Skatteværdi falder og stiger igen

Værdi af skattefradrag falder stadig.

De meget høje skatter, hvor mere end halvdelen af indkomsten konfiskeres af skat, har ført til høje skatteprocenter over 70%.

For at få det hele til at se bedre ud, har politikkerne besluttet at ændre strukturen, således at mest muligt bruttobeskattes uden fradrag.

Dette er lodret i strid med Statsskatteloven af 1903, der netop fastlagde skat som en skat på gevinst altså indtægt minus udgifter til erhvervelsen.

De nyeste satser kan ses af tabellen:

Sådan rammes danskere med store rentefradrag:

Rentefradrag i pct. 2011 2015 2016 2017 2018 2019
Under 50.000 kr.* 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6
Over 50.000 kr.* 33,6 29,6 28,6 27,6 26,6 25,6

*50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. per par.

Derudover er der indført mange bortfald af fradrag, og eksisterende fradrag har fået indført et loft, så fradraget begrænses, dette gælder især på pensioner.

Beskatning af kapitalgevinster er hårdest ramt. Her er der skat på al fortjeneste incl. lejeindtægter (Airbnb), medens der er kildeartsbegrænsninger, så man ikke får fradrag for tab, med mindre man lige tilfældigvis har en gevinst i samme kilde.

Dette fører til nærmest 100 % brutto beskatning.

Derudover er der en del skatter af fiktiv indkomst altså skat på ikke eksisterende i indtægter.

Her bidrager den høje ejendomsbeskatning med mest. Store områder er belagt med særlige afgifter størst er nok bilbeskatningen, men der er også en hel lang række af afgifter lige fra elpærer over chokolade, nødder og meget mere.

Og det er rigtigt, at den højeste grænseskat for de fleste er faldet til omkring 52%. Her gælder dog en højere grænse for pensionister (ca 78%), idet der der reduceres i pensionstillægget ligesom de høje ejendomsskatter er belastende på de lavere indkomster. (Det gælder flertallet bortset fra folkeingsmedlemmer, ministre og tjenestemandsansatte).

2016-12-28_Registreringsafgifter

2018 Mange jobrelaterede fradrag nu

2018-10-23_Fradragsværdi-udvikling

Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003.

I 1994 udgjorde fradragene 4½ pct. af indkomsterne (primært a-kasse, fagforening og befordring). I 2018 udgør fradragene knap 10 pct. af indkomsterne, svarende til 134 mia. kr. Stigningen i fradragene i denne periode skyldes især indførelsen af det komplicerede beskæftigelsesfradrag, men også Bolig-Jobordningen.

Skattereformen fra februar 2018 indfører ekstra fradrag for 26 mia. kr. Dermed er værdien af fradragene oppe på 160 mia. kr. Det skyldes det nye jobfradrag, pensionsfradrag samt udvidelse af beskæftigelsesfradraget. Særligt det nye pensionsfradrag er meget kompliceret. De indførte fradrag siden 2003 samt den grønne check har givet et provenutab på 22 mia. kr. For de penge kunne man have fået en flad marginalskat på 41 pct. De nye og komplicerede fradrag i den seneste skattereform står i kontrast til regeringsgrundlaget, hvor der står at: "Regeringen ønsker, at flere kan forstå deres egen skatteberegning, og vil arbejde for at forenkle skattelovgivningen."