PAL-skat, pensionsskat, ringe opsparings forhold

Avanceskatter

Hvordan beskattes boliger sammenlignet med aktier og obligationer?

Generelt beskattes afkastet af boliger langt lempeligere end afkastet af aktier og obligationer. Undtagelsen er i hovedstadsområdet og de andre særlige steder, hvor grundpriserne er meget høje. Dertil kommer, at prisstigninger på boliger er skattefrie.

Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at investering i produktiv virksomhed som aktieinvesteringer beskattes langt hårdere end investering i boliger. Det fører til en forvridning af investeringerne i retning af større boliginvesteringer og lavere investeringer i produktiv virksomhed.

Ikke fradrag for udgifter til formueforvaltning LSR SKM2015.743.SR.

 

Et investeringsrådgivningsselskab ønskede at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue var placeret på pensionsdepot i et pengeinstitut. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger som en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler med selskabet var fradragsberettiget som en formueforvaltningsomkostning i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.

Beskatning af obligations- og aktieafkast

Afkastet af obligationer beskattes med topskatten: 56,1%. Den reale beskatning (korrigeret for inflation) vil i dag være over 100%.

Afkast af aktier beskattes først med 25% selskabsskat og dernæst med 42% aktieavancebeskatning, samlet 56,5%. Den reale beskatning (korrigeret for inflation) vil oftest ligge mellem 83-104%. Ved vurderingen skal man huske at fortjeneste altid beskattes medens tab enten ikke kan fradrages eller kun kan fradrages i begrænset omfang og til nedsat takst 25%.

Aktiegevinst beskattes med 42%.

Beskatning af afkastet af boliginvesteringer

Det er vigtigt at forstå, hvad afkastet af en boliginvestering er. Det er nemlig ikke (primært) prisstigninger på boliger (der er skattefrie, til gengæld kan man heller ikke fratrække vedligeholdelse), men derimod en boligydelse. Man køber jo en bolig for at bo i den, og den boligydelse er det primære afkast af boliginvesteringer.

Hvordan beregnes denne boligydelse? Lad os antage, at en person køber et hus eller lejlighed med et afdragsfrit lån og udlejer boligen til en pris, der dækker alle omkostninger, dvs. renteudgifter på lånet på hele ejendommens værdi, ejendomsskatter, grundskyld, vedligehold, fællesudgifter eller andre obligatoriske udgifter, men ikke medregnet forbrug, der betales særskilt. Denne lejepris kan vi betragte som værdien af boligydelsen. Det er den pris, som man måtte betale for at leje en bolig, der netop holder ejeren skadesløs, men ikke dækker afbetaling på boligen. Bor man i sin egen bolig, kan man betragte denne værdi som det afkast i form af boligydelser, man får af at have investeret i en bolig.

Der er lavet en række beregninger baseret på konkrete salgsopstillinger på Frederiksberg og i Odense. Ejendomspriserne er meget høje på Frederiksberg, og derfor er grundskylden høj. Beskatningen af villaer på Frederiksberg vil derfor blive relativt høj. Der er taget udgangspunkt i en antagelse om nyopførte boliger, så der betales de fulde ejendomsværdiskatter og grundskyld, i modsætning til ældre boliger, hvor der er et loft over stigningen i skatter og grundskyld. Der er altså taget udgangspunkt i de højest beskattede boliger.

Beskatningen af afkastet af boliger er beregnet som summen af ejendomsværdiskatten og grundskylden i pct. af den beregnede boligydelse.

Eksempler:

  • Enfamiliehus på Frederiksberg, ejendomsværdi 6,4 mio. kr., og grundværdi på 4,174 mio. kr., afkastskat på52%.
  • Ejerlejlighed på Frederiksberg, ejendomsværdi 6,4 mio. kr., og grundværdi på 845.000 kr., afkastskat på 34%.
  • Ejerlejlighed på Frederiksberg, ejendomsværdi 3,1 mio. kr., og grundværdi på 218.000 kr., afkastskat på 20%.
  • Enfamiliehus i Odense, ejendomsværdi 6,2 mio. kr., grundværdi på 900.000, afkastskat på 35%
  • Enfamiliehus i Odense, ejendomsværdi 3,495 mio. kr., grundværdi på 641.400, afkastskat på 27%

Boliger er relativt lempeligt beskattede

Dog må vi sige med dagens besaktning 2015 er grænsebeskatningen 34 promille plus 3% over 3 mio lig med 6,4% per år på beskattede midler. Det betyder en glidende ekspropriation, der konfiskerer ejendommen over kun 17 år. [midler der allerede er indkomstbeskattet]

På grund af de meget høje huspriser i Hovedstadsområdet, er afkastet af boligydelser højt beskattet på Frederiksberg, hvor grundskyldspromillen er 27 (21,71 i Odense), og endnu højere beskattet i København, hvor grundskyldspromillen er de maksimale 34.

Alligevel er afkastskatten af boliger lavere på Frederiksberg (og det ville den også være i København) end afkastskatten af aktier og obligationer. Investering i produktiv virksomhed (aktier) er altså højere beskattet end investering i boliger. Ser vi på resten af landet, så er forskellen markant. Selv for de dyreste huse i andre dele af landet kommer afkastskatten sjældent over 35%, og i de fleste tilfælde vil den være under 30%. For ejerlejligheder endnu lavere.

Samlet set er boliger  altså en meget lempeligere beskattet investering end investering i virksomheder. Hvor smart er det? Dertil kommer, at prisstigninger på boliger er skattefrie (og her har jeg allerede medregnet vedligehold i boligydelsen).

I international sammenligning er den danske kapitalbeskatning meget høj, så problemet er mere, at den er for høj, end at boligskatterne er for lave, men det er ikke fremmende for produktiv virksomhed, at afkastet af boliger beskattes meget lempeligere end afkastet af aktieinvesteringer.

Det skal tilføjes, at de faktiske boligafkastskatter i dag er langt lavere for de fleste boliger, i hvert fald alle opført før 2002, idet ejendomsværdibeskatningen afhænger af ejendomsvurderingen i 2002 (+ en stigning), ligesom der er en overgrænse for, hvor meget grundskylden må stige år for år i pct. De fleste boligejere får dermed en "rabat" i forhold til de ovenfor beregnede ejendomsskatter, men jeg har taget udgangspunk i de maksimale skatter, ejere af nye boliger vil komme til at betale

International aktiebeskatning:

2014aktier-Lande

Det er værre end det ser ud til. I Danmark deles avancer op i mange små kasser, som aktier, renter, investeringsforeninger, særlige aktier etc. Tab og gevinst kan ikke modreges i de andre arter. I Norge og Sverige gøres alt op i en klasse og Norge har haft fremførsel for tab siden 1982.

I Danmark har skatteyderne tabt milliarder i fradrag for tab men alligevel betalt topskat af overskud, fordi man i mange år kun kunne fremføre tab i 5 år. Dette passer nemlig rigtig dårligt til aktierne typiske cyclus på 7 år.

Ændringsforslag:

Til vore politikere kan vi fortælle, hvordan det skal gøres:

En sats på al avance eks. 28% som i Norge, der er det mest retfærdige af systemerne. 28% er nemlig samme sats, som anvendes i grundskat på arbejdsindkomst. Systemet er fuldstændig symmetrisk i modsætning til det danske, der er stærkt asymetrisk og diskriminerende.

Sverige har en sats på 30%.

Sverige har iflg ECB undersøgelsen kunnet øge provenuet fra skatterne i modsætning til Danmark, der kun øger diskrimineringen. Det norske system har været uforandret siden 1982 og fremførelse af tab har ligeledes været mulig i hele perioden.

I Danmark har skatteyderne gang på gang tabt på skatteomlægninger, der med tilbagevirkende kraft har afskåret skatteyderne fra fradrag af tab p.g.a. forældelse og/eller nye regler.

I dag har vi fortsat et system, der beskatter gevinster hårdt, som vist i grafen, og som kun giver ingen eller ringe fradrag på tab med 25%. Sverige og Norge anvender samme regel for alle avancer. Danmark har verdens mest komplicerede opdeling i cigarkasser for aktier noterede, aktier unoterede, index fonde, renter, certifikater, optioner, warrants, obligationer, guld, ejendom, etc.

Dette betyder, at skatteyderen ikke kan beskytte sin opsparing ved at dele opsparingen i forskellige  riskogrupper. I stedet bliver man beskattet af gevinst i en gruppe og mister fradrag for tab i en anden gruppe. Pensionister bliver ekstra hårdt ramt ved modregninger i pensioner.

Til vore politikere kan vi fortælle, at det kan gøres uhyre simpelt. Det vil spare en masse medarbejdere, der skal bruge tid på at fortolke nuværedne regler. Simplificeringen vil gøre det meget mere forståeligt for skatteborgerne, og det vil øge incitamentet til opsparing, investering og vækst.

I England opereres der også med 28% se her

Rate of CGT

The rate of CGT depends on the amount of an individual's total taxable income and gains from all sources.

CGT is payable at a rate of 28% for higher and additional rate taxpayers and 18% for others, unless entrepreneurs' relief is available (which will reduce the rate to 10%). When working out whether the lower 18% tax rate is available, any capital gains are added to income. If the higher rate threshold for income tax is then exceeded, 28% CGT will be paid on the gains to the extent that the threshold is exceeded. This means that an individual who pays income tax at the basic rate could pay 28% CGT, if large gains were made in a particular tax year.

I Irland    ca 33%.

I USA:

When you own stocks outside of tax-sheltered retirement accounts such as  IRAs or  401(k)s, there are two ways you might get hit with a tax bill. If your stock  pays a dividend, those dividends generally are taxed at a rate of up to 15% at the end of each year.

In addition, if you sell a stock, you pay 15% of any profits you made over the time you held the stock. Those profits are known as capital gains, and the tax is called the capital gains tax. One exception: If you hold a stock for less than a year before you sell it, you'll have to pay your regular income tax rate on the gain - a rate that's higher than the capital gains tax.

If you own stock  mutual funds, you're on the hook for taxes on those as well.

Holland (Netherlands):   se mere om beregningen

NL-2016 aktieskat

Dette forklarer Warren Buffet's udsagn: 'Køb og behold'. Det store resultat i NL skyldes en helt anderledes fiktiv skatteberegning. se foklaringen i linket.

Holland beskatter alle midler over 21.0000€ med en fiktiv skat på 4% afkast. Skatten herpå er så 30%   dvs. ca 1,2% af formuen uanset det faktiske afkast.  Bemærk at vi her betaler mere end 1,2% af bruttoværdien af boligen (ikke nettoværdien) op til 1,8% i de dyreste distrikter CPH eks. og endnu mere hvis huset er mere værd end 3,4 mio. kr.

Skatte klynk

Mandag den 21-12-2015 kunne vi læse at 'Skat flytter eksperter fra kriseramt område'

Artiklen er det rene klynk og tydeligvis plantet af Skat.

Selvfølgelig giver det mening at flytte 'eksperterne' derhen, hvor der er de største problemer.

EFI er en kæmpe problemstilling med tab af 5-10 milliarder årligt

Refusion af udbytteskat er en anden af de store poster på andre 10 milliarder.

Alligevel har vi kunnet opleve, at Skat har haft travlt med nye ejendomsvurderinger (imod Folketingets beslutning) i stedet for at behandle alle de mange klagesager. Klagerne er bare blevet afvist helt uden grund og bevis.

Arbejdet med de dyre EDB systemer halter voldsomt og er langt bagefter, herunder nu både EFI og ejendomsvurderinger.

Alligevel skal vi høre hvor vigtigt arbejdet med småsagerne er.

670.000 små og mellemstore virksomheder lyder det?

Det er en grov overdrivelse og meget langt fra virkeligheden.

Skat har i mange år opbygget et fintmasket EDB baseret kontrol system , som let kan pille de mest interessante virksomheder ud.

Så de 670.000 er vildt overdrevet.

Skattelisterne viser alene 254.000 virksomheder langt fra de påståede 670.000, hvor resten så må være 416.000 enkeltmandsvirksomheder. Største parten er små sideaktiviteter uden nogen særlig omsætning.

Af de 254.000 er der såmænd kun 67.164 med et selvangivet overskud - alene dette tal burde give anledning til flere alvorlige overvejelser - men det sker ikke.

Der er 39.112 med underskud, der er næppe meget at komme efter.

Udnyttes samkøring og tidligere erfaringer med stikprøver kan det antal, der skal til eftersyn holdes på et meget lavt niveau, og om 'eksperterne' kan tjene deres løn og andre store omkostninger hjem er ikke oplagt. Der nævnes 2000 kontrol medarbejdere - det svarer til omkring 30 sager per medarbejder - det kan næppe kaldes en overbebyrdet opgave.

Politikkerne forsømmer også stadig at rationaliser arbejdet. Der opfindes så mange ændringer , omfortolkninger, nye afgifter og skatter, undtagelser, diskriminering etc. så alt dette tilsammen er hovedårsagen til stress hos medarbejderne, men så sandelig også hos skatteborgerne.

Skatteborgerne forsøgte at få Kristian Jensen i gang med at rationalisere arbejdet i 2005, men det kom der ikke noget ud af.

Kursgevinstloven er et af de værste eksempler på diskriminering, særregler og overgreb.

Jeg har kendskab til, at en medarbejder nu i mere end 10 måneder har behandlet en borger. Selvom der kører andre lignende sager i parallel (hvad jeg da antager) betyder det at der bruges rigtig mange timer på detaljer, der allerede er indberettet af bankerne til Skat, men som ifølge sagsbehandleren er forkert, hvorfor der skal en manuel gennemgang til.

I øvrigt er Skat's opgørelse til borgeren det rene makværk og fuldstændig uforståeligt og i strid med børsmæglernes opgørelser.

Nogle formueaktiver er blevet underkastet lovændringer 2 gange på 5 år.

Groft skønnet viser gennemgang at et lille overskud på 20.000 kr over tre år skal beskattes med

kr. 42.000, dvs. borgeren taber store penge på at sprede risikoen på flere aktiver. Skatten er således 7 højere end den ville være efter Norske regler selv med de danske satser. Men borgeren bærer selv risikoen. Staten tager bare skat af overskuddet og afviser fradrag for underskud.

Danmark sætter dermed rekord i ringe vilkår for opsparing i Danmark. Ja pensionister kan helt glemme det. Skulle der komme lidt overskud ud af det modregnes det straks i pensionen.

Danmark er helt alene om denne vildt urimelige beskatning.

Bare ophævelsen af denne ene lov til en generel beskatning som i Norge og med samme retsvirkning og modregning af tab siden 1982 vil spare en masse arbejde i Skat og en utrolig masse ærgrelser og depressioner hos borgerne.

2017-11-11 Ny aktiesparekonto Lov 29

Dette forslag er det rene makværk. Der er mange om fadet i dette forslag, hvilket har ført til et totalt udvandet  resultat.

I ramme alvor foreslås det nu, at borgerne kan spare op i en ny 'kasse' [med skatteregler, der igen afviger fra alle andre 'kasser'].

Sølle 50.000 kr. kan indskydes på en sådan konto, der så til gengæld bliver lagerbeskattet [altså ikke noget med aktiebeskatning].

En aktiekonto med 50.000 kr kan ikke anbefales nogen. Man bør have mindst 10 aktier for at kunne sprede risikoen, og det bliver ikke muligt med så små midler som 50.000 kr. I stedet vil gebyrer og handler sluge et muligt lille provenu.

Lagerbeskatningen betyder endvidere, at der skal betales skat 17% hvert år - også før der realiseres et overskud. Fradrag kan ikke fradrages men kun fremføres og evt. fortabes helt, hvis det ikke lykkes at genvinde det tabte ligesom med alderspensionen.

Vi ved ikke om vi må købe certifikater og/eller EFT'er på kontoen? (Politikkerne plejer at være imod - de ved jo ikke bedre og styres af DJØF'erne).

2018-11-07 Skatteborgernes motivering til at glemme makværket og komme med en helhedsløsning

 

Til Skatteudvalget:

Fra : Skatteborgerne.dk

Udvalget opfordres til at nedlægge forslaget.  L29

Motivering:

-Forslaget vil øge antalle af 'cigarkasser' [kildeartsbegrænsninger] skattevæsenets subjektive opdeling af investeringsklasser fra indskud, obligationer, aktier, pantebreve, unoterede aktier, kapitalselskaber, investeringsselskaber, ETF'er, financielle aktiver, osv.

- Der er næsten kun begrænsninger og en start på  kr 50.000 er latterligt lille og alt for lidt for fornuftige anlægsinvesteringer, når der skal tages hensyn til risiko og spredning.

- Alle andre civiliserede lande er gået den modsatte vej og har et rationelt enkelt system til gavn for borgerne.

- Cigarkassesystemet er direkte diskriminerende og designet, så Skat tager gevinsterne og tabene ender hos borgene. Tydeligt er risiko ikke et element, der indgår i Skats lovgivning.

- Der er indbygget bøder for forkert brug - lidet motiverende

- Der indføres begrænsninger for danskere med dobbeltbeskatning,  men som opholder sig uden for Dk- diskriminering som i 'havelågeskatten'

- Systemet skal udliciteres til finansinstitutioner ligesom 'udbytteskatten'- forventes det at institutionerne gør det gratis???

- Den nuværende opgørelse af borgerens tab og vinding er en helt igennem ubrugelig opgørelse, der har været fyldt med fejl siden etableringen i 2010, og som er fuldstændig ubrugelig og ikke reviderbar i forhold til den virkelige verden og opgørelser fra banker. Dette burde ændres eller nedlægges i det mindste kunne udtrækkes i en form, der kan behandles i et regneark med sortering efter kriterier for kildeart etc. og derefter afstemmes med de vilde tal i kildeartsopgørelserne i selvangivelserne.

-          Alternativ:

-          Skatteborgerne opfordrer til som allerede præsenteret for departements embedsmænd i 2005  en forenkling. Ophæv kildeartsopdelingen og brug én klasse - alt er opsparing/investering. (I forvejen findes der jo særlige privilegerede opsparinger og forsikringer via pensionslovgivningen og forsikringslovgivningen - alle områder som heller ikke kan sammenlæggges modregnes i de frie midler)

-          Lad der være én skattesats, som er den samme for tab og vinding og ubegrænset modregning/fremføring for tab. En masse love Skat selv har svært ved at overskue og administrere vil følgende også kunne forenkles kraftigt. Civiliserede lande som vore naboer gør det allerede, hvor svært kan det være?

-         

Genenmgang af forslaget med indsatte kommentarer.

Aktiesparekonti. 2018

Lovforslaget om aktiesparekonti har fundament i en aftale af den 12. november 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en række forskellige erhvervsrettede initiativer. Det overordnede formål med aftalen er at styrke rammevilkårene for erhvervslivet. En af delmålsætningerne er - som det siges i aftaleteksten - at styrke iværksætter- og aktiekulturen.

Ordningen om aktiesparekonti er et delelement i denne målsætning. Formålet er give danskerne et større incitament til at spare op i aktier. Med aktiesparekonti introduceres et enkelt [for borgeren?]og skattemæssigt mere gunstigt alternativ til de gældende regler om aktionærbeskatning vedrørende visse børsnoterede aktier [opslitningen medfører endnu flere muligheder for at Skat kan høste gevisnter og de borgere er er tabere kan sige farvel til deres surt opsparede penge uden modregningsret i anden høst]. Efter lovforslaget skønnes op mod 900.000 danskere at ville benytte sig af ordningen.

Gældende skatteregler for personer

Udgangspunktet for beskatning af privatpersoners investering i børsnoterede aktier er, at afkast i form af aktieudbytte beskattes som aktieindkomst. Gevinster på børsnoterede aktier i form af kursstigninger beskattes som udgangspunkt ligeledes som aktieindkomst.

Tab på børsnoterede aktier m.v. kan som udgangspunkt modregnes i gevinster eller udbytter fra andre børsnoterede aktier. Hvis årets samlede aktieindkomst er negativ, kan tabet fremføres til modregning i senere års gevinster eller udbytter på børsnoterede aktier. Der er ikke mulighed for skattemæssigt fradrag i anden indkomst [heller ikke i alle de andre aktivformer der findes, som pantebreve, obligationer, ETF, kapitalselskaber, investeringsbeviser, financielle instrumenter, etc    helt modsat alle andre civiliserede lande, Norge, Sverige osv.] . Personers gevinst på børsnoterede aktier beskattes som udgangspunkt efter realisations-princippet, dvs. når gevinst på aktien realiseres, f.eks. ved et salg.

Aktieindkomst beskattes hos personer med 27 pct. Hvis årets samlede aktieindkomst overstiger 52.900 kr. (2018-niveau), beskattes den overskydende del med 42 pct. Ægtefæller har sammen den dobbelte progressionsgrænse. Det betyder, at beskatningen udgør 27 pct., i det omfang ægtefællernes samlede aktieindkomst ikke overstiger 105.800 kr. (2018-niveau). Aktieindkomst, der overstiger progressionsgrænsen, beskattes med 42 pct. Der tillægges ikke kirkeskat.

Lovforslaget om aktiesparekonti

Med lovforslaget er det tanken at give personer mulighed for at placere en del af deres opsparing på en aktiesparekonto til en lavere effektiv beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst. Det er samtidig et væsentligt element i ordningen, at pengeinstitutterne skal foretage de nødvendige opgørelser og indberetninger til skattemyndighederne.

Ordningen vil efter lovforslaget omfatte aktier og omsættelige beviser i investeringsinstitutter (defineret som aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvor afkastet efter de almindelige regler beskattes som aktieindkomst (i det følgende benævnt "børsnoterede aktier").

Undtaget fra ordningen er bl.a. hovedaktionæraktier, næringsaktier, aktier ejet af kapitalfondspartnere, andele i andelsforeninger samt visse investeringsbeviser. Obligationer og finansielle instrumenter er heller ikke omfattet af ordningen.

I lovforslaget foreslås en beskatning på 17 pct. af al afkast af børsnoterede aktier i ordningen, dvs. af dels årets udbytter og dels værdistigninger på aktierne m.v. Tab på porteføljen skal efter lovforslaget kunne fremføres til senere indkomstår med henblik på modregning i fremtidige afkast på aktiesparekontoen.

Der vil i den forbindelse blive foretaget en omregning til negativ skat til senere (tidsubegrænset) modregning i skat af positive afkast. En eventuel resterende negativ skat ved kontoens lukning vil bortfalde.[ og er altså helt tabt ligesom det gælder alle de andre aktivklasser. Det er denne uciviliserde metode, der gør Danmark til et yderst ringe land for opsparing - det er nrærmest som om man politisk mener, det er skadeligt for samfundet!  Eller er det  den forslugne statsskatte der skal fyldes for enhver pris?] Dette frygtelige maxime kalder man med et fint ord for ord en form for kildeartsbegrænsning af tab.

Årets samlede afkast skal opgøres og beskattes efter lagerprincippet [modsat investering direkte i aktier]. Afkastet omfatter herefter årets realiserede avancer og tab, årets urealiserede værdistigninger og -fald, årets modtagne udbytter samt negative renter. Beskatningen vil således omfatte værdistigninger i årets løb, uanset om aktierne sælges (afstås) eller ej.[altså her indføres det udbredte danske begreb beskatning af fiktiv indkomst, som politisk er vedtagt som en måde at øge besaktningsgrundlaget på ud over det i Statsskattelovens forudsatte grundprincip]

Det er tanken, at udbytter fra danske aktier, som udloddes på aktiesparekontoen, skal fritages for udbytteskat. Sådanne regler gælder ifølge lovforslaget allerede i dag ved udlodning af danske udbytter til en pensionsordning eller aldersopsparing. Det er kun muligt at oprette én aktiesparekonto.

Oprettes flere aktiesparekonti, anerkendes kun den først oprettede konto som en aktiesparekonto med de hertil knyttede skattemæssige fordele.

Loft for indskud

Udgangspunktet for kontoen er, at ejeren frit kan foretage indskud på kontoen og frit kan hæve på kontoen. Efter det foreliggende lovforslag vil der imidlertid være et loft på 50.000 kr. (2019-niveau) for indskud  [indskud på 50.000 kr til aktieinvestering kan på ingen måde anbefales det er imod alle generelle anbefalinger for investering i aktier dvs. Spredning på mere end 10 aktier og spredning på geografisk fordeling, den eneste mulighed er køb af indexfond som Danmark også i modsætning til civilserede lande har modsat - der findes kun SparInvest i denne kategori og Formuepleje produkter, som vist ikke kan indgå i ordningen?].

Om selve loftet fremgår af den politiske aftale af 12. november 2017, at loftet for en aktiesparekonto kan indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. En forøgelse af loftet fra de førnævnte 50.000 kr. vil ifølge aftalen ske på baggrund af en analyse af ordningens anvendelse, og således at partierne bag aftalen hvert år beslutter, om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen - første gang i 2019.

Som forslaget ligger lige nu, er loftet imidlertid 50.000 kr. Hvis de samlede værdier på aktiesparekontoen er mindre end 50.000 kr., kan der fortsat indskydes på ordningen, indtil loftet er nået. Hvis loftet er nået, kan der ikke længere indskydes på ordningen.

Der kan dog foretages indskud til betaling af skat vedrørende kontoen i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, jf. nedenfor. Dette gælder, uanset om der rent faktisk mangler kontante midler på kontoen til betaling af skatten.

Værdien skal efter forslaget opgøres én gang om året pr. den 31. december som den samlede værdi af værdipapirer og kontante midler på aktiesparekontoen. Værdien ved udgangen af året danner grundlag for, hvor stort et nettoindskud, der kan foretages på kontoen det følgende år. Med udgangspunkt i denne værdi skal pengeinstituttet løbende registrere ejerens hævninger og indskud det følgende år for at kontrollere, om loftet overskrides.

Loftet overskredet

Såvel ejeren som pengeinstituttet skal påse, at beløbsgrænsen overholdes. Foretages alligevel et for stort indskud ved en fejl, skal det overskydende beløb udloddes (hæves på kontoen), så snart fejlen opdages, og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb for perioden fra indskuddet til udlodningen  [fejltagelser skal altså straffes også]. Pengeinstituttet og ejeren skal efter forslaget af egen drift sørge for at korrigere for fejlindbetalingen - det er således efter lovforslaget ikke nødvendigt at anmode skatteforvaltningen om tilladelse til at korrigere for det for meget indskudte beløb. Selv om der forløber lang tid mellem det fejlagtige indskud og tilbagebetalingen, vil der efter lovforslaget ikke indtræde forældelse, da afgiften forfalder til betaling i tilknytning til tilbagebetalingen.

Loftet overskrides pga. værdistigninger

Der vil efter lovforslaget derimod ikke være noget til hinder for, at de samlede værdier for aktiesparekontoen overstiger loftet som følge af værdistigninger m.v. Ejeren vil endvidere frit kunne købe og sælge værdipapirer på aktiesparekontoen. Så længe købet sker for midler på aktiesparekontoen, og så længe provenuet ved salget indgår på aktiesparekontoen, betragtes køb og salg af aktier ikke som indskud og hævninger. Omlægning af værdipapirbeholdningen i aktiesparekontoordningen har således ikke i sig selv indflydelse på loftet.

Hævning til skatter, negative renter m.v.

Der kan efter de foreslåede regler ikke optages lån på aktiesparekontoen. Dog kan pengeinstituttet hæve beløb til betaling af skat, afgift, renter og omkostninger, selv om der ikke måtte være dækning på aktiesparekontoen.

Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsatte kurstillæg m.v. på et indestående på indlånskontoen. I modsat fald kunne aktiesparekontoen anvendes til passiv opsparing med renter til lav beskatning. Der er derimod ikke noget til hinder for, at pengeinstituttet kan opkræve negative renter af et positivt indestående eller renter af et negativt indestående.

Finansiering af indskud:

Efter lovforslaget kan indskud på aktiesparekontoen ske ved indbetaling af kontanter eller ved overførsel fra en anden konto eller et andet depot. Indskuddet kan herunder finansieres ved optagelse af lån over en konto udenfor aktiesparekontoen. Foretages indskuddet ved overførsel af aktier m.v. fra et depot udenfor aktiespareordningen, er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at overførslen anses som en afståelse (salg) af aktierne til handelsværdien i skattemæssig henseende med den heraf flydende beskatning. Dette gælder, selv om aktierne overføres fra et "almindeligt værdipapirdepot".

Lukket kredsløb

Efter lovforslaget vil gevinster og tab på aktiesparekontoen ikke påvirke den almindelige aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. I lovforslaget beskrives dette således, at aktiesparekontoen skal "fungere i sit eget lukkede system". Det indebærer bl.a., at gevinster på aktiesparekontoen ikke vil kunne modregnes i tab uden for aktiesparekontoen og omvendt. Endvidere vil afkastet blive behandlet uafhængigt af afkastet på en eventuel ægtefælles aktiesparekonto.

Personkredsen:

Det er tanken, at ordningen skal være åben for alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, bortset fra personer, der ganske vist er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet [diskriminering af alle der arbejder i udlandet ligesom med havelågebeskatningen].

Ordningen vil også omfatte børn, der efter lovforslaget skal beskattes selvstændigt under aktiesparekontoen. Dette gælder, selv om det er forældrene, der har oprettet kontoen på barnets vegne, og eventuelt har foretaget indskuddet på kontoen som en gave til barnet. En sådan gave vil dog eventuelt kunne udløse gaveafgift efter de almindelige afgiftsregler for gaver. Personer, der har foretaget indskud på en aktiesparekonto, vil efter forslaget ikke være forpligtet til at lukke kontoen ved fraflytning fra Danmark. Lovforslaget må her formentlig forstås således, at der ikke indtræder exitbeskatning vedrørende aktier på kontoen [oveflødig bemærkning kontoen er lagerbeskattet og dermed løbende beskattet].

Forvaltning samt afregning af skatter

Efter lovforslaget er det tanken, at aktiesparekonti skal udbydes og administreres af pengeinstitutterne. Det foreslås således, at pengeinstitutterne løbende skal beregne og indbetale skatten til skatteforvaltningen samt foretage de fornødne indberetninger vedrørende aktiesparekontoen til skatteforvaltningen.

For de børsnoterede aktier m.v., som er omfattet af ordningen, vil det efter lovforslaget være muligt for pengeinstitutterne og skatteforvaltningen på et objektivt grundlag at konstatere værdien og dermed at foretage en korrekt opgørelse af grundlaget for beskatningen på aktiesparekontoen.

Vedrørende pengeinstitutternes indbetaling af skat vedrørende aktiesparekonti foreslås, at skat og en eventuel afgift efter aktiesparekontoloven skal afregnes over det enkelte pengeinstituts "skattekonto". Proceduren vil herefter være den, at pengeinstitutterne hæver skatten på kundens aktiesparekonto, hvorefter den samlede skat opkræves via pengeinstituttets skattekonto.

En eventuel refusion af skat vil ligeledes blive udbetalt til pengeinstituttets skattekonto, hvorefter pengeinstituttet viderefører beløbet til kundens aktiesparekonto. Hermed opnås en opsparingsordning, som vil være særdeles enkel for opsparerne, der ikke skal selv-angive afkastet eller opgøre skatten på aktiesparekontoen.

Udlicitering af Skatteopkrævningen ligesom i utallige andre ordninger som aktieudbytte (cum-ex ordningen), PAL skatter, forsikringsbealgte skatter , ESO (energispareordningen).

Hvis man ikke gjorde dette ville alle aktiehandlerne blive sammenblandet med det ret så tåbelige og uigennemsigtige system Skat har brugt 10 på at indføre. Det fungerer kun med fejl og  hos borgerene er der sket rettelser tilbage til starten 2010.

Ikrafttræden: Efter lovforslaget er det tanken, at aktiesparekontoloven skal træde i kraft den 1. januar 2019.

 

___

En af hemmelighederne bag arbejdsmarkedspensionernes succes har været, at man har behandlet lønmodtagerne nogenlunde ens. De samme produkter gjaldt alle. Pensionskassernes rolle var at passe godt på pengene og udbetale til tiden. Alt i alt et simpelt produkt med lave omkostninger til gavn for medlemmerne.

Dén virkelighed kan den nye pensionspakke vende op og ned på.

For regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at løse det såkaldte samspilsproblem på en meget kompliceret måde, som betyder, at pensionsselskaberne fremover skal indføre nye produkter og bruge væsentligt flere ressourcer på information og rådgivning.

Pensionspakken består af to elementer: nye regler for aldersopsparingen og indførelsen af et pensionsfradrag. Dette skaber tre problemer.

For det første betyder det, at lønmodtagere, der betaler hhv. bundskat og topskat, ikke længere bør behandles ens. Mens de fleste lønmodtagere vil være bedst stillet ved at bruge de nye rammer for aldersopsparing, vil topskatteydere med indbetalinger til pension på op til 70.000 kr. i de sidste 15 år have størst fordel af at spare op på en livrente, der giver mulighed for et pensionsfradrag. Pensionsselskaberne skal nu løbende skele til, om medlemmet betaler bundskat eller topskat - noget man på grund af arbejdsløshed eller jobskifte i løbet af året ofte først ved, når indkomståret er slut.

For det andet sker pensionsindbetalinger til en aldersopsparing fremover med beskattede penge. For lønmodtagere med små indkomster, der er gift eller bor sammen med én, der eksempelvis modtager pensionstillæg eller kontanthjælp, kan indbetalingerne på aldersopsparingen betyde modregning og tab til husstanden. Det kræver løbende rådgivning, så man ikke bliver modregnet af det, man indbetaler.

For meget og for lidt

For det tredje har pensionskasserne fået mulighed for at afregne skatten, så der kan indsættes penge på aldersopsparingen. Der afregnes en foreløbig skat på 40 pct., men skatten på den sidst tjente krone kan være større eller mindre for det enkelte medlem. Afregner pensionskassen for meget i skat, bliver den samlede indbetaling til pensionen for lille i forhold til det aftalte - bliver der afregnet for lidt, står man i den modsatte situation med for stor opsparing.

Samlet set er pensionsreglerne blevet umådeligt mere komplicerede og kræver derfor langt mere rådgivning - rådgivning, som pensionsopsparerne vel at mærke selv skal betale for.

Spørgsmålet melder sig allerede, om det ikke havde været bedre at lade Pensionskommissionen gøre sit arbejde færdigt og finde de rigtige løsningerne på dette meget tekniske felt, som kun de færreste kan gennemskue? Var det virkelig den bedste måde at bruge 5 mia. kr. på? Næppe.

Vi må håbe, at den tidligere kommissionsformand Torben M. Andersen har gemt sine regneark.

_________________________________________________

Aktieskat, Fiktiv Skat. Maj 2000

Skatteberegning:
Almindelig købmandsregning gav investor en fortjeneste på godt Kr. 10.000. Men da skattevæsenet kom til, blev fortjenesten beregnet til 25.000 kr. - og det gav ekstraskat.

Dette er plat og svindel

Skattevæsenets beregning (de har ikke lært regning i skolen men i skatteskolen) baseres på fiktive beløb, og er derfor ikke udtryk for en reel fortjeneste. Siden man politisk i sin tid fik dømt Glistrup for fiktive posteringer har skattevæsenet selv indført en stribe af beskatninger, der hviler på fiktive begreber.
Borgeren køber i 1992 og 1993 aktier for 42.073 kr. Disse aktier sælger han i 1998 for i alt 52.536 kr.
Dette giver en fortjenste på 10.463 kr.
Men det kan skattevæsent ikke finde ud af.
Skattevæsenet får fortjenesten til 25.886 kr, hvilket fører til en merskat på 3.856 kr.
Forskellen opstår, fordi T&S i skattereformen 1993 indførte et fiktivt begreb for at kunne beregne skatten i en overgangsperiode.
På den måde beskattes borgeren ikke af den reelle fortjene ste men af et fiktivt beløb, der stammer fra en tilfældig aktieværdi i overgangen mellem gammel og ny ordning.

Efterskrift.


Maia Mortensen oplyser, at dette kan undgås ved at henvise til følgende oplysninger:
Overgangsreglerne står ikke i loven i dag, men i § 19 stk. 3 i lov nr. 421 af 25 juni 1993. Det eneste sted at overgangsreglerne er nævnt er i cirkulære nr. 137 af 19.07.1994 pkt. 3.3.3. Derfor henviste Maia til dette, da det ofte er nemmere at finde end en gammel lovændring.

Se også aktier beskatning og nye forslag til kursgevisnt beskatning.


Finanslovsforslaget for 2001 foreslår yderligere beskatning af aktiegevinster.
Skatteskruen fortsætter opad.

Nu skal 1,2 mio. danskere med på aktie karrusellen.
Skatteministeren foreslår fjernelse af bundfradrag og på lang sigt nye byrder på opgørelser fra banker og børshandlere.
Ministeriet har opgjort, at 900.000 hustande er aktiebesiddere.
Dog ejer 1% alene de 61% af værdierne. Så de 99% skal nu forfølges af de samme detaljer og bevisbyrder som alle andre.

Kroner Husstande B% Beløb: % Beholdning:
-25000 625.000 69 4.616 4 7.400
25.000-50.000 94.000 10 3.346 3 35.600
50.000-113.200 91.000 10 6.889 7 76.000
113.299-226.400 42.000 5 6.652 7 158.000
226.400-300.000 12.000 1 3.115 3 260.000
300.000-500.000 16.000 2 6.022 6 376.000
500.000-1.000.000 13.000 2 8.747 9 673.000
1.000.000- 11.000 1 62.666 61 5.697.000

 

Økonomisk friheds indeks er højt - det trækkes dog ned af skatten iflg CEPOS og Heritage foundation.

"Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det primært, at den store offentlige sektor og det høje skatteniveau trækker ned for Danmark. Danmark ligger helt i bunden på de to underindeks for offentlige udgifter (nr. 172 ud af 182 lande) og beskatningsniveau (nr. 180 ud af 181 lande - hvor nr. 181 er Nordkorea). Offentlige udgifter måles ud fra udgiftstrykket som andel af BNP, og her ligger vi med 57 pct. af BNP. Det er højt og ikke så langt fra Cubas niveau, hvor udgiftstrykket ligger på knap 65 pct. af BNP. Ser man på beskatningsniveauet, som måles ud fra selskabsskat, marginalskat på arbejde og skattetryk, kommer vi ind på en placering som nr. 180 ud af 181 lande.

2018-04 Finansielle kontrakter et dybt diskrimineret investeringsområde

Fradragsregler trænger til et servicetjek
KRONIK Personer, der driver virksomhed i privat regi, har ringe adgang til fradrag for tab på renteswaps. Reglerne er forældede, komplicerede og fortolkes ofte imod skatteyderne

Det er efterhånden almindeligt kendt, at både andelsforeninger og landmænd, men også mange andre, har lidt store tab på renteswaps. Tabene er hovedsageligt opstået i kølvandet af finanskrisen, hvor renten faldt til et historisk lavt niveau.

For en skatteyder er det naturligvis centralt, om der er fradrag for et tab, og netop mht. renteswaps er skattereglerne unødvendigt komplicerede, har mistet en del af deres formål og fortolkes oftest til ugunst for skatteyderne.

Der kan være mange årsager til at indgå finansielle kontrakter. Det kan eksempelvis være

for at spekulere eller at reducere omkostninger/risikoen forbundet med f.eks. en valuta- eller renteeksponering.

For selskaber er formålet med indgåelsen af en finansiel kontrakt uden betydning for, om der er fradrag for tab.

Tilsvarende gælder dog ikke for personer, som driver virksomhed i personligt regi. Her er den praktiske hovedregel, at der kun er fuldt fradrag for tab, når den finansielle kontrakt anses for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Forældede fradragsregler

I sin tid var formålet med reglerne om begrænset fradrag for tab bl.a. at reducere muligheden for skattetænkning ift. aktier samt skattekontrolhensyn.

I dag ser verden dog meget anderledes ud. Skat har rige muligheder for at kontrollere, at skatteydere selvangiver ikke blot tab men også gevinster på finansielle kontrakter, idet banker m.v. indberetter finansielle kontrakter til Skat. Desuden er de skattetænkningsmuligheder, der eksisterede for skattefrie aktieavancer, ikke længere aktuelle.

Allerede derfor synes der at være baggrund for mere tidssvarende regler om fradrag.

Et af de centrale tvistpunkter er, hvor tæt sammenhængen mellem den finansielle kontrakt og den underliggende erhvervsmæssige eksponering skal være for at have erhvervsmæssig tilknytning og dermed give fuldt fradrag.

Principper tilsidesættes

Det er vores opfattelse, at skattemyndighederne i den vurdering ser helt bort fra almindeligt aner- kendte finansielle principper.

F.eks. har skattemyndighederne utallige gange gjort gældende, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem EUR og DKK, selvom de to valutaer og rentedannelser nærmest korrelerer perfekt pga. fastkurspolitikken.

Finansielle kontrakter i f.eks. EUR, der relaterer til gæld i DKK, bliver således dømt ude skattemæssigt, selvom de ud fra en finansiel betragtning i høj grad er anvendelige.

Et andet eksempel er, at skattemyndighederne ikke anerkender, at prisen på en finansiel kontrakt og den reducerede risikoeksponering, som kontrakten tilbyder, følges ad - ligesom ved forsikringer, hvor præmien og selvrisikoen følges ad.

Men der kan være helt almindelige og fornuftige årsager til at indgå finansielle kontrakter, som ikke udgør et perfekt match, uden at disse er indgået som led i spekulation. Skattemyndighederne har da også i få sager anerkendt, at dette kan være tilfældet.

Den ene er Landsskatterettens sag fra 2003, som ikke er offentliggjort af Skatteministeriet, og som der efterfølgende er henvist til som "et vildskud" af både Skat og Landsskatteretten.

I en anden sag har Skatteministeriet erklæret sig enig med skatteyderen i, at der i den konkrete situation var erhvervsmæssig tilknytning mellem en rentecap i DKK og skatteyders gæld i EUR.

Men også denne sag er ukendt for den brede offentlighed, da den ikke er offentliggjort.

Det forekommer som om, man forsøger at inddæmme rækkevidden af sagerne.

Næsten umuligt at bevise

Skatteyderen har bevisbyrden for, at kontrakten har erhvervsmæssig tilknytning, og at tab dermed er fradragsberettiget.

Årsagen til de mange tvister om netop dette spørgsmål er, at skatteyderne og -myndighederne har modstridende interesser.

Det er der hverken noget nyt eller underligt i.

Så længe, reglen eksisterer, opstår problemet, fordi der er skabt en praksis, som næsten umuliggør, at skatteyderen kan løfte bevisbyrden.

Kontrakterne bedømmes nemlig ofte ud fra generelle betragtninger, hvor de konkrete finansielle sammenhænge og finansiel teori ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning.

Udmøntningen af reglen i skattepraksis adskiller sig på flere punkter fra almindelige finansielle betragtninger.

Også af den grund opfordrer vi til, at der indføres mere tidssvarende regler om fradrag for tab på finansielle kontrakter.

Alternativt vil personligt erhvervsdrivende fortsat være væsentligt dårligere stillet, end hvis de drev deres virksomhed i selskabsform.