis det haster meget, kan vi bruge quick-brevet, som skulle være fremme fra dag til dag, men vi har ikke budget til at sende alle breve på den måde,« siger han.

De nye og længere tidsfrister på et almindeligt brev blev indført den 1. juli 2016 som konsekvens af den nye postaftale, og retten i Næstved prøver at løse sagerne pragmatisk, fastslår administrationschefen.

»Såfremt nogen henvender sig til retten med oplysning om, at pågældende ikke har modtaget et dokument og derfor ikke har svaret inden en fastsat tidsfrist, vil der selvfølgelig efter en konkret vurdering være mulighed for at få genoptaget sagen,« siger Chr. Ankerstjerne Rønneberg.

Netop den praksis kom fredag Henrik Hachel til gode, da han - pr. brev - fik besked om, at hans sag er genoptaget.

Leger Postmand Per

Også i landets kommuner er den nye postgang mærkbar, fastslår chefkonsulent Anders Holte fra kommuneforeningen KL.

»Vi hører tit om problemer, når ældre og handicappede - som jo ofte er fritaget for digital post - får tilbudt en plejebolig og skal svare og skrive under på lejekontrakten inden for en bestemt tidsfrist. Det skal som regel gå ret hurtigt, og det er jo svært at svare, hvis brevet ikke er nået frem,« siger han, der har eksempler på, at kommunerne eller boligforeningen selv må køre ud med brevet til borgeren for at sikre, at det når frem i ordentlig tid.

»De langsomme breve er et helt konkret problem i en række sager. Det giver besvær for borgerne, og det tager personalets tid, når de selv skal lege Postmand Per,« siger chefkonsulenten.

Tålmodighed på prøve

Politisk er tålmodigheden sat på prøve hos den socialdemokratiske postordfører, Christian Rabjerg Madsen, der har indkaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et samråd - ikke mindst med fokus på forsinkelser af breve til og fra sygehusene.

»Det kan f.eks. gå ud over kræftpatienters forløb, og i det hele taget er vi meget opmærksomme på de områder, hvor forsinkelser påvirker den offentlige service til borgerne,« siger han.

Transportministeren har ikke ønsket at kommentere forsinkelserne, men Postnords danske direktør, Peter Kjær Jensen, glæder sig over, at der er fremgang og forbedringer.

»Vi har fået en bedre opdeling af almindelige breve, som må tage fem hverdage at omdele, og de nye dag til dag quick-breve, og her i januar har vi forbedret os, så 95 pct. af begge typer nu er fremme som lovet,« siger han, der erkender, at oplevelsen af postens service gennem efteråret har været blandet i befolkningen.

»Vi har været gennem kæmpemæssige forandringer, og det er ved at være tiden, at vi går ud og fortæller danskerne om vores produkter. Men det har vi ikke villet gøre, før vi i højere grad var på plads og fik brevene ud til tiden,« siger han.

2017 Postnord med skandaløst stort underskud.

Nu bliver der fremover max. leveret post en gang om ugen.