Domstole giver Skat ret - altid

Nogle dommere giver altid Skat ret

Skatteborgerne kan ikke længere anbefale at lade sagerne afgøre ved domstolene.

Se også bogen om Lovsjusk overgreb og magtfordrejning.

Her regerer kammeradvokaten - Statens højt betalte og uvederhæftige advokat, der klarer sig ved at råbe højt og bryde Retsplejeloven.  se mere på linket om kammeradvokaten og fiktive skatter og fup restancer

I nyere tid dvs. de seneste 20 år er antallet af sager, hvori borgeren får medhold, igen faldet.

Tidligere kunne vi se tal på 30-40 % medhold ved byret og næsten lige så meget ved næste instans.

Sådan er det ikke længere.

Eksperten på området skatteadvokat Lida Hulgård, som ud over Tommy V. Christiansen, må anses for at være en af de personer der har størst indsigt med skattesager, har offentliggjort resultatet af over 1.683 domme ført ved landsret og Højeste-uret.

Medhold til borgeren er faldet til 12% mod tidligere 22%.

Det er særlig utroligt, når man betænker, at af de meget få sager der går til EF domstolen får borgeren ret oftere end Skat.

Underbyggende for denne kritik har skatte­advokat Eduardo Vistisen og revisionshuset Deloitte gennemgået de seneste 18 års sager ved EU-Domstolen, der har Skatteministeriet som part. Det drejer sig om 33 sager, hvoraf Skatteministeriet har protesteret mod 18. Men mere opsigtsvækkende er det, at Skatteministeriet har tabt flere af sagerne, som de oprindeligt protesterede imod, end de har vundet. Eduardo Vistisen selv er langtfra imponeret over praksis fra Skatte­ministeriet.

Der er noget galt i Danmark. Det er derfor Skatteborgerne til stadighed har fokus på Skat og uret.

"Something is rotten in Denmark"

Baggrunden for udviklingen kan bl.a. findes hos advokat Jesper Bering citat:

Dette sker på et tidspunkt, hvor skattemyndighedeme i hidtil uset omfang prøver grænser af måske som resultat af det for nogle år siden indførte belønningsprincip. Vi står altså i en situation, hvor skattemyndighedernes holdning bliver stadig mere aggressiv samtidig med, at Højesteret maner til besindighed og med stigende konsekvens håndhæver princippet i grundlovens § 43 om, at ingen skat kan pålægges uden ifølge lov. Muligvis er der en nøje sammenhæng imellem de to tendenser: Skatteministeriet er gået så vidt i sin jagt efter provenu uden smålige hensyn til retsgrundlaget, at det har medført en naturlig reaktion fra Højesterets side. Der er dog grænser for, hvad man lader sig byde.......

-----

Det startede vel egentlig med afgørelsen gengivet i UfR 1990.446, hvor de chokerede skattemyndigheder måtte konstatere, at en langvarig modregningspraksis blev tilsidesat. Afgørelsen blev fulgt op i UfR 1994.450. Siden har udviklingen været ganske entydig, og den årlige ligningsvejledning har i høj grad mistet sin værdi som retskilde. Til dato har der i dette årti været afsagt hele 23 højesteretsdomme, som har omstødt enstemmige landsretsdomme (19 fra Østre Landsret og seks fra Vestre Landsret).

Lida Hulgård undersøger sagen vedrørende skattesager:

Har Skat for let spil ved domstolene? Det spørgsmål rejser en af landets mest respekterede skatteadvokater og tidligere formand for Skatterådet Lida Hulgaard, efter at hun har undersøgt 1.683 domme i skattesager. Undersøgelsen offentliggøres i magasinet Danske Advokater i næste uge, og den viser bl.a., hvordan 170 dommere i landsretterne og i Højesteret har dømt i perioden 2002-2011. Undersøgelsen konkluderer dels, at borgernes medholdsprocent i Højesteret er faldet fra 18 pct. til 12 pct., dels at der er store forskelle på, hvor ofte de enkelte dommere giver skatteborgeren medhold. F.eks. har 30 dommere i Østre Landsret givet skatteborgeren medhold i gennemsnitligt 2,3 pct., mens det tilsvarende tal for de 30 dommere, der hyppigst dømmer til fordel for skatteyderen, hedder 22,7 pct. Der er jo ikke ret meget retssikkerhed for en borger i at få sin sag for en dommer, der aldrig giver medhold.

Lida Hulgaard, skatteadvokat »Har vi ikke et demokratisk problem?

Loven siger, at domstolene skal vurdere, om myndighedernes afgørelser er ok, men der er jo ikke ret meget retssikkerhed for en borger i at få sin sag for en dommer, der aldrig giver medhold,« siger Lida Hulgaard. Hun har brugt to år på at lave undersøgelsen, som hun gik i gang med, fordi hun havde en fornemmelse af, at skatteborgernes medholdsprocent ved domstolene er faldende. Vil ikke sætte navn på selv om hun har opgjort afgørelserne på dommerniveau, vil hun ikke ud med navnene på de dommere, som oftest dømmer til fordel for staten, fordi hun ifølge eget udsagn ikke vil tegne »fjendebilleder«. Men i undersøgelsen er der flere dommere, som aldrig har givet en skatteborger medhold, og hun fortæller, at den dommer, der i Østre Landsret har afgjort flest skattesager (43), har kun givet skatteborgeren medhold i to. »Jeg kan ikke svare på, hvorfor tallene ser ud, som de gør, men jeg er overrasket over dem, og jeg mener, de bør give anledning til en debat om domstolenes behandling af disse sager,« siger Lida Hulgaard.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Østre Landsret, men retspræsident Børge Dahl fra Højesteret siger, at undersøgelsen ikke har dokumenteret noget problem. At dommerne har forskellige medholdsprocenter tilskriver han tilfældigheder, fordi sagerne er forskellige. F.eks. var hans egen medholdsprocent 0 i 2009, 29 i 2010 og 17 i 2011. »Det afhænger helt af, hvilke sager du som dommer deltager i, og det er tilfældigt. Derfor kan man ikke bruge tallene som belæg for, at nogle dommere møder ind med en større eller mindre tilbøjelighed til at give skatteborgeren medhold end andre,« siger han.

Skatteprofessor Jan Pedersen fra Aarhus Universitet kalder det »forbavsende«, at kun 12 pct. får medhold i Højesteret, og at tallet er faldende: »Det er jo ikke kværulantsager. Det er sager, hvor der er reel fortolkningstvivl, og så er det da påfaldende, så mange gange den tvivl falder ud til Skats fordel,« siger han.

se mere under Skattepligt til Danmark

Ulovlig tvang - oplysninger

Dommere holder med staten

Justitia kommer til samme resultat.

Spørgsmålet om danske domstoles tilbøjelighed til at forelægge præjudicielle søgsmål vedrørende skatter og afgifter for EU-Domstolen har været genstand for diskussion i årevis. Se mere på linket.

Hvor medholdsprocenten ved Højesteret er 15 % for skatteyder, er den 50 % ved EU-Domstolen. Det kunne tale for, at det generelt set er en fordel for skatteyderne at få forelagt skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.

Grundloven hævder at domstolene er uafhængige af den lovgivende og udøvende magt.

Men hvor rekrutteres dommerne fra?

2016-Dommere fra lovgivendearbejdefra Jens Peter Bonde

-- Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?

Skat opfinder selv nye tolkninger uden om Folketinget. Folketinget er ikke sin opgave voksen. Cepos.

__________________________________________________________________________________

Dommerne rammer også vilkårligt  (af dr. jur Jesper Berning  2002)

Jævnført med de aktuelle VM mesterskaber anfører Jesper Berning, at det er lige så almindeligt i retten. Forskellen på VM og retten er, at der ikke er et TV på til at afsløre fejlen.

"Jeg erindrer fra mine unge dage frustrationen over, at Højesteret i en dom udtalte, hvad appellanten havde gjort gældende - og tilsidesatte det - uden at oplyse, at det var dokumenteret via en artikel i Næstved Tidende. Forholdet var nærmere det, at appellanten hævdede at have fundet på et produktnavn, hvorom sagen drejede sig, hvilket modparten bestred.

Artiklen i Næstved Tidende dokumenterede klart, at modparten løj, men det passede åbenbart ikke Højesteret, som derfor i sin dom valgte at udelade dette bevis?

_

Domstolenes ringe service af civile sager.

Virksomhederne får kun dækket 1/3 af deres sagsomkostninger i retssager, og sagsbehandlingen tager alt for lang tid. Derfor fravælger virksomhederne domstolene, når de har juridiske konflikter om for eksempel køb og salg af virksomheder, mangler ved leverede varer eller stridigheder om retten til varemærker.

"I et retssamfund som det danske bør domstolene være det naturlige sted at gå hen, når man har en juridisk konflikt. Det er derfor meget skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, når de har konflikter med andre virksomheder, borgere eller myndigheder," siger Henrik Rothe, der er projektleder i Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund.

For lav erstatning

Ifølge retsplejeloven skal den tabende part i en retssag erstatte den vindende parts sagsomkostninger. Advokatudgifter skal erstattes med et "passende beløb" efter takster fastsat af landsretspræsidenten, men de vejledende takster er ikke blevet justeret nævneværdigt i mange år, og kompensationen ligger nu kun på omkring 1/3 af de faktiske advokatomkostninger. Det er den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene, når de har juridiske uoverensstemmelser med andre.

Problemstillingen er særligt fremherskende for de sager, der drejer sig om beløb, der er over småsagsgrænsen (kr. 50.000), men stadig er i den mindre ende (under kr. 500.000). Her kan advokatudgifterne sjældent stå mål med den pauvre kompensation og det, der eventuelt kan vindes i sagen. Det betyder, at det ikke mindst er de små erhvervsvirksomheder med mindre sager, som vil fravælge domstolene. Som en advokat har sagt til Justitia i forbindelse med undersøgelsen: "Du kan simpelthen tegne en streg og sige, at alle sager med en sagsgenstand under et vist beløb ikke kan betale sig."

For lang sagsbehandlingstid

Domstolene har i mange år været opmærksomme på, at sagsbehandlingstiden er for lang. Alligevel har sagsbehandlingstiden været nogenlunde den samme de sidste ti år på trods af, at mængden af  almindelige civile sager er halveret. Da der i samme periode har været omfattende forsøg på effektiviseringer og der tilmed bruges stort set de samme juristårsværk nu som for ti år siden, tyder alt på et stort produktivitetstab for de civile sager ved domstolene. De er simpelthen langt fra så effektive, som de burde være.

De erhvervsledere og brancheorganisationer, som Justitia har drøftet problemstillingen med, siger entydigt at de lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for erhvervsvirksomhederne og har stor betydning for virksomhedernes mulighed for og incitament til at benytte domstolssystemet.

Lever ikke op til retsplejelovens formål

Henrik Rothe siger: "Domstolssystemet bør være indrettet således, at både borgere og erhvervsvirksomheder har adgang til at håndhæve deres rettigheder inden for rimelig tid og på acceptable økonomiske vilkår. Det er da også forudsat i Retsplejeloven. Korte sagsbehandlingstider har da også i årevis været et mål i domstolenes strategiplaner.  Alligevel går udviklingen den forkerte vej, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den nuværende praksis overhovedet lever op til retsplejelovens formål. Justitias analyse viser, at sagsbehandlingen ved landets domstole går alt for langsomt, og at kompensationen for sagens omkostninger, hvis man vinder sagen, er alt for lille. Faktisk er den nogle gange så lille, at det i følge nogle erhvervsfolk ville være bedre, om man slet ikke fik nogen erstatning! Det skal vi altså have gjort noget ved."    2020-05-27 Justitia.

_____________________________________________________________________________________

Inhabil Højesteret annullerer egen dom

 

Af Anders Krab-Johansen, Onsdag 2 Aug 1995


Højesteret har trukket en dom over to brødre tilbage. 
Det sker, fordi de dømtes advokat opdagede, at højesteretsdommer Palle Kiil var inhabil
Advokaten kunne huske, at det også var Palle Kiil, der dømte, da brødrenes sag om arveskat var for Landskatteretten i 1989. 
Den ene af brødrene, Christian Holck Nielsen, mener, at sagen er blevet mere og mere kaotisk i løbet af de 13 år, den har stået på.

- Det er chokerende at høre, at dommer Kiil er inhabil. Jeg forstår ikke, at der ikke har et sekretariat hos domstolene, som kunne forudse at Kiil ville være inhabil, siger Christian Holck Nielsen.

 

Arvede aktier

Sagen startede i 1982, da Christian og Torben Holck Nielsen arvede håndværker-aktier fra deres far.
Brødrene mente, at der var betalt nok i skat, men det mente skattevæsenet ikke. Stridens kerne var, om der skulle betales almindelig indkomstskat af arven, som ifølge brødrenes advokat, Peter Højgaard Nielsen, nu har en værdi på mellem 200.000 og 300.000 kr.

Det har der været mange meninger om siden. De sidste 13 år er sagen blevet behandlet i Landsskatteretten, hvor skattevæsenet fik ret, i Vestre Landsret, hvor brødrene fik ret, og til slut nu i Højesteret, hvor skattevæsenet fik ret, men hvor sagen altså skal gå om.

Noget svineri

- Der har ikke været en uge i de år, hvor jeg ikke har beskæftiget mig med den sag. 
Det er noget svineri, at en retssag skal være så mange år, siger Christian Holck Nielsen. Det var Peter Højgaard Nielsen, der gjorde Højesteret opmærksom på, at Palle Kiil tidligere havde dømt i skattevæsenets favør som medlem af Landskatteretten.
Den 3. juli i år fik henvendelsen den konsekvens, at Højesteret ophævede sin egen dom over Christian og Torben Holck Nielsen.

En dom, der var blevet afsagt to måneder tidligere den 4. maj. 
- Når det kommer frem, at en af dommerne er inhabil, så har jeg svært ved at se, at der er andet at gøre end at lade sagen gå om, siger Peter Højgaard Nielsen.

I begrundelse for at ophæve dommen skriver de syv højesteretsdommere, at »der således foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed«.

Beklager fejlen

Højesteret oplyser, at den nye sag starter 5. december i år. Brødrene vil blive behandlet af syv nye højesteretsdommere.
Højesteret beklager, at fejlen er sket. Palle Kiil er på ferie indtil mandag, og det var ikke muligt at træffe ham hjemme for at høre, hvorfor han overså, at han havde dømt de to brødre én gang før.

Christian og Torben Holck Nielsens advokat mener, at det er ærgerligt, at Højesteret har begået en fejl. Men Peter Højgaard Nielsen er tilbageholdende med at kritiserer højesteretsdommer Palle Kiil.

- Der begås fejl alle steder. Og man kan vel ikke sige, at man bør have det fuldstændig klart i sin erindring, hvad man har lavet for seks år siden. Når der laves en fejl som den her, er der ikke andet at gøre end at rette den op, siger Peter Højgaard Nielsen.

 

Landsskatteretten går samme vej - det bliver stadig ringere se linket

2018 Højeste(u)ret uklare love:

De skærpede omstændigheder kommer i spil, når overtrædelsen er systematisk, når det sker for at stjæle erhvervsoplysninger eller når brøden sker »under andre særligt skærpende omstændigheder«.

Læs også: Tyvstjal 200 vigtige filer: Ingeniør hacker tidligere arbejdsgiver fra hjemme-IP

Både forsvar og anklager påpeger i dommen, at det er uklart defineret i loven, hvad der kan tælle som »særligt skærpende omstændigheder«.

Det medgiver Højesteret:

»Udtrykket »andre særligt skærpende omstændigheder« angiver, at strafskærpelse også kan indtræde i andre tilfælde, der vanskeligt kan angives mere præcist,« bemærker domstolen.

En af mulighederne for at hive et hackerangreb op i den højeste strafferamme kan dog være, hvis angrebet har 'betydelige skadesvirkninger'.

 

12-09-2018 Domstolene er sat i verden for at kontrollere magten og sikre borgernes rettigheder????

Refleksion på interview med hr. Mikael Sjøberg formand for dommerfuldmægtige.

Det ser ud til at journalisten eller redaktøren har fået noget helt galt i halsen

Retsstatens grundlag er simpelt. Magthaverne har eneretten på at lovgive og eneretten på at håndhæve loven. Magthaverne vælger selv om de vil håndhæve loven.

Vi har ikke en forfatningsdomstol, som måske kunne tage sig af det påståede udsagn - alene derfor virker det helt forkert. Link mere.

Desuden er Montesquieu's forslag om tredeling af magten i lovgivende, udøvende og dømmende ikke praktiseret i Danmark. Det er de samme personer der sidder i Folketinget (lovgivende) og som sidder i den udøvende magt (regeringen) [med meget få og sjældne undtagelser.

Dommerne synes ikke at tillægge retten til selvmøde stor betydningen og kræver sagen behandlet ved advokat, hvilket forøger omkostningerne, så der bliver færre sager og mindre respekt for retten.

Magthaverne bruger i udstrakt grad Kammeradvokaten både som rådgiver i komplekse juridiske problemer og som anklager i sagerne - ingen rynker på næsen over denne dobbeltrolle.

Desuden bliver der ikke sat grænser for kammeradvokatens store pengeforbrug - der er ubegrænsede ressourser. Hvorimod bevillingerne til fri proces begrænses til noget der svarer til blot en fjerdedel eller mindre.

Retsplejeloven håndhæves ikke af dommerne. Tværtimod gives der vide rammer og friheder til kammeradvokaten, der kan overtræde alle paragrafer uden indsigelser.  Dermed viser dommerne, at de netop ikke varetager borgernes rettigheder over for et rigidt og komplekst magthaver system.

Frister i forhold til Retsplejeloven. Her ser for nylig en sag omkring Velux, at der nu er sat en kort tidsfrist på politiets arbejde ellers bliver sagen droppet af retten. Hvorfor gør retten ikke dette overfor kammeradvokaten, der uden grund trækker en simpel sag ud i 2 år ? Kammeradvokaten bruger bøllemetoder (ligesom Skat).

Hvorfor tillader dommerne at nye dokumenter fremlægges i retten på retsmødet (af kammeradvokaten). Det burde være afvist - det skal efter loven være begge parter i hænde senest 14 dage før retsmødet.

Hvorfor tillader dommeren udsættelse af et møde 5 minutter efter at mødet skulle være påbegyndt og mindst en halv times kørsel fra retten?  Altså mere end 40 minutters forsinkelse - det er ellers tydeligt sanktionsgivende i retsplejeloven.  Skatteborgernes retssikkerhed er ikke eksisterende.

Dommerforeningen siger ellers i deres etiske regler bl.a.:

"Domstolene værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed."

Alligevel har mange dommere aldrig givet Skat uret?  (det er svært at tro på)

Dommerne i byretten  er slet ikke i stand til at håndhæve disse ambitioner:

Eks1. Byretten i Køge ligger på maven for Kammeradvokaten og lader denne overtræde alle grundregler i loven. Senere indgår dommeren partnerskab med kammeradvokaten  -altså var dommeren klart inhabil. se sagen om forkert opkrævning af skat.

Eks2: Byretten i København  tilsidesætter helt Retsplejeloven vedr. et bødeforlæg og påstår, at retten til at møde selv og kravene om fremlæggelse af anklage i  tide overholdes slet ikke. Først godkender byrettens politiets løse påstande uden rettergang. Da jeg klager, går retten med til at holde et møde d. 10 marts 2020 - dagen før nedlukningen. Der kommer aldrig et bevis og en dom.  Kravet sendes bare videre til Gældsstyrelsen.

Se også politiets rolle her.