Retsplejeloven og Skat

Retsplejeloven i uddrag vedr. Skat

se mere under Skat for dummies.

Skatteadvokaters karakteristik af skat 2016-05-31

- »Skat tager ikke materiel stilling til sager.«

- »Der protesteres i videre omfang, end der er belæg for.«

- »Skatteministeriet forsøger aktivt at bremse borgeres adgang til EU-Domstolen.«

Omkostningsdækning Omkostninger lejelov, Højesteretsdom Skattekontrollov kontra Retsplejelov

§348 Sagsforberedelse i 1. Instans. Indlevering af stævning med kopi til sagsøgte…

§352 Retten kan undlade at indkalde til det i §351 nævnte møde. Retten pålægger i så fald sagsøgte at indlevere svarskrift til retten inden en frist…
Stk. 2. Med svarskrift indleveres de dokumenter, som sagsøgte vil påberåbe sig for så vidt de er i hans besiddelse. Genpart til sagsøger.

§354. Udebliver sagsøgeren fra et møde, som han er indkaldt til efter §351, stk,1, eller fremlægger han ikke på mødet de…. afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.

[Dette gælder dog ikke Kammeradvokaten. Som Statens advokat e rhan højt hævet over borgerne og kan aflyse mødet efter at det skulle være begyndt]

Stk. 6. Har retten truffet bestemmelse om forberedelse efter §352, finder bestemmelserne stk. 3 og stk. 5 tilsvarende anvendelse….. udeblivelse, svarskrift etc.
§356 Retten bestemmer hvornår forberedelsen sluttes.

§358 Finder retten at yderligere forberedelse er nødvendig, kan den bestemme, at forberedelserne genoptages.

§365 Domsforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Retten kan bestemme at påstandene skal være skriftligt affattet, medmindre det fremgår af det tidligere. Stk. 2. Medmindre retten bestemmer andet, giver sagsøgeren herefter en kort fremstilling af sagen, hvorefter bevisførelsen finder sted. Derefter gør sagsøgeren og sagsøgte rede for deres opfattelse af hele sagen, og sluttelig gives parterne lejlighed til replik og duplik. Når forhandlingerne er sluttet optages sagen til afgørelse.

 


§368 Anke sager over 10.000 kan ankes.

§240 Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.

[Bemærkes særligt af læseren, da Staten i Skattestyrelsesloven er særdeles upræcis med ansvaret. Det er slet ikke omtalt under organisation.
Skatteborgeren oplever til stadighed at det ene kontor henviser til det andet, men ingen er ansvarlige. Man savner på enhver måde det erhvervsretlige princip, at hvis ikke andre er ansvarlige, så er den administrerende direktør det.]

Stk 2. Sager som behandles ved landsret i 1. Instans i medfør af §225 , stk 1, anlægges, hvor sagsøger har hjemting..

 



§259 Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.

 


Stk 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.
[En sådan afgørelse er rent vilkårlig og uden substantiel begrundelse, se eks. tilbageholdelse]

 


§311. Enhver part har at betale de omkostninger, som foranlediges ved processuelle skridt, der af ham begæres eller sættes i bevægelse, dog med forbehold af ret til at få dem erstattet af modparten ifølge nedenstående regler.Stk 2.

 





§312. Den tabende part er pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige omstændigheder finder skellig grund til at gøre afvigelse fra denne regel.

 

Forslag til reel erstatning for procesudgifter.
I Danmark skelner man mellem "ret" og retten til ikke at lide skade. Man kan altså undtagelsesvis godt få ret i Skattesager, men man må selv afholde alle omkostninger.
Igen ser man et eksempel på en lovparagraf uden reelt indhold.
Lovforslaget gør et tilløb til reelt at ændre dette urimelige forhold.

§325. Samme straf idømmes for at have brugt opdigtede udsættelsesgrunde eller andre udflugter til at forhale sagen eller at skille modpart ved hans ret. §338 Retten kan ikke tilkende en part mere end han har påstået.

 

§339 Er en parts påstand eller hans anbringender eller hans udtalelser om sagen i øvrigt uklare eller ufuldstændige, kan retten søge dette afhjulpet ved spørgsmål til parten.

 

Stk 4. Møder en part i en sag, der behandles ved byret ikke ved advokat, vejleder retten parten om, hvad han bør foretage til oplysning af sagen og i øvrigt til varetagelse af sine interesser under denne.


§340 Bevisførelsen ved byret og landsret finder sted under domsforhandlingen.

Om tvangsinddrivelse:

Til de fagligt interesserede kan jeg oplyse at kommunens incassoafdeling påberåber sig udpantningsretten ud fra Retsplejelovens §486 stk. 2.

Jeg har spurgt andre bl.a. familieadvokaten, der skriver:
§ 486. Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan først indgives efter udløbet af de i §§ 480-484 nævnte frister. Forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, kan tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Stk. 2.
Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om fristerne i §§ 480-485 endnu ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

[Igen ser vi her en utrolig subjektiv vurdering, der i praksis vilkårligt anvendes efter Skattevæsenets skøn. Samme væsen kontrollerer jo selv Folkeregisteret selv om praksis ikke udviser reel omhu vedr. dette forhold. (Fuldbyrdelsen blev gennemført af kommunens pantefoged uden om Fogedretten).]
Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Fuldbyrdelsen kan betinges af forudgående sikkerhedsstillelse.

Om afgifter til retten:

Afsnit I Afgifter for borgerlige domssager i første instans m.m. Kapitel 1 Borgerlige domssager § 1.
For sager, som angår penge eller penges værd, svares 500 kr.
Overstiger værdien 6.000 kr., svares yderligere 1 pct. af det overskydende beløb.
Stk. 2. Ved sagens berammelse til domsforhandling svares yderligere 1/5 af den efter stk. 1 betalte afgift.
Stk. 3. Afgiftspligten efter stk. 2 bortfalder, hvis der senest 6 uger før en berammet domsforhandling gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
§ 2. Sagens værdi beregnes efter reglerne i retsplejelovens §§ 228 og 229, jf. dog stk. 2.

Læs også Højeste uret

Hvordan kan det gå til at ministrene bare overtræder loven - her EU retten?

Jesper Tynell har gravet i sagerne og viser i sin bog 'Mørkelygten', at dette sker helt almindeligt. p.255

Både i AMBI sagen og herover Olieafgiften har ministre gennemført lovgivning, de godt ved er ulovligt.

Embedsmændene har givetvis som i AMBI sagen gjort minstrene opmærksom på det ulovlige forhold.

Men da embedsmændene er underlagt et strafansvar på op til 4 mdrs fængsel for ulydighed, modsætter embedsmændene sig ikke en 'ordre'.

Vi kan i vort demokrati slet ikke stole på sandhedsværdien af embedsværket - det handler bare efter 'ordre'.

Ministrene er ansvarlige efter minister ansvarlighedsloven §5 stk 2

Men Folketingt er slet ikke sin opgave voksen, som vi oplever det i sagen om AMBI i 1993.

På den måde sker der aldrig embedsmanden noget, ministrene slipper også, og evt bøder skal betales af den almindelige skatteyder - hvordan man kan kalde dette et demokratisk retssamfund fatter jeg ikke.

I tilgift blev virksomhederne snydt for tilbagebetaling af den ulovlige AMBi og den ulovlig olieafgift.

Enten ved at trække sagen i langdrag, ved at indføre snørklede regler for dokumentation, og endelig ved at påkalde sig en forældelsesfrist.

Jo ulovlighed belønnes

2013 Koordinerede kontrol aktioner er på kant med loven.

2017 Forældelse af ansvaret er meget kortere end forældelse for almindelige borgere:

8.2 Forældelse

Straffelovens § 156 og § 157 har en strafferamme på 4 måneder, og strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, der er gengivet i kapitel 7, afsnit 7.2.1, har i stk. 1 en strafferamme på 6 måneder og i stk. 2 en strafferamme på 2 år. Strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter henholdsvis 2 år og 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid, der er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.