Skattepligt af udlændinge og danskere der er udstationeret

Skattepligt til Danmark ?

2019 Skat planlægger nye strarmmere regler fra 2019 se indlægget til protest mod de diskriminerende regler.

Stephen Kinnoch sagen.

Lignende sager:  Skats nye styresignal se mere

Camilla Vest model Nikolaj Zneider violinist
Søren Hansen golfspiller Forfatterens dårlige erfaringer Skat overtræder lovene
Stephen Kinnoch statsminister ægetfælle Schweiz bopæl, erhvervet ejendom i DK
Thailandsk ejendom Deltagelse i bestyrelsesmøde
Skattepligt bolig vilkårlighed Kasi-Jesper

 

Staten har anvendt 30 millioner kroner på at undersøge det morads, der er omkring beskatning af borgere, der tjener deres udkomne uden for Danmark.

Snedig og dyr forsinkelse afskærer alle andre for at få efterbehandlet deres sager.

Denne manøvre med 2½ års undersøgelser har snedigt forhindret en masse mennesker i at få ændret skatteopgørelserne i lyset af den nye praksis, som en almindelig ligningsenhed som Region København har formået at indføre, uden at skele til den i øvrigt  gældende praksis som beskrevet i i Ligningsvejledningen. [F.eks C.F1.2 personer med bopæl her i landet!]

Indfører forskel på behandlingen af Skat afh. af om der er tale om indrejse eller udrejse.

Samtidig er det lykkedes at øge diskrimineringen, idet der nu sondres  mellem de to situationer tilrejse til DK og udrejse fra DK.

Helt ulogisk er reglerne nu helt forskellige. Helt korrekt skal hr. Kinnoch ikke betale dansk skat, da han jo arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver og uden for Danmark, og samtidig ikke bryder regelen om at have ophold i DK i mere end 183 dage. [men jvf. de andre afgørelser har han både familie og fast opholdssted i DK og enkelte arbejdsopgaver i DK.]

F.eks citat: " C.F.1.2.3 Hvis en ægetfælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende for at have bevaret bopælen her."

Tidligere lagde man mest vægt på det luftige begreb "rammen for skatteyderens væsentlige livsintersser", hvor således besiddelse af fast bopæl og familie, kone og børn var helt afgørende, og som tvang flertallet ind under dansk skattepligt.

Et helt horibelt eksempel. En person har virksomhed i Spanien og sin væsentlige livsinteresse i Spanien (ikke bestridt), men besiddelse af et dansk sommerhus dømte manden til at være fuldt skattepligtig i Danmark. Denne sag blev grundigt omtalt i Skatteborgeren.

Udrejse:

Ved udrejse fra Danmark gælder der anderledes urimelige regler. Havelåge skatten træder ind, dvs. der skal betales skat af fiktiv indtægt (noget man som bekendt underkendte i justitsmordet på hr. Glistrup) men som dansk skat i udvidet omfang anvender i nutiden.  Denne praksis er påtalt af EU, men fortsat har Danmark efter mere end 10 års forhaling ikke taget skridt til at ophæve denne diskriminering mellem herboende og andre, der bor og arbejder en tid i udlandet. [Ordninger fastholdes fortsat se i Skat.]

Desuden fastholder Danmark beskatningsretten ved udflytning indtil man fysisk har opgivet sin bopæl i Danmark. [F.eks C.F1.2 personer med bopæl her i landet!]  citat. "Selvom der er givet dispensation for bopælspligten, anses personen stadig for at have bopæl til rådighed i Dk..."

I den forbindelse bør det nævnes, at mange har forsøgt at opsamle breve ved at anvende flytning til en fast adresse som f.eks. forældre. Dette sikkerhedsgreb har Skat hver gang benyttet sig af og fastslået, at borgeren har til hensigt at flytte tilbage og ikke har opgivet sit tilhørsforhold. Ved udflytning skal man ikke gøre noget for at redde breve, flyt fra den seneste adresse direkte ud til udlandet.

iflg C.F.1.2.3 har man rådighed over en bopæl er det helt uden betdyning, at man arbejder og opholder sig  i udlandet et helt arbejdsår. Danmark har tilkendt sig selv fuld skattepligt, dvs. man betaler verdens højeste skat uden at få noget for alle pengene. Man mister jo muligheden for at få sundhedshjælp, man må selv søge lokal læge og behandling, alle udgifter er i fremmed valuta, og ingen fradrag for de ekstra udgifter til ophold og beboelse i udlandet, og ingen fradrag for indbetalinger til pensioner.

Dvs. uanset at man arbejder hele året i udlandet og ingen indkomst oppebærer i Danmark og ikke udfører arbejdet i Danmark, ja da fastholder Danmark beskatningsretten. Dette er klart i strid med praksis i de fleste europæiske stater, og jvf ovenfor en alvorlig diskriminering.  På baggrund af Kinnoch sagen bad jeg om genoptagelse af tidligere afgørelse. Dansk skatteuret er dog sådan indrettet, at skatteyderen gøres til en kriminel ved overtrædelse af regler. Hvorimod Skat som fast princip har indført forældelsesregler. Så når en hændelse typisk er over 3 år gammel, da er den forældet uanset at behandlingen er sket på et forkert (ulovligt) grundlag = Skatte-uret!

Skatteministeren udtaler på hjemmesiden: 'Skat ændrede først praksis i 2013'?  Ja loven blev først korrigert. Men som ministeren siger, var der fejl i Ligningsvejledning i 2007!  Vi kan altså konstatere, at direktør Erling Andersen indfører nye tolkninger (meget subtile snævre tolkninger i strid med hidtidig praksis) i 2010. I  mellemtiden er alle andre så afskåret fra at benytte samme tolkning. Fordi Skat sidder på hemmelighederne og påstår, at den øverste ansvarlige hr. Peter Loft ikke må gøre noget for at fastholde et åbent og transparent system.

Andre borgere har prøvet at få genoptaget tilsvarende sager men bliver afvist med: 'forældet'

Hvis skattevæsenet har brudt loven, er Skat ifølge Jan Pedersen forpligtet til at genoptage sagerne for de skattepligtige, det er gået ud over  siden fejlen i 2007.

Kommisionens undersøgelse resultat:

Kommissionens resultat er klart. Der kan ikke peges på en kilde til lækken. Formodentlig er det Skat selv (som før), der er lækken.

Når man ser på Skat Københavns handlemåde og indførelse af nye tolkninger, der er designet lige til at hjælpe hr. Stepehn Kinnoch er det ikke svært at forstå, at lækken kunne være herfra. Ombudsmanden bliver ligeledes vildledt af Skat København. Kommissionen beskæftiger sig slet ikke med det væsentlige forhold tolkning og brug af gældende skatteret. Men der fremsættes efterfølgende nye retninsglinier - se nedenfor.

At Departementschefen 'Loft' kikker på sagen er i en naturlig ting. Han opdager formodentlig det uheldige i at en medarbejder, her Skat København afviger fra gældende praksis. Det ville enhver ansvarlig chef i en privat virksomhed også gøre. Men her lægges det chefen til last. Vi har rent kaos og lovhjemlet fri fortolkning i Skatteadministrationen til skade for borgerne. For hvad kan man så regne med?

Skat's chef i København hedder under Kinnoch's behandling Erling Andersen. Direktøren hjælper hr. Kinnoch fri af dansk skat, men har samtidig medvirket til en hidtil uset hård behandling af fotomodellen (se ovenfor). Hr. Andersen er altså fuldt bekendt med de store forskelle i vurderingen af bare disse to personer. Dette kan af andre kun forstås som ren nepotisme overfor hr. Kinnoch og forfølgelse af fotomodellen. Skat's ledelse har da endeligt frataget hr. Andersen rollen som direktør for Indsatsområdet. Men hvorfor ansatte man ham i første omgang? Hvorfor er der slet ikke konsekvenser for administrationen af disse sindsyge sager. Igen der er ikke retsikkerhed i Dk kun forskelsbehandling af borgerne.

Sagen udstiller dette tydeligt. Stort set alle signaler fra Skatteministeriet til offentligheden i skattesagens begyndelse viste sig at være forkerte. Eksempelvis om bindende svar i skattesager, om betydning af såkladte livsinteresser, i skattesagen og om vandtætte skodder til Skat København. Skatteministeriets svar i atindsigter var også fejlagtige. Folketingets ombudsmand kunne ikke regne at modtage et sandfærdigt svar.

Fotomodellen Camilla Vest mener, at den nu degraderede direktør i Skat Erling Andersen ødelagde hendes families liv.  Sådan oplever vi andre det også.

Danskere i udlandet bliver snydt for skattefradrag:

1. Det skriver LO's Ugebrev A4 efter at have læst en fortrolig rapport om hr. Andersen rollen som dirktør for 'Indsatsområdet'lig åbningsskrivelse, som EU-Kommissionen i april i 2013 sendte til Danmark.

2. Peter Gade Carstensen står til at betale ca. 50.000 kr. i skat af en gevinst, som reelt har været på godt 1.000 kr. [Havelågeskatten]  EU har rejst påtale af Skat's håndtering af disse sager. Fortsat har Skat dog ikke foretaget et eneste skridt i denne sag, og skatteyderne snydes, så det driver. Jeg tog sagen op med Skatteminister Thor Möger, der lovede at se på sagen.

Note fra 180.grader:

"Lader til der er et vist sammenfald imellem befolkningens (værende skatteydere og dermed arbejdsgivere) opfattelse af Skat samt Skats egne ansatte's opfattelse af Skat.

I Skat bliver man som i Socialdemokratiet, forfremmet ved at ofre sig for sagen i form af løgne og tilsidesættelse af god forvaltning. (hr. Andersen)

Uheldigvis for Skat og S betyder det ikke, at vælgere og ansatte i Skat er enige i at belønne løgnere og skabsrockere.

Det overstiger enhver fantasi at ledelsen generelt og Erling Andersen specielt har kunnet blive i Skat efter de mange groteske skandaler og ulovligheder. [Skatteministeren beder 2014 november om en advokatundersøgelse af Erling Andersen, der løj for Ombudsmanden, senere er han flyttet til anden stilling, altså frtaget indsatsområdet - det som Ekstrabladet kalder bøllemetode området]

Det er grotesk og langt ude på overdrevet at forfremme Erling Andersen i forlængelse af hans nye fortolkning af reglerne der fik Thorning familien af krogen. (efterfølgende er han flyttet til komitteret for internationalt arbejde - hvor længe?)

Artiklen beviser at ledelsen ikke er deres job værdigt, hvilket mange af os har konstateret for længst." se EPN den 19-03-2014

2013 november 10 - Nyt styresignal fra Skat:

Styresignal fra SKAT som følge af Camilla Vest-sagen


Det længe ventede styresignal fra SKAT i kølvandet på Camilla Vest-sagen blev offentliggjort i går. Fotomodellen, Camilla Vest, blev ved Østre Landsrets dom af 5. november 2012 frifundet for skattesvig. Landsretten fandt ikke, at Camilla Vest havde været fuldt skattepligtig til Danmark som følge af, at hun havde udført 7 fotosessioner i Danmark.
- Da Camilla Vest-sagen er udtryk for en lempeligere praksis end tidligere, har SKAT været nødt til at udsende styresignalet. Styresignalet beskriver, hvordan SKAT fremover vil behandle denne type sager, og hvordan man kan søge genoptagelse, hvis man har modtaget en afgørelse, der strider mod de principper, der er lagt fast i Camilla Vest-sagen.
Styresignalet er kun relevant i de tilfælde, hvor man bor i udlandet, men på et tidspunkt erhverver bopæl i Danmark (tilflyttersituationen). I disse situationer gælder, at man bliver fuldt skattepligtig til Danmark, når man erhverver bopæl i Danmark og tillige tager ophold i Danmark. Hvis man kun holder kortvarig ferie eller lignende i Danmark, bliver man ikke skattepligtig. Omvendt bliver man skattepligtig, hvis man arbejder, mens man er i Danmark (i så fald er der jo ikke tale om kortvarig ferie og lignende)
Camilla Vest-sagen drejede sig om, hvad der skal til for, at der kan være tale om "kortvarig ferie eller lignende". I en tidligere sag har selv enkeltstående, sporadiske telefonopkald og e-mails relateret til arbejdet, mens man er i Danmark, udløst skattepligt. Det samme har f.eks. deltagelse i 4 bestyrelsesmøder på et år. Praksis har altså været særdeles streng.
Styresignalet lægger imidlertid ikke op til at ændre på de to nævnte eksempler. I stedet lægger SKAT op til, at Camilla Vest-sagen kun får den betydning, at SKAT fremover vil acceptere, at man udfører arbejdsopgaver, der udføres højst 10 dage inden for en 12 måneders periode. Menmed det væsentlige forbehold, at skattepligten alligevel indtræder, hvis der er tale om et fast mønster, f.eks. fordi arbejdsopgaverne udføres for en enkelt eller ganske få arbejdsgivere. Det er også en betingelse, at den pågældendes arbejde eller erhverv ikke specifikt eller i væsentligt omfang retter sig mod Danmark.
Hvis man altså arbejder for samme eller få arbejdsgivere, har man ifølge SKAT ikke lov til at arbejde i op til 10 dage, mens man er i Danmark. Dermed må lempelsen af praksis siges at være indsnævret så meget, at det næppe får betydning i mange sager.
Det er dog tvivlsomt, om Østre Landsrets dom skal fortolkes så snævert. Landsrettens præmisser lyder således:
"Når henses til den ovenfor anførte forståelse i praksis af betydningen af erhvervsarbejde i Danmark findes den af T1 udøvede erhvervsvirksomhed ikke at være udtryk for regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom T1's ophold i Danmark ikke har været nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv."
(hr. Erling Andersen var involveret i både Kinnoch og Camilla Vest sagerne)

Forslag til yderligere klaring:

Udkastet lægger også op til, at arbejdet i Danmark samtidig skal foregå i et fast mønster for at udløse skattepligt i Danmark. Der skal f.eks. være tale om løbende eller regelmæssige besvarelser af mails og telefonopkald, før danske Skat bliver "dansepartner" igen. Omvendt foreslår udkastet, at sporadiske telefonopringninger og mails godt må besvares, uden at det får skattemæssige følger.

Aage Michelsen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, mener ifølge artiklen ikke, at det nye forslag skaber tilstrækkelig klarhed. Det er efter hans mening direkte tåbeligt at forsøge at lave regler for besvarelser af mails og telefoner i "begrænset omfang".

se nyt om de nye og skrappere krav der kommer i 2019
Ligningsvejledningens nye tekst

2014 Skattepligt i Danmark uhyrlige regler og fortolkninger - det hører aldrig op

Klagen vedrører et bindende svar, idet der er stillet følgende spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at A's fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke genindtræder, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvis han under familiens kortvarige ferieophold her i landet udfører arbejde af begrænset omfang og karakter (i form af besvarelse af e-mails og telefonopkald), jf. beskrivelsen nedenfor?
  1. Vil besvarelsen af spørgsmål 1 blive ændret, hvis A fysisk deltager i et bestyrelsesmøde el. lignende her i landet ikke som bestyrelsesmedlem, men som COO/ansvarlig for aktiviteten i Kina?

Klagen til Landsskatteretten vedrører alene Skatterådets svar på spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse  
Skatterådet har besvaret spørgsmål 1 og spørgsmål 2 med "Ja".

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer det bindende svar på spørgsmål 2 til "Nej".

Så længe der bliver ved med at herske så forskellige opfattelser hos eksperterne selv bliver der aldrig retssikkerhed i Danmark.

2015 Skatterådets afgørelse på spørgsmål:

SKM2015.653.SR  2015 oktober  se linket

Offentligt ansatte fortsætter med at være skattepligtige til Danmark uanset ovennævnte betragtninger og afgørleser.

se mere om dette under 2015- Skattepligt i DK - ogffentlig ansat.

Dobbeltbeskatningaftalerne har et nærmest modsat indhold - er De forvirret så vent til næste styresignal

2015 November Skat bryster sig af at 'hjælpe' eksporten med en hel række nye dobbeltbeskatningaftaler.

Hvis det havde været vigtigt for Skat, kunne man have ordnet det for mange år siden ved at bruge mindre tid på alle opsigelserne i Europa.

Rettidig omhu gælder vist kun for Mærsk.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien er opsagt. Opsigelsen får virkning for indkomst fra 1. januar 2009. Det medfører, at personer og selskaber i Frankrig og Spanien, som modtager indkomst fra Danmark, fra 1. januar 2009 skal betale dansk skat af denne indkomst i overensstemmelse med de sædvanlige danske skatteregler. Pensionister, som allerede bor i Frankrig eller Spanien, vil dog i vidt omfang ikke blive berørt af opsigelsen. se sagen her hvor svært det kan være

2016-04-08 Danskerne er fobløffende lloyale over for Danmark især set lyset af hvor dårligt den danske stat behandler borgere, der for en kortere eller længere periode tjenr sit udkomne i et andet land. se mere fra Panama sagen

2017 note skattepligt for byggeri i DK - indviklet.

2018-02-09 Diskriminerende regler ved arbejde i udlandet.

Forskere, ingeniører og specialister ansat i udenlandske organisationer risikerer lynhurtigt at miste retten til dagpenge i Danmark. Du mister nemlig retten, hvis du har arbejdet over et år udenfor EU.

Det fremgår af regeringens skatteaftale, der netop er indgået. I skatteaftalens optjeningsprincipperopfordres der mere eller mindre til ikke at arbejde og forske i udlandet.

Det fremgår nemlig, at:

»...medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.«

Det betyder kort sagt, at hvis en forsker bruger halvandet år på forskning i USA, Kina, Australien eller andre dele af verden, så mister vedkommende retten til dagpenge de følgende syv år.

2018-03-24 Nu strammes rebet per 1 januar 2019. I strid med dobbeltbeskatningsaftaler.

Pensionerede danskeres skattepligt til Danmark?

Mange udlandsdanskere, ikke mindst pensionister, råder over et sommerhus i Danmark. På flere områder kan nye regler få betydning for den gruppe. De generelle principper i lovudkastet om personers skattepligt blev omtalt i disse spalter den 10. marts.

Skattepligt:

Skatteministeriet har offentliggjort et lovudkast af stor interesse for udlandsdanskere og udlændinge, der bor i udlandet, men færdes i Danmark. Der foreslås en ændring af reglerne om, hvornår en person bliver skattepligtig til Danmark ved tilflytning. Her omtales lovudkastets betydning for bl.a. pensionerede udlandsdanskere med helårsbolig eller sommerhus i Danmark.

I Skatteministeriets lovudkast foreslås en grundlæggende revision af de gældende regler om, hvornår en person bliver fuldt skattepligtig til Danmark ved tilflytning.

Lovudkastet indeholder imidlertid flere overgangsregler (særregler), herunder særregler, som er møntet på pensionerede udlandsdanskere med sommerhus eller anden bolig i Danmark. Nedenfor omtales de sidstnævnte særregler.

Hvad betyder fuld skattepligt?

Fuld skattepligt til Danmark betyder, at en skatteyder som udgangspunkt skal beskattes i Danmark af alle indtægter, hvad enten indtægterne hidrører her fra landet eller udlandet, dog begrænset af eventuelle lempelsesregler m.v.

Ved begrænset skattepligt til Danmark skal skatteyderen kun betale skat til Danmark af visse indtægter her fra landet, f.eks. af indtægter af en ejendom beliggende i Danmark.

Hvornår foreligger fuld skattepligt?

Har man bopæl og ophold i Danmark ("bopælsreglen"), er man fuldt skattepligtig til Danmark - uanset alder, nationalitet, statsborgerskab etc.

Har man ophold, men ikke bopæl, i Danmark ("opholdsreglen"), vil der efter gældende regler indtræde fuld skattepligt ved ophold i Danmark i mere end 6 mdr. Ved ophold under 6 mdr. kan man f.eks. påtage sig arbejdsopgaver i denne periode, uden at dette udløser fuld skattepligt. Opholdet behøver altså ikke være et led i en ferie. Denne regel vil ikke blive omtalt nærmere. Har man bopæl, men ikke taget ophold i Danmark i skattelovgivningens forstand, indtræder der først fuld skattepligt på det senere tidspunkt, hvor opholdet har en vis udstrækning, jf. nærmere nedenfor.

Fuld skattepligt ved tilflytning

Efter gældende regler er spørgsmålet om fuld skattepligt mere kompliceret for personer, der så at sige kommer udefra og har tilknytning til udlandet, men samtidig færdes i Danmark ("tilflyttere").

Har en udlandsdansker, udlænding m.v. erhvervet bopæl (helårsbolig) i Danmark, vil det ikke i sig selv medføre fuld skattepligt i Danmark.

Først når personen tillige tager ophold i Danmark, indtræder der fuld skattepligt. Det gælder dog ikke et kortvarigt ophold som følge af ferie og lign., der altså ikke vil udløse skattepligt.

Ved kortvarige ophold forstås efter gældende praksis uafbrudte ophold her i landet af en varighed på højst 3 måneder eller flere ophold på i alt højst 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder ("180-dagesreglen"). Endvidere skal selve opholdet have karakter af ferie - i modsætning til f.eks. varetagelse af erhvervsmæssige opgaver. Selv udførelse af meget begrænsede arbejdsopgaver vil således udløse fuld skattepligt for personer med bolig til rådighed her i landet, om end reglerne her er blevet en smule lempet i de senere år, hvor det tillægges betydning, om der er tale om en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver i Danmark.

Lovlig helårsbeboelse i sommerhus

Efter gældende regler vil et sommerhus som udgangspunkt ikke være en "bopæl" i lovens forstand, da et sommerhus som udgangspunkt ikke lovligt kan anvendes som helårsbolig.

For sommerhuse, hvor ejeren efter planlovens tidligere regler om ret til at anvende et sommerhus som helårsbolig efter otte års ejertid, har sagen stillet sig anderledes. Frem til 2017 ansås et sådant sommerhus således i relation til reglerne om fuld skattepligt som en helårsbolig, hvilket blev tiltrådt af Landsskatteretten i januar 2016.

I juni 2017 blev pensionistreglen i planloven ændret, således at en pensioneret sommerhusejer nu har ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig allerede efter et års ejertid. På baggrund af Skats hidtidige praksis stod det imidlertid klart, at denne forbedring af pensionisters retsstilling ville kunne udløse utilsigtede refleksvirkninger for pensionerede udlandsdanskere med sommerhus i Danmark.

Skat ændrede på denne baggrund praksis, således at et sommerhus som udgangspunkt ikke anses som bopæl for en pensionist, selv om pensionisten efter et års ejertid lovligt kan benytte sommerhuset som bolig hele året. Denne ændring af praksis er nærmere omtalt i disse spalter den 24. juni 2017.

Som lovudkastet omtalt nedenfor er udformet, må denne praksis formentlig antages at bortfalde, hvis de foreslåede regler i lovudkastet vedtages af Folketinget i uændret form.

Lovforslaget

Som omtalt i disse spalter den 10. marts 2018 har Skatteministeriet med offentliggørelsen af et udkast til nye regler på området varslet en ændring af retsstillingen på to væsentlige punkter:

For det første er det efter lovudkastet tanken at ændre reglerne, således at der fremover ikke vil blive sondret mellem helårshuse (helårsboliger) og sommerhuse. Den blotte "rådighed over en bolig, der er egnet til helårsbeboelse", herunder såvel en helårsbolig som et sommerhus, vil altså fremover udgøre en bopæl i Danmark i lovens forstand. Begrebet "bolig" rækker i lovudkastet vidt og vil f.eks. kunne omfatte et værelse og en campingvogn.

For det andet foreslås en ændring af opholdsbegrebet i tilfælde, hvor personen har bopæl her i landet.

For personer, der har en bopæl her i landet, har 180-dagesreglen hidtil angivet den tidsmæssigt øverste grænse for ophold i Danmark, uden at der indtræder fuld skatte-pligt.

Denne tidsmæssige grænse foreslås i lovudkastet ændret, således at fuld skattepligt indtræder for en person med bolig til rådighed her i landet (helårsbolig, sommerhus, campingvogn mv.), når vedkommende, "tager ophold her i landet i en periode på mere end 90 dage indenfor en periode på 12 måneder."

Omvendt er det tanken, at det fremover skal være uden betydning, om opholdet har karakter af arbejde eller ferie.

Der gælder dog samtidig den regel, at har en person bopæl her i landet, og er denne person ikke fuldt skattepligtig til et andet land, gælder 90-dagesreglen ikke. Med andre ord er der i dette tilfælde ikke et "frirum" på 90 dage. En sådan person vil således blive fuldt skattepligtig til Danmark allerede fra den første dag, hvor personen tager ophold her i landet. Ved fuld skattepligt til et andet land skal det efter lovudkastet forstås, at personen efter lovgivningen i dette land er skattepligtig på grund af bopæl eller lignende kriterium.

Hertil er dog knyttet den overgangsregel, at har en sådan person den 1. juli 2018 rådighed over et dansk sommerhus, der er egnet til helårsbeboelse, vil fuld skattepligt først indtræde efter 90 dages ophold indenfor en periode på 12 måneder, dvs. efter samme regler som for personer, der er fuldt skattepligtige til et andet land.

Som lovudkastet er udformet, må det efter min opfattelse antages, at de hidtil gældende regler, der har været lempelige for udlandsdanskere med sommerhus i Danmark, og som udelukkende er i Danmark på ferieophold, som udgangspunkt må antages at blive ophævet med virkning også for personer, der aktuelt har bopæl i udlandet, men sommerhus i Danmark.

Denne persongruppe, der altså indenfor de gældende regler og Skats praksis hidtil har kunnet færdes relativt frit i Danmark, vil således opleve en væsentlig indskrænkning af bevægelsesfriheden i Danmark, hvis de foreslåede regler vedtages. De nærmere økonomiske konsekvenser for denne persongruppe vil afhænge af en række forskellige forhold og bør således undersøges nærmere.

I lovudkastet peges omvendt på, at det med de foreslåede regler vil blive mere attraktivt at påtage sig arbejde i Danmark. Som eksempel peges i lovudkastet på bestyrelsesarbejde, som efter gældende regler anses som en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver i Danmark, og som derfor efter hidtidige regler har udløst fuld skattepligt her til landet, hvis det pågældende bestyrelsesmedlem har bopæl (f.eks. sommerhus) her i landet. Overholdes 90-dagesreglen, vil bestyrelsesarbejde fremadrettet ikke udløse fuld skattepligt til Danmark.

Noget andet er, at der i mange tilfælde vil kunne blive tale om begrænset skattepligt af indkomst fra erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Pensionist i Frankrig eller Spanien?

I lovudkastet foreslås en særlig regel for de mange pensionister, der bor i Frankrig og Spanien, men som har sommerhus i Danmark. Særreglen for pensionister i netop Frankrig og Spanien er i lovudkastet begrundet med, at der ikke foreligger dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem på den ene side Danmark og på den anden side Frankrig henholdsvis Spanien. De foreslåede regler vil derfor kunne få væsentlige skattemæssige konsekvenser for netop disse pensionister, herunder skattepligt af det årlige formueafkast af danske, skattebegunstigede pensioner.

I lovudkastet foreslås på denne baggrund en særregel, hvorefter perioden på 90 dage indenfor 12 måneder udstrækkes til 180 dage indenfor 12 måneder.

Særreglen skal gælde for personer, der:

• er født før den 1. januar 1954,

• som den 1. juli 2018 har rådighed over en bolig i Frankrig eller Spanien,

• som den 1. januar 2019 er fuldt skattepligtige til Frankrig eller Spanien i lovens forstand

• og som samtidig vil få bopæl i Danmark efter de nu foreslåede regler, dvs. har rådighed over en bolig, der er egnet til helårsbeboelse, jf. ovenfor.

Er alle fire betingelser opfyldt, vil et ophold på op til 180 dage indenfor 12 måneder ikke udløse skattepligt til Danmark. Det vil efter lovudkastet være uden betydning, om disse personer arbejder i de op til 180 dage indenfor 12 måneder.

Når rådigheden over boligen i Frankrig eller Spanien ophører, kan en sådan pensionist efter lovudkastet ikke længere gøre brug af særreglen om ophold op til 180 dage indenfor 12 måneder.

Refleksvirkning for fraflytning

De omtalte forslag til ændringer af reglerne om skattepligt ved tilflytning vil i visse til-fælde kunne få afledede konsekvenser for retstillingen ved fraflytning.

Efter de gældende regler vil personers fulde skattepligt til Danmark først ophøre som følge af fraflytning på det tidspunkt, hvor personen ikke længere har rådighed over en helårsbolig i Danmark. For boligejere har det i praksis betydet, at skattepligten til Danmark først er ophørt på det tidspunkt, hvor fraflytteren har enten solgt sin ejerbolig eller udlejet boligen uopsigeligt i mindst 3 år.

Rådighed over et sommerhus, der kun har været anvendt til ferieformål, har derimod efter hidtidig praksis ikke haft betydning for skattepligtens ophør.

Som omtalt ovenfor er det nu tanken at sidestille sommerhuse med helårsboliger ved vurderingen af, om en person har bopæl i Danmark. Denne udvidelse af begrebet bopæl skal ifølge lovudkastet have virkning såvel ved tilflytning til som ved fraflytning fra Danmark.

Med de foreslåede regler i lovudkastet vil det derfor blive vanskeligere for en fraflytter at bringe skattepligten til ophør, hvis et sommerhus i Danmark bibeholdes. Sommerhuse, der er egnet til helårsbeboelse, skal jo netop efter lovudkastet anses som en "bopæl" i lovens forstand, hvis det er egnet til helårsbeboelse.

Lovudkastet indeholder derfor et forslag til en særregel, der i praksis kan få stor betydning for personer på vej til udlandet, f.eks. i forbindelse med en udstationering eller et otiumophold sydpå.

Efter denne særregel vil fuld skattepligt til Danmark ophøre på trods af fortsat ejerskab til et sommerhus i Danmark, hvis den pågældende person ikke har opholdt sig her i landet i én eller flere perioder, som samlet overstiger 90 dage indenfor 12 måneder.

Reglen skal bl.a. ses i lyset af, at det efter sommerhuslovgivningen som udgangspunkt ikke er muligt at udleje et sommerhus uopsigeligt for en periode på mindst 3 år og på den måde opgive en bopæl i Danmark.

Det vil ikke være muligt at gøre brug af denne særregel om ophør af fuld skattepligt, hvis personen har rådighed over andre boliger end sommerhuse, eller hvis sommerhuset i løbet af 12-månedersperioden har været benyttet som helårsbolig for personen eller dennes ægtefælle eller samlever.

Særreglen omfatter heller ikke personer, der efter fraflytningen ikke er fuldt skattepligtige til et andet land.

Ikrafttræden

Lovudkastet omtalt ovenfor er kun netop et lovudkast. De foreslåede regler vil således først kunne træde i kraft, når et egentligt lovforslag herom er blevet fremsat og vedtaget i Folketinget.

Men det er efter lovudkastet tanken, at de foreslåede regler skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Loven er i strid med internationale regler se f.eks. den engelske her.

Economic index of freedom Danmark er nr 12.

"Med henvisning til ovenstående ser jeg dog ikke mindst et stort problem i forhold til mine kunder. Jeg betjener som revisor et betydeligt antal grænsependlere, dvs. tyskere, som er ansat i danske virksomheder. Langt hovedparten heraf er weekendpendlere, dvs. pendlere, som overnatter hverdagene i Danmark. Der er vel omkring 5.000 tyskere, som arbejder på den måde.

De nye regler vil, hvis de vedtages, med sikkerhed føre til, at mange af disse pendlere vil blive omplaceret fra begrænset til ubegrænset skattepligt, da overnatningen i Danmark meget hurtigt får »en vis varig karakter«.

Det vil i så fald betyde, at der vil foreligge dobbelt domicil (ubegrænset skattepligt til både Tyskland og Danmark) for en betydelig mængde skatteydere.

Som du ved, skal spørgsmålet om, hvilken stat man er hjemmehørende i, vurderes konkret i hver eneste sag i en dialog med Skat. Du kan selv vurdere, hvor ubehageligt det er at have en uafklaret skattemæssig status, og hvad det medfører af behov for rådgiverbistand.

På mine kunders vegne frygter jeg således det værste."

Med venlig hilsen PC

2018-04-30 Udlandsdanskere raser over skatteændring.


 

Med markante ændringer af udlandsdanskeres skattemæssige vilkår vil VLAK gøre op med skattesnydere. Men forslaget afføder kritik fra flere fronter.

 

Med en offensiv mod skattesnyd stiller VLAK-regeringen udstationerede danskere i et dilemma: Enten skal de sælge den bolig, de kan bo i, når de er i Danmark, eller også skal de overgå til fuld dansk beskatning.

"Det berøver vores muligheder for at bevare tilknytningen til Danmark," siger Thomas Andersen, formand for det danske handelskammer i Hong Kong, som tillige arbejder for det danske firma Power Stow.

Med udspillet vil skatteminister Karsten Lauritzen (V) gribe ind over for udlandsdanskere, der ikke betaler skat herhjemme, men ofte besøger Danmark.

"Hvis vi ikke gør noget, så understøtter vi, at folk bor i lande, hvor der ikke betales skat og samtidig opholder sig meget i Danmark. Det er simpelthen ikke rimeligt," siger skatteministeren," som forklarer, at det vigtigste for de nye regler er at skabe klarhed.

I høringssvar fra bl.a. Danske Advokater, DI og Danes Worldwide rettes hård kritik mod udspillet.

Bliver forslaget til lov, så forringes udlandsdanskernes mulighed for fortsat tilknytning til Danmark markant, lyder kritikken.

Mest vidtgående er ændringerne for danskere i verdens ca. 70 nul- eller lavskattelande, f.eks. Dubai og Hong Kong.

Også danskere i lande, der ikke betragtes som nul- eller lavskattelande, kan komme til at mærke ændringerne. For dem er der lagt op til, at antallet af opholdsdage i Danmark, før man bliver fuldt dansk skattepligtig, halveres fra 180 til 90.

Halveringen åbner dog samtidig for en lempelse: Hvor man tidligere ikke måtte arbejde i opholdsperioden uden at blive skattepligtig i Danmark, bliver det nu tilladt. Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide, skønner, at adskillige tusinder udlandsdanskere bliver ramt af forslaget.

Kritik fra GN

GN Store Nord sender danskere rundt i hele verden, og topchef Anders Hedegaard er ikke imponeret.

"Vi har brug for, at det politiske landskab gør det nemmere at være virksomhed med base i Danmark. Ikke sværere. Vi går derfor ud fra, at forslaget om den såkaldte endagsregel må være en fejl, da den forekommer direkte at modarbejde virksomhedernes muligheder for at have udstationeret innovative danskere. Indførelsen af en 90-dages-regel har vi svært ved at se det fornuftige i, da 180-dages-reglen giver bedre fleksibilitet for udveksling af dygtige danskere."

Skattehammeren falder hårdt for danskere i lande uden en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark. Råder danskerne over en ejerbolig, det kan være et hus, en lejlighed, en båd eller sågar en campingvogn, så rammes de af endagsreglen, som giver fuld dansk skattepligt fra første dag, de sætter fod på dansk jord.

I dag må de gerne eje en bolig, som de kan bruge under ophold i Danmark. Ifølge Frank Jensen, bestyrelsesmedlem i handelskammeret i Hong Kong, har flere danskere bl.a. købt lejlighed eller hus i Danmark for at sikre deres børns danske statsborgerskab, som forudsætter dokumentation for barnets tilknytning til Danmark gennem ophold i landet og samvær med familie og venner.

"Vi synes, det er urimeligt, at regeringen for at ramme nogle få danske skattesnydere bosat i udlandet i stedet rammer alle os, der bare passer vores arbejde her," påpeger Frank Jensen, der arbejder for Modern Terminals i Hong Kong.

DI's skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup , har også forbehold.

"Man bør ikke lave skattelovgivning, der baserer sig på, hvilken skattelovgivning, der gælder i andre lande," siger Jacob Bræstrup.

Kritikken i høringsfasen gør indtryk på skatteminister Karsten Lauritzen.

"Vi medgiver, at 90 dage har været for stramt. Jeg tror ikke, det er der, vi ender. Det bliver mellem de 90 og 179 dage. Regeringen anerkender, at én dag for folk i lavskattelandene også er for lidt."