Retssikkerheden reduceres igen: Ejendom og virksomhed

2015 Retssikkerheden reduceres igen - vedrører især ejendom og virksomheder.

 

Skat har igen reduceret retssikkerheden.

Det rammer på tre områder:

- arv og skifte

- virksomhedsovedragelse  ( ophævelse af formueskattekursen ophævet 5-02-2015)

- bindende forhåndsbesked og man kan sige at tingene hænger sammen, så det bliver værst muligt.

Nye regler om bindende forhåndsbesked er vedtaget d. 21 april 2015.

Bindende svar om et aktivs værdi er reduceret fra 5 år til kun 6 måneder.

Svaret er heller ikke bindende, hvis det på baggrund af oplysninger om efterfølgende salg af aktivet kan begrundes, at aktivets værdi på tidspunktet for det bindende svar afveg mindst 30% og mindst 1 million kr. fra værdien i det bindende svar. Derudover er det nu skatteyderen, der skal bære risikoen, hvis Skat rammer ved siden af i sin vurdering af et aktivs værdi.

Dette gælder jo i særdeleshed for ejendommer, hvor der er typisk 100% overvurdering, se anden nyhed '2013 Ejendomsbeskatning'.

Der er afsagt dom, der ændrer et bo's opgørelse af værdierne i boet. Skat accepterede ikke den gældende vurdering men krævede ny valuar vurdering, der ændrede værdien betragteligt.

citat: "SKAT er ikke (længere) bundet af 15%-reglen ved værdiansættelse af fast ejendom i dødsboer."  Veste Landsret 26-02-2015.

Alt i alt kan hverken boer, familieoverdragelse eller virksomhedsoverdragelser i dag ske uden at det bagefter vil blive draget i tvivl. se mere...

Som bekendt er det svært  at føre sådanne dispositioner tilbage igen

Eksempel angående goodwill

Virksomheder er også under pres:

KU's juridiske fakultet har udgivet "Smæk for skillingen" om emnet.

Grundloven §62 siger: "Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen".

Alligevel tilægges flere og flere offentlige myndigheder retten til at foretage tvangsindgreb hos borgere og virksomheder. Det være sig regler om husundersøgelser, beslaglæggelser, og tvangsmæssig udlevering af dokumenter. Hertil kommer at disse myndigheder også tillægges retten til at udstede 'bødeforlæg', hvis myndighederne mener, at person eller virksomhed har overtrådt lovgivningen, og der i loven er foreskrevet en straf for overtrædelsen.

Strafferetten er således 'forvaltninsgjort' uden noget navn. Men nu har Center for Offentlig regulering set på emnet med 'Smæk for skillingen'. Der er en markant stigning af sådanne regler. Det er steget til 264 i 2014. Der er kun ganske få steder, hvor der kræves en retskendelse, for at mydigheden kan foretage indgrebet.

Grundlovens §72 '..siger boligen er ukrænkelig..' hvorfor husundersøgelser kræver retskendelse!

Justistmninisteriets vejledning fra 2005 om lovkvalitet siger: ' --at det i det enkelte nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt - med eller uden retskendelse - at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom...'

Det er forfatternes opfattelse, at disse forudsætninger-- kun i begrænet omfang er opfyldt. Af bemærkningerne til lovforslagene fremgår det, at bemyndigelsen fremdeles gives af rene resourcehensyn!

Et sådant eksempel finder man under lov til finansielle rådgivere (fra 2013), hvor det lyder

".... der er ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner."'

Processen med bødeforlæg er ændret i 2011.

Man skal som borger tilkendegive positivt, om man vil have et retsmøde, når man modtager et sådant forlæg. Gør man ikke dette , kan dommeren træffe beslutning om, at bøden skal pålægges personen.  Dette sker slet ikke i et retsmøde. Der er hverken anklager eller forsvarer til stede og den 'dømtes' egen påstand fremgår slet ikke af sagen. Dommeren klarer det hele bag sit skrivebord - en sagsbehandler i forklædning med fin titel, men uden indhold.

Redaktøren kender allerede denne simple fremgangsmåde fra Skat. Skat havde uretmæssigt i 1992 forhøjet 1991 indkomsten  (det blev senere  annulleret efter 10 års kamp og forelæggelse for byretten).

Forhøjelsen blev af mig selvfølgelig afvist som uhjemlet.  Skat i Ålborg ændrede i øvrigt deres krav flere gange for dog at finde 'noget'.

Efterhånden gik tiden, og jeg tog i mangel af arbejde i Danmark (nedturen 1991 til 1994) arbejde i Frankrig. Jeg meldte selvfølgelig adresse ændring i Folkeregisteret til min foreløbige bopæl - et hotel i Frankrig. Under sagens videre protester og behandling udveksler jeg senere domkumenter med Skat på min  faste bopæl (i Frankrig) i 17 tilfælde.  Alligvel skrider Skat til besalglæggelse af kr 60.500 fra min konto i Danmark (til børnenes velfærd) uden varsel. Under påstand af at man ikke kendte min adresse!

Da banken bringer dette forhold til mit kundskab protesterer jeg igen, men bliver bare afvist med henvisning.

Skat godtager ikke sine egne vurderinger i arvesager:


Procesbevillingsnævnet har den 30. april 2015 meddelt et dødsbo tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 26. februar 2015.

En arving havde fået arveudlagt to ejendomme fra dødsboet. De to ejendomme var begge blevet værdiansat til en pris som lå inden for intervallet fra 15 % under til 15 % over ejendommenes seneste offentlige ejendomsvurderinger, jf. punkt 6, 2. afsnit, i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m.

SKAT, der havde en formodning om, at begge ejendomme var mere værd, anmodede Skifteretten i Holstebro om, at der blev foretaget sagkyndig vurdering af de to ejendommes værdi, hvilket skifteretten imødekom.

Dødsboet kærede kendelsen til Vestre Landsret der stadfæstede skifterettens kendelse blandt andet med henvisning til, at der efter forarbejderne til boafgiftslovens § 93 kun er grundlag for at afvise en anmodning om en sagkyndig vurdering, såfremt denne er åbenbart overflødig, hvilket den i den konkrete sag ville være, hvis dødsboet kunne godtgøre, at det havde retskrav på at få godkendt værdiansættelsen af de arveudlagte ejendomme. 
Landsretten udtalte, at værdiansættelsescirkulæret er vejledende og ikke udtømmende, og at cirkulærets bestemmelser derfor ikke i sig selv giver dødsboet retskrav på godkendelse af den skete værdiansættelse. Efter det foreliggende havde dødsboet heller ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om, at et dødsbos værdiansættelse inden for det omhandlende interval skal lægges til grund.

Landsretten fandt herfor ikke grundlag for at afvise SKATs anmodning om sagkyndig vurdering.

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j. nr. 2015-22-0127.

Rigsrevisionen konkluderer bl.a. i sin rapport over Skats økonomi og kontrol:

" Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har sikret retssikkerhed og kvalitet i opgavevaretagelsen."

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven  april 2015

Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.

Også når man klager til Landsskatteretten, kan man anmode om, at der afholdes et retsmøde, før retsmedlemmerne fælder dommen.1) Såfremt et retsmøde må anses for overflødigt, kan Landsskatteretten dog træffe afgørelse om at undlade at imødekomme anmodningen.2)

Efter loven er det alene Landsskatteretten, der kan beslutte, at der ikke skal afholdes et retsmøde i en sag.3)Skatteankestyrelsen er imidlertid begyndt på egen hånd at afskære klagere fra retsmøder i Landsskatteretten. I en verserende sag modtog jeg således fra Skatteankestyrelsen besked om, at »Skatteankestyrelsen har besluttet ikke at imødekomme anmodningen om afholdelse af retsmøde, idet denne fremgangsmåde efter forholdene anses for overflødig.«

En sådan afgørelse er i direkte strid med loven. Skatteankestyrelsen har ganske enkelt ikke hjemmel til at afskære klagere fra retsmøder.4)

se også Retssikkerhed Venstre.

Borgerrettigheder trædes under fode af Skat.

Skatteborgerne kræver handling.

  • 1) Genindførelse af fuld omkostning  omostninggodtgørelse også for virksomheder.
  • 2) Systematisk screening nye love vedr. retssikkerhed
  • 3) Appel begrænsninger for Skat
  • 4) Uafhængig skatteombudsmands institution

Note til 3) Skat blev tillagt to ankemuligheder i 2013. Se link til  DR.DK

Finans link

 

2016-04-08 Skattevæsenets ØV sager   - der er alt for mange og alt for store.

se oversigten her.

2015-03-26  Indhentning af oplysninger underkendes af EU

SKAT har gennem flere år indhentet teleoplysninger på et ukendt antal danskere for at finde ud af, om de skulle betale skat i Danmark.

Men den praksis underkendes nu af EU.

Ikke alene er praksis efter alt at dømme i strid Menneskerettighedskonventionen og  EU's charter om grundlæggende rettigheder - der begge beskytter retten til privatliv. Den er muligvis også i strid med hele to EU-direktiver.

Sådan lyder vurderingen i et hidtil hemmeligholdt dokument, som et kontor under EU-Kommissionen har sendt til Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen.

Skatteministeriet har mørklagt dokumentet, fordi ministeriet vil fremsætte et lovforslag i oktober i kølvandet på brevet, men TV 2 har i stedet fået aktindsigt direkte hos EU-Kommissionen.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor og Ph.d ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, siger om brevet, der er et såkaldt uformelt svar - og altså ikke juridisk bindende:

- Skal man sige det meget simpelt, så underkender Kommissionen den danske praksis, siger Søren Sandfeld Jakobsen.