Skat: spild af skattepenge, om sjusk lovsjask og ringe administration

Skattestyrelsen beklager fejl:

Har udsendt mærkater på 9 mio. cigaretpakker med for lave priser:

 

Tobaksproducenter kan sælge cigaretter til ulovligt lave priser takket være en fejl hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har ved en fejl sendt ca. 9 mio. afgiftstempler på cigaretpakker ud i handlen med priser, der er billigere end loven tillader.

Den 1. april i år blev afgiften på tobak hævet, så en gennemsnitlig pakke cigaretter skulle koste 55 kr. i stedet for ca. 41 kr.

Men et halvt år senere bliver der stadig solgt cigaretter til den gamle og lavere pris.

Det sker på trods af, at loven kræver, at afgiftsmærkeprisen − dvs. den pris, der står på pakken − ikke må være lavere end tobaksafgiften plus moms. Det vil sige 44 kr.. Alt under denne pris er ulovligt.

Nu viser det sig, at Skattestyrelsen, som trykker afgiftsmærkerne til cigaretpakkerne, ved en fejl har godkendt og udsendt flere millioner mærker med en salgspris, der er lavere end loven tillader. 2020-09-28.

 

Innovationsfonden får kritik for at fråse med pengene.

 

En række usædvanlige bonusaftaler i Innovationsfonden har udløst tilsynskritik. Professor kalder kritikken fuldstændig berettiget.

I en hidtil ukendt afgørelse fra 2019 får den statslige investeringsfond Innovationsfonden kritik for den måde, som den har lønnet en række ledende medarbejdere, herunder den tidligere direktør, Peter Høngaard Andersen.

Ifølge afgørelsen fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU), der fører tilsyn med fonden, har fonden ikke udvist tilstrækkelig økonomisk ansvarlighed i forbindelse med en række usædvanlige aftaler om bl.a. resultatløn og fastholdelsesaftaler.

For eksempel fik direktøren i 2018 en fastholdelsesaftale på 100.000 kr., selv om han var ansat på en åremålskontrakt, der udløb året efter, og som ville udløse omkring 500.000 kr., hvis han ikke forlod fonden inden.

Dertil kommer, at der generelt mangler dokumentation og gennemsigtighed i aftalerne.

»Dette gøres ekstra problematisk af, at der er tale om særligt gunstige vilkår til ledende medarbejdere, der dermed kommer til at stå uden fundament og dokumentation for en velafbalanceret beslutning,« hedder det i afgørelsen, som Finans har fået aktindsigt i.

Afgørelsen blev sendt direkte til Innovationsfondens daværende bestyrelsesformand og tidligere Terma-direktør, Jens Maaløe. Han påpeger, at der var tale om en helt særlig situation, hvor fonden blev pålagt at flytte ud af hovedstaden som følge af den statslige udflytning af arbejdspladser.

»Der blev sikkert lavet noget, som afveg lidt fra normal praksis, men situationen var bestemt heller ikke normal,« siger han.  2020-09-28.

Besparelser i Kommunerne.

Kolde kommunale hænder

Hvis alle kommunernes udgifter kom på niveau med kommunen, der har færrest udgifter til ledelse og administration pr. indbygger, kunne man spare godt 8 mia. kr. svarende til ca. 20 pct. af de nuværende udgifter til ledelse og administration.  Cepos 2020-09-15

 

Spild af skatteborgernes penge.

 

2017 Der er mange ligegyldige ph.d projekter

Hvilken værdi har det egentlig for borgerne, at Danmark finansierer tusindvis af årelange forskerstillinger til ph.d.-afhandlinger, som koster langt over 1 mio. kr. per afhandling?

Det giver næppe merværdi for samfundet, når for eksempel en præst laver en ph.d.-afhandling med titlen: "Natur og hjemkomst - en undersøgelse af Grundtvigs og Jacob Knudsens realisme belyst af den grundtvigske bevægelses forhold til den realistiske litteratur i årene 1870-1890".

Denne ph.d. har et særdeles nichepræget emne til en akademisk afhandling. Sådanne emner har kun interesse for en håndfuld fagnørder, der i øvrigt ofte også er på den offentlige lønningsliste.

Lignende eksempler optræder i den sundhedsvidenskabelige verden, hvor motivationen for offentligt finansieret forskningsuddannelse med en ph.d.-afhandling ofte primært er den personlige karrieremæssige gevinst frem for almennyttig relevans.

Antallet af ligegyldige ph.d.-forløb er steget til et uacceptabelt niveau, og det er på tide, at regionsråd og folketing foretager en kritisk vurdering af, om de tusindvis af forskningsstillinger med 3-4-årige ph.d.-forløb giver tilstrækkelig værdi for pengene. Antallet af ph.d.-forløb bør reduceres i en årrække, og som sidegevinst vil det frigøre lægestillinger til hospitaler med lægemangel. Overlægerne belastes ikke bare af projekterne, men Regionerne kræver nu alenlange indrapporteringer om anvendelsen af midlerne - også selvom det er Kræftens Bekæmpelse, der bevilliger og kontrollerer projekterne?

De stigende udgifter til forskningsstillingerne på universiteterne og hospitalerne finansieres af skatteborgerne, og der bør etableres en langt mere kritisk godkendelsesproces af ph.d.-forløb i den offentlige sektor.

Regeringen har en sympatisk målsætning om at styrke forskningen i Danmark, men det giver kun værdi for samfundet, hvis det kobles med en markant forbedring af forskningskvaliteten og en langt mere kritisk vurdering af forskningsemner til ph.d.-forløb.

Christian Møller-Nielsen

regionsrådsmedlem (V) og speciallæge, Hammel

2018 Unødvendigt bureaukrati

Jeg undrer mig ofte over, hvorfor vi bliver stillet over for en større og større mængde (efter min mening) unødvendige oplysninger, udfyldninger af skemaer, bevisbyrde, som skal dokumenteres, m.m.

Vi har ombygget vores hus for ca. 500.000 kr. med efterisolering, nye vinduer og mange andre energivenlige tiltag. I den forbindelse blev vi oplyst om en tilskudspulje for energioptimering.

Vi fik ca. 4.000 retur fra denne tilskudspulje efter en samlet arbejdsindsats på 15 timer fra mig og minimum det samme fra en medarbejder, som skal være udrustet med en telefon og en pc. Pengene gik her op i spildte kræfter.

Jeg undres også over, hvorfor vi gentagne gange bliver bedt om at svare på nabohøringer, VVMundersøgelser og spørgsmål fra kommunen og staten, som er forpligtet til borgerinddragelse grundet bureaukrati. Jeg kan ikke finde en VVM-undersøgelse, som har fået ændret udfald eller nabohøring, og som ikke stort set er blevet ignoreret i forbindelse med udførelse af byggeopgaver o.l. Hvad er idéen så med, at en stor mængde af administrationstimer går i disse opgaver, hvis udfaldet ikke ændres uanset hvad?

Jeg ville hellere have, at mine skattekroner blev brugt på, at lægerne kan behandle patienterne, pædagogerne kan være sammen med mine børn, og at politiet kunne være mere til stede i samfundet, frem for at de skal dokumentere, hvad de laver.

Janus Wehner

Vi kan aldrig undgå bureaukrati, men vi kan forsøge at skære "fedtet fra" og fordele ressourcerne bedre.

projektleder

2018

Som skatteydere er vi aktionærer i store selskaber, som lever deres eget lukkede liv.

I en tidligere tid kunne man se alle statens udgifter i finansloven. På toppen af kransekagen sad departementscheferne og generaldirektørerne for de store statslige erhvervsdrivende virksomheder. Hvad, de tjente, fremgik af finansloven.

Nogle kaldte det østtyske tilstande, og mange mente, at der var for meget kontrol og for mange offentligt ansatte.

I snart mange år har privatisering været et mantra. Staten skal ikke drive virksomheder. Det er for dyrt og for dårligt. I takt hermed er helt eller delvist frasolgt f.eks. Giro Bank, Københavns Lufthavn, Datacentralen, Teledanmark, dele af DSB og af Dong Energy. Måske ikke solgt særlig godt, men lad det nu ligge.

Samtidig, eller måske snarere i forlængelse heraf, er der opstået en underskov af statslige selskaber. De fleste varetager opgaver, der i forvejen var offentlige, men som nu er blevet organiseret i selskabsform med staten som hel eller delvis ejer. Disse virksomheder lever deres eget liv og er ikke med under finansloven.

Det har hidtil ikke været let at få overblik over statens ejerskab, men nu har Finansministeriet efter kritik af høje direktørlønninger offentliggjort en liste over virksomheder, der helt eller delvist ejes af staten. Der er i alt 29.

Finansministeriet oplyser, at det samlede antal ansatte er 63.000 (2017). Der har samtidig været en total nettoomsætning på 170 mia. kr. og en udbyttebetaling på 7,8 mia. kr. Hvordan tallene fordeler sig på de enkelte virksomheder, fremgår ikke af oversigten. Slår man op under de enkelte virksomheders hjemmesider, er oplysningerne ikke sammenlignelige. Egentlige regnskaber finder man ikke her.

F.eks. oplyser Bornholmstrafikken Holding A/S, at antallet af ansatte er nul, hvilket ikke harmonerer med, at direktørens navn fremgår andet sted (han er da formodentlig ansat). På sin hjemmeside oplyser Postnord AB (hvor staten ejer 40 pct.) intet om nøgletal.

DSB giver en lang historisk redegørelse for jernbanedriftens udvikling. Her oplyses dog også virksomhedens nøgletal, men det er svært at se, hvordan disse relaterer sig til de seneste års mange problemer. Andre af selskaberne oplyser enten omsætning eller antal ansatte. Vækstfonden viser endda billeder af alle sine 195 ansatte, hvor 84 har titel af enten direktør, underdirektør eller chef.

Lønudgifterne fremgår ikke, hvilket de heller ikke gør hos f.eks. Sund og Bælt, som efter sit årsresultat åbenbart slet ikke er den pengemaskine, man forestiller sig. Og sådan kan man blive ved.

Et af argumenterne for at udskille driften af de statslige opgaver i privatlignende virksomheder har været, at man så kan aflønne de ansatte ligesom i private virksomheder og dermed tiltrække de dygtigste medarbejdere. Måske dette rent faktisk er lykkedes alt for godt.

Hvis det offentlige er blevet drænet for kvalificerede folk, kan det måske forklare alle de fadæser og svigt, som er blevet en del af vores hverdag. Bortset herfra kunne det nu være interessant at se, hvad disse særligt dygtige folk tjener. Ikke blot på direktørniveau, men hele vejen ned gennem organisationerne.

I øvrigt er der vist ingen, som påstår, at de statslige virksomheder fungerer optimalt. Vi ved det ganske enkelt ikke. At virksomhederne samlet set giver et overskud, betyder ikke, at dette er af tilfredsstillende størrelse. Hverken for den enkelte virksomhed eller i alt.

Er lønudgifterne rimelige? Er det de rigtige folk, der sidder i bestyrelserne, eller blot professionelle frokostspisere? Nej, vi ved det ikke, for vi får hverken regnskaber eller for den sags skyld andre oplysninger.

Vi er borgere i et af verdens mest skattetyngede lande, men vi ved ikke ret meget om den måde, vores penge bruges på. Kun kan vi se, at noget må være gået helt galt.

Man kunne begynde med et krav til Finansministeriet om årligt at udarbejde en samlet offentliggørelse af samtlige regnskaber og årsrapporter for de statslige selskaber.

Som skatteydere må vi betragtes som aktionærer i disse selskaber og have krav på at blive gjort bekendt med oplysningerne uden at være henvist til selv at skulle stykke tallene sammen. 170 mia. kr. i samlet omsætning er immervæk stadig en slags penge.

 

 

 

 

Skanderborg

2018-12-27 Skjulte afgifter lige som el afgifter vandafagifter  samt selvfølgelig moms på samme.

Regeringens plan om at fjerne meromkostninger for forbrugerne på 6-7 mia.kr. om året inden for forsyningssektoren kan ikke lade sig gøre uden en reform af reguleringen. Forsyningssektoren er distributionen af el, gas, vand, fjernvarme og affaldshåndtering.
Det vurderer Finn lauritzen, tidligere direktør for konkurrrencestyrelsen, i  denne analyse foretaget af CEPOS.
Selskaber, som drives efeter markedsprincipper, bør have stærkere incitamenter til at efffektivisere - mod at beholde en del af gevinsten. Både udenlandske erfaringer og moderne økonomiske teori viser, der er et betydeligt forbedringspotentiale.

2018-12-29 Uduelig administration  fører til tab af skatteindtægter.

Rigsrevisionen skriver i sin rapport, at siden 2012 har myndighederne ikke haft noget system i inddrivelsen så ubetalte opkrævninger for vægtafgift og grøn ejerafgift videre til den del af Skat, der står for inddrivelse. Konsekvensen er, at staten nu mangler 1,3 mia. kr. på den konto.

Problemet har ifølge Rigsrevisionen »forhindret politiet i at håndhæve lovgivningen«, som ellers fastslår, at nummerpladerne skal klippes, hvis afgifterne ikke betales.

Nu har problemerne stået på så længe, at de strafrenter, der burde blive lagt oven i de ubetalte afgifter, begynder at blive forældede. Dertil kommer, at man politisk allerede har besluttet at slå en streg over andre 75-90 mio. kr. i renter, fordi det ifølge Skatteministeriet vil koste lige så meget at opkræve dem, som der ville komme ind.

»Det er fuldstændig håbløst. Det er samme svar, man fik, da der forleden blev eftergivet 5-6 mia. kr. i offentlig gæld. Der er folk, som har suget på labben for at betale deres gæld til det offentlige, og så kommer man bare og slår en streg over. Det er den omvendte verden. Skat er noget, der opkræves - også vægtafgifter,« siger Henrik Thorup (DF), der er formand for Folketingets Statsrevisorer.

2019-02-22 uduelig administration

fører til grove overgreb af borgerne og der bruges alt for mange ressourcer på det. se mere på linket om kammeradvokaten og EFI/PSRM-grundkonto-Skattemappen.

se også snyderi og bedrag

2019-05-16 Velfærdsstaten er blevet et dobbelt system.

Link til artikel om Velfærdsstatens to klasser.

Borgere i velfærdsstaten bliver dobbeltbeskattet. Ressourcestærke borgere gør det helt frivilligt, mens udsatte borgere tvinges til det. Årsagen er, at velfærdssystemet svigter. -  Den moderne velfærdsstat har inddelt sine borgere i et R-hold og et U-hold.

R for de ressourcestærke

R-holdet er dem, der betaler både en høj skat og lægger dertil 10-20 procent ekstra i frivillig skat for at sikre sig, at de kan få den nødvendige behandling og dækning, hvis de skulle ramme en livskrise. Eksempelvis har over to millioner borgere tegnet en privat sundhedsforsikring mens over 200.000 nu har lønforsikringer i tilfælde af ledighed.

U for de udsatte

Hvor vi altså i det daglige taler om velfærdssamfundet, der tager sig af sine udsatte, har vi fået en velfærdsmodel, der retter sin service mod borgere, der trives i hverdagen - en slags middelklassens servicestat.

De mennesker, vi tror får hjælp, må i stigende grad klare sig selv. Det er U-holdet.

U-holdet er udsatte borgere, der ligesom alle andre betaler en høj skat, når de tjener penge, men som ikke har økonomien eller ressourcerne til at forsikre sig som de ressourcestærke.

U-holdet bliver ekstra hårdt ramt, fordi de kun har velfærdsstaten at vende sig til for at få hjælp. Her møder de et offentligt system, der begår så mange fejl, at der opstår behov for et nyt privat system, hvor borgere må købe professionel hjælp for at navigere i det offentlige. Det kan for eksempel være at betale for private socialrådgivere, som agerer på et gråt marked, som DenOffentlige for nylig har fortalt. Altså private rådgivere, som de reelt ikke har råd til, hvorefter der opstår et gråt ureguleret marked med smarte iværksættere.

Man må undre sig, fordi U-holdet er udsat for omfattende kontrol af de myndigheder, der fejler så meget selv. Kontrol, der får masser af politisk opmærksomhed, når Folketinget igen og igen strammer sanktioner og øger tilsynet med borgere på sociale ydelser uden at interessere sig synderligt for, om velfærdsstaten lever op til den lovgivning, politikerne er hovedansvarlige for. Senest har vi afsløret, hvordan Beskæftigelsesministeren puster tallene op for de resultater Lufthavnstilsynet leverer.

2019-09-30  Cityringen har snydt med skat ca 51 mio kroner.

Det er efterhånden almindeligt smøl, der plager skat. Småsager forsøger man at pumpe op uden grund men de store får lov at flyde.

se mere på linket.

 

2019-09-Jihadister snyder Skat så det driver.


Tankevækkende  succes - Metroen.

Af sparehensyn blev Københavns Metro i sin tid designet til at køre med tog af tre vogne. Men pga. metroens succes vil der inden længe bliver for trangt i togvognene i myldretiden, og ifølge en ny rapport er den eneste umiddelbare løsning på problemet at opgradere togsættene til fire vogne.

Det vil dog koste omkring seks milliarder kroner og give passagererne enorme gener. 2020-09-18

Varmluftsstrategier er strategier, som ikke adresserer de reelle problemer, men som udtænkes af ledere, der lider af PISS (Pinagtigt Idiotisk Sludder-Syndrom). Sådan lyder diagnosen fra ingeniør Per Helge Sørensen, som har fået tusinder til at grine af absurditeter og idioti på vores arbejdspladser med sine shows 'Djøf med løgn' og nu er aktuel med en bog de luftige ledelsesstrategier. Vi tager et slag 'bullshit-bingo' med ham