Skattesager, snyd og bedrag

Den slår til gengæld en pæl igennem, at den lempede revisionspligt skulle kunne fange skattesnydere. Rettere sagt "landets største skattesnydere", som en anklagende skatteminister Karsten Lauritzen (V) har kaldt de mindre virksomheder tidligere.

Nu viser undersøgelsen, at hans angreb på den lempelse har været uberettiget. For de mindre virksomheder får ikke færre fejl i deres regnskaber og skatteangivelser ved at bruge fuld revisionspligt. Derimod har de mindre virksomheder sparret hele 1,6 milliarder på den lempede revisionspligt. Besparelser, som har ført til flere arbejdspladser.

Vi i Arbejdsgiverne støtter i høj grad op om undersøgelsens resultater. For selvfølgelig ville det ikke hjælpe på skattesnyd at øge revisionspligten - det ville i højere grad ramme de mindre virksomheder på pengepungen. Et revideret regnskab koster 20.000 kroner, og det er en del penge for medlemsvirksomhederne.

Problemet ligger i de komplicerede skatteregler, som virksomhederne ikke forstår. Skat vurderer selv, at kun 10 procent snyder bevist. Og de indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de danske virksomheder i forhold til at drive forretning, konkluderede World Economic Forum i en analyse fra sidste år. (se et eksempel på Skats nidkærhed og fejl og smålighed her Teletast)

Løsningen på at fange skattesnydere er og bliver ikke øget revisionspligt. Løsningen er, at den siddende  Skatteminister vender blikket indad og får skabt enklere skatteregler og bedre vejledning.

Simpelthen, at han får strammet op, i stedet for at lade de mindre virksomheder blive genstand for politisk rovdrift.

Jurister er tæt på magten og det frister.

En række overtrædelser af reglerne for god advokatskik og bøder på i alt 330.000 kr. - hvoraf en kvart million kr. ikke er betalt - koster nu en advokat beskikkelsen. Dorte Kjærgaard fik få dage før jul dermed frataget retten til at bruge advokattitlen indtil videre.

Sagen om KODA og Johan Schlütter.

Pseudoarbejde  ( læs bogen af Dennis Nørmark).

Pseudoarbejdet løber op i milliarder.

Eks. Statens brug af konsulenter er nået op på 11 mia kr [2018]. Socialdemokratiet vil have  det nedsat, men ved ikke selv hvordan. Man kan undre sig  - med de mange eksperter Staten selv har ansat.  Disse eksperter både udformer loven  (se f.eks. undersøgelseskomissionen for udbytte) og forfølger borgerne, altså sidder de på den største 'kompetence' og magt - det mener de da selv, så hvorfor overhovedet bruge konsulenter som f.eks. kammeradvokaten?

KU brugte 18 millioner på konsulenter på et fejlslagen HR projekt.

KU har skabt panik i Naturhistorisk museum. Ministeren griber ind. 2019-05-30.

Stor vækst i antallet af kolde hænder i regionerne.

Fra januar 2007 til januar 2017 er antallet af administrative årsværk i regionerne vokset med ca. 30 pct. I samme tidsrum er antallet af sundhedspersonale blot vokset knap 8 pct. Dette fremgår af en rapport fra 2017 fra Dansk Erhverv. Antallet af administrative fuldtidsbeskæftigede i regionerne er således vokset med knap 2.000 - fra ca. 6.600 i 2007 til 8.500 i 2017. Og det står allerværst til i Region Hovedstaden.

I en nylig rapport har man beregnet, at en reduktion i de administrativt ansatte med 20 pct., svarende til, at der var lige så mange administrativt ansatte i 2018 som i 2007, kunne spare ca. 2.000 årsværk og høste en besparelse på ca. 1 mia. kr.

På univeristeterne var der da jeg studerede en teknsik assistent for hver 3 undervisere. Nu er der 3 assistenter for hver 4 undervisere.

Grådighed en af de 7 dødssynder:

Bonus kan være godt men er der virkelig tale om en ekstar indsats med egen risiko. Det er ikke altid tilfældet.

Tilfælde man kan se på: NETS bonus ved børsnotering Bo Nielson.  ATP medarbejdere og egen deltagelse.

2019-05-30 Kvajeretten.

"Vi forbeholder os retten til at kvaje os, uden at blive forfulgt eller latterliggjort....."

Eks trusler mod politiker.  Det gav 60 dages fængsel.

Når Staten 'kvajer sig' er det gratis, man fastholder essensen af 'retten'.

Eksempler:

- Udbyttesagen.

- Ejendomsvurdering og ændrig af loven med tilbagevirkende kraft.

- EFI og andre IT skandaler.

- Lovgivningssjask.

- Systemfejl, overmagt og overkørsel af borgere.

2019 Tillid er godt men kontrol er bedre?

Der er lidt mindre kontrol af virksomheder. Faldet er på ca 20% fra 2015 til 2017. Så det er 23.578 virksomheder, der har fået besøg af skattevæsenet i 2017. Tallet stammmer fra  skatteministeren. Socialdemokratiet er utilfreds - det tror ikke på virksomhederne. "Der er jo brug for det stik modsatte. Vi ved, at op mod 10 procent af virksomhederne bevidst snyder med betaling af skat og moms." siger talsmand. Ministeren siger, at regeringen med finanslovsaftalen for 2018 afsatte 400 mio. kr. over en fire-årig periode til at styrke skattevæsenets kontrol med små- og mellemstore virksomheder. [Skat selv påstår der er 500.000 virksomheder dvs. Socialdemokratiet kriminaliserer 50.000 virksomehder?]

"Der er i de seneste år afsat væsentlige ressourcer og igangsat en lang række initiativer for at styrke skatteforvaltningen," skriver ministeren. "Det kan være i form af digitale stopklodser, kampagner eller regnskabskontrol.

Ikke desto mindre har Skat fejlet totalt med sine fup og svindel numre - fagdirektøren for 'særlig kontrol' kommer fra anklagemyndigheden og ved ikke noget om Skat. Se også de betændte forhold her.

2019-Socialstyrelsen - Britta Nielsen sagen.

I Socialstyrelsen har man ikke særlig kontrol med bogføring og ækonomi. Der er mange såkladte særlige projekter, der styres helt efter egen model.

Det har givet anledning til at en medarbejder i 25 år har forsødet sin tilværelse ved at tilkende sig sig ca 17 mio som skulle have været brugt på særligt ramte. Økonomistyringne og kontrollen fungerer ikke og først da en stædig medarbejder i Roskilde amt brokker sig over ikke at få sit foreventede tilkendte beløb til et projekt ruller lavinen.   Der er ikke dsigt, at der er nogen ansvarlige i ministeriet. Fr. Nielsen bliver nok dømt - sagen ligner mere et karaktermord en en retssag. men skulle forhindre, at det gentages elelr det er måske allerede i gang.

2019 Forsvarets indkøb.

Benzin afbrænding hed det i gamle dage. Etaterne styres af et driftsbudget og særlige bevillinger til anlæg. Politikkerne mener selv de har mere forstand på anlæg end embedsmændene, så derfor kan vejdirektoratet ikke selv bestemme anlæg af veje hvor behovet er størst men politikkerne afgør det selv, så vejene markerer den enkeltes indflydelse i tinget.

Derfor gælder det om at bruge sine dirftpenge inden året er er gået elelrs bliver budgettet reduceret til næste år, så helelre brænde noget benzin af. Det fristede åbenbart nogle indkøbere i forsvaret til at købe ekstra mange lamper og andet ind lige før nytår, ja når det ikke var så vigtigt for den enkelte bygning kunne man lige så godt få sit eget hus renoveret. En gentagelse af den berømte Marius sag fra borgmesteren i Ålborg.

En privat økonomiansvarlig havde godt nok syntes, det var for galt og nævnt det for chefen, det skete der så ikke noget ved. Derefter anmeldte han det til firmaets revisor, der heller ikke syntes det var noget at hænge sig i. [han er så efterfølgende opsagt med øjeblikkelig virkning i sit firma  BDO] Whistlebloweren må nu ernære sig som truckfører - whistlebloweren er altid taberen i den slags sager.

Så anmeldte han det i april til Rigsrevisionen, og så er der kommet gang i sagen. [Red.: "jeg venter stadig på at Rigsrevisionen griber ind i Skats systemiske fejl med EFI og grundkonto"?].  Minsteren bliver dog ikke orienteret sådan ligesom i Skat.

En avis fortæller at man internt i ministeriet i årevis har kendt til alvorlige svigt i kontrollen med indkøbene i ministeriets styrelser.

To uger efter at majoren fra Forsvarets Sundhedstjeneste var gået på pension, slog den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps, til med en ransagning hjemme hos officeren, som havde bl.a. kælderen fyldt med dyrt elektronisk udstyr fra Forsvaret. Han blev senere, i 2013, idømt to års fængsel, hvoraf et halvt år skulle afsones, for at have stjålet bl.a. 24 MacBook-computere, 15 andre bærbare computere, 15 iPads, 13 iPhones, 19 B&O-genstande og fire fladskærms-tv. Den pensionerede major blev desuden dømt for databedrageri ved at sende fakturaer til Forsvaret for konsulentarbejde, som ikke blev udført. De fakturaer, han sendte til Forsvaret, godkendte han selv og berigede sig derved for 943.000 kr.

Statsrevisorerne »kritiserer skarpt, at Forsvarets indkøb på vedligeholdelsesområdet er forvaltet i strid med gældende regnskabsregler og ikke lever op til helt basale krav om registrering, dokumentation og kontrol af indkøb«, lyder kritikken.

Den samme medarbejder har både kunnet bestille en opgave, modtage ydelsen og betale for den, hvilket er i lodret strid med basale kontrolregler og øger risikoen for fejl, svig og berigelsesforbrydelser.

Forsvaret kendte til risikoen siden 2014 -  5 år før Rigsrevisionens undersøgelse.  Men departementschefen Thomas Arenkiel sidder der endnu?

Hvad skjules der under andre ministeries besyndelige og ufuldstændige bogføring eks. i Skat?

2020-01-19 Mordet på den interne revision.

Ministerierne har næsten alle haft et system med intern revision.

For et ministerium som Skat, der håndterer mere end 56% af hele landets  BNP i penge er det særlig vigtigt, at der er styr på regnskabsføringen og kontrol mod snyd og bedrag.

Ja der burde slevfølgelig være strengere krav, end der sædvanligvis stilles til alm revision. I praksis er det lige omvendt. Medens den lille erhvervsdrivende skal bruge mange penge på småtterier, er der i dag slet ingen intern revision i ministerierne. Når man så som i Skat heller ikke har en retvisende konto per borger er der lagt op til, at snyd er blevet alt for let.

De magtfulde departementschefer, der allerede i 2003 troede de havde overtaget magten helt, har gradvist fjernet den interne revision. [læs Grønnegårds bog om "Overmod ag afmagt"] og  I 2016 opgav rigsrevisor Lone Strøm helt af få hjælp fra denne funktion, fordi den var næsten ikke eksisterende. Det var de såkaldte §9 aftaler. Lone Strøm tog dette skridt fordi Finansminsteriet fortsat pressede på og sørgede for at revisionen efterhånden ikke havde nogen værdi. Hendes forgænger Henrik Otbo havde tidligere klaget direkte til David Hellman i 2011 helt uden resultat. OECD skulle have været indblandet og grunden til at man tog sig disse alarmerende friheder. Ikke bare ministerierne er ramt af den nye slaphed men også f.eks. NaturErhvervsstyrelsen og BaneDanmark.

Professor i forvaltningsret Peter Skærbæk kritiserer Rigsrevision for at føje departementscheferne.

Resultatet er da heller ikke udeblevet.  Skandalerne står i kø:

- udbytte sagen-  13,66 mia kr forsvundet

- forsvarets byggestyrelse: Revisionen havde advaret i 2013, 2014, 2015 og 2018.

- skat's sager både i 2015 og 2017 etc etc. SIR havde 45 personer i 2012. I 2016 var der kun 16. Advarsler i 2010, 2013 (om udbytteskatten!

- Justitsministeriet nedlagde kontrollen helt i 2016: Barbara Bertelsen.  se skandalen om teleoplysninger, om DNA analyse og bøder uden bevis.

I 2013 slagter den nye departementschef Jens Brøchner og Anders Berggren den interne revision. Revisionschefen Keld Rasmussn fratræder øjeblikkeligt og ialt fratræder 23 personer. Efter opsigelse af §9 aftalen var departementschefen i 2016 parat til at  nedlægge den interne revision helt. Kurt Wagner chef for den interne fra 2014 forklarede i 2017, hvoran han blev stillet over for et ultimatum. 6 mere skulle fjernes. Man ville så flytte de 6 fra Silkeborg til København resultat: "alle fratrådte = nul revision". I 2018 får Wagner at vide at funktionen helt lukkes, når hans åremålsaftale udløber i 2019.

Skat står altså som vi alle åbenlyst kan beskue helt uden intern revision og helt uden kvalitetsstyring.

En organsiation på 9.400 personer i totalt forfald og rod. Departementschefen har siddet siden Peter Lofts afgang i nu 8 år og ikke udrettet noget.

En departementschef kan man da fyre og anklage. Desværre er de uduelige ministre rekrutteret fra Folketinget og dermed immune, som man ser i praksis. Men der sker ingenting. Borgerne får bare lov at betale for festen, og flere borgere end nogensinde før er ofre for et udueligt system.

Kvalitetstyring er totalt fraværende i den offentlige forvaltning - sjovt nok med undtagelse af sundhedssektoren.

Jurister tænker kun i bøder og straf rigtig gammelt testamentligt (elelr sharialov).

Eks fra et område: man skal tilmed betale for at klage, trods det, at en klage er en oplag tmulighed for feedback og forbedring af systemet.

Beretning nr. 7/2020 om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse på baggrund af en række konkrete sager, hvor statsansatte har begået svig og svindel på vedlige­holdelses­området i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, svindel med tilskudsmidler på socialområdet og svindel med refusion af udbytte­skat. Undersøgelsen viser, at Rigsrevisionen ikke har fundet flere konkrete tilfælde af svig begået af statsansatte, men at der er risiko for, at der i 2019 og flere år bagud kan have fundet uretmæssige udbetalinger sted, når statsansatte har forvaltet indkøb, løn og tilskud.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at ministerierne generelt har så svage interne kontroller og forretningsgange, at det er muligt for statsansatte at begå svig på indkøbs-, løn- og tilskuds­området, uden at det bliver opdaget.

Statsrevisorerne indskærper, at ministerierne generelt bør styrke deres ledelsesfokus på tilrettelæggelsen af den interne kontrol og risikostyring.

Statsrevisorerne finder, at der er behov for en generel oprustning i forhold til, om kontrollerne vedrørende forvaltning af indkøb, løn og tilskud fungerer hensigtsmæssigt og i tilstrækkelig grad forebygger statsansattes mulighed for at begå svig. Der er i den forbindelse behov for, at Finansministeriet i højere grad udbreder viden, vejled­ning og rammer for ministeriernes styrkelse af kontrolmiljøet, herunder funktionsadskillelse og kontroller i fællesstatslige it-systemer.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved disse risikofaktorer:

• Selv om ministerierne tilkendegiver, at de har etableret basale kontroller såsom funk­tions­adskillelse og logning af brugerhandlinger, har den øverste ledelse i ministerierne ikke i tilstrækkelig grad ført tilsyn med, om kontrollerne forebygger ansattes mulighed for at begå svig.
• Det er muligt at omgå den systemunderstøttede funktionsadskillelse i de fællesstatslige it-systemer IndFak (indkøb og fakturering), RejsUd (rejseafregning) og SLS (løn), fx via lokale tilpasninger eller tildeling af brugerrettigheder. Det er i praksis sket i 13 ud af 15 ministerier, uden at ministerierne har gennemført kompenserende kontroller for at undgå besvigelser.
• 4 ud af 5 udvalgte ministerier, der anvendte it-systemet TAS til forvaltning af tilskud, gjorde det uden tilstrækkelig kontrol med styring af brugerrettigheder og logning og uden tilstrækkelig kontrol af privilegerede brugere.
• Der er risiko for, at medarbejdere kan anvende statslige betalingskort til privat forbrug, som bør imødegås med fastsatte retningslinjer og monitorering.