Skats ulovlige brug af teledata og logninger- privatliv

Skat går igen over stregen

Ingen retssikkerhed på skatteområdet

Justitsministeren har ikke forstået en Pind. 2016 februar. Igen vil man nu genindføre lognings direktiv.

se hvad andre mener om dette dyre (for borgerne) og ulovlige skridt.

Martin Haller Gønbæk's opfattelse af betydningen af sessionslogning.

Skat har Siden 2011 brugt data fra teleselskaberne om borgere i sager om skatteligning. Efter  EU-dommen påpeger flere eksperter nu, at den praksis er i strid med loven.

Det er i strid med loven, når Skat får udleveret logningsdata fra teleselskaberne i forbindelse med skattesager.

Ifølge EU må myndighederne nemlig kun foretage indgreb i borgernes kommunikationshemmelighed, hvis man efterforsker noget alvorligt og med en dommerkendelse.

Tidligere på måneden (2014) blev logningsdirektivet dømt ulovligt i EU af hensyn til privatlivets fred.

En skattesag er slet ikke alvorlig nok til, at myndighederne må få oplysninger om, hvor folk ringer fra, hvornår de har ringet, og hvem de har ringet til.

»Dommen bestyrker det, som vi er mange, der har ment længe, at Skat ikke må kræve at få udleveret logningsdata fra teleselskaberne til almindelige skattesager. Hvis Skat vil have fat i de her oplysninger, skal der være tale om alvorlig kriminalitet, og så skal man som udgangspunkt forinden have en dommerkendelse«.

Skats indhentning af personlige oplysninger fra teleselskaberne har været kendt siden 2011, og Skat har lænet sig op ad en paragraf i skattekontrolloven. Paragraffen siger, at myndigheder og virksomheder skal udlevere oplysninger, som Skat mener er vigtige, i forbindelse med skatteligningssager.

Skat er nu ved at undersøge, om dommen fra EU har relevans for deres arbejde, ligesom både Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet kigger på dommens relevans for dansk teleret.

Note tilføjelse 2015-02-05:

747 gange siden 2012 har SKAT brudt ejendomsrettens ukrænkelighed og har tiltvunget sig adgang til private matrikler uden en dommerkendelse.   På spørgsmålet om, SKAT har en opgørelse over hvor mange sigtelser de 747 overtrædelser har medført svarer skatteministeren :   Der ikke findes nogen opgørelse, over hvor mange gange Skats overtrædelser fører til noget. Skat er nemlig bare ude og fiske.

Skat indhenter oplysninger om alle rejsende med fly. PET får disse oplysninger fra Skat!

Andre ulovligheder og læk af mange oplysninger læs IT-politik ' brodne kar'.

Politiet er begyndt at registrere alle nummerplader løbende - 2015.

Med automatisk nummerpladegenkendelse vil politiet indsamle billeder af nummerpladerne på samtlige bilister - også de uskyldige.

Således er det også tilfældet for politiets nye system til automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), der forventes taget i brug i 2016.

Løsningen har mødt kritik for at etablere unødig masseovervågning af borgerne - ikke mindst fordi, at systemet ikke kun registrerer og gemmer nummerpladerne på konkrete mistænkte. Samtlige bilister, der bliver filmet af kameraerne, vil have deres nummerplade gemt i en database i op til 24 timer. Endelig er der tilfælde, hvor uskyldige bilister får gemt deres nummerplader (såkaldte 'no hits') i op til 30 dage.

ANPG-alarm

Følgende eksempler udløser en alarm i ANPG-udstyret*:

  • Manglende syn (3 mnd.)
  • Manglende forsikring (3 mnd.)
  • Afmeldte køretøjer (3 mnd.)
  • Efterlyste, tabte eller uberettigede nummerplader (3 mnd.)
  • Efterlyste køretøjer (1 år)
  • Biler, hvor ejeren har mistet førerretten (1 år)
  • Falske nummerplader (1 år)
  • Brugsstjålne køretøjer (1 år)
  • Person mistænkt for lovovertrædelser til minimum 1 år og 6 mnd. fængsel (1 år)
  • Biler som optræder i Schengeninformationssystemet og skal kontrolleres (2 år)
  • Biler som skal beslaglægges eller bruges som bevismiddel i straffesag (2 år)
  • Mistænkte personer for grove strafbare handlinger, som skal diskret overvåges (2 år)
  • Personer dømt, sigtet eller mistænkt for alvorlig, organiseret kriminalitet i særlige områder (2 år)

2017-08-01 mere om overvågning

'Fordi politiet ikke gider overholde reglerne' er ingen grund til at gøre ulovlig overvågning lovlig.

Nummerpladegenkendelse lyder måske lidt uskyldigt. Det er smart, at politiet ved hjælp af moderne teknologi eksempelvis får besked om, hvor en stjålet bil befinder sig. Men realiteten er, at Rigspolitiet med en systematisk affotografering af nummerplader rundt omkring i landet har iværksat en omfattende overvågning af alle danskere med bil. Politiet kan således følge dig tæt, når du bevæger dig rundt i landet, og det foregår alt sammen, uden at du ved, hvor og hvornår du bliver registreret.

For at sikre, at staten ikke opbygger et større lager af oplysninger om uskyldige borgeres færden, er reglerne indrettet sådan, at politiet i udgangspunktet kun må gemme data fra overvågningen, hvis nummerpladen giver et såkaldt hit i deres database. Det kan være, hvis en bil tilhører en efterlyst kriminel, eller hvis bilen er meldt stjålet. Er det ikke tilfældet, skal oplysningerne som udgangspunkt slettes straks eller senest inden for 24 timer.

 

Om Politiets andre møgsager.

2016-07-25 Om Skats dårlige håndtering af personfølsomme oplysninger.

se mere

2017-03-20 Nye overgreb se den nye udgave af Skatteforvaltningsloven på vej.

2018-01-05  Justitsministeren overtræder stadig loven.

Landets Justitsministerium burde være garant for, at de regler, vi indretter vores samfund efter, lever op til internationale aftaler, vores egen grundlov og ikke er i konflikt med sig selv. Alligevel har netop Justitsministeriet i nu over et år blæst på, at ministeriets egen bekendtgørelse om logning af teledata er direkte ulovlig.

For godt et år siden, den 21. december 2016, afsagde EU-Domstolen en opsigtsvækkende dom i en sag mellem den svenske stat og det svenske teleselskab Tele2. Dommen fastslog, at det er ulovligt, når Sveriges logningslov kræver, at teleselskabets lagrer data om samtlige kunders sms'er, opkald, datatrafik og geografiske færden rundt i landskabet. Det strider mod selve EU's charter, der skal sikre borgerne grundlæggende friheder, at de på den måde bliver overvåget. Det går også imod EU's direktiv om databeskyttelse.

De danske regler er, konkluderede flere eksperter, klart ulovlige og burde øjeblikkeligt suspenderes.

Det skete imidlertid ikke. Der gik to måneder, inden justitsminister Søren Pape (K) blev tvunget til udtale sig om logningen på et samråd. Her lagde han ikke skjul på, at de danske regler skal ændres for at leve op til EU-retten. Men han afviste at gøre det nu og her.

I stedet henviste han til, at der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår Danmark skal have ændret sine regler, og fremhævede en nu et år gammel dom fra Højesteret. Dommen kritiserer staten for at være mere end to år om at ændre ferielovens regler om erstatningsferie, efter EU-Domstolen underkendte de danske regler. Domstolen vurderer i stedet, at et år havde været rimelig tid til at ændre loven.

Selve grundlaget for dansk logning er forkert  se mere.

Det lader Lene Wacher Lentz heller ingen tvivl om.

»Hele grundlaget for Logningsbekendtgørelsen er ifølge EU-Domstolen forkert,« fastslår hun.

»Logningen gælder data om alle. Det må den ikke. Den skal begrænses i forhold til personer eller et geografisk område.«

_________________________________________________________________________________

Hvornår får vi den Rigsretssag?  eller endnu bedre hvornår udfører ministrene det arbejde, de er lønnet for?

 

Tele2 holdt straks op med at logge borgernes færden, samtaler og beskeder. En række øvrige teleselskaber i Sverige fulgte efter.