2018 Danmark er en socialstat

2019 Forbedring sker på basis af vækst

På langt sigt er økonomisk vækst den bedste socialpolitik. De fattigste 40 procent har en markant højere levefod i dag, end for 100 år siden. Kun 10 procent af denne fremgang skyldes velfærdsstatens omfordeling. Over halvdelen af deres indkomstfremgang skyldes den økonomiske vækst direkte, mens resten skyldes, at væksten har øget velstanden generelt og dermed øget det, der er at omfordele af. En politik, der giver højere velstandsfremgang, er altså på langt sigt at foretrække frem for en politik, der omfordeler, men reducerer væksten - også set fra de svageste i samfundets perspektiv.  [af CEPOS Martin Ågerup]

2019-10-31_Vækst kontra fordeling CEpos

2018-Danmark er en socialstat

Danmark bliver ofte rost som et foregangsland. F.eks. menes der med udtrykket "Getting to Denmark", at det højeste udviklingsniveau, et udviklingsland kan stræbe efter, er danskernes. Vi danskere scorer så sandelig også højt på de fleste internationale socioøkonomiske ranglister. Alligevel kan man være bange for, at vort land umærkeligt socialiseres med negative, økonomiske konsekvenser til følge.

Dette spørgsmål - om vi har fået en socialiststat ind ad bagdøren - er foranlediget af samtaler med en bramfri kinesisk kollega, der har boet i Danmark i mange år. Han er økonom, taler flydende dansk og følger ivrigt med i både danske og kinesiske forhold. Han påstår provokerende, at Danmark så at sige har overhalet Kina indenom. Således raser de frie markedskræfter i stigende grad i Kina, hvor meritokratiet - trods begrænset ytringsfrihed - i stigende grad fungerer. Dette i modsætning til Danmark, hvor der måske nok (stadig) er mulighedslighed, men i stigende grad også motivationsødelæggende resultatlighed på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner. Ja, han mener simpelthen, at det er falsk varebetegnelse at tale om Danmark som et liberalt markedsdemokrati i modsætning til Kina som kommunistisk regime. Kunne det tænkes, at han har ret?

Naturligvis er der formelt parlamentarisme i Danmark, mens det kun er det kommunistiske parti, der er tilladt i Kina. Økonomisk har man imidlertid gennem de seneste år gennemført flere markedsreformer, herunder åbnet for international handel og liberaliseret banksektoren, ligesom man ønsker at blive anerkendt af resten af verden som en markedsøkonomi. Modsat er vi i Danmark blevet mere socialistiske, hvis vi bruger et meget groft mål, nemlig de samlede offentlige udgifter opgjort som andel af bnp.

2018 2.750.000 danskere har et job  - 3 mio har ikke.

2018-09-24_DK-Arbejdere og modtagere af off-ydelser

Ifølge Eurostats seneste tal (22/12 2017) lå Danmark i 2015 på 54,8 pct.

- en stigning på 4,4 procentpoint siden den effektiviserende kommunalreform i 2007.

Hvis vi for tankeeksperimentets skyld definerer socialistiske lande som lande, hvis offentlige udgifter overstiger 50 pct. af bnp, blev Danmark i 2015 i EU-28 kun overgået af Finland og Frankrig (begge på 57 pct.) samt Grækenland (55,4 pct.). Herefter følger Belgien (53,9 pct.), Østrig (51 pct.) og Italien (51,6 pct.). De øvrige nordiske lande lå i 2015 under de 50 pct. (Sverige på 49,6 pct., Norge på 48,8 pct. og Island på 42,9 pct.), hvorfor det kun er Finland og Danmark, der ud fra denne definition kan betegnes som de facto-socialiststater. Interessant er det i øvrigt, at det er de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, der sammen med Irland har de laveste procentandele, ikke mindst de baltiske lande. Historiens ironi?

Er vi danskere gået fra socialstat til socialiststat, uden at vi ved af det? Det er ikke umuligt. F.eks. er det en kendt sag, at lande som Sovjetunionen, Østtyskland og (snart) Venezuela og Cuba kollapser rent økonomisk, før de kollapser ideologisk - strandede i en grotesk omfordeling fra rig til fattig og dermed uhyrlig resultatlighed, der afspejles i borgernes ligestillede rådighedsbeløb, m.a.o. afskaffelse af meritokratiet. I Danmark foregår denne omfordeling ved, at skattekroner kanaliseres ind i det offentlige budget, der - på trods af at udgifterne er +50 pct. af bnp - kommer ud med minus (knap 13 mia. kr. i 2016). Men lad os nu kigge på de elementer, hvis økonomiske indvirkning er mindre synlig.

Som belært af historien og anskuelighedsundervist i Orwells "1984" og Huxleys "Fagre nye verden" legitimerer stærkt ideologiske og uretfærdige regimer sig ved at italesætte sig selv med udelukkende positiv terminologi (newspeak).

I velfærdsstaten bruges ikke bevidst propaganda (som i Sovjetunionen og Nazityskland), men en meget mere subtil, konsensusagtig italesættelse, der muligvis sker under dække af en falsk varebetegnelse for vores samfundsmodel. Italesættelsen består af abstrakte, ret indholdstomme ord, hvis opgave er at dække over, at det, der udtrykkes, simpelthen ikke eksisterer (mere) - f.eks. fællesskab og stordriftsfordele. Altså ganske lig f.eks. Sovjet-retorikken, hvis betryggende "evidens" inden for det økonomiske område bestod af femårsplaner og fiktive regnskaber.

Særligt for det danske tilfælde ser vi i disse år en sammenblanding af liberalistisk new public management og socialdemokratisk new public governance. Dette har ført til en selvmodsigende blandingsdiskurs, der især har domineret siden den effektiviserende kommunalreform af 2007. Et indicie er, at - ifølge mediedatabasen Infomedia - frekvensen af ordene centralisering og decentralisering er steget, når man sammenligner året, hvor den effektiviserende kommunalreform indførtes (2007), med året 2017, begge med en tredobling.

Et tilnærmet mål for positiv italesættelse er forholdet mellem "problem" og "udfordring". Siden den effektiviserende kommunalreform af 2007 til 2017 har forholdet ændret sig fra 1:4 til 1:3 i udfordrings favør, dvs. en klar eufemisme af noget problematisk. Man kan tjekke ved at indsnævre til "samfundsmæssigt problem" vs. "samfundsmæssig udfordring", så ændrer forholdet sig fra 1:5 til næsten 1:1. I samme NPM-familie (centralisering og effektivisering) kan nævnes: masterplan (tredobling), effektivisering og centralisering (tredobling), styregrupper (fordobling).

Som sagt bliver denne diskurs blandet med den modstridende NPG-familie (decentralisering, samarbejde, dialog og deltagelse), som er en rigtig tidsrøver (møder, e-mailudveksling osv.), med ord som: samarbejde (fordobling), facilitator (ottedobling), sammenhængskraft (firedobling), aktiv deltagelse (fordobling), partnerskab (firedobling) samt over en fordobling af "projekt".

Sikket miskmask! Fantastisk, at så mange offentligt ansatte hver dag overlever i dette krydspres, som de mange på gulvet ofte benævner det.

Ordene udtrykker kort sagt noget ideelt og ikke eksisterende (som kommunismens ikoniske glansbilleder), baseret på en nærmest religiøs tro på, at organisatoriske forandringer fører til økonomiske gevinster (fordobling af både "reform" og "innovation"/"innovativ").

Dette gør, at vi borgere i stigende grad - frivilligt eller ufrivilligt - holder gang i et idylliseret skuespil med titlen "Velfærdssamfundet" som den indiskutabelt bedste samfundsindretning i verden. Men denne stat er måske reelt en socialiststat, der alene bliver opretholdt ved, at velopdragne og alt for tillidsfulde borgere overarbejder, betaler for meget i skat og generelt finder sig i for meget.

Forvirringen giver sig også udslag som organisatorisk forvirring, hvor ledere på må og få uddelegerer ansvar til underledere, innoverer og søsætter nye strategier, der på én og samme tid bygger på centralisering og decentralisering, top-down og bottom-up, stærk ledelse og dialog, høringer og politiske beslutninger taget på forhånd osv. Følgen er, at alle sættes skakmat og må leve med et irrationelt og betydeligt spild af arbejdstid, hvilket - sammen med tsunamier af møder, dialog, e-mails, strategiudvikling osv. - tvinger medarbejdere til at arbejde i deres fritid.

Sanktioner over for "dissidenter" består i kollektiv mobning, hvis nogen forsøger at kritisere velfærdsstaten, skamfølelse blandt velhavende og højtuddannede, politisk korrekthed og lignende  ( se mere om dette her)- hvilket jo er ret uskyldigt i den historiske sammenligning. Men der kan på sigt være tale om en glidebane over i afskedigelser, berufsverbot , indskrænkning af forskningsfrihed, fratagelse af borgerrettigheder og endda fysisk vold.

Altså er der tale om klare, socialistiske karakteristika: de offentlige instansers verbalisering af et urealistisk, ensidigt positivt verbaliseret samfundsbillede i en innovativ, positiv ånd og sanktioneret gennem symbolsk vold, som gennem ministerier, styrelser, kommunale forvaltninger, projektansatte mv. formidles til befolkningen som sandhed. Hermed opnås forudsigelig flokadfærd. Omkostningerne er de kendte: dårligere samfundsøkonomi og -organisering, spild af tid på meningsløse skuespil (de socialistiske farcer), afskaffelse af meritokrati samt en beklemmende lugt af gold, politisk korrekthed overalt i samfundslivet.

Men hvad mener læseren? Har min kinesiske kollega ret?

Finansministeriets egne tal viser tydeligt 51% forbrugt af det offentlige i 2017.

De offentlige udgifter som andel af BNP (udgiftstrykket) udgjorde 51 pct. i 2017 og er omtrent på niveau med perioden før den økonomiske krise i slutningen af 2000'erne. Hvis man ser bort fra renteudgifter, er udgiftstrykket lidt højere end før krisen.

Målt i 2017- priser er de primære offentlige udgifter - dvs. de offentlige udgifter ekskl. renteudgifter - steget med 136 mia. kr. siden 2000.Det svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 8 mia. kr. eller ca. ¾ pct.Det svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 8 mia. kr. eller ca. ¾ pct.  Det er uden medregning af renteudgifterne????

udgiftstrykket

2019-8 års forsinkelse af sygesikringen.

Efter fem års udviklingsarbejde er det nye sygesikringssystem til kommuner og regioner, Praksys, stadig langt fra at være klar til brug.

Det viser en statusrapport fra Danske Regioner, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Systemet, der blandt andet skal håndtere afregning mellem praksissektoren, regioner og kommuner, skulle oprindeligt have været taget i brug i 2016, men ifølge en statusrapport fra 27. maj 2019 har kommuner og regioner i dag hverken overblik over den fulde økonomi eller tidsplanen.

» Projektet arbejder fortsat uden godkendt tidsplan,« hedder det i rapporten, hvor det også fremgår, at man ikke ved, hvad den endelige pris bliver for it-systemet:

2018-06-27 Danmark er suverænt dyrest i EU.

Regler, privilegier og høje lønninger og et meget stort satsapparat gør Danmark til det dyreste land at leve i.

2018-06-27_DK er dyrest i EU

Understreges af forbrugsmønster: Danskernes forbrug sammenlignet med andre lande i Europa?  Danmark har det næsthøjeste forbrug i hele Europa på 173.132,32 kroner per indbygger om året, kun overhalet af Luxembourg. Landet med det laveste forbrug er Bulgarien.

I alt 6,3 dollars, svarende til ca. 42 kr., koster en cappuccino i snit, hvis den bliver serveret i København. Herefter følger Dubai, Hong Kong og Oslo

Danmarks rang på købekraft 2017

2018-08-08_Purchasing Power

 

Danmark har den højeste beskatning:

Hvad så med de indirekte skatter?

Moms og afgifter fylder også en del i debatten om skattetrykket, hvor regeringen blandt andet har foreslået at  fjerne de såkaldte nøddeafgifter, som er otte særlige afgiftssatser på nødder solgt i Danmark.

Moms og afgifter som nøddeafgiften kaldes de indirekte skatter. Vi betaler dem ikke direkte af vores lønindkomst. Vi betaler dem indirekte, når vi køber varer i butikkerne. De indirekte skatter spiller også en stor rolle i forhold til, hvor mange penge den enkelte putter i statskassen. Inkluderer man moms og andre afgifter, så ryger det såkaldte sammensatte skattetryk i vejret i alle lande.

Der er dog stor forskel på niveauet af de indirekte skatter på tværs af OECD-landene. Ved både at inkludere den direkte indkomstskat, sociale bidrag og de indirekte skatter bliver det tydeligt, at skattesatserne er mere end bare indkomstskatten. Vi får således en helt tredje udregning, som måske kan give endnu flere nuancer og en større forståelse af de kroner og ører, der flyder mellem skatteborgernes lommer og statens skatkammer.

Opgør man skatten ved at inddrage disse tre elementer, så var den sammensatte marginalskat for højtlønnede danskere 67,3 procent af lønnen. Dermed var de højtlønnedes sammensatte marginalskat i 2015 næsten otte procent lavere end den tilsvarende i Sverige, mens lavtlønnede danskeres sammensatte marginalskat i 2015 udgjorde 55,4 procent og således placerede sig ret langt nede af listen over de inkluderede OECD-lande.

2019-03-31_pensionist total skat

Det fremgår tydeligt, at Skat og vore politikere slet ikke ønsker at tegne dette skræmmende billede. Skatten er således 70,55% og folkepensionen dækker slet ikke. Pensionister må ofte selv klare sig, og det med ældrebyrden er et til lejligheden tegnet falsk billede.

14. I 2017 udgør grænsen for Thorning-regeringens definition af relativ fattigdom 118.300 kr. (indkomst fratrukket skat) eller 9.900 kr. om måneden. næsten som i ovennævnte billede (indkomst kr 197.000 - (direkte Skat) 62.277 = 134.723).

2018-08-08_skattetrykket lavtlønnede internationalt 2015

Samme men for højtlønnede marginalt:

2018-08-08_skattetryk 2015 højtlønnede

2019 Kommunerne holder private daginstitutioner ude.

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

"Vi bruger ca. 30 mia. kr. om året på daginstitutionsområdet, og produktivitetskommissionen har vurderet, at vi har et effektiviseringspotentiale på 10 pct., hvis alle kommuner var lige så effektive som de bedste, når det kommer til at drive daginstitutioner." Link læs detaljerne her.

2019-Indkomstudviklingen

2019-02-01_Cepos Indkomstudviklingen

Påstanden om, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere opstår kun, fordi dem der laver statistikken udtrykker sig uklart eller forsøger at bruge tallene til at fremme egne dagsordner.

CEPOS' analyse følger de samme personer over tid, dvs., analysen følger indkomstudviklingen for de konkrete personer, der befandt sig i en given indkomstgruppe i 2008. Den følger f.eks. den gruppe af personer, der i 2008 var blandt de 20 pct. med den laveste indkomst, og ser på hvordan det går med deres indkomst i årene efter. Takket være den høje danske indkomstmobilitet rykker de grupper af personer, der tjener mindst relativt hurtigt op i højere indkomstgrupper. Det tager kun et år, før knap hver tredje, der befinder sig blandt de 20 pct. med lavest indkomst i et givent år, er rykket ud af gruppen.

CEPOS har udgivet ny oversigt over fordelingen.  2019-04-03.

Velfærdsstaten har brugt 100 mio på delecykler alene i Hovedstden og blander sig nu i det frie initiativ mod delecykler.

Ressourceudnyttelsen er ringe i velfærdsstaten:

resourcer_ydelse

2019-Internationale sammenligninger fattigdom.

http://punditokraterne.dk/2019/01/23/alt-det-oxfam-ibis-ikke-fortaeller-dig/

2019-05-14_Formue fordelt på regioner

2019-05-14 Lille vækst i Danmark - dårligst i klassen

2019-05-14_DK vækst -eu

Sverige kører dobbelt så hurtigt - og se til Irland, der er vokset over 50%.

2019-05-15 Det koster 500.000 kr at få en person i arbejde.

Cepos opgør de uhyrligt dårlige resultater for arbejdsformidlingen.

I dag bruger danske kommuner sammenlagt 13,5 mia. kr. på beskæftigelsesindsats og sagsbehandling i jobcentrene. Antager man, at jobcenterets eneste opgave er, at få folk i job og ser man på, hvor mange nyansatte der efter eget udsagn fik hjælp fra jobcenteret til at finde et job, koster jobcentrenes indsats i gennemsnit 4-500.000 kr. pr. job. Dog er det langt fra sikkert, at jobmatchene er jobcenteret fortjeneste. For man kan ikke afvise, at de ledige ville have fundet job på egen hånd, hvis jobcenteret ikke var involveret i processen.
Almindeligvis finder ledige jobs uden at få hjælp fra kommunen, jobcenteret eller a-kassen. Det gør de typisk gennem jobannoncer (27 pct.), netværk (27 pct.) og uopfordrede ansøgninger (16 pct.). I 92 pct. af tilfældene svarer nyansatte lønmodtagere, at de fandt et nyt job på egen hånd. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse1
Rdaktøren har selv haft kontkt med disse centre - det skal man jo for overhovedet at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Det har været en nedslående oplevelse. De forstår ikke, hvad en ingeniør laver, de opfylder ikke loven og fortæller om flyttehjælp til at søge alle jobs, det er direkte ulovligt iflg loven - men det sker der ikke noget ved. De kender ikke de forskellige arbejdsløshedskasser - med det speciale er det en gåde - men siger noget om den manglende faglige kompetence. I Norge, hvor jeg også har arbejdet, erfarer jeg, formidlingen koster 1/10 af det vi betaler i Danmark.

2019 Velfærdsstaten.

Stat og demokrati er to forskellige ting. Politik og stat er to forskellige ting. Det fortoner sig desværre i den aktuelle valgkamp, når man kigger nærmere efter.

Her er tre eksempler på denne tilstand:

  • Når politikerne taler om pension, så lyder det som om ingen har tilladelse til at gå på pension, før politikerne er enige om hvornår.
  • Når vi taler om daginstitutioner, så lyder det som om børnene først kan trives, når politikerne er enige om normeringerne.
  • Når debatten handler om arbejdsmarkedet, så er det som om ledige først er noget værd, når de accepterer jobcentrenes krav.

Sådan er det blevet efter seks årtier med velfærdsstatens pædagogik. Altså den, der går på, at hvis du betaler din skat og passer dit arbejde og din familie, så løser staten resten. Det er en passiviserende pædagogik, og den har draget os ind i en velfærdsillusion, hvor staten skal levere svaret på det meste - selv klimakrisen.

 

Således er borgere og demokrati - herunder det aktuelle valg til Folketinget - blevet gidsler i statens pædagogik. Vi er opdraget i en velfærdsillusion, hvor vi kan nøjes med at mene noget, når der er valg, og i mellemtiden passe hver vores, mens staten æder sig mere og mere ind på vores hverdag og liv.

Jeg er ked af at prikke hul på denne illusion, men:

  • Dine børn får det ikke bedre i daginstitutionen ved at gøre kvaliteten til en snak om normeringer.
  • Dine gamle får det ikke bedre på plejecentret ved at gøre deres trivsel til en snak om et ugentligt bad.
  • Du selv eller dine venner overlever ikke jobcentrets 30.000 sider regler og krav ved, at du har sympati eller Folketinget vedtager endnu en reform.
  • Ja, selv klimakrisen består, hvis vi overlader løsningerne til statsmagterne, for de kan kun regulere. De kan ikke levere de teknologiske løsninger.

Måske er årsagen til denne tilstand, at staten på sin vis har bevilget os demokrati. Kongen afleverede sin enevældige magt på Christiansborgs trapper, og nu står vi med problemet: Der ligger den endnu.

Rollerne byttet rundt

Dengang i 1800-tallet fungerede samfundet groft sagt i kraft af staten. I dag er det omvendt. Samfundet trives. Staten er udfordret og dybt afhængig af, at samfundet holder af den. Nutidens partier gør da også deres til at gøre staten mere populær med tilbud om bedre velfærd.

Problemet er, at staten ikke rigtig har forstået, at rollerne er byttet rundt. Staten hænger stadig i enevældens paradigmer - og mange politikere hænger ved eller suges ind i denne illusion, når først Folketingets socialisering danner dem.

Samtidig er det lykkes at opdrage en hel befolkning i forestillingen om, at lykke og trivsel i mønstersamfundet Danmark er betinget af velfærdsstaten. Vi har fået en stor tryg middelklasse, der troligt passer job og familie og betaler deres skat - og for lige at være helt sikre tegner flere og flere private forsikringer mod ledighed og sygdom.

Det stærke samfund

Der er også en positiv vinkel, for i hverdagens samfund trives mennesker i kraft af foreninger, virksomheder, boligområder og menneskelige relationer iøvrigt. Ofte på trods af statens regler og rammer - når det eksempelvis er mere eller mindre forbudt at bedrive frivilligt arbejde på offentlige ydelser, umuligt at forære overskudsmad væk uden skats hammer eller umuligt at få et værdigt liv som gammel, syg eller handicappet, bl.a. fordi Finansministeriet driver Danmark som en virksomhed.

2019 Kort arbejdstid er et mærke for Velfærdsstaten 1400 timer.

Hvis danskerne skulle arbejde lige så meget som amerikanerne, skulle vi arbejde 240 timer ud over de 1.400 timer, vi arbejder i dag. Det viser et nyt studie udarbejdet af tidligere overvismand Torben M. Andersen.Vi danskere går på arbejde og bestiller noget 200 dage om året - resten af året, altså de øvrige 165 dage, puster vi ud. Den årlige arbejdstid i Danmark er med 1.400 timer blandt de laveste i OECD, fremgår det af studiet fra Torben M. Andersen. Mængden af arbejde har blandt andet betydning for, hvor mange penge der kan inddrives i skat. Link til mere.

[Fra min tidligere beskæftigelse kommer det ikke som en overraskelse. Derimod er jeg chokeret over den måde arbjedsmarkedet organer fungerer på.  De  regner fortsat med et arbejdsår på 1863 timer - det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre, men forsikringstagerne bliver snydt.

I Odsherred kommune indføres 4 dages uge i slutningen af 2019.

2019-Registreringsafgiften er en vigtig indtægtskilde - stigende

2019-06-25_Registreringsafgift niveauet

Så dagsniveauet er på ca 21 mia kr selv om afgiftssatsen er sat ned.

2019-10-19 Skal love spænde ben for  arbejdsløse??

Ledige får nej til fradrag for udgifter til efteruddannelse

Spørg om penge: Lønmodtagere har i visse tilfælde fradrag for udgifter til efteruddannelse. Er man ude af arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af sygdom eller ledighed - men jobsøgende - stiller sagen sig anderledes. Efter en afgørelse fra Landsskatteretten fra juli 2019 er der i så fald ingen fradragsret.

2019-11-02 Formuefordeling

CEPOS bidrag se linket.

"Det er imidlertid helt overset, at OECD i den meget omtalte opgørelse ikke medregner formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen ca. 4.400 mia. kr. i 2018 eller 200 pct. af BNP. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. OECD har imidlertid også lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne for de lande, hvor det er muligt. Her fremgår det, at top 10 pct.-formueandelen falder fra 64 til 48 pct. i Danmark. Disse 48 pct. svarer til de 48 pct., som man kan opgøre ud fra Danmarks Statistiks personregistre," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Denne analyse viser OECD's opgørelse af formueulighed. Analysen viser, at de 10 pct. danskere med størst formue ejer 48 pct. af den samlede formue (inkl. pensionsformuen) i Danmark. Dermed ligger Danmark i midterfeltet som nr. 13 ud af 23 OECD-lande

2019-11-02_Top 10 formue af alle

2019-09-27 Kontanthjælp og motivation:

"Nettokompensationsgraden for en enlig mor på kontanthjælp med 2 børn stiger fra 79 til 87 pct. Efter forliget i rød blok vil en enlig mor på kontanthjælp med to børn have en disponibel indkomst på ca. 20.200 kr  (efter skat). Er hun i arbejde, er den månedlige indkomst 23.200 kr. (efter 500 kr. i transportudgifter). En nettokompensationsgrad på 87 pct. er udtryk for en svag tilskyndelse til at tage et lavtlønsjob