Skat: spild af skattepenge, om sjusk lovsjask og ringe administration

2017 De mange ligegyldige ph.d projekter er spild af skatteborgernes penge.

 

Hvilken værdi har det egentlig for borgerne, at Danmark finansierer tusindvis af årelange forskerstillinger til ph.d.-afhandlinger, som koster langt over 1 mio. kr. per afhandling?

Det giver næppe merværdi for samfundet, når for eksempel en præst laver en ph.d.-afhandling med titlen: "Natur og hjemkomst - en undersøgelse af Grundtvigs og Jacob Knudsens realisme belyst af den grundtvigske bevægelses forhold til den realistiske litteratur i årene 1870-1890".

Denne ph.d. har et særdeles nichepræget emne til en akademisk afhandling. Sådanne emner har kun interesse for en håndfuld fagnørder, der i øvrigt ofte også er på den offentlige lønningsliste.

Lignende eksempler optræder i den sundhedsvidenskabelige verden, hvor motivationen for offentligt finansieret forskningsuddannelse med en ph.d.-afhandling ofte primært er den personlige karrieremæssige gevinst frem for almennyttig relevans.

Antallet af ligegyldige ph.d.-forløb er steget til et uacceptabelt niveau, og det er på tide, at regionsråd og folketing foretager en kritisk vurdering af, om de tusindvis af forskningsstillinger med 3-4-årige ph.d.-forløb giver tilstrækkelig værdi for pengene. Antallet af ph.d.-forløb bør reduceres i en årrække, og som sidegevinst vil det frigøre lægestillinger til hospitaler med lægemangel.

De stigende udgifter til forskningsstillingerne på universiteterne og hospitalerne finansieres af skatteborgerne, og der bør etableres en langt mere kritisk godkendelsesproces af ph.d.-forløb i den offentlige sektor.

Regeringen har en sympatisk målsætning om at styrke forskningen i Danmark, men det giver kun værdi for samfundet, hvis det kobles med en markant forbedring af forskningskvaliteten og en langt mere kritisk vurdering af forskningsemner til ph.d.-forløb.

Christian Møller-Nielsen

regionsrådsmedlem (V) og speciallæge, Hammel

2018 Unødvendigt bureaukrati

Jeg undrer mig ofte over, hvorfor vi bliver stillet over for en større og større mængde (efter min mening) unødvendige oplysninger, udfyldninger af skemaer, bevisbyrde, som skal dokumenteres, m.m.

Vi har ombygget vores hus for ca. 500.000 kr. med efterisolering, nye vinduer og mange andre energivenlige tiltag. I den forbindelse blev vi oplyst om en tilskudspulje for energioptimering.

Vi fik ca. 4.000 retur fra denne tilskudspulje efter en samlet arbejdsindsats på 15 timer fra mig og minimum det samme fra en medarbejder, som skal være udrustet med en telefon og en pc. Pengene gik her op i spildte kræfter.

Jeg undres også over, hvorfor vi gentagne gange bliver bedt om at svare på nabohøringer, VVMundersøgelser og spørgsmål fra kommunen og staten, som er forpligtet til borgerinddragelse grundet bureaukrati. Jeg kan ikke finde en VVM-undersøgelse, som har fået ændret udfald eller nabohøring, og som ikke stort set er blevet ignoreret i forbindelse med udførelse af byggeopgaver o.l. Hvad er idéen så med, at en stor mængde af administrationstimer går i disse opgaver, hvis udfaldet ikke ændres uanset hvad?

Jeg ville hellere have, at mine skattekroner blev brugt på, at lægerne kan behandle patienterne, pædagogerne kan være sammen med mine børn, og at politiet kunne være mere til stede i samfundet, frem for at de skal dokumentere, hvad de laver.

Janus Wehner

Vi kan aldrig undgå bureaukrati, men vi kan forsøge at skære "fedtet fra" og fordele ressourcerne bedre.

projektleder

 

 

 

 

Skanderborg