Ingen retssikkerhed i skattesager Scharla Nielsen pension

Retssikkerhed generelt:

Næppe noget hver mand har mærket så meget til.

Jyske lov fra 1241 har dog mange væsentlige træk af et ordnet  samfund. Citat.

'Dog er ingen lov så god at følge som sandhed' og

'Lov skal skrives, så hver mand kan forstå det'

Juridisk fortolkning af Ret historisk set:

"Ret er det som samfundsordenen påbyder med tvangsforanstaltninger"

Den moderne udgave:

"Retten bestemmes  af et statsligt monopol på lovgivning og retshåndhævelse"

 

Retssikkerhed og skat.

 

Skatteborgerne erkender, at såfremt retssikkerhed betyder, at man har ret til at forelægge en administrativ afgørelse for retten, ja så er der retssikkerhed i Danmark.

Skal det derimod tolkes i en bredere forstand, at der kan forventes en egentlig procedure og prøvelse med fremlæggelse af beviser taget fra lovgivningen, ja så er der ikke retssikkerhed på skatteområdet.

Senest noterer Skatteborgerne sig, at sagen anlagt af Scharla Nielsen mod Staten er aflivet med en simpel manøvre, der intet har med fakta og lovgivning at gøre men er ren majorisering og procedure.

Hr. Scharla Nielsen, der før i 1995 har demonstreret sin store indsigt i den offentlige forvaltning, har sammen med 11 andre anlagt sag mod Staten vedrørende pensionisters satsregulering. Sagen vedrører for alle mulige berørte op til 12 mia. Kr, men for Scharla Nielsen selv kun ca. 800 kr..

Under forbehandlingen blev det forholdsvist hurtigt klart, at sagen har principiel betydning for mange danskere ikke bare for Scharla Nielsen, hvorfor der under hensyn til Scharla Nielsens egen situation var klart grundlag for at bevillige fri proces.

Det tog godt nok flere år, men det blev bevilliget i 2000.

Undervejs har bl.a. tidligere formand for Ligningsrådet udtalt: 'Hvis det viser sig at finansministeren (Mogens Lykketoft) har brugt de nye retningslinier til rent faktisk at skærpe beskatningen, så foreligger der både et juridisk og politisk problem' siger Ole Bjørn. 'Den ændrede metode kan ligeledes være i strid med Grundloven'.

Sagen behandles ved Østre Landsret, der nu har nægtet at udbetale flere penge i sagsomkostninger til Scharla Nielsen og hans øvrige kollegers advokat.

Det interessante ved sagen er altså, at der bevilliges fri proces men ved at lægge loft over udbetalingerne kan Staten uden videre aflive en prøvelse af ret og uret.

Derfor mener Skatteborgerne ikke der er retssikkerhed i Danmark.

I sagen er det endvidere særdeles interessant, at der kun er udbetalt kr. 325.000 til procesadvokaten, trods det at det er den, der anlægger sagen, der har bevisbyrden (derfor Skatteborgernes synspunkt om omvendt bevisbyrde) og dermed den største opgave i sagen.

Helt fantastisk bliver det, når det erfares, at Statens advokat (Kammeradvokaten Boris frederiksen og kompani) allerede har fået udbetalt 1.050.000 kroner i en sag der knap nok er procederet ved retten endnu, og som altså kun skal forsvare sig i sagen.

Ligeledes bliver det helt grotesk, når reglerne for fri proces indeholder en bestemmelse om at procesadvokaten ikke må modtage anden betaling ved siden af.

Der er gjort forsøg på at prøve holdningen hos Østre Landsret ved appel hos Højesteret, men det er kategorisk nægtet af Procesbevillingsnævnet!

Det er endvidere lykkedes at forhale sagen i 5 år , så forældelse kan komme på tale for andre der havde samme legitime interesse i sagen, skulle Scharla Nielsen have vundet sagen!

 

Skatteborgerne har samlet en række punkter omkring bedre retssikkerhed, og trods det positive at den siddende minister har skabt forbedringer omkring skatteområdet frygter Skatteborgerne, at der er lang vej tilbage.

Eksempler herpå:

Omvendt bevisbyrde: Sagsbehandlerne i skat kan ændre en ansættelse uden grundlæggende lovmedhold. Skal Skatteborgeren opnå en ændring må han anlægge den ved en civil domstol. På grund af de indbyggede ankenævnssystem i den skattemæssige behandling, skal skatteborgeren løfte bevisbyrden ved retten. Man kunne med samme ret kræve, at det var Skattemyndigheden.

Det er værd at bemærke, at en lang række områder efterhånden er pålagt objektiv bevisbyrde, eks. Produktansvar men også nu på forbrugerniveau, men altså bestemt ikke i forhold til skattemyndigheden.

Ligesom i det foregående eksempel glimrer også Skattevæsenet med afgørelser, der påstår, at en vilkårlig disputs ikke er omfattet af Skattestyrelsesloven, hvorfor dækning af omkostninger som forudsat i loven kan afvises.

I lighed med Scharlas situation er det ligeledes interessant at studere Retsplejeloven.

Retsplejelovens §259 Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.

Stk 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.

Ejendomsvurdering og fup er et lignende eksempel.

se mere

og i Nyheder

2019 Retssikkerhedspakke V

Den siddende skatteminister Lauritsen har gjort noget for at forbedre retssikkerheden. I sin regeringstid har han fået ænderet på dette område 5 gange iflg nummereringen:

Økonomisk vished og mere rimelighed

  • Fuld omkostningsgodtgørelse ved syn og skøn i retssag   [tillæg rigtigt hvorfor har det ikke hele tiden været sådan?]
  • Udvidelse af omkostningsgodtgørelse til fagforeninger, interesseorganisationer m.fl.
  • Deponering - mulighed for indbetaling, hvis Skatteministeriet indbringer sag for domstolene [men hvorfor skal borgeren betale et omtvistet beløb  før sagen overhovedet er afgjort - det kan da kun være for at knægte borgeren og belaste yderligere ud over tid forsinkelse og sagsomkostninger ingen borger gør det for sjov, men rigtig mange giver op på forhånd - det er ikke retssikkerhed men undertrykkelse På den ene side giver det en større økonomisk vished hos borgeren om, hvor stor skatteregningen i sidste ende bliver, hvis denne taber retssagen mod skattemyndighederne. Det skyldes, at borgeren, ved at indbetale skattegælden før retssagen er afsluttet, slipper for at skulle tage højde for de renter, som tilskrives skattekravet, mens skattesagen kører for domstolene.
    På den anden side betyder det, at borgeren ved at indbetale beløbet ikke længere har økonomisk rådighed over midlerne.
    ]
  • Stop for gældsinddrivelse i tiden mellem ansøgning og afgørelse om henstand  [ samme grund som foran]
  • Underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse
  • Lempelse ved situationer med mere end 100 pct. beskatning [mere end 100% skat er røveri og i almindelighed er røveri strafbart så hvorfor]
  • Nye retningslinjer for Skatteforvaltningens sagstilskæring      [ hvad vil det sige ?]
  • Justering af skatteberegningsregler ved overflyvning af dansk, færøsk og grønlandsk luftrum

Lettere adgang til at ændre utilsigtede fejl

  • Bedre mulighed for omgørelse    [ det har aldrig været så ringe 3 mdrs forældelse af påkrav fra Gældsstyelsen]
  • Bedre mulighed for omvalg  [selvfølgleig borgeren kan ikek overskue hvilke påståede tolkninger Skat kan finde på at fremkomme med]
  • Forbedrede muligheder for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse  [ hvordan og hvor ?    Det skete ikke her, hvor skat bruger et ulovligt bevis ved at påstå noget lodret forkert omkring ejendomsvurdering]

Øget kvalitet i lovgivning

  • Større inddragelse af faglige perspektiver   [sagshøring + Skatteborgerne har ikke hørt om dette her]
  • Evaluering af kompliceret lovgivning Beskyttelse af skatteborgernes retssikkerhed   [hvem gør det og hvornår sker det?]
  • Stærkt institutionel forankring af retssikkerhed på skatteområdet  [hvad betyder det? insitutionel?]

Kommentarer til pakkerne:

Retssikkerhedspakke V har også fokus på borgerens møde med skattemyndighederne, når skattesager ender for domstolene. Retssager på skatteområdet tager ofte mange år og kan omfatte store beløb, og hvis skattemyndighederne vinder retssagen, risikerer borgeren ikke kun at skulle betale det omtvistede skattekrav, men også renter af skattekravet. Derfor skal borgerne have mulighed for at betale deres omtvistede skattegæld, så den ikke trækker renter under retssagen.
Desværre har regeringen primært fokus på regelkompleksitet ved større lovgivning. Men hvis vi virkelig skal regelkompleksiteten til livs, bør det allerede ske i de små lovændringer, der kan brede sig som ringe i vandet og skabe større retsusikkerhed på hele skatteområdet. For lappeløsninger og hurtige ændringer på afgrænsede skatteområder kan hurtigt få utilsigtede konsekvenser i andre skattelove end netop den, som lovgiver havde til hensigt at ændre. Derfor bør evalueringen af skattelovgivningen ikke kun omfatte større ændringer af lovgivningen - men nærmere hele skatteområdet.

Fortsat har pakkerne ikke taget hul på de betændte områder, hvor Skat subjektivt kører borgerne over. Ministeren e rbekendt med dette forhold men vil ikke svare på det. han undskylder sig med at han ikek går ind i konkrete sager. Men det er netop problemet: Fejlene i Skat er systemiske hvorfor Skatteministeriet netop skulle tage sagen op.  se under fup og svindel

2019- Skat har ikke selv overblik over igangværende sager. Ingen kvalitet.

Ministeriet er ikke klar over hvor mange sager der verserer.


Når Skatteministeriet ikke ved, hvor mange sager ministeriet er part i, illustrerer det hvor lidt fokus der er på kvalitet. Det er et grundlæggende problem, at en myndighed ikke følger myndighedens egne retssager, da det fører til ansvarsforflygtigelse, ulovligheder og forøgede omkostninger, og kvaliteten vil ikke blive forbedret.

En generel søgning på 'Staten' viser, at der slet ikke er nogen kvalitetsfunktion i Skat. Moderniseringsstyrelsen omtaler heller ikke begrebet Q.

Her oplever vi i rendyrket stil, at myndighed er lig med at man sammenblander dømmende og bedømmende aktivitet. Vi alene vide hvad der er ret. Skatteadvokat kritiserer ministerium for at mangle overblik over egne retssager.

2015-08-24   Skat sætter 4.700 borgere i karantæne

Fusk og fejl siger Skat. ja Skat må jo vide det - Skat selv er fuld af fusk og fejl.

2013 Skattefolk truet

link til dette

Når Skat begår fejl esker det uden konsekvens  - borgerne bliver truet med bål og brand.