Advokaters rolle i retssamfundet

2017 Advokaters rolle.

Advokaternes rolle forventes at dække klienternes interesser.

Men det er ikke så let i praksis.  Det fremgår af dette indlæg og erfaringer.

Nedlæg Advokatnævnet

I en retsstat indtager advokatstanden en særstilling. Derfor er der lovgivet særligt om netop advokaternes virksomhed. Alle danske advokater skal være medlemmer af Advokatnævnet, som drives af Advokatsamfundet. Dets opgave er at være offentligt klagenævn og behandle sager om advokater, der har tilsidesat god advokatskik. Det er ifølge retsplejelovens § 126 en del af den offentlige forvaltning. Men det er samtidig undergivet Advokatsamfundet, der er en interesseorganisation for advokater, og som i sin formålsparagraf som det vigtigste anfører, at de skal varetage deres medlemmers interesser.

Den sammenblanding, vi ser med Advokatnævnet, af både offentlig klageinstans og interesseforum for netop den gruppe af erhvervsdrivende, som der klages over, er mildest talt uheldig. Den kendes da heller ikke fra andre erhvervsgrupper.

Man kunne mene, at Advokatnævnets organisatoriske tilhørshold var ligegyldigt, hvis nævnet formåede at optræde som en uvildig klageinstans. Men det er desværre netop ikke tilfældet.

Lad mig give et par eksempler:

• Retten i en lille, sjællandsk provinsby modtog en stævning mod mig, mens jeg boede i Grækenland. Man lod stævningen forkynde for min græske nabo og afsagde derefter udeblivelsesdom, uden at jeg selv overhovedet havde hørt om sagen. Det blev jeg naturligvis ret vred over og hyrede en lokal advokat til at få stoppet sagen. For en sikkerheds skyld tog jeg et møde med hende, hvor vi gennemgik alle sagens aspekter. Pågældende fik besked på at få sagen afvist fra retten. Hun fik tillige besked på, at hun ikke måtte gå ind i sagens substans. På trods heraf afleverer pågældende på mine vegne svarskrift, hvor hun også går ind i sagens substans, i øvrigt til stor skade for mig i forbindelse med sagens videre forløb.

Advokaten blev fyret

Hvis en af medarbejderne i en af mine virksomheder handler direkte mod given ordre til skade for virksomheden, bliver vedkommende fyret. Det blev denne advokat naturligvis også. Samtidig indbragte jeg honorarkravet for Advokatnævnet. Jeg gjorde gældende, at vedkommende advokat havde handlet mod given ordre til skade for mig, og at vedkommende derfor ikke skulle honoreres. Til min forbløffelse fandt Advokatrådet, at vedkommende advokat havde handlet fuldstændig korrekt.

• I forbindelse med en familiesammenføringssag blev jeg nødt til at søge advokatbistand og henvendte mig til en advokatforretning på Strøget i København, som reklamerer med særlig ekspertise netop på dette felt. Det aftaltes, at det af Udlændingestyrelsen givne afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne påklagedes, og at der parallelt hermed blev indgivet ansøgning om familiesammenføring efter de lokale, danske regler. Til min store overraskelse afviser Udlændingestyrelsen denne sidste ansøgning under henvisning til, at man ikke kan have to ansøgninger til behandling parallelt. Vi har altså her at gøre med en advokat, som fra landets hovedstrøg reklamerer med sin særlige ekspertise, men som er uvidende om de mest simple regler.

Advokaten blev fyret, og jeg nægtede at betale honorar for udformning af en ansøgning, som, man burde vide, ikke kunne imødekommes. Sagen kom for Advokatrådet. Her mente man, at det da var helt i orden, at pågældende skulle have penge for sit mislykkede ansøgningsarbejde. Jeg kunne forlænge denne liste betydeligt med egne og andres negative oplevelser med Advokatnævnet. Rammerne tillader det ikke. Men konklusionen er ganske klar: Advokatnævnet misbruger sin kompetence til at dække over sine medlemmer. Det bør derfor nedlægges snarest muligt og dets kompetence overføres til Forbrugerombudsmanden; en institution, som tydeligt har demonstreret, at den godt og effektivt kan varetage forbrugernes interesser.

Der findes dog nogle få advokater der har nogen indsigt i skattesager og som formodentlig kan hjælpe eks Tommy V. Christiansen

2018 Kammeradvokaten opkræver nogle af de højeste gebyrer for sit arbejde som Statens advokat.

Kammeradvokaten er også førende konkursadvokat.

Som konkursadvokat udmærker kammeradvokaten sig ved meget meget lange behandlinstider ca 10 år på et af finanskrisens konkursboer.

Det er Kristian Elvang selv konkursadvokat, der forklarer disse forhold, som er sendt til Sø- og Handelsretten. Bobehandlingen burde være løst med ca 100 timer, men Boris Fredriksen har skrevet 335 timer på fakturaen, og boet er ikke afsluttet endnu. Boris Frederiksen nægter at udlevere dokumentation. Den opblæste sag skyldes salg af virksomheden Windpark Iven Aps. Her har Boris Fredriksen selv sat sig ind som sælger af virksomheden, dog uden at det er et gennemført salg, så salæret er altså for et ikke gennemført arbejde. Amagerbanken fandt ikke den foreslåede pris for acceptabel og søgte selv at sælge. Dette stoppede dog med bankens egen konkurs. Hvorefter sagen gik til Finansiel Stabilitet, der solgte for 3,5 mio €.

Kammeradvokatens timepris er kr 2.895.- eksl moms. Fuldmægtige bør som udgangspunkt ikke koste mere end  1.350.- partnere kr 2.500.-

Kammeradvokaten har heller ikke indgivet selvangivelse for virksomheden Windpark, som er beliggende  i Tyskland. Dette arbejde blev først startet efter 6 års forsinkelse. Dividenden til kreditorerne bliver efter de omfattende advokatregninger mindre end 0,8%!

2018-06 Når forsvareren spiller golf med dommeren.

Advokat Michael Bjørn hansen er advokat og fortæller lidt om sit arbejde:

Som bosiddene i København får han ganske ofte sager fra provinsen, fordi klienterne ikke er trygge ved det tætte forhold mellem lokale advokater og dommer. Der findes en række advokater, som er udpeget til at stå som beskikkede i retten til at behandle døds- og konkursboer men også til 'fri proces' sager. Dødsboer kan være meget lukrative, men processen og udvælgelsen foregår i et helt lukket system.

Folkestemingen har stor betydning for behandling i lokale sager. Det lokale politi har også en forkærlighed for lokale advokater?

Det er lukrativt for de lokale advokater, at de har en priviligeret ordning, men det giver ikke den største garanti for deres klienters retssikkerhed.

2018-07-05 Advokat hæver 5,5 mio kroner fra staten årligt.

Oplysningen kommer fra generalsekretær Torben Jensen fra Advokatsamfundet, efter Justitsministeriet tirsdag fremlagde en rapport, hvoraf det bl.a. fremgår, at en bestemt forsvarsadvokat på et år har modtaget 5,5 mio. kr. i honorarer for 3.000 timers arbejde på et år i 11 forskellige politikredse.

»Vi er i fuld sving og har via Justitsministeriet rettet henvendelse til Rigspolitiet for at få nogle flere oplysninger om den pågældende advokat. Vi har nemlig ikke tilstrækkeligt med oplysninger til at vurdere sagen nu, men det er klart, at rapportens oplysninger også er noget, vi har bidt mærke i. Det tal lyder umiddelbart meget højt,« siger Torben Jensen.

Rapporten, som er udarbejdet af konsulentbureauet Ernest & Young, blev bestilt, efter det sidste år kom frem, at en række af landets førende forsvarsadvokater delte T-shirts, huer og kuglepenne med firmalogoer ud til indsatte i fængslerne. Et forhold, der tirsdag fik justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at forbyde advokater at dele gaver ud til indsatte.

2018-07-19 Kammerdvokaten - den stærkes ret

Statens advokat scorer 14,8 mio. kr. - modparten Harlang fyret for frås

Kammeradvokaten erkender at have fået et usædvanligt stort salær i irakersagen, hvor modparten kritiserer, at der ikke er lighed for loven i Danmark.

Statens husadvokat, Kammeradvokaten, får 14,8 mio. kr. i salær på at føre den såkaldte irakersag, hvor landsretten har afgjort, at den danske stat havde et ansvar, da 18 irakiske fanger i 2004 blev tortureret af irakere. Det oplyser Forsvarsministeriet.

»Kammeradvokaten oplyser, at i ovennævnte sag fra sagens start i juni 2011 og frem til den seneste faktura af 17. maj 2018, der dækker perioden til og med 9. maj 2018, er faktureret salær på i alt kr. 14.795.744,-. Beløbet er ekskl. moms.

Det høje salær står i skærende kontrast til det, som modparten Christian Harlang har fået.

Han blev højst usædvanligt pillet af sagen som beskikket advokat sidste år, da Højesteret stadfæstede Østre Landsrets afgørelse. Samtidig blev hans salær nedsat fra 4,4 til 2,1 mio. kr. Desuden anmeldte Advokatrådet ham til politiet for bedrageri. Det skete i forlængelse af, at dommerne i landsretten fastslog, at han havde fået dækket beløb, som statskassen ikke burde have dækket. Sådan knægter staten sine modparter - den stærkes ret.

Deter dybt kritisablet, at der er så stor forskel på aflønningen af parterne  i den samme sag. Fri-proces ordningen er sådan ordnet, at Staen giver støtte til sags førelse men ikke proportionalt med statens egen advokat. Den svagest økonomi taber sagen.

Ud over Christian Harlang har en anden advokat været på sagen mod Kammeradvokaten og Forsvarsministeriet. De har samlet fået ca. 4,4 mio. kr.

»Vi har fået ca. 4 mio. kr. De har fået 14,8 mio. kr. Tallene er absurde. Det er det absurde over det absurde. Husk på, at det er en civil retssag. Det betyder, at vi skal løfte bevisbyrden.

Ingen lighed for loven

Foruden den store forskel i salærerne peger han på, at Kammeradvokaten som Forsvarsministeriets repræsentant har en anden fordel.

»Kammeradvokaten har et interministerielt udvalg som sin baggrundsgruppe med medlemmer fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Han har det apparat. Plus 14,8 mio. kr. Plus han skal ikke løfte bevisbyrden. Vi har klienter, som kommer med deres sagsakter i en plasticpose,« siger Christian Harlang.

Det betyder ifølge ham, at der ikke er lighed for loven.

Forsvarsministeriet har anket dommen i irakersagen til Højesteret.