Avanceskatter

Hvordan beskattes boliger sammenlignet med aktier og obligationer?

Generelt beskattes afkastet af boliger langt lempeligere end afkastet af aktier og obligationer. Undtagelsen er i hovedstadsområdet og de andre særlige steder, hvor grundpriserne er meget høje. Dertil kommer, at prisstigninger på boliger er skattefrie.

Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at investering i produktiv virksomhed som aktieinvesteringer beskattes langt hårdere end investering i boliger. Det fører til en forvridning af investeringerne i retning af større boliginvesteringer og lavere investeringer i produktiv virksomhed.

Ikke fradrag for udgifter til formueforvaltning LSR SKM2015.743.SR.

 

Et investeringsrådgivningsselskab ønskede at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue var placeret på pensionsdepot i et pengeinstitut. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger som en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler med selskabet var fradragsberettiget som en formueforvaltningsomkostning i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.

Beskatning af obligations- og aktieafkast

Afkastet af obligationer beskattes med topskatten: 56,1%. Den reale beskatning (korrigeret for inflation) vil i dag være over 100%.

Afkast af aktier beskattes først med 25% selskabsskat og dernæst med 42% aktieavancebeskatning, samlet 56,5%. Den reale beskatning (korrigeret for inflation) vil oftest ligge mellem 83-104%. Ved vurderingen skal man huske at fortjeneste altid beskattes medens tab enten ikke kan fradrages eller kun kan fradrages i begrænset omfang og til nedsat takst 25%.

Aktiegevinst beskattes med 42%.

Beskatning af afkastet af boliginvesteringer

Det er vigtigt at forstå, hvad afkastet af en boliginvestering er. Det er nemlig ikke (primært) prisstigninger på boliger (der er skattefrie, til gengæld kan man heller ikke fratrække vedligeholdelse), men derimod en boligydelse. Man køber jo en bolig for at bo i den, og den boligydelse er det primære afkast af boliginvesteringer.

Hvordan beregnes denne boligydelse? Lad os antage, at en person køber et hus eller lejlighed med et afdragsfrit lån og udlejer boligen til en pris, der dækker alle omkostninger, dvs. renteudgifter på lånet på hele ejendommens værdi, ejendomsskatter, grundskyld, vedligehold, fællesudgifter eller andre obligatoriske udgifter, men ikke medregnet forbrug, der betales særskilt. Denne lejepris kan vi betragte som værdien af boligydelsen. Det er den pris, som man måtte betale for at leje en bolig, der netop holder ejeren skadesløs, men ikke dækker afbetaling på boligen. Bor man i sin egen bolig, kan man betragte denne værdi som det afkast i form af boligydelser, man får af at have investeret i en bolig.

Der er lavet en række beregninger baseret på konkrete salgsopstillinger på Frederiksberg og i Odense. Ejendomspriserne er meget høje på Frederiksberg, og derfor er grundskylden høj. Beskatningen af villaer på Frederiksberg vil derfor blive relativt høj. Der er taget udgangspunkt i en antagelse om nyopførte boliger, så der betales de fulde ejendomsværdiskatter og grundskyld, i modsætning til ældre boliger, hvor der er et loft over stigningen i skatter og grundskyld. Der er altså taget udgangspunkt i de højest beskattede boliger.

Beskatningen af afkastet af boliger er beregnet som summen af ejendomsværdiskatten og grundskylden i pct. af den beregnede boligydelse.

Eksempler:

  • Enfamiliehus på Frederiksberg, ejendomsværdi 6,4 mio. kr., og grundværdi på 4,174 mio. kr., afkastskat på52%.
  • Ejerlejlighed på Frederiksberg, ejendomsværdi 6,4 mio. kr., og grundværdi på 845.000 kr., afkastskat på 34%.
  • Ejerlejlighed på Frederiksberg, ejendomsværdi 3,1 mio. kr., og grundværdi på 218.000 kr., afkastskat på 20%.
  • Enfamiliehus i Odense, ejendomsværdi 6,2 mio. kr., grundværdi på 900.000, afkastskat på 35%
  • Enfamiliehus i Odense, ejendomsværdi 3,495 mio. kr., grundværdi på 641.400, afkastskat på 27%

Boliger er relativt lempeligt beskattede

Dog må vi sige med dagens besaktning 2015 er grænsebeskatningen 34 promille plus 3% over 3 mio lig med 6,4% per år på beskattede midler. Det betyder en glidende ekspropriation, der konfiskerer ejendommen over kun 17 år. [midler der allerede er indkomstbeskattet]

På grund af de meget høje huspriser i Hovedstadsområdet, er afkastet af boligydelser højt beskattet på Frederiksberg, hvor grundskyldspromillen er 27 (21,71 i Odense), og endnu højere beskattet i København, hvor grundskyldspromillen er de maksimale 34.

Alligevel er afkastskatten af boliger lavere på Frederiksberg (og det ville den også være i København) end afkastskatten af aktier og obligationer. Investering i produktiv virksomhed (aktier) er altså højere beskattet end investering i boliger. Ser vi på resten af landet, så er forskellen markant. Selv for de dyreste huse i andre dele af landet kommer afkastskatten sjældent over 35%, og i de fleste tilfælde vil den være under 30%. For ejerlejligheder endnu lavere.

Samlet set er boliger  altså en meget lempeligere beskattet investering end investering i virksomheder. Hvor smart er det? Dertil kommer, at prisstigninger på boliger er skattefrie (og her har jeg allerede medregnet vedligehold i boligydelsen).

I international sammenligning er den danske kapitalbeskatning meget høj, så problemet er mere, at den er for høj, end at boligskatterne er for lave, men det er ikke fremmende for produktiv virksomhed, at afkastet af boliger beskattes meget lempeligere end afkastet af aktieinvesteringer.

Det skal tilføjes, at de faktiske boligafkastskatter i dag er langt lavere for de fleste boliger, i hvert fald alle opført før 2002, idet ejendomsværdibeskatningen afhænger af ejendomsvurderingen i 2002 (+ en stigning), ligesom der er en overgrænse for, hvor meget grundskylden må stige år for år i pct. De fleste boligejere får dermed en "rabat" i forhold til de ovenfor beregnede ejendomsskatter, men jeg har taget udgangspunk i de maksimale skatter, ejere af nye boliger vil komme til at betale

International aktiebeskatning:

2014aktier-Lande

Det er værre end det ser ud til. I Danmark deles avancer op i mange små kasser, som aktier, renter, investeringsforeninger, særlige aktier etc. Tab og gevinst kan ikke modreges i de andre arter. I Norge og Sverige gøres alt op i en klasse og Norge har haft fremførsel for tab siden 1982.

I Danmark har skatteyderne tabt milliarder i fradrag for tab men alligevel betalt topskat af overskud, fordi man i mange år kun kunne fremføre tab i 5 år. Dette passer nemlig rigtig dårligt til aktierne typiske cyclus på 7 år.

Ændringsforslag:

Til vore politikere kan vi fortælle, hvordan det skal gøres:

En sats på al avance eks. 28% som i Norge, der er det mest retfærdige af systemerne. 28% er nemlig samme sats, som anvendes i grundskat på arbejdsindkomst. Systemet er fuldstændig symmetrisk i modsætning til det danske, der er stærkt asymetrisk og diskriminerende.

Sverige har en sats på 30%.

Sverige har iflg ECB undersøgelsen kunnet øge provenuet fra skatterne i modsætning til Danmark, der kun øger diskrimineringen. Det norske system har været uforandret siden 1982 og fremførelse af tab har ligeledes været mulig i hele perioden.

I Danmark har skatteyderne gang på gang tabt på skatteomlægninger, der med tilbagevirkende kraft har afskåret skatteyderne fra fradrag af tab p.g.a. forældelse og/eller nye regler.

I dag har vi fortsat et system, der beskatter gevinster hårdt, som vist i grafen, og som kun giver ingen eller ringe fradrag på tab med 25%. Sverige og Norge anvender samme regel for alle avancer. Danmark har verdens mest komplicerede opdeling i cigarkasser for aktier noterede, aktier unoterede, index fonde, renter, certifikater, optioner, warrants, obligationer, guld, ejendom, etc.

Dette betyder, at skatteyderen ikke kan beskytte sin opsparing ved at dele opsparingen i forskellige  riskogrupper. I stedet bliver man beskattet af gevinst i en gruppe og mister fradrag for tab i en anden gruppe. Pensionister bliver ekstra hårdt ramt ved modregninger i pensioner.

Til vore politikere kan vi fortælle, at det kan gøres uhyre simpelt. Det vil spare en masse medarbejdere, der skal bruge tid på at fortolke nuværedne regler. Simplificeringen vil gøre det meget mere forståeligt for skatteborgerne, og det vil øge incitamentet til opsparing, investering og vækst.

I England opereres der også med 28% se her

Rate of CGT

The rate of CGT depends on the amount of an individual's total taxable income and gains from all sources.

CGT is payable at a rate of 28% for higher and additional rate taxpayers and 18% for others, unless entrepreneurs' relief is available (which will reduce the rate to 10%). When working out whether the lower 18% tax rate is available, any capital gains are added to income. If the higher rate threshold for income tax is then exceeded, 28% CGT will be paid on the gains to the extent that the threshold is exceeded. This means that an individual who pays income tax at the basic rate could pay 28% CGT, if large gains were made in a particular tax year.

I Irland    ca 33%.

I USA:

When you own stocks outside of tax-sheltered retirement accounts such as  IRAs or  401(k)s, there are two ways you might get hit with a tax bill. If your stock  pays a dividend, those dividends generally are taxed at a rate of up to 15% at the end of each year.

In addition, if you sell a stock, you pay 15% of any profits you made over the time you held the stock. Those profits are known as capital gains, and the tax is called the capital gains tax. One exception: If you hold a stock for less than a year before you sell it, you'll have to pay your regular income tax rate on the gain - a rate that's higher than the capital gains tax.

If you own stock  mutual funds, you're on the hook for taxes on those as well.

Holland (Netherlands):   se mere om beregningen

NL-2016 aktieskat

Dette forklarer Warren Buffet's udsagn: 'Køb og behold'. Det store resultat i NL skyldes en helt anderledes fiktiv skatteberegning. se foklaringen i linket.

Holland beskatter alle midler over 21.0000€ med en fiktiv skat på 4% afkast. Skatten herpå er så 30%   dvs. ca 1,2% af formuen uanset det faktiske afkast.  Bemærk at vi her betaler mere end 1,2% af bruttoværdien af boligen (ikke nettoværdien) op til 1,8% i de dyreste distrikter CPH eks. og endnu mere hvis huset er mere værd end 3,4 mio. kr.

Skatte klynk

Mandag den 21-12-2015 kunne vi læse at 'Skat flytter eksperter fra kriseramt område'

Artiklen er det rene klynk og tydeligvis plantet af Skat.

Selvfølgelig giver det mening at flytte 'eksperterne' derhen, hvor der er de største problemer.

EFI er en kæmpe problemstilling med tab af 5-10 milliarder årligt

Refusion af udbytteskat er en anden af de store poster på andre 10 milliarder.

Alligevel har vi kunnet opleve, at Skat har haft travlt med nye ejendomsvurderinger (imod Folketingets beslutning) i stedet for at behandle alle de mange klagesager. Klagerne er bare blevet afvist helt uden grund og bevis.

Arbejdet med de dyre EDB systemer halter voldsomt og er langt bagefter, herunder nu både EFI og ejendomsvurderinger.

Alligevel skal vi høre hvor vigtigt arbejdet med småsagerne er.

670.000 små og mellemstore virksomheder lyder det?

Det er en grov overdrivelse og meget langt fra virkeligheden.

Skat har i mange år opbygget et fintmasket EDB baseret kontrol system , som let kan pille de mest interessante virksomheder ud.

Så de 670.000 er vildt overdrevet.

Skattelisterne viser alene 254.000 virksomheder langt fra de påståede 670.000, hvor resten så må være 416.000 enkeltmandsvirksomheder. Største parten er små sideaktiviteter uden nogen særlig omsætning.

Af de 254.000 er der såmænd kun 67.164 med et selvangivet overskud - alene dette tal burde give anledning til flere alvorlige overvejelser - men det sker ikke.

Der er 39.112 med underskud, der er næppe meget at komme efter.

Udnyttes samkøring og tidligere erfaringer med stikprøver kan det antal, der skal til eftersyn holdes på et meget lavt niveau, og om 'eksperterne' kan tjene deres løn og andre store omkostninger hjem er ikke oplagt. Der nævnes 2000 kontrol medarbejdere - det svarer til omkring 30 sager per medarbejder - det kan næppe kaldes en overbebyrdet opgave.

Politikkerne forsømmer også stadig at rationaliser arbejdet. Der opfindes så mange ændringer , omfortolkninger, nye afgifter og skatter, undtagelser, diskriminering etc. så alt dette tilsammen er hovedårsagen til stress hos medarbejderne, men så sandelig også hos skatteborgerne.

Skatteborgerne forsøgte at få Kristian Jensen i gang med at rationalisere arbejdet i 2005, men det kom der ikke noget ud af.

Kursgevinstloven er et af de værste eksempler på diskriminering, særregler og overgreb.

Jeg har kendskab til, at en medarbejder nu i mere end 10 måneder har behandlet en borger. Selvom der kører andre lignende sager i parallel (hvad jeg da antager) betyder det at der bruges rigtig mange timer på detaljer, der allerede er indberettet af bankerne til Skat, men som ifølge sagsbehandleren er forkert, hvorfor der skal en manuel gennemgang til.

I øvrigt er Skat's opgørelse til borgeren det rene makværk og fuldstændig uforståeligt og i strid med børsmæglernes opgørelser.

Nogle formueaktiver er blevet underkastet lovændringer 2 gange på 5 år.

Groft skønnet viser gennemgang at et lille overskud på 20.000 kr over tre år skal beskattes med

kr. 42.000, dvs. borgeren taber store penge på at sprede risikoen på flere aktiver. Skatten er således 7 højere end den ville være efter Norske regler selv med de danske satser. Men borgeren bærer selv risikoen. Staten tager bare skat af overskuddet og afviser fradrag for underskud.

Danmark sætter dermed rekord i ringe vilkår for opsparing i Danmark. Ja pensionister kan helt glemme det. Skulle der komme lidt overskud ud af det modregnes det straks i pensionen.

Danmark er helt alene om denne vildt urimelige beskatning.

Bare ophævelsen af denne ene lov til en generel beskatning som i Norge og med samme retsvirkning og modregning af tab siden 1982 vil spare en masse arbejde i Skat og en utrolig masse ærgrelser og depressioner hos borgerne.

___________________________________________________

Aktieskat, Fiktiv Skat. Maj 2000

Skatteberegning:
Almindelig købmandsregning gav investor en fortjeneste på godt Kr. 10.000. Men da skattevæsenet kom til, blev fortjenesten beregnet til 25.000 kr. - og det gav ekstraskat.

Dette er plat og svindel

Skattevæsenets beregning (de har ikke lært regning i skolen men i skatteskolen) baseres på fiktive beløb, og er derfor ikke udtryk for en reel fortjeneste. Siden man politisk i sin tid fik dømt Glistrup for fiktive posteringer har skattevæsenet selv indført en stribe af beskatninger, der hviler på fiktive begreber.
Borgeren køber i 1992 og 1993 aktier for 42.073 kr. Disse aktier sælger han i 1998 for i alt 52.536 kr.
Dette giver en fortjenste på 10.463 kr.
Men det kan skattevæsent ikke finde ud af.
Skattevæsenet får fortjenesten til 25.886 kr, hvilket fører til en merskat på 3.856 kr.
Forskellen opstår, fordi T&S i skattereformen 1993 indførte et fiktivt begreb for at kunne beregne skatten i en overgangsperiode.
På den måde beskattes borgeren ikke af den reelle fortjene ste men af et fiktivt beløb, der stammer fra en tilfældig aktieværdi i overgangen mellem gammel og ny ordning.

Efterskrift.


Maia Mortensen oplyser, at dette kan undgås ved at henvise til følgende oplysninger:
Overgangsreglerne står ikke i loven i dag, men i § 19 stk. 3 i lov nr. 421 af 25 juni 1993. Det eneste sted at overgangsreglerne er nævnt er i cirkulære nr. 137 af 19.07.1994 pkt. 3.3.3. Derfor henviste Maia til dette, da det ofte er nemmere at finde end en gammel lovændring.

Se også aktier beskatning og nye forslag til kursgevisnt beskatning.


Finanslovsforslaget for 2001 foreslår yderligere beskatning af aktiegevinster.
Skatteskruen fortsætter opad.

Nu skal 1,2 mio. danskere med på aktie karrusellen.
Skatteministeren foreslår fjernelse af bundfradrag og på lang sigt nye byrder på opgørelser fra banker og børshandlere.
Ministeriet har opgjort, at 900.000 hustande er aktiebesiddere.
Dog ejer 1% alene de 61% af værdierne. Så de 99% skal nu forfølges af de samme detaljer og bevisbyrder som alle andre.

Kroner Husstande B% Beløb: % Beholdning:
-25000 625.000 69 4.616 4 7.400
25.000-50.000 94.000 10 3.346 3 35.600
50.000-113.200 91.000 10 6.889 7 76.000
113.299-226.400 42.000 5 6.652 7 158.000
226.400-300.000 12.000 1 3.115 3 260.000
300.000-500.000 16.000 2 6.022 6 376.000
500.000-1.000.000 13.000 2 8.747 9 673.000
1.000.000- 11.000 1 62.666 61 5.697.000

 

Økonomisk friheds indeks er højt - det trækkes dog ned af skatten iflg CEPOS og Heritage foundation.

"Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det primært, at den store offentlige sektor og det høje skatteniveau trækker ned for Danmark. Danmark ligger helt i bunden på de to underindeks for offentlige udgifter (nr. 172 ud af 182 lande) og beskatningsniveau (nr. 180 ud af 181 lande - hvor nr. 181 er Nordkorea). Offentlige udgifter måles ud fra udgiftstrykket som andel af BNP, og her ligger vi med 57 pct. af BNP. Det er højt og ikke så langt fra Cubas niveau, hvor udgiftstrykket ligger på knap 65 pct. af BNP. Ser man på beskatningsniveauet, som måles ud fra selskabsskat, marginalskat på arbejde og skattetryk, kommer vi ind på en placering som nr. 180 ud af 181 lande.