Retsplejeloven, Montesqieu, 1919

Retsplejeloven fylder snart 100 år.  (den er selvfølgelig ændret utallige gange se 2006.)

De fleste ved det nok slet ikke. Men for kun 100 år siden  tog demokratiet sig endelig sammen til at gennemføre Montesqieu's tanker (1750) om tredeling af magten. Den blev dog først sat i kraft i 1919.

Under Jesper Tynell's undersøgelser kan man læse, at denne tredeling ikke er så ren som Montesqieu' måske havde forestillet sig, og som det er implementeret i andre lande. se under Lovgivningsjask

Retsplejeloven og Skat. se linket.

Vi fejrer lovens fødselsdag med at sætte den ud af kraft.

100 år gammel lov sætter retsplejeloven ud af kraft

En dom fra Østre Landsret i en sag om en fartoverskridelse betyder, at danske borgere kan blive straffet, hvis de ikke angiver deres nærmeste til politiet. Det bryder med et grundlæggende princip i retsplejeloven.

Sagen udspringer af, at en politimands bil 2015 blev fotograferet i en automatisk trafikkontrol. Farten var mindst 56 kilometer i timen, og straffen var en bøde på 500 kroner.

Men politimanden kørte ikke selv bilen, da den blev fotograferet. Og så tilføjede han, at han under "iagttagelse af retsplejelovens § 171 ikke har pligt til at medvirke til politiets efterforskning, idet denne kan være til skade for mig og/eller mine nærmeste pårørende."

Færdselsloven over retsplejeloven

Men princippet kan undergraves, viser det sig. I færdselsloven er nemlig en bestemmelse, som netop i år fejrer 100 år. Ved en forordning af 20. december 1902 og derefter gennemført ved lov om automobiler i 1903 blev det fastslået, at en ejer eller bruger af en bil har pligt til at fortælle politiet, hvem der har siddet ved rattet.

Og nu er tre landsdommere nået frem til, at færdselslovens bestemmelse står over retsplejeloven. Facit er en bøde på 500 kroner til bilejeren, fordi han har holdt mund med, hvem føreren af bilen var.

Mandens forsvarer, advokat Thomas Berg, kalder sagen grotesk og absurd:

- Hvis jeg ejer en brødkniv, og en af mine nærmeste bruger kniven til et drab, kan jeg rense kniven for fingeraftryk. Og det vil være ganske straffrit. Men omvendt skal jeg altså straffes,hvis jeg ikke giver politiet navnet på den person, der kører min bil, siger Thomas Berg.

Før lovrevisionen af 1916 havde vi haft en myndighedsperson som heder Herredsfogeden.  Herrredsfogeden var i næsten 500 år magtens repræsentant ude i landet. Amtmanden kommer først til efter enevældens indførelse efter 1660. Sognefogeden var i mange år Herredsfogedens lokale repræsentant. Sognefoged embedet var et borgerligt ombud uden løn. Kun indkomst for enkelte opgaver tilfaldt sognefogeden. Så det var ikke populært at blive udpeget til at være sognefoged og lokal bussemand for sine sognebørn.   Han skulle bl.a sikre at ingen almindelige folk holdt gæstebud med mere end 34 gæster. Man skulle ikke gøre sig til og ikke være finere end de højeste klasser i samfundet. Sogenefogeden skulle også holde øje med hjemmebrænding. Fremstilling af brændevin var et privilegeret erhverv for de få udvalgte.  Den opfattelse har ikke ændret sig i vore dage.

Skats ulovlige metoder og overtrædelse af flere paragraffer. 2018-05-29

Skat har brugt ulovligt indsamlede oplysninger i en skattesag, selvom både by- og landsret har afgjort, at de var indsamlet ulovligt. Datatilsynet udtaler kritik.

 

Skat har overtrådt persondataloven i forbindelse med en skattesag, hvor de brugte ulovligt indsamlede oplysninger, selv efter at både by- og landsret havde afgjort, at oplysningerne var indsamlet i strid med retsplejeloven. Det fastslår Datatilsynet i en ny afgørelse.

Datatilsynet finder Skats behandling kritisabel.

Borgeren, som klagede, havde igennem en årrække været under efterforskning for skattesvig. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) havde startet efterforskningen på baggrund af oplysninger fra Skat.

Ulovligt indsamling af oplysninger

Oplysningerne, som SØIK fik igennem deres efterforskning, blev givet videre til Skat, men SØIK opgav sagen. Skat fortsatte med at bruge oplysningerne fra straffesagen i deres behandling, men siden er det fastslået af både By- og Landsretten, at visse af de oplysninger, der var videregivet til Skat, var indhentet i strid med retsplejelovens regler.

I forbindelse med straffesagen fik borgeren samtaler mellem borgeren og hans advokat aflyttet. Det er i strid med retsplejelovens § 782, stk. 2 som lyder:

»Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne,« skriver Datatilsynet.

Også en række dokumenter i form af korrespondence mellem borgeren og hans advokat blev beslaglagt. Det er i strid med retsplejelovens § 794, stk. 3 som lyder:

»Findes der under ransagningen hos en mistænkt skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører fra en person, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, må der ikke foretages ransagning heraf.«

Det fik ikke Skat til at slette oplysningerne, selvom SØIK indvilligede, opgav sagen og slettede oplysningerne. Skat beholdt oplysningerne med henvisning til officialmaksimen, som er en del af forvaltningsloven.

Officialmaksimen

Officialmaksimen omfatter, at en myndighed selv har ansvar for, at den får oplyst en sag tilstrækkeligt til, at den kan træffe en afgørelse.

Borgeren klagede gentagne gange, men på grundlag af officialprincippet mente Skat ikke, at de behøvede at slette oplysningerne, før deres behandling var færdig.

Datatilsynet var dog uenige. De fandt, at en behandling, der er i strid med anden lovgivning end persondataloven, heller ikke er lovlig efter persondataloven.

Den 17. maj 2018 traf Datatilsynet afgørelse i sagen. Tilsynet fandt, at de oplysninger, der var indhentet i straffesagen, og som var i strid med retsplejelovens regler, blev behandlet i strid med persondataloven, og at oplysningerne derfor skulle slettes.

»Det er således Datatilsynets vurdering, at SKATs behandling af oplysningerne er i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, hvilket tilsynet finder kritisabelt,« skriver Datatilsynet i sin afgørelse. Desuden vurderede de »at afgørelsen ville være den samme, hvis den var truffet efter de gældende regler i databeskyttelsesforordningen,« skriver de.

Skat skal senest have slettet oplysningerne den 28. juni