socialisme, høj skat, manglende retssikkerhed

Krigskasse efter COVID-19

S-regeringens krigskasse på 9,2 mia. kr. kan øge beskæftigelsen med ca. 4000 personer - midlertidigt.

CEPOS har analyseret regeringens "krigskasse" på 9,2 mia. kr., herunder om hvor meget den kan øge beskæftigelsen via den finanspolitiske stimulans.

"S-regeringen har i finanslovsforslaget for 2021 foreslået en "krigskasse" på 9,2 mia. kr., som bl.a. skal holde hånden under beskæftigelsen. Ifølge Finansministeriet afsættes 1½ mia. kr. til offentlige investeringer, mens 7,7 mia. kr. umiddelbart er reserveret til initiativer, der hverken er offentligt forbrug eller offentlige investeringer. Det kunne fx være en ny 1.000 kr.-check eller statsstøtte til eksporterhverv," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

"Under optimistiske antagelser kan en krigskasse på 9,2 mia. kr. midlertidigt øge beskæftigelsen med 4.300 personer. Det er meget beskedent. Til sammenligning er beskæftigelsen faldet med ca. 70.000 personer under Corona-krisen. I beregningen har vi anvendt Finansministeriets 1. årseffekter," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

"I stedet for kortsigtet stimuli fra krigskassen bør man fremlægge forslag, der strukturelt øger vækst og beskæftigelse. Man kunne f.eks. tage udgangspunkt i S-regeringens vækstplan fra 2013, hvor man sænkede selskabsskatten og en række afgifter. Dette burde gentages så hurtigt som muligt," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

  • 1,5 mia. kr. afsættes til offentlige investeringer, mens de 7,7 mia. kr. umiddelbart er reserveret til initiativer, der hverken er offentligt forbrug eller offentlige investeringer. Det kunne fx være en ny 1.000 kr.-check eller subsidier til eksporterhverv.
  • Under optimistiske antagelser kan en krigskasse på 9,2 mia. kr. midlertidigt øge beskæftigelsen med 4.300 personer. Det er meget beskedent. Til sammenligning er beskæftigelsen faldet med ca. 70.000 personer under Corona-krisen.
  • I stedet for kortsigtede stimuli fra krigskassen bør man fremlægge forslag, der strukturelt øger vækst og beskæftigelse. Man kunne f.eks. tage udgangspunkt i S-regeringens vækstplan fra 2013, hvor man sænkede selskabsskatten og en række afgifter. Dette burde gentages så hurtigt som muligt.
  • Regeringen krigskasse er betalt af skatteydernes (i gennemsnit knap 2.000 kr. pr. skatteyder). Det er kritisabelt, at så mange af skatteydernes penge anvendes på noget som har lille og midlertidig effekt på beskæftigelsen.

Fup og svindel med kørsel:

I Vordingborg Kommune har 77-årige Gurli Geneser sammen med andre af kommunens ældre borgere i det sidse halve år ikke kunne gøre brug af kommunens aktivitetstilbud på grund af covid-19-nedlukningen. Men kommunen har stædigt opkrævet betaling for kørsel til aktivitetscentrene, selvom den ikke har fundet sted. Det forarger Gurlis svigerdatter.

Folkpensionen

De 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet skal nemlig findes ved at tælle antal år med indbetalinger til ATP, som alle lønmodtagere betaler ind til.

Perioder med fravær på grund af sygdom eller barsel tæller med, og det samme vil ledighedsperioder på dagpenge gøre. Det sidste løser et problem for en del ufaglærte eller kortuddannede medlemmer af f.eks. 3F og FOA, der kan have mange ledighedsperioder igennem et arbejdsliv.

Har man ikke stået i a-kasse, vil ledighedsperioder derimod ikke tælle med, så vidt Finans' erfarer.

 

Samtidig arvbehjder socialdemokratiet på at bryde velfærdsaftalen, så 'Arne' og nadr ekna gå tidligt på pension. Andre partier følger op med at sætte loft på pensionsalderen 70år? [så er velfærdsaftalen effektivt brudt og financieringen holder ikke - Enhedslisten's overbud giver et undeskud på 59 mia. kr.]  2020-08-17

2020-06-08 Mange offentlige ansatte

Tilbage i 1966 fyldte den offentlige beskæftigelse relativt lidt som del af den samlede beskæftigelse. Der var således 7½ privatansatte for hver offentligt ansat.

Siden er den offentlige beskæftigelse 3-doblet, mens den private beskæftigelse har været fastholdt omtrent uændret på ca. 2 mio. Det betyder, at der i 2019 kun er 2½ privatansatte for hver offentligt ansat.

2020-06-08 Voldsomme tilskudsrater til off. trafik.

 

Togbilletten koster 39,20 kr. - staten betaler cirka 372 kr.

Alle tog i Danmark får tilskud, men der er stor forskel på størrelsen. Nogle steder er tilskuddet så stort, at forskere vil nedlægge togforbindelser.

Udgiften til at drive tog er i Danmark nogle gange så høj, at passagererne betaler ned til 8 pct. af den reelle omkostning.

Mest markant er den offentlige udgift ifølge rapporten "Serviceeftersyn af Jernbanen" fra Transport- og Boligministeriet til et lille togsystem, der udelukkende kører mellem Roskilde og København. Her betaler staten i gennemsnit til hver passager reelt et tilskud på 372 kr. for den 31 km lange strækning.

Passageren selv betaler ned til 39,20 kr. for en billet med rejsekort. Prisen er endnu lavere med pendlerrabat. Tilskuddet på 12 kr. for hver passagerkilometer er ifølge rapporten landets højeste på statens tog. I gennemsnit betaler alle passagerer på Sjælland under en tredjedel af den reelle omkostning ved at tage regionaltoget.

Det næsthøjeste tilskud i landet gives til et togsystem på strækningen mellem Odense og Ringe på Fyn. Her er beløbet 9,75 kr. pr. km.

2020-03-09 Norge bruger 280 mia kr.

 

Norge har brukt 280 milliarder på bistand - mere end 52.000 kroner for hver eneste innbygger

  • Umulig å se resultatene av pengene
  • Det får ingen konsekvenser om det ikke rapporteres resultater
  • UD følger ikke Norads råd
  • Vet ikke hvor mye penger som går til administrasjon
  • Liten åpenhet

Dette var noen av konklusjonene Riksrevisjonen kom frem til i fjor sommer da de så på deler av norsk bistand.

2020-03-05 Arbejdsformidlingen er ringe.

 

"For 9 ud af 10 kr., kender Finansministeriet ikke effekterne. Det er meget problematisk. For nogle år siden blev Beskæftigelsesministeriet spurgt om, hvor mange job de 9000 medarbejdere på jobcentrene formidlede. Svaret fra ministeriet var "det opgør vi ikke".

Danmark er det land i OECD med de højeste udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi bruger 13 mia. kr. og har ca. 9000 ansatte i jobcentrene. Det burde ikke kunne forsvares, at man anvender så mange penge på et område, uden at der er solid dokumentation for en positiv virkning," Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos i dagens debat.

2020 Kommunal udligning.

Cepos har udarbejdet et konkret forslag til, hvordan et alternativt udligningssystem med en bedre incitamentsstruktur kunne udformes. Meget kort beskrevet er grundprincipperne i forslaget, at der indføres en høj eller eventuel fuld udligning af kommunernes serviceniveauer op til niveauet i den mest udgiftseffektive kommune (Vejle), hvorefter yderligere udligning ophører. Hvis kommunerne ønsker et højere serviceniveau end den mest udgiftseffektive kommune, skal dette fuldt ud betales af borgerne i kommunen. Indførelsen af denne type udligningssystem kræver desværre nok, at vi først vælger nogle andre politikere.

Forslag:

Den nye finansieringsmodel vil indebære, at mange kommuner enten må effektivisere eller udskrive en lokalskat, hvis de ønsker at opretholde et højere serviceniveau, end den basis velfærdsservice, der leveres for den fælles basis skatteudskrivning. Konsekvensberegningerne viser, at der særligt vil være to hovedgrupper af kommuner, som mister penge, såfremt der gennemføres en fuld udligning på et 95 % serviceniveau. Det er for det første en del velstående kommuner i hovedstadens omegn med et meget højt serviceniveau som f.eks. Ballerup og Fredensborg Kommune. Og for det andet er det kommuner i landets periferi som f.eks. Brønderslev Kommune, som også har et højt serviceniveau, hvilket hænger sammen med mangelfulde tilpasninger til en vigende befolkning. Hvis disse kommuner vil fastholde deres nuværende serviceniveau, vil de enten skulle effektivisere eller indføre en lokalskat på mellem 4. - 7.000 kr. per indbygger om året. Hvis modellen indføres fuldt ud i alle kommuner vil det med dette niveau kunne frigive 15 mia. kr.

tvangsudligning

2020-01-16 20.000 arbejdsløse akademikere.

De seneste år har der været cirka 20.500 fuldtidsledige dimittender i Danmark. Det betyder årligt udgifter for mere end tre milliarder kroner, viser nye tal.

I 2018 blev der således brugt i alt 3,4 milliarder kroner på ydelser og aktiveringstilbud til ledige dimittender.

I 2017 var beløbet næsten det samme, men i 2015 og 2016 blev der brugt henholdsvis 3,55 milliarder kroner og 3,75 milliarder kroner.

I alt blev der fra 2008 til 2018 brugt knap 32 milliarder kroner til ydelser og aktiveringstilbud. Bag det tal gemmer sig dog store forskelle fra år til år.

I 2008 blev der således brugt i alt 1,1 milliard kroner på ledige dimittender, men siden 2012 har beløbet været over tre milliarder kroner. I 2008 var der også kun 6.150 fuldtidsledige dimittender.

2019-BUPL og normeringer.

 

Denne analyse viser, at BUPL's krav til minimumsnormeringer, hvor der skal være mindst én voksen pr. tre vuggestuebørn og mindst én voksen pr. seks børnehavebørn, vil koste skatteyderne 2,1 mia. kr. ekstra om året. Det svarer til 15.000 kr. ekstra pr. vuggestueplads og 7.500 kr. ekstra pr. børnehaveplads. Udgiften vil give 0,4 pædagog ekstra i en vuggestue med 12 børn og 0,3 pædagog i en børnehave med 18 børn. For at leve op til minimumsnormeringerne skal der i alt ansættes 5.091 ekstra pædagoger. Dette vil øge personalets andel af pædagoger fra 57 til 62 pct. Dog vil man ikke nå BUPL's krav om en pædagogandel på 80 pct. Skulle man nå det, er der behov for samlet set 14.034 ekstra uddannede pædagoger i landets børnehaver og vuggestuer, hvilket svarer til yderligere 8.943 pædagoger skal erstatte det ikke-pædagogisk uddannede personale.

Velfærdspolitisk chef, Mia Amalie Holstein, siger om analysens konklusioner:

"Regeringens aftale vil betyde en betragtelig merudgift for samfundet, og det vil kræve, at daginstitutionerne ansætter yderligere godt 5.000 pædagoger. Samtidigt kan man diskutere, om effekten for børn og forældre er mærkbar. Udgiften vil fx betyde, at 57 børn i en børnehave skal dele knap én ekstra pædagog."  link se CEPOS.

2019 Forbedring sker på basis af vækst

På langt sigt er økonomisk vækst den bedste socialpolitik. De fattigste 40 procent har en markant højere levefod i dag, end for 100 år siden. Kun 10 procent af denne fremgang skyldes velfærdsstatens omfordeling. Over halvdelen af deres indkomstfremgang skyldes den økonomiske vækst direkte, mens resten skyldes, at væksten har øget velstanden generelt og dermed øget det, der er at omfordele af. En politik, der giver højere velstandsfremgang, er altså på langt sigt at foretrække frem for en politik, der omfordeler, men reducerer væksten - også set fra de svageste i samfundets perspektiv.  [af CEPOS Martin Ågerup]

2019-10-31_Vækst kontra fordeling CEpos

2018-Danmark er en socialstat

Danmark bliver ofte rost som et foregangsland. F.eks. menes der med udtrykket "Getting to Denmark", at det højeste udviklingsniveau, et udviklingsland kan stræbe efter, er danskernes. Vi danskere scorer så sandelig også højt på de fleste internationale socioøkonomiske ranglister. Alligevel kan man være bange for, at vort land umærkeligt socialiseres med negative, økonomiske konsekvenser til følge.

Dette spørgsmål - om vi har fået en socialiststat ind ad bagdøren - er foranlediget af samtaler med en bramfri kinesisk kollega, der har boet i Danmark i mange år. Han er økonom, taler flydende dansk og følger ivrigt med i både danske og kinesiske forhold. Han påstår provokerende, at Danmark så at sige har overhalet Kina indenom. Således raser de frie markedskræfter i stigende grad i Kina, hvor meritokratiet - trods begrænset ytringsfrihed - i stigende grad fungerer. Dette i modsætning til Danmark, hvor der måske nok (stadig) er mulighedslighed, men i stigende grad også motivationsødelæggende resultatlighed på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner. Ja, han mener simpelthen, at det er falsk varebetegnelse at tale om Danmark som et liberalt markedsdemokrati i modsætning til Kina som kommunistisk regime. Kunne det tænkes, at han har ret?

Naturligvis er der formelt parlamentarisme i Danmark, mens det kun er det kommunistiske parti, der er tilladt i Kina. Økonomisk har man imidlertid gennem de seneste år gennemført flere markedsreformer, herunder åbnet for international handel og liberaliseret banksektoren, ligesom man ønsker at blive anerkendt af resten af verden som en markedsøkonomi. Modsat er vi i Danmark blevet mere socialistiske, hvis vi bruger et meget groft mål, nemlig de samlede offentlige udgifter opgjort som andel af bnp.

2018 2.750.000 danskere har et job  - 3 mio har ikke.

2018-09-24_DK-Arbejdere og modtagere af off-ydelser

Ifølge Eurostats seneste tal (22/12 2017) lå Danmark i 2015 på 54,8 pct.

- en stigning på 4,4 procentpoint siden den effektiviserende kommunalreform i 2007.

Hvis vi for tankeeksperimentets skyld definerer socialistiske lande som lande, hvis offentlige udgifter overstiger 50 pct. af bnp, blev Danmark i 2015 i EU-28 kun overgået af Finland og Frankrig (begge på 57 pct.) samt Grækenland (55,4 pct.). Herefter følger Belgien (53,9 pct.), Østrig (51 pct.) og Italien (51,6 pct.). De øvrige nordiske lande lå i 2015 under de 50 pct. (Sverige på 49,6 pct., Norge på 48,8 pct. og Island på 42,9 pct.), hvorfor det kun er Finland og Danmark, der ud fra denne definition kan betegnes som de facto-socialiststater. Interessant er det i øvrigt, at det er de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, der sammen med Irland har de laveste procentandele, ikke mindst de baltiske lande. Historiens ironi?

Er vi danskere gået fra socialstat til socialiststat, uden at vi ved af det? Det er ikke umuligt. F.eks. er det en kendt sag, at lande som Sovjetunionen, Østtyskland og (snart) Venezuela og Cuba kollapser rent økonomisk, før de kollapser ideologisk - strandede i en grotesk omfordeling fra rig til fattig og dermed uhyrlig resultatlighed, der afspejles i borgernes ligestillede rådighedsbeløb, m.a.o. afskaffelse af meritokratiet. I Danmark foregår denne omfordeling ved, at skattekroner kanaliseres ind i det offentlige budget, der - på trods af at udgifterne er +50 pct. af bnp - kommer ud med minus (knap 13 mia. kr. i 2016). Men lad os nu kigge på de elementer, hvis økonomiske indvirkning er mindre synlig.

Som belært af historien og anskuelighedsundervist i Orwells "1984" og Huxleys "Fagre nye verden" legitimerer stærkt ideologiske og uretfærdige regimer sig ved at italesætte sig selv med udelukkende positiv terminologi (newspeak).

I velfærdsstaten bruges ikke bevidst propaganda (som i Sovjetunionen og Nazityskland), men en meget mere subtil, konsensusagtig italesættelse, der muligvis sker under dække af en falsk varebetegnelse for vores samfundsmodel. Italesættelsen består af abstrakte, ret indholdstomme ord, hvis opgave er at dække over, at det, der udtrykkes, simpelthen ikke eksisterer (mere) - f.eks. fællesskab og stordriftsfordele. Altså ganske lig f.eks. Sovjet-retorikken, hvis betryggende "evidens" inden for det økonomiske område bestod af femårsplaner og fiktive regnskaber.

Særligt for det danske tilfælde ser vi i disse år en sammenblanding af liberalistisk new public management og socialdemokratisk new public governance. Dette har ført til en selvmodsigende blandingsdiskurs, der især har domineret siden den effektiviserende kommunalreform af 2007. Et indicie er, at - ifølge mediedatabasen Infomedia - frekvensen af ordene centralisering og decentralisering er steget, når man sammenligner året, hvor den effektiviserende kommunalreform indførtes (2007), med året 2017, begge med en tredobling.

Et tilnærmet mål for positiv italesættelse er forholdet mellem "problem" og "udfordring". Siden den effektiviserende kommunalreform af 2007 til 2017 har forholdet ændret sig fra 1:4 til 1:3 i udfordrings favør, dvs. en klar eufemisme af noget problematisk. Man kan tjekke ved at indsnævre til "samfundsmæssigt problem" vs. "samfundsmæssig udfordring", så ændrer forholdet sig fra 1:5 til næsten 1:1. I samme NPM-familie (centralisering og effektivisering) kan nævnes: masterplan (tredobling), effektivisering og centralisering (tredobling), styregrupper (fordobling).

Som sagt bliver denne diskurs blandet med den modstridende NPG-familie (decentralisering, samarbejde, dialog og deltagelse), som er en rigtig tidsrøver (møder, e-mailudveksling osv.), med ord som: samarbejde (fordobling), facilitator (ottedobling), sammenhængskraft (firedobling), aktiv deltagelse (fordobling), partnerskab (firedobling) samt over en fordobling af "projekt".

Sikket miskmask! Fantastisk, at så mange offentligt ansatte hver dag overlever i dette krydspres, som de mange på gulvet ofte benævner det.

Ordene udtrykker kort sagt noget ideelt og ikke eksisterende (som kommunismens ikoniske glansbilleder), baseret på en nærmest religiøs tro på, at organisatoriske forandringer fører til økonomiske gevinster (fordobling af både "reform" og "innovation"/"innovativ").

Dette gør, at vi borgere i stigende grad - frivilligt eller ufrivilligt - holder gang i et idylliseret skuespil med titlen "Velfærdssamfundet" som den indiskutabelt bedste samfundsindretning i verden. Men denne stat er måske reelt en socialiststat, der alene bliver opretholdt ved, at velopdragne og alt for tillidsfulde borgere overarbejder, betaler for meget i skat og generelt finder sig i for meget.

Forvirringen giver sig også udslag som organisatorisk forvirring, hvor ledere på må og få uddelegerer ansvar til underledere, innoverer og søsætter nye strategier, der på én og samme tid bygger på centralisering og decentralisering, top-down og bottom-up, stærk ledelse og dialog, høringer og politiske beslutninger taget på forhånd osv. Følgen er, at alle sættes skakmat og må leve med et irrationelt og betydeligt spild af arbejdstid, hvilket - sammen med tsunamier af møder, dialog, e-mails, strategiudvikling osv. - tvinger medarbejdere til at arbejde i deres fritid.

Sanktioner over for "dissidenter" består i kollektiv mobning, hvis nogen forsøger at kritisere velfærdsstaten, skamfølelse blandt velhavende og højtuddannede, politisk korrekthed og lignende  ( se mere om dette her)- hvilket jo er ret uskyldigt i den historiske sammenligning. Men der kan på sigt være tale om en glidebane over i afskedigelser, berufsverbot , indskrænkning af forskningsfrihed, fratagelse af borgerrettigheder og endda fysisk vold.

Altså er der tale om klare, socialistiske karakteristika: de offentlige instansers verbalisering af et urealistisk, ensidigt positivt verbaliseret samfundsbillede i en innovativ, positiv ånd og sanktioneret gennem symbolsk vold, som gennem ministerier, styrelser, kommunale forvaltninger, projektansatte mv. formidles til befolkningen som sandhed. Hermed opnås forudsigelig flokadfærd. Omkostningerne er de kendte: dårligere samfundsøkonomi og -organisering, spild af tid på meningsløse skuespil (de socialistiske farcer), afskaffelse af meritokrati samt en beklemmende lugt af gold, politisk korrekthed overalt i samfundslivet.

Men hvad mener læseren? Har min kinesiske kollega ret?

Finansministeriets egne tal viser tydeligt 51% forbrugt af det offentlige i 2017.

De offentlige udgifter som andel af BNP (udgiftstrykket) udgjorde 51 pct. i 2017 og er omtrent på niveau med perioden før den økonomiske krise i slutningen af 2000'erne. Hvis man ser bort fra renteudgifter, er udgiftstrykket lidt højere end før krisen.

Målt i 2017- priser er de primære offentlige udgifter - dvs. de offentlige udgifter ekskl. renteudgifter - steget med 136 mia. kr. siden 2000.Det svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 8 mia. kr. eller ca. ¾ pct.Det svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 8 mia. kr. eller ca. ¾ pct.  Det er uden medregning af renteudgifterne????

udgiftstrykket

Socialindkomsterne er:

2020-09-21:

Den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark tjener 43.487 kr. om måneden før skat. Beløbet er bl.a. inklusiv pension og er opgjort efter den såkaldte standardberegnede timefortjeneste omregnet til fuldtidsmånedsløn. Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 326.048 kr. om året før skat. Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst før skat på i alt 984.453 kr. før skat.

Tjek, om du er blandt de mest vellønnede. Tjener du mere end 103.998 kr. årligt, har du en højere indkomst end 10 pct. af befolkningen osv.

Højere indkomst end: Årlig indtægt i kr. 10 pct. af befolkningen 103.998 20 pct. af befolkningen 153.371 30 pct. af befolkningen 195.697 40 pct. af befolkningen 234.286 50 pct. af befolkningen 285.514 60 pct. af befolkningen 342.473 70 pct. af befolkningen 400.439 75 pct. af befolkningen 432.882 80 pct. af befolkningen 470.791 85 pct. af befolkningen 520.300 90 pct. af befolkningen 596.038 91 pct. af befolkningen 617.289 92 pct. af befolkningen 642.086 93 pct. af befolkningen 671.483 94 pct. af befolkningen 707.623 95 pct. af befolkningen 752.917 96 pct. af befolkningen 813.625 97 pct. af befolkningen 900.515 98 pct. af befolkningen 1.041.122 99 pct. af befolkningen 1.359.608 Kilde: Danmarks Statistik og Cepos

Hvilket udsiger at 2% tjener mere end 1 million om året. 2% af den af befolkningen der er i arbejde udgør : 27288 personer

I Danmark har der aldrig været så mange personer i arbejde, som der er lige nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I januar var 2.728.800 personer i arbejde, og det er det højeste antal nogensinde. Tallene bygger på arbejdsgivernes indberetninger til Skat og tæller personer fra 16 til 64 år, som bor i Danmark. Mar 21, 2018

Kunne du ikke give et bud på hvor meget de 2% skulle betale mere,

Topskat er en ekstra skattebetaling på 15 %, du skal betale, hvis din indkomst overstiger en vis grænse. Det er derfor kun de danskere, som tjener mest, der skal betale topskat, hvorfor topskat tit debatteres i medierne. Læs her, hvornår og hvor meget du skal betale topskat, samt hvordan det skrå skatteloft regulerer, hvor meget du maksimalt kan betale i skat.

Skatteloftet er i 2020 på 52,06 %, hvilket dermed er den maksimale sats for, hvor meget du kan blive trukket i skat af din indkomst.

Google er din friend....klik og du bliver nemt klogere.

2019:  8 års forsinkelse af sygesikringen.

 

Efter fem års udviklingsarbejde er det nye sygesikringssystem til kommuner og regioner, Praksys, stadig langt fra at være klar til brug.

Det viser en statusrapport fra Danske Regioner, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Systemet, der blandt andet skal håndtere afregning mellem praksissektoren, regioner og kommuner, skulle oprindeligt have været taget i brug i 2016, men ifølge en statusrapport fra 27. maj 2019 har kommuner og regioner i dag hverken overblik over den fulde økonomi eller tidsplanen.

» Projektet arbejder fortsat uden godkendt tidsplan,« hedder det i rapporten, hvor det også fremgår, at man ikke ved, hvad den endelige pris bliver for it-systemet:

2018-06-27 Danmark er suverænt dyrest i EU.


Regler, privilegier og høje lønninger og et meget stort satsapparat gør Danmark til det dyreste land at leve i.

2018-06-27_DK er dyrest i EU

Understreges af forbrugsmønster: Danskernes forbrug sammenlignet med andre lande i Europa?  Danmark har det næsthøjeste forbrug i hele Europa på 173.132,32 kroner per indbygger om året, kun overhalet af Luxembourg. Landet med det laveste forbrug er Bulgarien.

I alt 6,3 dollars, svarende til ca. 42 kr., koster en cappuccino i snit, hvis den bliver serveret i København. Herefter følger Dubai, Hong Kong og Oslo

Danmarks rang på købekraft 2017

2018-08-08_Purchasing Power

 

Danmark har den højeste beskatning:

Hvad så med de indirekte skatter?

Moms og afgifter fylder også en del i debatten om skattetrykket, hvor regeringen blandt andet har foreslået at  fjerne de såkaldte nøddeafgifter, som er otte særlige afgiftssatser på nødder solgt i Danmark.

Moms og afgifter som nøddeafgiften kaldes de indirekte skatter. Vi betaler dem ikke direkte af vores lønindkomst. Vi betaler dem indirekte, når vi køber varer i butikkerne. De indirekte skatter spiller også en stor rolle i forhold til, hvor mange penge den enkelte putter i statskassen. Inkluderer man moms og andre afgifter, så ryger det såkaldte sammensatte skattetryk i vejret i alle lande.

Der er dog stor forskel på niveauet af de indirekte skatter på tværs af OECD-landene. Ved både at inkludere den direkte indkomstskat, sociale bidrag og de indirekte skatter bliver det tydeligt, at skattesatserne er mere end bare indkomstskatten. Vi får således en helt tredje udregning, som måske kan give endnu flere nuancer og en større forståelse af de kroner og ører, der flyder mellem skatteborgernes lommer og statens skatkammer.

Opgør man skatten ved at inddrage disse tre elementer, så var den sammensatte marginalskat for højtlønnede danskere 67,3 procent af lønnen. Dermed var de højtlønnedes sammensatte marginalskat i 2015 næsten otte procent lavere end den tilsvarende i Sverige, mens lavtlønnede danskeres sammensatte marginalskat i 2015 udgjorde 55,4 procent og således placerede sig ret langt nede af listen over de inkluderede OECD-lande.

2019-03-31_pensionist total skat

Det fremgår tydeligt, at Skat og vore politikere slet ikke ønsker at tegne dette skræmmende billede. Skatten er således 70,55% og folkepensionen dækker slet ikke. Pensionister må ofte selv klare sig, og det med ældrebyrden er et til lejligheden tegnet falsk billede.

Pensionister har den højeste marginalskat.

Danske folkepensionister har i mange tilfælde en højere marginalskat ved lønindkomst end "almindelige" danskere. Marginalskatten kan for folkepensionister være på helt op til 77 pct. Dvs., hvis man tjener 100 kr. ekstra, så tager det offentlige de 77 kr., og man beholder kun 23 kr. selv. Det gælder for enlige folkepensionister, der har en lønindkomst på mellem 360.000 og 435.000 kr.

https://cepos.dk/artikler/folkepensionister-kan-have-en-marginalskat-paa-77-pct/

14. I 2017 udgør grænsen for Thorning-regeringens definition af relativ fattigdom 118.300 kr. (indkomst fratrukket skat) eller 9.900 kr. om måneden. næsten som i ovennævnte billede (indkomst kr 197.000 - (direkte Skat) 62.277 = 134.723).

2018-08-08_skattetrykket lavtlønnede internationalt 2015

Samme men for højtlønnede marginalt:

2018-08-08_skattetryk 2015 højtlønnede

2019 Kommunerne holder private daginstitutioner ude.

 

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

"Vi bruger ca. 30 mia. kr. om året på daginstitutionsområdet, og produktivitetskommissionen har vurderet, at vi har et effektiviseringspotentiale på 10 pct., hvis alle kommuner var lige så effektive som de bedste, når det kommer til at drive daginstitutioner." Link læs detaljerne her.

2019-Indkomstudviklingen

2019-02-01_Cepos Indkomstudviklingen

Påstanden om, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere opstår kun, fordi dem der laver statistikken udtrykker sig uklart eller forsøger at bruge tallene til at fremme egne dagsordner.

CEPOS' analyse følger de samme personer over tid, dvs., analysen følger indkomstudviklingen for de konkrete personer, der befandt sig i en given indkomstgruppe i 2008. Den følger f.eks. den gruppe af personer, der i 2008 var blandt de 20 pct. med den laveste indkomst, og ser på hvordan det går med deres indkomst i årene efter. Takket være den høje danske indkomstmobilitet rykker de grupper af personer, der tjener mindst relativt hurtigt op i højere indkomstgrupper. Det tager kun et år, før knap hver tredje, der befinder sig blandt de 20 pct. med lavest indkomst i et givent år, er rykket ud af gruppen.

CEPOS har udgivet ny oversigt over fordelingen.  2019-04-03.

Velfærdsstaten har brugt 100 mio på delecykler alene i Hovedstden og blander sig nu i det frie initiativ mod delecykler.

Ressourceudnyttelsen er ringe i velfærdsstaten:

resourcer_ydelse

Ressource-effektiviteten påvirkes af det store fravær se mere på link

2019-Internationale sammenligninger fattigdom.

http://punditokraterne.dk/2019/01/23/alt-det-oxfam-ibis-ikke-fortaeller-dig/

2019-05-14_Formue fordelt på regioner

2019-05-14 Lille vækst i Danmark - dårligst i klassen

2019-05-14_DK vækst -eu

Sverige kører dobbelt så hurtigt - og se til Irland, der er vokset over 50%.

2019-05-15 Det koster 500.000 kr at få en person i arbejde.

Cepos opgør de uhyrligt dårlige resultater for arbejdsformidlingen.

I dag bruger danske kommuner sammenlagt 13,5 mia. kr. på beskæftigelsesindsats og sagsbehandling i jobcentrene. Antager man, at jobcenterets eneste opgave er, at få folk i job og ser man på, hvor mange nyansatte der efter eget udsagn fik hjælp fra jobcenteret til at finde et job, koster jobcentrenes indsats i gennemsnit 4-500.000 kr. pr. job. Dog er det langt fra sikkert, at jobmatchene er jobcenteret fortjeneste. For man kan ikke afvise, at de ledige ville have fundet job på egen hånd, hvis jobcenteret ikke var involveret i processen.
Almindeligvis finder ledige jobs uden at få hjælp fra kommunen, jobcenteret eller a-kassen. Det gør de typisk gennem jobannoncer (27 pct.), netværk (27 pct.) og uopfordrede ansøgninger (16 pct.). I 92 pct. af tilfældene svarer nyansatte lønmodtagere, at de fandt et nyt job på egen hånd. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse1
Rdaktøren har selv haft kontkt med disse centre - det skal man jo for overhovedet at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Det har været en nedslående oplevelse. De forstår ikke, hvad en ingeniør laver, de opfylder ikke loven og fortæller om flyttehjælp til at søge alle jobs, det er direkte ulovligt iflg loven - men det sker der ikke noget ved. De kender ikke de forskellige arbejdsløshedskasser - med det speciale er det en gåde - men siger noget om den manglende faglige kompetence. I Norge, hvor jeg også har arbejdet, erfarer jeg, formidlingen koster 1/10 af det vi betaler i Danmark.

2019 Velfærdsstaten.

Stat og demokrati er to forskellige ting. Politik og stat er to forskellige ting. Det fortoner sig desværre i den aktuelle valgkamp, når man kigger nærmere efter.

Her er tre eksempler på denne tilstand:

  • Når politikerne taler om pension, så lyder det som om ingen har tilladelse til at gå på pension, før politikerne er enige om hvornår.
  • Når vi taler om daginstitutioner, så lyder det som om børnene først kan trives, når politikerne er enige om normeringerne.
  • Når debatten handler om arbejdsmarkedet, så er det som om ledige først er noget værd, når de accepterer jobcentrenes krav.

Sådan er det blevet efter seks årtier med velfærdsstatens pædagogik. Altså den, der går på, at hvis du betaler din skat og passer dit arbejde og din familie, så løser staten resten. Det er en passiviserende pædagogik, og den har draget os ind i en velfærdsillusion, hvor staten skal levere svaret på det meste - selv klimakrisen.

 

Således er borgere og demokrati - herunder det aktuelle valg til Folketinget - blevet gidsler i statens pædagogik. Vi er opdraget i en velfærdsillusion, hvor vi kan nøjes med at mene noget, når der er valg, og i mellemtiden passe hver vores, mens staten æder sig mere og mere ind på vores hverdag og liv.

Jeg er ked af at prikke hul på denne illusion, men:

  • Dine børn får det ikke bedre i daginstitutionen ved at gøre kvaliteten til en snak om normeringer.
  • Dine gamle får det ikke bedre på plejecentret ved at gøre deres trivsel til en snak om et ugentligt bad.
  • Du selv eller dine venner overlever ikke jobcentrets 30.000 sider regler og krav ved, at du har sympati eller Folketinget vedtager endnu en reform.
  • Ja, selv klimakrisen består, hvis vi overlader løsningerne til statsmagterne, for de kan kun regulere. De kan ikke levere de teknologiske løsninger.

Måske er årsagen til denne tilstand, at staten på sin vis har bevilget os demokrati. Kongen afleverede sin enevældige magt på Christiansborgs trapper, og nu står vi med problemet: Der ligger den endnu.

Rollerne byttet rundt

Dengang i 1800-tallet fungerede samfundet groft sagt i kraft af staten. I dag er det omvendt. Samfundet trives. Staten er udfordret og dybt afhængig af, at samfundet holder af den. Nutidens partier gør da også deres til at gøre staten mere populær med tilbud om bedre velfærd.

Problemet er, at staten ikke rigtig har forstået, at rollerne er byttet rundt. Staten hænger stadig i enevældens paradigmer - og mange politikere hænger ved eller suges ind i denne illusion, når først Folketingets socialisering danner dem.

Samtidig er det lykkes at opdrage en hel befolkning i forestillingen om, at lykke og trivsel i mønstersamfundet Danmark er betinget af velfærdsstaten. Vi har fået en stor tryg middelklasse, der troligt passer job og familie og betaler deres skat - og for lige at være helt sikre tegner flere og flere private forsikringer mod ledighed og sygdom.

Det stærke samfund

Der er også en positiv vinkel, for i hverdagens samfund trives mennesker i kraft af foreninger, virksomheder, boligområder og menneskelige relationer iøvrigt. Ofte på trods af statens regler og rammer - når det eksempelvis er mere eller mindre forbudt at bedrive frivilligt arbejde på offentlige ydelser, umuligt at forære overskudsmad væk uden skats hammer eller umuligt at få et værdigt liv som gammel, syg eller handicappet, bl.a. fordi Finansministeriet driver Danmark som en virksomhed.

2019 Kort arbejdstid er et mærke for Velfærdsstaten 1400 timer.

Hvis danskerne skulle arbejde lige så meget som amerikanerne, skulle vi arbejde 240 timer ud over de 1.400 timer, vi arbejder i dag. Det viser et nyt studie udarbejdet af tidligere overvismand Torben M. Andersen.Vi danskere går på arbejde og bestiller noget 200 dage om året - resten af året, altså de øvrige 165 dage, puster vi ud. Den årlige arbejdstid i Danmark er med 1.400 timer blandt de laveste i OECD, fremgår det af studiet fra Torben M. Andersen. Mængden af arbejde har blandt andet betydning for, hvor mange penge der kan inddrives i skat. Link til mere.

[Fra min tidligere beskæftigelse kommer det ikke som en overraskelse. Derimod er jeg chokeret over den måde arbjedsmarkedet organer fungerer på.  De  regner fortsat med et arbejdsår på 1863 timer - det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre, men forsikringstagerne bliver snydt.

I Odsherred kommune indføres 4 dages uge i slutningen af 2019.

2019-Registreringsafgiften er en vigtig indtægtskilde - stigende

2019-06-25_Registreringsafgift niveauet

Så dagsniveauet er på ca 21 mia kr selv om afgiftssatsen er sat ned.

2020-09-06_Bilskatter

2019-10-19 Skal love spænde ben for  arbejdsløse??

Ledige får nej til fradrag for udgifter til efteruddannelse

Spørg om penge: Lønmodtagere har i visse tilfælde fradrag for udgifter til efteruddannelse. Er man ude af arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af sygdom eller ledighed - men jobsøgende - stiller sagen sig anderledes. Efter en afgørelse fra Landsskatteretten fra juli 2019 er der i så fald ingen fradragsret.

2019-11-02 Formuefordeling

CEPOS bidrag se linket.

"Det er imidlertid helt overset, at OECD i den meget omtalte opgørelse ikke medregner formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen ca. 4.400 mia. kr. i 2018 eller 200 pct. af BNP. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. OECD har imidlertid også lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne for de lande, hvor det er muligt. Her fremgår det, at top 10 pct.-formueandelen falder fra 64 til 48 pct. i Danmark. Disse 48 pct. svarer til de 48 pct., som man kan opgøre ud fra Danmarks Statistiks personregistre," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Denne analyse viser OECD's opgørelse af formueulighed. Analysen viser, at de 10 pct. danskere med størst formue ejer 48 pct. af den samlede formue (inkl. pensionsformuen) i Danmark. Dermed ligger Danmark i midterfeltet som nr. 13 ud af 23 OECD-lande

2019-11-02_Top 10 formue af alle

Oerraskende nok har vores nabo i nord Norge 440.000 hytter med en gennemsnitlig størelse på 96 kvm.

2019-09-27 Kontanthjælp og motivation:

"Nettokompensationsgraden for en enlig mor på kontanthjælp med 2 børn stiger fra 79 til 87 pct. Efter forliget i rød blok vil en enlig mor på kontanthjælp med to børn have en disponibel indkomst på ca. 20.200 kr  (efter skat). Er hun i arbejde, er den månedlige indkomst 23.200 kr. (efter 500 kr. i transportudgifter). En nettokompensationsgrad på 87 pct. er udtryk for en svag tilskyndelse til at tage et lavtlønsjob

2020-05-04 Udbetalingen Danmark begår alvorlig fejl:

I efteråret fik 110.000 enlige forsørgere i Danmark besked om, at de skyldte penge til det offentlige. Beskeden var resultatet af en fejl hos Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen og deres it-leverandører, og den blev efterfølgende trukket i land.

EU går i Corona pandemien ind og støtter i hidtil uset omfang.

 

2020-08-05 EU støter voldsomt med både lån og direkte støtte 750 mia € afsæt til dette.

De sydeuropæiske lande står til at få stor støtte fra denne pulje - især Italien og Spanien.

Samtidig kommer de tigen frem, at der store problemer med at restrukturere samfundet især i Italien.

Eurostat opgør de store forskelle. I Danmark har vi et langt arbejdsliv siges der vi ligger sammen med Schweiz og andre i top med ca 4o år, toppen er dog 446 år.

Italien ligger i bund med 32 år og utroligt tidlig pensionering, ligesom Frankrig i årevis også har diskuteret uden at kommme nogen vegne. her er arbejdslivet for en offentligt ansat 150 kvartaler 37,5 år og heri indregnes også læretiden, så nogen kan gå på pension som 54 årig.

I italien kan en 15 årig vente 32 år på arbejdsmarkedet. marginalskatten udgør 55% for en lavtlønnet, medens det er 40% i Danmark, der er ringe motivation til at arbejde (måske lige med undtagelse af sort). Oven i købet er der forvemtelige levealder i Italien højere end i Danmark. 86,2 mod 84,4. Spanien ligger på 35 års arbejdsliv og Grækenland på 33 år.

Så på den måde argumenterer nogle for at danskerne arbejde længe for at betale til de korttidsarbejdene sydeuropæere.  2020-08-06.