2000 Den sociale pensionslov

Den sociale pensionsfond.

I mange år fra 1970 til 1982 blev der på selvangivelsen opkrævet et særligt pensionsbidrag.
Ifølge loven skulle de årlige renter fra fondsformuen udbetales som en tillægspension til alle pensionister fra og med 1976.
Da Staten og magthaverne ser helt bort fra retssikkerhed er man begyndt at lænse denne fond til formål magthaverne nu finder for godt.
I mange år har man først tilladt sig at medregne denne fonds værdier som en positiv saldo i opgørelsen over statens samlede gæld, for at man kunne opfylde EU's kritereier for max. gæld på 60% af BNP.
(Danmark ville længe ikke opfylde kriterierne uden denne postering)

Milliard retssag mod staten

" d. 27-04-00."

En gruppe på 11 pensionister søger fri proces til at sagsøge regeringern for at have stjålet de ca. 150 mia. kr. som er hensat i fonden.
"Dette er en prøvesag" siger Leif Larsen fra den Koordinerende gruppe, der repræsenterer 14 organisationer, bl.a. Aktive Modstandsfolk, Enhedslisten og Patientforeningen Danmark.
"Men får de 11 fri proces - og vinder sagen - åbner det for et vandfald, hvor alle kan kræve deres penge tilbage", siger Leif Larsen, efter at advokat Søren Kjær Jensen har sendt ansøgningen om fri proces til Civilretsdirektoratet.

Sagen kommer for i foråret 2004

Efter mere end 20 års beskyldninger om statstyveri får landets 870.000 pensionister nu det endelige retsopgør med den danske stat om retten til milliarder af kroner fra Den Sociale Pensionsfond (DSP). Der er berammet fire dage i Østre Landsret fra den 21. april 2004.

»Det er længe ventet. Det er helt umuligt at forstå, at myndighederne behøver bruge næsten 1000 dage på at filosofere over, om sagen skal prøves i retten. Sagen er enkel: Der er en lov om det og der er reserveret nogle penge. Tilhører de pensionisterne, eller tilhører de Folketinget? Det ser til at, at Grundloven er overtrådt, fordi man har eksproprieret pengene. Opsparerne vil have den tillægspension, som de er lovet.«

Lov fra 1970


Loven om den Sociale Pensionsfond blev vedtaget i 1970, hvorefter alle skulle indbetale et særligt bidrag på først 1% så 2% af indkomsten til fonden.
Pengene ville blive udbetalt som tillægspension ved siden af folkepensionen.
De 11 pensionister har hver betalt mellem 12.000 og 38.000 Kr. De anbragte penge skulle gradvist komme til udbetaling fra 1976. Det blev senere udskudt til 1981.
Der er her tale om det helt store pensionstyveri, siger Leif Larsen. Finansministeren afviser alle beskyldninger om løftebrud. Der er tale om en bogholderipostering, siger han.
Regeringen forsøgte i 1994 at ophæve fonden og føre formuen lige ned i statskassen.
Formuen udgør Kr. 139,8 milliarder (2000).

I 2003 er formuen 155 mia kr.

Sagsøgere mener, at såfremt Folketinget havde holdt ord, ville der i dag være en tillægspension på omkring 10.000 kroner om året til hver eneste danske pensionist. De kræver pengene udbetalt med tilbagevirkende kraft, og hvis Landsretten giver pensionisterne medhold, vil det i yderste konsekvens betyde en regning til den danske stat på adskillige milliarder kr., ligesom den også kommer til at mangle et milliardbeløb i budgettet. Renteafkastet på fondsformuen er nemlig år efter år indgået i statens budget til »pensionsforbedringer« i henhold til de ændrede fondsvedtægter. Sidste år havde fondsformuen, der er placeret i statsobligationer, ifølge Danmarks Nationalbank en kursværdi på 155 mia. kr., og den opnåede renteindtægter på 9,6 mia. kr. Heraf blev 7,9 mia. overført til Socialministeriet, mens 200 mio. kr. gik i statskassen som såkaldt pensionsafkastskat.

Se hvordan man tryner borgerne i Østre Landsret, Fri proces intet værd.

Kristian Jensen (V)

Folketingsmedlemmet klandrer læserbrevene i denne sag. Som Hr. Gunnar P. Lunau i Gentofte udtrykker det:

Hr. Jensens hukommelse er kort, eller han er alt for ung til at kende det plat og svindel der er begået i fortiden.

Alt i alt overgår politikkernes røveri af Den Sociale Pensionsfond langt "Det Store togrøveri" og må betragtes som direkte svindel overfor pensionister, der har indbetalt til fonden.

_________________________________________________________________________

Fri proces knægtes.

30-07-2003

Af Jørgen Larsen

Staten scorer på knægtelse Sådan ordner man borgere, der brokker sig
Staten har sat det store artilleri ind mod en Scarla Nielsen og 11 andre pensionister, der har rejst sag mod staten i en sag om op mod 50 mia. kr.

Efter mange tovtrækkerier blev der i 2000 bevilliget fri proces.

Til trods herfor vil Landsretten nu kun give pensionisternes advokat et salær svarende til en tredjedel af salæret til statens advokat.

Der er allerede udbetalt kr. 1.050.000 til Kammeradvokaten, statens advokat. Alligevel vil man kun udbetale ca. 325.000 til pensionisternes advokat, der derfor nu vil stille sagen i bero indtil retfærdighed kommer på plads?

Erik Øvlisen, der er pensinisternes mand, har bedt om at få spørgsmålet om den begrænsning Landsretten har krævet i sagen om tilbageholdelse af salær indbragt for Højesteret.
Procebevillingsnævnet har afvist at lade spørgsmålet bedømme af Højesteret.

Landsrettens formand giver sig
24-08-2003

Landsrettens præsident, Sven Ziegler, opfordrede i Jyllands Posten advokaten og Scharla Nielsen til at søge landsretten om et højere a conto salær igen. Og i en ny kendelse tildeler landsretten advokaten et salær på yderligere 250.000 kr. 

Det sker specifikt med henvisning til det langt højere a conto salær til statens egen advokat. 

Advokatsamfundet har støttet Scharla Nielsen og hans advokat. Rådets formand, Sys Rovsing Koch, har beskyldt landsretten for at sulte den ene part ud af sagen. 

»Nu har fornuften sejret. Det var klart urimeligt, at to parter i en retssag skulle kæmpe med så forskellige våben. Og det er glædeligt, at landsretten har reageret på det, efter at sagen har været fremme i pressen og politisk,« siger Sys Rovsing Koch.
Scarla Nielsen startede sagen i 1998 og ligsom balladen om Finasnministeriets regnefejl i 1995 drejer det sig om den såkaldte satsreguleringsprocent.

Scharla Nielsen blev landskendt i 1996 for at gribe Finansministeriet i at have lavet en regnefejl til 1,5 mia. kr.; hans problem bunder i at han er blevet bevilliget fri proces.
Det betyder, at domstolene bestemmer advokatens salær, og Østre Landsret har afvist at udbetale mere. Ifølge loven er advokaten desuden afskåre fra at modtage supplerende salærer. 

Vindes sagen skal Scarla Nielsen have kr. 5.000 refunderet.
Men der er jo mange hundrede tusinde pensionister.