2017 Topskat - pension

Topskat eller hvad?   (2017-02-05)

2017-11-02 Nedsæt topskatten det er selvfinansierende.

Laffer kruven vise tydeligt, at der er grænser fo høj skatten kan sættes - det har været kendt siden 1975.

Nyt studie sætter igen fokus på emnet.

2017-Laffer kurven-selvfinasieringsgrad

I studiet sætttes priselasticiteten forsiftigt til 0,2. For Danmark vil der komme fler epenge i kassen ved at sænke topskatten fra de nuværende ca 66% (for mange pensionister er det endnu mere)

Liberal Alliance melder igen pas 2017-08-14

DI har regnet på topskattens diskriminering.

22 kommuner opkræver mere Topskat end de dyre københavner kommuner.

Forklaringen på forskellen hos topskatteyderne er det såkaldte skrå skatteloft. Loftet sætter en øvre grænse for, hvor meget man i pct. samlet set kan komme til at betale i skat, når kommuneskat, bundskat, topskat osv. lægges sammen. I det store flertal af kommuner, er kommuneskatten så høj, at topskatteyderne rammer imod det skrå skatteloft, og derfor er satsen for skatteloftet lig med den højeste marginalskat. Det gælder i 76 kommuner.

I de andre 22 kommuner når selv topskatteyderne ikke helt op til det skrå skatteloft. Derfor betaler de mindre i skat af den sidst tjente krone end højtlønnede i resten af landet. Når den gældende skattereform er fuldt indfaset i 2022 vil det skrå skatteloft inklusiv arbejdsmarkedsbidrag ligge på 55,9 pct., mens marginalskatten i f.eks. Rudersdal Kommune vil være 53,72 pct., i følge DI. Altså betaler de 2,18% point mere.

_________________________________________________________

Liberal Alliances topskattecirkus forsvandt hurtigt ud af medierne, da den blev byttet ud med ministerposter og biler, og kan man hænge ved et par år, er det jo nok heller ikke relevant, for mon man betaler topkat af ministerpension o.l.? Så får man i hvert fald ikke problemer med skat og modregning i pensionstillæg.

Uden at gå ind i det moralske eller etiske vedr. høj beskatning af store og små indkomster, burde politikere og andre måske nok se lidt "praktisk" på dette. Topskatteydere betaler jo slet ikke så meget i skat, som visse andre lavindkomstgrupper.

De betaler jo kun godt 60 pct., da der jo allerede er modregnet AM-bidrag før alle andre skatter. Så den gennemsnitlige marginalskat, som er den rigtige at se på, er jo lavere end den egentlige sum at satser.

Stiger til godt 70 pct.

Ser man nu på den store gruppe af pensionister eller pensionister gift med en ikkepensionist, kommer man hurtigt over de 60 pct. i skat og modregning for selv små indtægter. Der er godt nok et bundfradrag på knap 140.000 kr., før modregningen sætter ind, men så stiger den samlede beskatning til godt 70 pct.

Skulle man som pensionist formaste sig til at tjene over 60.000 kr., stiger skat og modregning til 78 pct.

Og så skal man nok tilføje, at alle indtægter tages med i modregning af pensionstillæg, dog naturligvis kun positive kapitalindkomster. Selv små aktieindkomster, der i almindelig beskatning kun rammes af 27 pct., får her er yderligere plus på 32 pct. pct. Det svarer sådan lige til den almindelige marginalskat for topskatteydere.

Man ser nemlig bort fra fradragsbeløbene i personskatteloven. Men der er jo heldigvis ingen pensionister og nok heller ikke mange politikere, der kan finde ud af eller overhovedet har sat sig ind i dette. Det danske skatte- og pensionscirkus er efterhånden så kompliceret, at ingen ældre kan sætte sig ind i det mere, og de ved derfor heller ikke, om de bliver snydt eller ej.

Følger ikke prisudviklingen

Summa summarum - det er således stort set umuligt for pensionister med små indkomster ud over folkepensionen at forsøde deres tilværelse ved at arbejde mere, efter at pensionsalderen er indtrådt. De, der bliver ved, må elske deres arbejde meget højt.

Man skal i øvrigt også huske, at folkepension dårligt nok følger løn- og prisdudvikling, og hverken ATP-pension eller alle private pensioner er inflationssikrede og følger dermed ikke prisudviklingen. Men politikerne ved jo godt, at dette gælder ganske store grupper af pensionister.

Hvis vi tager de sociale briller på - hvilke partier er de mest sociale: Liberal Alliance, der ønsker at fjerne topskatten for de højere indkomster, socialdemokraterne, der nedsatte en pensionskommission (hvis det var det, den hed) til udskydelse af problemet, eller Venstre, som straks nedlagde den hurtigst muligt, da man formentlig udmærket vidste, at det kunne gå hen og blive meget dyrt.

Indviklede regler

Nu kan man så bare håbe, at de kommende skatte- og pensionsreformer (?) ville rette lidt op på dette, men da reglerne er så indviklede, at man skal læse skatteret og være aktuar for at løse bare nogle at disse problemer, er der nok ikke meget håb, fordi netop det indviklede gør, at ingen har mulighed for at gennemskue systemet og protestere, og det indviklede sikrer derfor fortsatte indtægter og job til systemets vedligeholdelse.

Dette er skrevet efter tre måneders skriverier med Udbetaling Danmark. De ansatte er nu meget flinke, men dog lidt stive og vældig gode til at sende uforståelige udskrifter og beregninger på vel otte til 12 sider pr. gang - det meste henvisninger til love, regler og ikke at glemme straffemuligheder, hvis vi almindelige mennesker ikke kan gennemskue, hvad der foregår - vi nåede dog i hus til sidst.

Men jeg tror nu nok også, at det delvist er it-systemet, som har svært ved at håndtere reglerne.

Å rhus portal om emnet.

En halv million danskere taber på at spare op til pension

beregn skattetrækket (https://tax.dk/lv/personskat/F_3_3_1.htm)

2017-05-17 Politikere sørger godt for sig selv.

Det er helt fint, at politikere kan gå tidligere på offentlig betalt pension end alle andre.

Det mener de radikales finansordfører Martin Lidegaard, selvom De radikale og regeringen vil have danskerne til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

Ekstra Bladet kunne lørdag fortælle, at ministre og folketingsmedlemmerne fortsat skal kunne gå på livslang pension 5-7 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder mod at få reduceret den månedlige pensionsudbetalingen varigt.

Jo længere de venter med at få pensionen udbetalt, jo mindre bliver den reduceret, og det svarer til den pension, som danskerne selv sparer op, mener de radikale.

Rammer loftet
Baggrunden er ren teknik inden for politikernes komplicerede pensionsregler:

Efter i alt 20 år som folketingsmedlem og otte år som minister, har man optjent den fulde politikerpension.

I dette tilfælde er ministerpensionen på omkring 283.000 kroner om året, mens den højeste folketingspension lyder på omkring 351.000 i nutidskroner.

I alt 634.000 kroner.

Der er dog et loft på knap 592.000 kroner for, hvor meget politikerne samlet kan modtage i pension som minister og fra Folketinget.

Det er her, det lukrative smuthul kommer ind i billedet.

Med den nye lov har politikerne mulighed for at gå fra før folkepensionsalderen - dog mod en reduktion af pensionsudbetalingen.