Iværksættere og skatter og regler og bøvl

2016 Iværksættere

 

Danmark har ganske nemme tilgange til at oprette  et nyt firma med hensyn til registreringer i de offentlige systemer. Det har man nu også i mange andre lande Spanien, Norge etc.

I praksis er der mange rigtig grove benspænd og snørklede fortolkninger.  se også under Erhverv sager.

-  Hobby

- Arbejdsudleje

- Moms

- Ansættelser af medarbejdere

- Virksomhedsform

- Skat

- Arbejdsløse

- Udgifter til skattesager

- syge medarbejdere og elever

Skat Indviklede regler

Et par af de dummere eksempler:

Hvis man indbetaler sin skat eller sin moms til det offentlige for tidligt, bliver pengene sendt tilbage til iværksætteren. Hvis man betaler for sent, får man en bøde. Men man får også en bøde, hvis man har indbetalt pengene for tidligt, men ikke rettidigt betaler de penge tilbage, man har fået tilbage, da man betalte før tid.

120-dagesreglen. Reglerne siger som udgangspunkt, at en virksomhed kan fyre en medarbejder, hvis vedkommende har haft 120 sygedage i løbet af et år.

Det lyder umiddelbart fornuftigt. Men kun til mødet med systemet - for hvornår begynder man at regne, tæller weekender med i de 120 dage, og hvornår skal opsigelsen ske?

Det har vist sig, at være mere kompliceret end som så, og i dag kan man ikke afskedige en medarbejder efter 120-dagesreglen, hvis vedkommende når op på 130 sygedage uden at blive fyret. Som arbejdsgiver skal man skynde sig at slå til!

Kunne vi ikke gøre det hele lidt nemmere for alle?

Digitaliseringen burde være en hjælp for det offentlige (for det er sandelig ofte uigennemskueligt for borgeren)

»Det er lidt som med skraldebilerne. Det svarer til, at du bruger tid på at sortere dit affald derhjemme, og så finder du ud af, at det hele alligevel ender i samme dynge. Sådan er det også med digitaliseringen. Hvis du sidder og bruger tid på at udfylde alle mulige formularer, så ender det ofte i en flad pdf fil, hvor sagsbehandleren skal sidde og taste det hele ind igen,« siger Johnny Vad.

Data ender ind i fælles indbakke

Et eksempel er helbredstillægget, som folkepensionister kan søge om. Det vil efter indsendelse og udfyldelse bare blive rodet sammen og kastet ind i den fælles indbakke, fremfor at ende hos den rette sagsbehandler med det samme.

Johnny Vad mener, at borgernes opfattelse af et 'smart' system er meget langt fra virkeligheden.

»Helt overordnet, så er der mange der tror, at når borgerne bruger selvbetjeningsløsninger, så vil det sige, at man digitaliserer det offentlige - altså, at når det er smart for borgeren, så er det også smart inde bagved. Det er slet ikke det samme.«

Dansk konkurrence evne er faldet  måling 2007 til 2017

2018-01-17_WEF-konkurrencevne-fald12

se mere på WEF

2018-05-02  Beskæftigelsen.

Af Niels Westergård- Nielsen, professor, ph.d., CBS

Før påske meddelte Danmarks Statistik, nogle politikere og store dele af pressen, at vi nu havde lagt krisen bag os, fordi lønmodtagerbeskæftigelsen atter var kommet op på niveauet fra før krisen.

Det er jo et herligt udsagn, efter vi har kæmpet med at komme ud af krisen i næsten ti år. Med udsagnet følger en tiltagende offentlig tro på, at vi ikke behøver at lave flere reformer og ikke længere behøver at føre en økonomisk politik, der øger den samlede beskæftigelse.

Da jeg kortvarigt blev tildelt en mikrofon, følte jeg en forpligtelse til at undersøge, om præmissen nu også var helt rigtig.

Krisen medførte ganske rigtigt et jobtab på næsten 200.000 over en meget kort periode, og det tog meget lang tid, før beskæftigelsen overhovedet begyndte at stige igen. Ja, vi skal hele fem år frem til 2013, før der begyndte at komme gang i en beskeden vækst. Herefter skabtes der i løbet af fire år ca. 200.000 job.

Tilbage på 2008-niveau

Og resultatet af denne vækst er, at vi nu er på det niveau for lønmodtagerbeskæftigelse, vi var på før krisen. Det er ganske vist.

Men samtidig er befolkningen i aldersgruppen 16-64 år faktisk øget med godt 70.000 personer. Det glemte man at sige, da de gode tal blev præsenteret.

Hvis vi antager, at de 70.000 ønsker at komme i arbejde i samme forhold som alle dem, der var det i 2008, ja så mangler vi faktisk 47.000 arbejdspladser for at nå niveauet for 2008.

Men det er ikke hele historien, for krisen var også meget hård ved de selvstændige, som der blev 25.000 færre af efter krisen. Lægges de til, når vi frem til, at der mangler hele 72.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.

Disse tal illustrerer samtidig omfanget af krisen. Havde den ikke ramt os, og havde antallet af lønmodtagerjob fulgt den hidtidige beskæftigelsesudvikling, ville der over de følgende ni år være skabt godt 1 mio. årsværk, hvilket vil sige et årligt tab på næsten 120.000 job. Til sammenligning er der i finansiering og forsikring samt ejendomshandel og udlejning i alt ca. 120.000 job.

Hertil kommer de selvstændiges jobtab, som sammenlignet med 2008 faktisk udgjorde 140.000 årsværk. Det årlige tab var her på 15.000 personer.

Så alt i alt har der været et tab på næsten 1,2 mio. årsværk. Og da vi stadig mangler at få omkring 70.000 i beskæftigelse, har vi altså stadig et tab år for år. I folkeskolen var der til sammenligning ca. 52.000 årsværk i 2015/16.

Stort tab af selvstændige

Tabet af selvstændige er et særligt problem. Ved indgangen til krisen havde vi i Danmark 174.000 selvstændige. Ved udgangen af 2017 var der kun 149.000 selvstændige tilbage.

Dvs. at vi har tabt hver syvende selvstændige, og dette tab skete navnlig i det, vi nogle gange kalder provinsen. En del af det kan direkte ses i gadebilledet som forretningslukninger og nedlæggelse af mindre virksomheder.

Det væsentlige er imidlertid, at disse 25.000 tidligere selvstændige skal finde beskæftigelse som lønmodtagere, hvis de ikke kan starte nye virksomheder. Ellers kan vi ikke nå op på beskæftigelsesniveauet fra før krisen.