Lafferkurven- Topskat
Folketingspolitikere er ikke de bedst oplyste.
Hvor stor er gevinsten, eller hvor galt kan det gå? Regeringen vil lade ATP sætte danskernes pensionspenge på spil Enhedslisten er skeptisk, og DF frygter, at der spilles hasard med lønmodtagernes penge. Ældre Sagen ønsker beregninger på, hvor galt det kan gå for den enkelte pensionist.
Der er en nobelpristager, der for længst har fundet ud af at et mix af aktier og obligationer skal være ca 30% (-40%) aktier og resten oblligationer. Det var før obligationerne gav negative renter. Undersøg Formueplejes brochurer. her har man forstået det og brugt princippet siden 1988. 2020-08-01.
Omkostningr ved pensionskonto:
Pensionskunder bliver ramt vidt forskelligt: »Det er vanvittigt meget at betale godt 3.000 kr. for at have en pensionskonto«
Pensionssektorens højeste omkostninger til administration rammer kunderne i Topdanmark, viser Finanstilsynets opgørelse.
Finanstilsynets opgørelse over administrationsomkostningerne i pensionsselskaberne viser, at PFA med 699 kr. pr. kunde var det billigste af de kommercielle selskaber i 2019. Kunder i Topdanmark betalte 3.064 kr. for at få administreret deres opsparinger - mere end fire gange så meget som i PFA. 2020-07-20.
3F vil have feriepenge uden topskat
2020-06-26 Foreningen er virkelig noget lavpandet.
Der har været mange forslag til at ændre på topskatten, men det er altid imødegået af venstrefløjen, så man har ikke grebet chancen, da den var der.
Nu er så utrolig mange menesker blevet ramt af dette i årtier, og en undtagelse for en særlig udbetaling vil da være den groveste form for diskriminering, man kan tænke sig.
Tilmed rammes mange pensionister meget hårdere end alm lønmodatgere, og mange pensionister har betalt skat af pensioner uden fradrag for tab, så det bliver væsentligt højere skat end en smule topskat.
citat:
- "De 38 procent var en forudsætning for, at vi overhovedet
gik med til at indefryse pengene. Så jeg forstår slet ikke
diskussionen eller kravet fra nogen om midlertidigt at hæve
topskattegrænsen. Ja det skal nok passe så lad dem stå til du
er pensionist. Læs og forstå."
2019-12-17 Alle grupper betaler Topskat.
Rigtig mange erhvervsgrupper er repræsenteret. Skulle det kun være virkelige topskatteydere bør grænsen løftes mindst kr 100.000
Se CEPOS analyse. Der flere topskatteydere blandt ufaglærte og faglærte end blandt akademikere. 36% mod 35%.
Se CEPOS om globale formuer her.
2019- OECD vurdering og forslag:
For at forbedre produktiviteten kommer OCED med flere forslag til politikerne på Christiansborg:
- Skatten på den sidste tjente krone skal sænkes til 51 pct. fra 56 pct.
- Kapitalindkomstskatten skal ned på 37 pct. fra 42 pct.
- Boligejerne skal fremover have et lavere rentefradrag. Det skal sænkes til 25,5 pct.
- Arveafgiften på familieejede virksomheder skal hæves til 15 pct.
- Selskabsskatten skal ned via et såkaldt ACE-fradrag. Det dækker over, at selskaberne får et fradrag, hvis deres investeringer bliver finansieret via egenkapitalen.
Topskat eller hvad? (2017-02-05)
2017-11-02 Nedsæt topskatten det er selvfinansierende.
Laffer kurven vise tydeligt, at der er grænser for hvor højt skatten kan sættes - det har været kendt siden 1975.
Nyt studie sætter igen fokus på emnet.
I studiet sætttes priselasticiteten forsiftigt til 0,2. For Danmark vil der komme fler epenge i kassen ved at sænke topskatten fra de nuværende ca 66% (for mange pensionister er det endnu mere)
Liberal Alliance melder igen pas 2017-08-14
DI har regnet på topskattens diskriminering.
22 kommuner opkræver mere Topskat end de dyre københavner kommuner.
Forklaringen på forskellen hos topskatteyderne er det såkaldte skrå skatteloft. Loftet sætter en øvre grænse for, hvor meget man i pct. samlet set kan komme til at betale i skat, når kommuneskat, bundskat, topskat osv. lægges sammen. I det store flertal af kommuner, er kommuneskatten så høj, at topskatteyderne rammer imod det skrå skatteloft, og derfor er satsen for skatteloftet lig med den højeste marginalskat. Det gælder i 76 kommuner.
I de andre 22 kommuner når selv topskatteyderne ikke helt op til det skrå skatteloft. Derfor betaler de mindre i skat af den sidst tjente krone end højtlønnede i resten af landet. Når den gældende skattereform er fuldt indfaset i 2022 vil det skrå skatteloft inklusiv arbejdsmarkedsbidrag ligge på 55,9 pct., mens marginalskatten i f.eks. Rudersdal Kommune vil være 53,72 pct., i følge DI. Altså betaler de 2,18% point mere.
_________________________________________________________
Liberal Alliances topskattecirkus forsvandt hurtigt ud af medierne, da den blev byttet ud med ministerposter og biler, og kan man hænge ved et par år, er det jo nok heller ikke relevant, for mon man betaler topkat af ministerpension o.l.? Så får man i hvert fald ikke problemer med skat og modregning i pensionstillæg.
Uden at gå ind i det moralske eller etiske vedr. høj beskatning af store og små indkomster, burde politikere og andre måske nok se lidt "praktisk" på dette. Topskatteydere betaler jo slet ikke så meget i skat, som visse andre lavindkomstgrupper.
De betaler jo kun godt 60 pct., da der jo allerede er modregnet AM-bidrag før alle andre skatter. Så den gennemsnitlige marginalskat, som er den rigtige at se på, er jo lavere end den egentlige sum at satser.
Stiger til godt 70 pct.
Ser man nu på den store gruppe af pensionister eller pensionister gift med en ikkepensionist, kommer man hurtigt over de 60 pct. i skat og modregning for selv små indtægter. Der er godt nok et bundfradrag på knap 140.000 kr., før modregningen sætter ind, men så stiger den samlede beskatning til godt 70 pct.
Skulle man som pensionist formaste sig til at tjene over 60.000 kr., stiger skat og modregning til 78 pct.
Og så skal man nok tilføje, at alle indtægter tages med i modregning af pensionstillæg, dog naturligvis kun positive kapitalindkomster. Selv små aktieindkomster, der i almindelig beskatning kun rammes af 27 pct., får her er yderligere plus på 32 pct. pct. Det svarer sådan lige til den almindelige marginalskat for topskatteydere.
Man ser nemlig bort fra fradragsbeløbene i personskatteloven. Men der er jo heldigvis ingen pensionister og nok heller ikke mange politikere, der kan finde ud af eller overhovedet har sat sig ind i dette. Det danske skatte- og pensionscirkus er efterhånden så kompliceret, at ingen ældre kan sætte sig ind i det mere, og de ved derfor heller ikke, om de bliver snydt eller ej.
Følger ikke prisudviklingen
Summa summarum - det er således stort set umuligt for pensionister med små indkomster ud over folkepensionen at forsøde deres tilværelse ved at arbejde mere, efter at pensionsalderen er indtrådt. De, der bliver ved, må elske deres arbejde meget højt.
Man skal i øvrigt også huske, at folkepension dårligt nok følger løn- og prisdudvikling, og hverken ATP-pension eller alle private pensioner er inflationssikrede og følger dermed ikke prisudviklingen. Men politikerne ved jo godt, at dette gælder ganske store grupper af pensionister.
Hvis vi tager de sociale briller på - hvilke partier er de mest sociale: Liberal Alliance, der ønsker at fjerne topskatten for de højere indkomster, socialdemokraterne, der nedsatte en pensionskommission (hvis det var det, den hed) til udskydelse af problemet, eller Venstre, som straks nedlagde den hurtigst muligt, da man formentlig udmærket vidste, at det kunne gå hen og blive meget dyrt.
Indviklede regler
Nu kan man så bare håbe, at de kommende skatte- og pensionsreformer (?) ville rette lidt op på dette, men da reglerne er så indviklede, at man skal læse skatteret og være aktuar for at løse bare nogle at disse problemer, er der nok ikke meget håb, fordi netop det indviklede gør, at ingen har mulighed for at gennemskue systemet og protestere, og det indviklede sikrer derfor fortsatte indtægter og job til systemets vedligeholdelse.
Dette er skrevet efter tre måneders skriverier med Udbetaling Danmark. De ansatte er nu meget flinke, men dog lidt stive og vældig gode til at sende uforståelige udskrifter og beregninger på vel otte til 12 sider pr. gang - det meste med henvisninger til love, regler og ikke at glemme straffemuligheder, hvis vi almindelige mennesker ikke kan gennemskue, hvad der foregår - vi nåede dog i hus til sidst.
Men jeg tror nu nok også, at det delvist er it-systemet, som har svært ved at håndtere reglerne.
2020-05-29
Redningen af skatteplagede pensionister rammer skævt.
Mange danskere bliver stadig strafbeskattet af den pensionsopsparing, de foretager de sidste år før pensionsalderen. Den to år gamle pensionsreform skulle ellers sikre, at opsparing til alderdommen kan betale sig for alle. Men en del får ingen glæde af ordningen.
Sosu-assistenternes pensionsselskab Pensam kalder pensionsreformen for makværk, mens Pensiondanmark og Forsikring & Pension vil have lavet reglerne om. »Jeg føler mig beskæmmet på mine kunders vegne. Pensionsreformen fungerer måske på papiret, men i virkelighedens verden dur den kun for nogle ganske få. For resten er den makværk. Den giver mening for så få af vores kunder, at vi har valgt ikke at implementere den som standard,« siger Torsten Fels, direktør for Pensam.
Hvis ens ægtefælle modtager eksempelvis kontanthjælp, folkepension, førtidspension eller boligstøtte, kan indbetaling på aldersopsparing, som er uden skattefradrag, udløse modregning i disse ydelser. Alternativt ønsker Pensiondanmark, at reglerne ændres, så indskud på en aldersopsparing ikke modregnes i ægtefællers sociale ydelser.
2018-Nye regler for opsparing 70.000 kr ?
Politikerne indfører et nyt fradrag for pensionsindbetalinger på op til 70.000 kr. om året. Fradraget er på 12 pct. for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og på 32 pct. for personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.
For det andet kommer grundlaget for beskæftigelsesfradraget også til at omfatte pensionsindbetalinger. ?? (mindre indkomster??)
På den måde kan danskerne opnå yderligere skattelettelser ved at indbetale mere til pensionsopspartingen.
PFA advarer samtidig mod, at pensionsreformen, både del 1 fra i juni og del 2 fra i dag, gør pensionssystemet mere indviklet for danskerne med en række nye, tekniske fradragsregler.
»Pensionssystemet bliver endnu mere kompliceret.
2018 Topskatten diskriminerer ved samme indtægt
En halv million danskere taber på at spare op til pension
beregn skattetrækket (https://tax.dk/lv/personskat/F_3_3_1.htm)
2017-05-17 Politikere sørger godt for sig selv.
Det er helt fint, at politikere kan gå tidligere på offentlig betalt pension end alle andre.
Det mener de radikales finansordfører Martin Lidegaard, selvom De radikale og regeringen vil have danskerne til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.
Ekstra Bladet kunne lørdag fortælle, at ministre og folketingsmedlemmerne fortsat skal kunne gå på livslang pension 5-7 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder mod at få reduceret den månedlige pensionsudbetalingen varigt.
Jo længere de venter med at få pensionen udbetalt, jo mindre bliver den reduceret, og det svarer til den pension, som danskerne selv sparer op, mener de radikale.
Rammer loftet
Baggrunden er ren teknik inden for politikernes
komplicerede pensionsregler:
Efter i alt 20 år som folketingsmedlem og otte år som minister, har man optjent den fulde politikerpension.
I dette tilfælde er ministerpensionen på omkring 283.000 kroner om året, mens den højeste folketingspension lyder på omkring 351.000 i nutidskroner.
I alt 634.000 kroner.
Der er dog et loft på knap 592.000 kroner for, hvor meget politikerne samlet kan modtage i pension som minister og fra Folketinget.
Det er her, det lukrative smuthul kommer ind i billedet.
Med den nye lov har politikerne mulighed for at gå fra før folkepensionsalderen - dog mod en reduktion af pensionsudbetalingen.
2017-12-29 Formuefordeling rangordnet efter alder
eks:
2018-Pensionister straffes for at arbejde som lønmodtagere.
Cepos har kigget på folkepensionisters marginalskat, hvis de
fortsætter med at arbejde efter pensionisttilværelsen.
I dag bliver pensionister nemlig modregnet i folkepensionen, hvis de fortsætter med at arbejde, efter de egentlig har ret til at blive liggende hjemme på sofaen, male sommerhuset eller tage et slag golf.
"Politikerne bør gøre det mere attraktivt for pensionisterne at arbejde. I øjeblikket bliver de faktisk straffet.
F.eks. bliver grundbeløbet i folkepensionen aftrappet, når indkomsten kommer over ca. 320.000 kr.
Marginalskatten kan komme op på 69 pct. Almindelige lønmodtagere kan kun komme op på 56 pct.," påpeger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Hvis en pensionist tjener mellem 360.000 og 435.000 kr. om året, så vil marginalskatten ryge op på 77 pct., påpeger Mads Lundby Hansen.
2018 Pensionister betaler selv 2/3 af alle udgifter til de ældre.
"Sammen med stigende private pensionsudbetalinger, har stigningen i erhvervsindkomsten betydet, at seniorerne er blevet mere uafhængige og trækker mindre på de offentlige kasser. De +65-åriges nettobelastning af de offentlige finanser var i 2015 på ca. 106 mia. kr. De bidrog med knap 213 mia. kr. i skatter og afgifter, mens de modtog overførsler for godt 150 mia. kr. og offentligt forbrug for ca. 132 mia. kr. Dertil kommer andre udgifter på i alt 37 mia. kr. Dermed bidrager de +65-årige via skatterne selv med finansiering af ca. 2/3 af udgifterne," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
"Der er i dag 192.000 personer over 65 år, som fortsat arbejder
som lønmodtager eller selvstændig. Til sammen tjener de 35 mia. kr.
og betaler 14,3 mia. kr. i skat af denne erhvervsindkomst. De
sidste 20 år har der været en stor stigning i antallet af personer
på over 65 år med erhvervsarbejde. Siden 1995 er antallet steget
fra 110.000 personer til 192.000 i 2016," siger cheføkonom
Mads Lundby Hansen, CEPOS.
"Godt halvdelen af de +65-årige som har erhvervsindkomst, tjener
under 60.000 kr. årligt. Det kan dels skyldes, at
erhvervsindkomsten blot er et lille supplement til folkepensionen
og de private pensionsudbetalinger, men også at erhvervsindkomst
over 60.000 kr. ofte fører til aftrapning af pensionstillægget,
mens dette ikke er tilfældet for erhvervsindkomst under 60.000
kr.," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Mange pensionister betaler alt selv: se linket her.
Marginalskatten kan snige sig op på 99% se linket her.
PAL skatten:
PAL-skatten er en skat på danskernes pensionsafkast. I både 2016 og 2017 sikrede den staten et provenu på over 30 mia. kr. I år forventer man altså 47,8 mia. kr. fra PAL-skatten og næste år 20 mia. kr.
PAL-skatten er på 15,3 pct. af pensionsafkastet. Hvis man har haft et afkast på 100.000 kr. i form af udbytte og/eller kursstigninger i løbet af et år, betaler man altså 15.300 kr.
Formuer fordelt på aldersgrupper: Analyse 2019 se linket
"Der er en vis formueulighed i Danmark. Ser man på de 10 pct. rigeste, så har de en gennemsnitlig formue på 6,2 mio. kr. og for at tælle med i top 10 pct., skal man have en formue på mindst 3,2 mio. kr. De 10 pct. med lavest formue har i gennemsnit en nettogæld på ca. 280.000 kr. Det kan være erhvervsfolk, der er gået konkurs, personer der har tabt på hushandel, unge der har optaget studiegæld mv. I den meget omtalte top 1 pct. udgør den gennemsnitlige formue ca. 19,3 mio. kr. Og for at være talt med i top 1 pct. skal man runde en nettoformue på 9,2 mio. kr., " siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
"En del af formueuligheden skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen. Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi. 66-årige har derfor typisk en formue, som er mange gange større end en 25-årig. I en alder af 66 år topper den gennemsnitlige formue på ca. 2,6 mio. kr. Det er 16 gange mere end gennemsnittet for de 25-årige. Efter de 66 år bliver der tæret på formuen. En anden grund til formueuligheden er, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
"I forhold til diskussionen om formueuligheden er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et problem, tværtimod - det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
I Danmark spares der nu mere op end nogensinde og det giver overskud på betalingsbalancen.
Fra at bevæge os mod afgrunden bevæger vi os mod et overskudssamfund, der ikke er så afhængie af andre som før. Det bygger dog på meget stor international handel, så der skal stadig fkuseres på fornuftige handelsforhold og betingelser for virksomhederne. Globaliseringen ændrer meget på forholdene og alligevel er mang elove baseret på at 'beskytte nationalstaten' med mærklige og uforståelige regler.
Danskerne bruger i dag knap 97 pct. af deres disponible indkomst mod ca. 105 pct. under højkonjunkturen i midten af 00'erne. Det kan der være flere grunde til. Måske husker nogle stadig finanskrisen, og har brugt indkomstfremgangen til at nedbringe gæld i stedet for at øge forbruget.