Om Skat-uret.dk - Fokus på bedre retssikkerhed

Om skat-uret

Retsplejeloven forudsætter uskyldig til det modsatte er bevist.

Skat forudsætter at du er skyldig, indtil du selv har bevist din uskyld.

Siden har til formål at samle fakta og viden om skatteret og skattelovgivning i Danmark, så skatteborgerne kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Skatteborgerne opfordres derfor til at bidrage med egne oplevelser.
Siden samler eksempler på dårlig forvaltning, søgte og subjektive afgørelser, manglende lovhjemmel (ulovlige handlinger), samt en beskrivelse af, hvordan resultatet heraf blev. Der fokuseres på den manglende retssikkerhed, herunder særligt diskriminering og inkonsekvente afgørelser, men selvfølgelig også gerne påpegning af uacceptable virkninger af nye forslag.

Skatteadvokaters karakteristik af skat 2016-05-31

- »Skat tager ikke materiel stilling til sager.«

- »Der protesteres i videre omfang, end der er belæg for.«

- »Skatteministeriet forsøger aktivt at bremse borgeres adgang til EU-Domstolen.«

Myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser er støt stigende.  Der er juni 2015 ca.389 ( 238 tidligere) love mv., der bemyndiger de offentlige myndigheder til at foretage tvangsingreb 'uden retskendelse', herunder i private hjem. 
I 2003 var der omkring 185 sådanne love og regler, mens tallet i 2009 var ca. 225. I 2017 er tallet steget til 244. (Terror lovgivning er langt bagefter)

Fødevareministeriet er de værste til dette med 71 særordninger, Alene i 2014 er der kommet 64 nye til.  se figuren forneden.

Fødevarestyrelsen følges af Arbejdstilsynet . Tilsammen står disse to for 200.000 kontroller i 2015 ca 2/3 af alle. (l ink se mere for abonnenter)

Flere oplysninger om boligens manglende ukrænkelighed hos Justitia.

De seneste afsløringer af sjusk, fup og svindel med ejendomsvurderinger viser, hvor galt det står til.

For udenlansk indkomst og ophold går det helt galt, her er der direkte tale om grov diskriminering. Se skatteministerens forside vedrørende dette emne.

Anekdote - Jura og Skat.


Fra Søren Langkilde Jensen stammer denne lille anekdote, der meget belærende understreger lægfolks problemer med at forstå jura og retfærdighed.

En ung student mødteop  på det juridiske fakultet til første lektion. Professoren byder velkommen med følgende ord:
"Her på fakultetet studerer vi jura. Er det retfærdighed, De ønsker at studere, så er det den vej, og han pegede på det Filosofiske fakultet".

Så lad være med at forvente noget med retfærdighed, så bliver du ikke skuffet.

uden retskendelse

 

__________________________________________________________________________________________________________________

Skat er egentlig også sat på en ganske ubehagelig opgave. Skat skal indkassere alle de mange penge, som såkaldt velmenende politikere og ministerier i velfærdsamfundets hellige navn spenderer hvert år. Disse velmenende kan desværre ikke forstå, at man ikke bare kan sætte udgifterne i vejret hvert eneste år. Det fører jo til inddragelse af al fortjeneste og formue fra borgerne. Laffer synliggjorde dette for mange år siden.

laffer kurven

Dansk skat har forlængst passeret toppunktet. Derfor har der de seneste 20 år lagt vægt på at omlægge  skatten, så den opfattes mindre alvorlig.

Det medfører stadig stigende skatter på ejendom, afgifter, miljø, forbrug etc. for dog at kunne reducere den tilsyneladende direkte skat. Især i form af fradrag for at arbejde (utroligt at det er nødvendigt  - men ja af befolkningen på 5,77 mio arbejder ca. 2,7 mio = <47%.   Af de mnnesker der abejder er en meget stor del ansat i det offentlige, så de mennesker, der skal skaffe os føden og eksport, så vi kan få råd til de mange importer er et meget lille antal.

Kort sagt at sætte tæring efter næring synes ikke være noget vore politikkere har til hensigt at tage hensyn til.

Skattetrykket

Det kan være svært at forstå, hvad alle de mange penge går til. Rigtig mange har ladet sig lulle i søvn og tror på, at det er godt for velfærdsstaten.

Mange listige skattespring, der påvirker marginalskatten.

Den gennemsnitlige løn for en fuldtidsbeskæftiget dansker oversteg i 2015 år den grænse, hvor aftrapningen af den såkaldte grønne check begynder. Det betyder, ifølge tal fra OECD, at den reelle skat på den sidst tjente krone steg fra 42,3 procent i 2012 til hele 49,4 procent i 2013 for en typisk fuldtidsbeskæftiget, dansk lønmodtager.

Forklaringen er, at den grønne check gradvist bliver trappet ned, når årslønnen før skat og AM-bidrag overstiger 395.000 kr. Det har i praksis samme effekt som en stigende marginalskat.

Marginalskatten er 56% og inklusive afgifter er skatten 67%. For pensionister kan marginalskatten overgå dette tal voldsomt, fordi der sker bortfald af sociale ydelser.

Nogle udgiftsposter:

Ædelmetalkontrollen:

Altså den, som har til opgave at føre tilsyn med, at lovens bestemmelser om ædle metaller overholdes.

Modtager i 2016 et offentligt tilskud på 3 millione rkr. Det er 1.000 kr. per enkeltkontrol af ædelmetal, idet der foretages 3.000 kontroller årligt.

Politietaten:

Den samlede styrke af politi og jurister plus administartivt personale er på ca 14.300 personer. De aflønnes med 10,7 mia. kr. eller hvad der svarr til 750.000 kr. per hoved. (Justitsministeriet koster i alt 15,3 mia. kr.)

Nationalmuseet:

Museet med gratis adgang i Københavns hjerte modatger i 2016 kr. 216 mio.

Det etiske råd.

I 2014 fik landets eftertænksomhedsmoralistforsamling kr. 10,2 mio af skatteyderne. Herfor fik vi tre udtalelser altså ca. 3,4 mio kr. per udtalelse.

Institut for menneskerettigheder.

Dette institut modtager årligt kr. 39,4 mio.

Danmark har i alt 37 styrelser og herudover andre 84 råd, nævn, institutter.

2016 er Statens udgifter på kr. 628 mia. hertil kommer et underskud på 65 mia. kr. og Kommuner og regioner kr. 344 mia. Et offentligt budget på 1.100 milliarder kroner.

2017- Omfordelingen er enorm så Danmark placerer sig da også blandt de bedste hvad ulighed angår.

Vi har en meget meget lav ulighed.

Gini-koefficienten er 17,1

"Uligheden målt i 2016 på Gini-koefficienten opgøres til 28,9 på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er den højeste grad af ulighed. Måler man uligheden på livsindkomster (hvor meget tjener man gennem livet), så falder Gini-koefficienten til 17,1. Uligheden reduceres altså med godt 40 pct., når man ser på livsindkomster frem for indkomster i et enkelt år. Normalt, når ulighed analyseres, er udgangspunktet et "øjebliksbillede". Noget af uligheden skyldes, at man i en midlertidig periode - f.eks. som studerende - har lav indkomst. Senere i livet får f.eks. studerende pæne indkomster. Dette fanges, når man opgør ulighed på livsindkomster", udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.