2017 Cryptocurrencies - Blockchain

2017 Bitcoins og blockchain.

Nye teknologier er på vej. Det forventes at forandre verden fuldstændigt.

I dag har bankerne via særlig lovgivninger privilegier, som give dem en særstilling i samfundet.

F.eks. gik staterne ind og garanterede mod tab for små indskydere (hvor der ellers ikke var nogen garanti mod tab og svindel).

Staten magtesløs

Staten har ikke magten over de forskellige slags penges markedsværdi. Staten og nationalbanken kan ikke diktere en valuta dens markedsværdi, heller ikke nationalbankens egne statspenge.

Staten er loven inden for sit domæne, men den sætter ikke enerådigt en valutas markedsværdi hverken internt i national forstand eller internationalt. Stater og nationalbanker samarbejder om at bevare nogle bestemte vekselkurser de forskellige nationalbankers valutaer imellem, men behersker ikke sine valutaers markedsværdi.

Bankpenge er lovlige ligesom staten anerkender bankpenge som betalingsmiddel til skattevæsenet.

Den danske stat, skatterådet har forbudt virksomheder at skrive fakturaer i Bitcoins.

Spørgsmålet er, om det kan forbyde, at markedets aktører clearer gensidige fordringer eller neutraliserer gensidige fordringer med denne valuta.

Det står ikke klart.

Skattebetaling:

Noget, som står fast, er, at staten ikke anerkender indbetaling af skat i Bitcoins. Den regner heller ikke fortjenester, udbetalinger i anden valuta som følge af handel med Bitcoins, som skattepligtig.

Dvs. handel med og udvekslinger økonomiske agenter imellem med Bitcoins er lovlig. Afslutning af uafsluttede regnskaber i Bitcoins er lovlig. Men almindelig fakturering og forbrugerbeskyttelse er umulig i en bitcoinøkonomi.

mere om Blockchain.

Verdens førende centre for forskning i dette teknologi område er Zug i Schweiz, Singapore og Dubai.

Skats afvisninger se mere.    Ligesom med Uber og Airbnb er de etablerede systemer imod al forandring. [Kineserne siger: forandring er normalen]

Andet link om emnet. Skat siger itcoin står uden for momsreglerne. [Bitcoin mining]

Blockchain anvendes til valuta som Bitcoin ( og mange andre formål). Det kunne måske løse problemet for de mange der ikke kan få en bankonto (trods bankernes privilegier)

Skat cryptovaluta  2018-01-23 - inge retssikkerhed

 

Ikke skattepligtig ifølge en afgørelse fra Skatterådet i 2014, medmindre der er tale om spekulation?

Spekulationsbegrebet er dog ikke nærmere defineret, og det kan også være svært at bevise, hvornår der er tale om spekulation.

På den måde har mange mennesker siden 2014 lænet sig op ad afgørelsen fra Skatterådet uden at kende deres egentlige beskatningsansvar af deres bitcoin.

Dette er normen for dansk Skat. Ingen retssikkerhed. Man ved ikke hvornår Skat rejser en sag som selvfølgelig er dyr for skatteborgeren at føre, og som hos domstolene, der gerne hjælper Skat, ikke vil føre til frifindelse ovefor opfindsomme påstande fra Skat's side.

 

Hvis man spekulerer [benærk 'spekulere'] i kryptovalutaen bitcoin uden at oplyse sin gevinst til Skat, er der god grund til at tro, at man kan ende i samme modvind hos Skat som Uber-chaufførerne.

Det betyder, at man kan komme til at stå med en opkrævning eller i værste fald risikere en regulær straf, hvis man ikke indberetter det, man tjener, til Skat.

Og det gælder også de handler, der ligger tilbage i tiden, forklarer Payam Samarghandi, der er advokatfuldmægtig hos Horten og beskæftiger sig med kryptovalutaer.

"Når retstilstanden er så uforudsigelig, er der højst sandsynligt danskere, der er skattepligtige af deres bitcoin-avancer, men som undlader at selvangive beløbene i troen om, at de er skattefritaget. Hvis det viser sig, at de er skattepligtige, kan det i teorien ende med strafansvar," siger han.

Har ikke eget felt

"Gevinster på baggrund af bitcoin har ikke sit eget felt i selvangivelsen, derfor er det ikke muligt for Skat at vide, om der er nogen danske skatteydere eller virksomheder, der har betalt skat heraf," lyder det i et skriftligt svar fra Skat.

Og det harmonerer med Skat's afgørelse fra 2014 - ikke skattepligtig.

Skatterådet ny holdning

Den nuværende juridiske situation omkring bitcoinbeskatningen er ifølge Payam Samarghandi usikker, og det bekymrer advokaten, der har flere klienter, som ejer bitcoin.

De høje stigninger i særligt sidste halvår af 2017 har skabt et enormt stort fokus på bitcoin og kryptovalutaer. Det har givet anledning til, at Skatterådet endnu engang ser på beskatningen af den populære digitale valuta.

Skatterådet tager stilling til konkrete sager, som kan få principiel betydning, og det er netop en af Payam Samarghandis klienters sager, der skal vendes i Skatterådet.

Det forventes, at afgørelsen tager stilling til spekulationsbegrebet og dermed skattespørgsmålet i den konkrete sag

"Med den nuværende lovgivning kan bitcoinejere ikke selv forudsige deres retsstilling, og det er et problem, for konsekvenserne kan være så alvorlige, at det i teorien kan ende med strafansvar. Derfor er min forhåbning, at Skatterådets afgørelse vil bidrage til at skabe klarhed på området," siger han.

Afgørelsen fra Skatterådet forventes at lande i februar 2018, og den principielle karakter vurderes at få stor betydning for beskatningen af bitcoin fremadrettet

 

TVC's tolkning af situationen:

Beskatningsprincipper

Skatterådet har en enkelt gang tidligere, i 2014, truffet afgørelse i en konkret sag om bitcoin. I denne sag var der - kort fortalt - tale om erhvervelse af bitcoin som betalingsmiddel ved køb og salg af varer. Det blev lagt til grund, at der hverken var tale om næring eller spekulation for så vidt angår bitcoin, og videre, at tab og gevinst på bitcoin ikke var omfattet af kursgevinstloven. I denne sag skulle tab og gevinst ved afståelse af bitcoin derfor ikke indgå i den skattepligtige indkomst.

Afgørelsen har tilsyneladende i nogle kredse givet anledning til den misforståelse, at tab og gevinst ved køb og salg af bitcoin ikke skulle indgå i den skattepligtige indkomst.

Sagen afgjort den 27. februar 2018 har på denne baggrund givet anledning til, at Skatterådet den 9. marts 2018 udsendte en pressemeddelelse med følgende overskrift:

»Køber og sælger man Bitcoins, er der en formodning for, at det sker som led i spekulation. Gevinst og tab ved salg af Bitcoins foretaget med spekulationshensigt er skattepligtig. Det fremgår af den første afgørelse af sin art, som Skatterådet i dag har truffet. «

Bevis for spekulation

Hvis der er konstateret gevinst ved en given transaktion, er det Skat, der skal påvise, at der er tale om spekulation. Hvis der konstateres tab, er det skatteyderen, der skal bevise, at der er tale om spekulation.

Kravene til beviset for eller sandsynliggørelse af en spekulationshensigt afhænger af, hvilket aktiv det drejer sig om: Er der tale om køb og salg af et maleri, kan det selvsagt ikke udelukkes, at skatteyderen købte maleriet med henblik på at hænge det op hjemme i stuen, men ombestemte sig og solgte det igen.

Som et eksempel fra den anden ende af skalaen kan peges på en afgørelse fra Østre Landsret fra 1984, hvor en person havde købt nogle sølvbarrer, der efter 11 måneder blev solgt med en betydelig fortjeneste. Den pågældende blev, særligt under hensyntagen til aktivets art samt en kort ejertid, spekulationsbeskattet. Sølvbarrer har ikke mange andre anvendelsesmuligheder end salg. Et synspunkt i en sådan sag om, at der er tale om køb af bogstøtter, vil selvsagt ikke vække gehør.

Det spiller med andre ord en rolle, hvilket aktiv der er tale om. Køb af f.eks. bitcoin hører til en kategori, hvor skatteyderen kun sjældent kan pege på andre, alternative anvendelsesmuligheder end videresalg. Bitcoin har ikke en fysisk eksistens og kan ikke hænges op på væggen derhjemme. Så ud over betragtninger om hobby eller at køb er sket for at prøve en sådan investering af ren nysgerrighed, står kun tilbage, at de pågældende bitcoins skal anvendes til betaling af købte genstande. Sidstnævnte synspunkt vil næppe vinde megen gehør, hvis der er købt og solgt bitcoins over flere omgange, og den pågældende valuta ingensinde er anvendt til betaling.

Skats bevisbyrde for spekulation er endvidere blevet lempet over årene. I begyndelsen af 1960'erne var det en forudsætning for spekulationsbeskatning, at spekulation var hovedmotivet. Praksis har imidlertid udviklet sig således, at selve tilstedeværelsen af en spekulationshensigt i dag normalt er tilstrækkeligt. Dette udtrykkes i flere domme - herunder særligt vedrørende fast ejendom, dengang gevinster her kunne spekulationsbeskattes - ved henvisning til sandsynligheden eller muligheden for, at fortjeneste ved videresalg havde spillet en rolle for erhvervelsen. I en enkelt dom anførte Højesteret ligefrem, at det måtte have stået skatteyderen klart, at han ved videresalg ville kunne opnå en væsentlig fortjeneste, hvorfor der var tale om spekulation.