Skat for dummies, regler populært beskrevet

SKATTEBORGEREN

Skattelovene for dummies. [se også Skatteforvaltningslovenlink til den offentlige

Kapitel 1 Grundreglerne.

§1.

Skattevæsenet har altid ret.

§2.

I tilfælde af at Skattevæsenet ikke har ret, træder §1 i kraft.

styk 2. I tlfælde af overtrædelser af EU-retten skal embedsmænd holde kæft og hjælpe ministeren med at skjule det ulovlige forhold.

styk 3. Ny generalklausul i EU direktiv forhold.

§3.

Skatteborgeren skal selv bevise og dokumentere alle elementer i en skattesag.

§3. Stk 1. Herunder skal Skatteborgeren dokumentere, at formålet med aktiviteten ikke er at unddrage sig skat. Se også førnævnte generalklausul.

§3 stk 2.  Skattevæsenet kan argumentere ud fra subjektive skøn uden dokumentation. Forvaltningsloven gælder ikke for Skattevæsenet (iflg Skattevæsenets egen opfattelse - Dette gælder i øvrigt også Socialforvaltningen). [Skat har selv skabt øget tvivil om det hele ved at ændre skattestyrelsesloven til skatteforvaltningsloven - men det ophæver jo ikke Forvaltningsloven, der gælder generelt for offentlig forvaltning]

Skat skal kunne tilsidesætte alle andre offentlige registreringer og vurderinger {BBR, beliggenhed i landzone, tidligere vurderinger eller lignende}, fra tidligere som værende uden betydning for selv skattefastsættelsen.  {igen har Skat det helt enerådende subjektive krav til al inddrivelse}   EFI systemet (tidl. KOBRA)

Note til skøn og nidkærhed:

Skønsmæssige ansættelser benyttes af SKAT ved civile skattesager til at fastsætte det udeholdte beløb. Forefindes der en påviselig fejl ved regnskabsgrundlaget, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter de derom gældende regler. 4 Fører den civileskattesag til en skattestraffesag, er det især ved bevisbyrden, at forskellen viser sig. I den civileskattesag er det skatteyderen 5 , der skal løfte bevisbyrden for, at den udøvede skønsmæssige ansættelse, SKAT har fastsat, bygger på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. I skattestraffesagen påhviler det anklage-myndigheden at løfte bevisbyrden, hvilket ofte kan være svært, da beviserne er ikke eksisterende eller ufuldstændige. Dette indebærer, at den civile skattesag ofte holder, også i klageinstansen, mens skattestraffesagen opgives. [Note: I Britta sagen svindel med satspuljer bliver politiet advaret i 2012 om hvidvask og fup, alligevel sender politiet sagen videre til Skat, sådan som politiet ofte gør. Politiet slipper og Skat har ubegrænsede muligheder for at skaffe information og er ikke hæmmet af Retsplejeloven.]

§4.

Kapitel 2 Inddrivelse & Kontrol

.

Stk 1.Skattevæsenet kan frit gå ind hos Skatteborgeren. Grundloven beskytter ikke borgeren, når det er Skattevæsenet, der går ind.

Stk 2.

Tvangsfuldbyrdelse foretages af Skattevæsenet selv. Foged institutionen tilsidesættes. Der skal ikke foreligge lovlig dokumentation før tvangsfuldbyrdelsen fuldføres. Skattevæsenets formodninger er alene tilstrækkeligt grundlag.

Stk 3. Protest og anke har ikke opsættende virkning. Skatteborgerne må finansiere Skattevæsenets ulovhjemlede aktioner.

Ligeledes skal Skatteborgeren selvfølgelig betale morarenter af beløb, der ikke indbetales efter Skattevæsenets forlangende.

Stk 4. Skattevæsenet er bemyndiget til at idømme bøder uden retslig kontrol. Bøder ind til 5.000 kan ikke efterprøves ved rettens vej [EF-domstolen har underkendt denne praksis, der  fraviger fra menneskeretten].

Stk. 5 Skattevæsenet har ubegrænset kontrol beføjelser. eks i Skatterådets afgørelse

Stk 6. Skat hjælper også gerne andre organer. F.eks. sendes oplysninger videre til PET om borgernes rejser med fly.

[Politiets Efterretningstjeneste har i vidt omfang i mindst ni år - i strid med loven og uden tilladelse fra en dommer - suget oplysninger om danskeres flyrejser ud af luftfartsselskaber.]

§5.

Stk. 1. Sagsbehandlingen skal trækkes ud så længe som muligt for derved at trætte borgeren, så borgeren til sidst giver op over for Skattevæsenet.  (jvf. §1 og §2). [Det sørger Kammeradvokaten for se video om emnet Youtube link

Stk. 2 Nidkærhed er Skattevæsenets varemærke. Der skal ikke være en eneste mulighed for at slippe for at betale den sidste krone. Alle bilag skal vendes.  Der skal stadig rejses tvivl om formålet. Er det nu også anvendt til at vedligeholde erhvervsindtægten?  Selv om du bruger dage på at dokumentere alt, tilsidesættes dette uden videre.

Skattevæsenet har råd til Danmarks største datamaskiner og specielle programmer til opmåling af kørte kilometer af strækninger, som borgerne og KRAK's kort ikke kender. Kommunale oplysninger om veje er i øvrigt op til 30 forældede, hvilket ses af løbende konflikter mellem GPS enehder og virkeligheden. Eks Stylsvigsvej, 4500 Lumsås er gennemkørselsvej, men grundejeren har spærret vejen.Alle Skatteborgere er forbrydere indtil det modsatte er bevist.

Stk 3. Ankesystemet gøres så langt og indviklet som muligt. Derved kan Borgeren ikke påberåbe sig, at der ikke er anke muligheder. Ligeledes indebærer dette, at når det endelig gælder behandlingen i civilretten, har borgeren jo anket, og derved påhviler hele bevisbyrden borgeren. Vupti dermed fik man skabt omvendt bevisbyrde.

Stk 4. Skattevæsenet har ikke nogen kvalitetsmålsætning. Tvært imod skal lovene være fulde af hensigter og formodninger samt mulighed for mistænkeliggørelse. Al opsætsighed fra Skatteborgerne skal mødes med modstand, der ankes lige til Højesteret. [evt til EF-domstolen, hvor T&S taber 6 ud af 10 sager] se også eksemplet med 'praksisændring' hvor Skat forsøger at snakke sig uden om lovstridige handlinger.

Skatteborgeren kan få tilsvarende muligheder i principielle sager. Der er i praksis aldrig en principiel sag, når Skatteborgeren ansøger.  Men altid, når Skat vil blive med at anke.

Stk 5. Skattevæsenets organisation er moderne. Told & Skat er udfarende og hjælper borgerne. Der tages imod med åbne arme og store smil. Der indsamles så meget materiale om spørgeren som muligt. Skatteborgeren skal have hjælp til at finde ud af sin situation. Hjælpen skal ikke påpege alternativer og fælder. Dette kan bruges til at sætte skatten op senere, når selvangivelsen behandles. Da alt det administrative klares af de store datamaskiner er der masser af ressourcer til at 'hjælpe', som Skat kalder det. At Skat er gået over til store datamaskiner er tydeligt. Almindelige mennesker uden Internet adgang og datamaskine er sat helt ud af spillet. I den forbindelse har man også indskrænket rækkevidden af forhåndsbesked.

Stk. 6. Skattevæsenet har svært ved at få alt at vide om Skatteborgerne trods direkte adgang til mange registre. Derfor opfordres borgerne til at anmelde  mistanke og snyd. Dette gælder også imellem ægtefæller. Se. [Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.  Interessant for ifølge straffeloven er man ikke forpligtet til at inkriminere sig selv eller ægtefælle]

Stk 7. Skattemyndigheden har ikke pligt til at oplyse Skatteborgeren om hans muligheder og rettigheder. Man prøver at pådutte sin egen fortolkning - og tror skatteyderen på fortolkningen er det en gevinst til Skat (ikke noget med retssikkerhed her)

Stk 8. Skat er ikke pligtig til at kommentere og begrunde stillingtagen til skatteyderens anbringer (bevisførelse). Se dom i Vestre Landsret.

Kapitel 4 Anke.

Stk. 1. Skatteydere, der formaster sig til at anke, skal forfølges.

Stk. 2. Anke og appel skal forsinkes mest muligt for derved i værste fald at afskære andre Skatteborgere at komme rendende og kræve samme behandling.

Stk. 3. Genoptagelse af en slutopgørelse kan for Skatteborgernes side kun ske indtil 3 år efter skatteårets udløb. Fra Told og Skat's side fastsættes et længere tidsrum, så ulighed for loven fastholdes. 3 år og 8 måneder. For erhvervssager 6 år. Eksempel på befordringsgodtgørelse.

Stk. 4. Genoptagelse af en sag er i princippet mulig efter særlige regler, men kun efter tilladelse fra Skatteministeren. [og hvorfor skulle han det, det er vist aldrig sket i praksis - det er prøvet et par gange uden resultat.  Det skal også kunne dokumenteres, at man faktuelt forventer at få ændret sin indkomstskat  - {det kan let gradbøjes den anden vej af Skat}]

Eksempel fra Byretten SKM2015.692.BR 2015. Borgeren fik ikke sagen genoptaget trods faktuel grund og at der var anvendt skøn for indkomsten af Skat

Eksempel mere vedrørende tab der var endenlig ophjort efter mange år i Tyskland. genoptagelse nægtet p.g.a. forældelse.

2015 Byretten SKM2015.680.BR

2015 Landsskatteretten SKM2015.723.LSR

2018 Ejendomsskat betalt forkert efter salg af ejendom i 7 år.

En kvinde solgte sit hus i 2008, men fortsatte alligevel med at betale ejendomsværdiskat frem til 2014, skriver Fagbladet 3F. Samtidig betalte de nye ejere ligeledes ejendomsværdiskat.

Kvinden opdagede fejlen i 2015 og har fået penge retur for årene 2012-2014. Men byretten på Frederiksberg har for nylig slået fast, at Skat kan beholde resten af pengene.

Som reglerne er i dag, skal en skattepligtig, som ønsker at få ændret sin indkomst- eller ejendomsværdiskat, nemlig senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Og da den frist er overskredet, kan kvinden altså ikke få alle sine penge tilbage, da det ifølge retten var kvindens eget ansvar at kontrollere årsopgørelsen. Den pågældende kvinde har anket dommen til Østre Landsret.

Stk. 5. Genoptagelse af sager generelt (amnesti) for sager, der har været behandlet og beskattet uden lovhjemmel skal genoptages. Sådan genoptagelse sker ikke automatisk.  Sådan genoptagelse kan ikke iværksættes uden udsendelse af et genoptagelsescirkulære. Udarbejdelse af cirkulæret forsinkes mest muligt. Der vil være mange, der i mellemtiden er døde, udrejste eller på anden måde hindret i at søge de indviklede regler opfyldt. På den måde knægtes retssikkerheden mest muligt.  Senest er der en sådan sag vedrørende moms i kantiner. Skat tabte ved EF-domstolen sagen går tilbage til 1994. Genoptagelse godkendt se mere. og SKM2015.716.BR her nægtet

Stk. 6. I loven kan fogeden sikre tvangsfuldbyrdelse over for Skatteborgeren. Denne regel gælder ikke overfor Skattevæsenet, hvorfor Skatteborgeren reelt aldrig vil kunne gennemtvinge sin ret. se eksempel på uduelighed i vurdering af ejendom.
Der er flere eksempler på, at post er sendt til den forkerte adresse eller bare som B-post, alligevel fastholdes de strenge regler ved udpantning også selv om Fogeden protesterer. Fogeder er reelt sat ud af spillet når magthaverne går frem. Mere om inddrivelse.

Stk. 7. Uhjemlede afgørelser kan fremlægges for Ombudsmanden i det omfang, det angår selve slutligningen. Dårlig og uretfærdig embedsførelse herunder uhjemlede afgørelse kan ikke behandles af Ombudsmandens institution. Sager der har været for civilretten kan ligeledes ikke behandles af Ombudsmanden.

Herudover kan Ombudsmanden ikke behandle forhold, der vedrører Fogeden.

Ombudsmanden fastsætter selv vilkårligt forældelsesfrist for behandling af anmodninger. [generel erfaring: Ombudsmandne træder kun til i sager, der har været direkte berørt i Folketinget] Ombudsmanden behandler ikke sager, der kan ankes indnen for systemet.

Stk. 8. Ankesystemet gælder kun for så vidt, der er tale om fejl i slutopgørelsen altså selve skatteberegningen.

Formelle fejl, uhjemlede afgørelser, interne konteringer herunder KOBRA [EFI], morarente beregning, etc. er alle undtaget fra den almindelige ankebehandling. Disse forhold er undtaget fra Forvaltningslovens bestemmelser. En mank i EFI viser det sig nu kan stå som manko i årevis uden at skatteborgeren ved noget om det. Skatteborgerene ved almindeligvis slet ikke, at en sådan saldo kontrol findes. Faktisk burde man for en sikkerheds skyld rette henvendelse hvert år for at sikre sig mod fejl og for mange dyre morarenter.

Landsskatteretten kan/vil ikke behandle disse forhold.  (det kaldes proces og det vil man ikke behandle!)

Kort sagt, da der ikke er nogen straffebestemmelser for embedsværket, kan formelle fejl udføres uden konsekvens for de udøvende personer og for organisationen.  [se f.eks. den graverende sag omkring ejendomsvurderinger]

Stk. 9. Genoptagelser. Det skal være så svært som muligt at få genoptaget en tidligere selvangivelse. Selv om Skattevæsenet  således fastholder en praksis for et år, der ligger senere, kan skatteyderen ikke forlange samme praksis for et tidligere år på grund af forældelse.  Det fremhæves, at man aldrig kan lægge Skattevæsenet til last.

[Lov 192 Det foreslås således, at adgangen til at ændre skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end tre år forud i tid, justeres og objektiveres for såvel skattepligtige som skattemyndighederne, og at der indføres en beløbsmæssig bagatelgrænse. Forslaget er centreret om tilfælde typer, hvor den sene ændring som udgangspunkt ikke kan lægges henholdsvis den skattepligtige eller skattemyndighederne til last, jf. forslaget under § 1, nr. 20, til § 35 i skattestyrelsesloven. Det foreslås herunder at lempe den gældende praksis for genoptagelse som følge af, at hidtidig ligningsmæssig praksis er underkendt, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, i skattestyrelsesloven.]

Stk. 10 Om Genoptagelse.  Til trods for begået ulovligheder skal dette ikke retsmæssigt tilgodese Skatteborgeren. Der indrømmes allernådigst en mulighed for genoptagelse fra den dato, den første anke der fører til dom er startet, ikke fra begyndelse af det ulovlige forhold. Skattevæsenet begår principielt ikke ulovligheder?  Men dømmes dog som sådan til tilbagebetaling, så det må ligestilles med borgerens fejl.

Note.

Der findes et eksempel på genoptagelse afgjort af Landsskatteretten 2015 oktober SKM2015.647.LSR

[Pudsigt kender redaktøren et nærtstående familiemedlem, der blev udsat for samme grove fejl fra Skattvæsenet i Ishøj.]

[7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en Landsskatteretskendelse eller ved en dom, og den centrale told- og skatteforvaltning har bestemt, at skatteansættelser af andre, der er foretaget under anvendelse af denne praksis, kan [skal?] genoptages. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis. Men altså ikke fra starten af ulovlighederne? (retsstridigt  se dette overskrides i vildt omfang i ejendomsvurderingerne)

Stk 11. Skat tillægges to ankemuligheder, borgeren kun en - se DR:DK om dette i 2013.

Stk. 12. Forældelse. Fra Skattemyndighedens side gælder den almindelige regel om forældelse på 20 år, hvis ikke andet er bestemt. Fra Skatteborgerens side gælder der 3 års forældelse, Derudover skærpes forældelseskravet yderligere for Skatteborgeren således, at har Skatteborgeren ikke reageret på de bevidst korte varsler, der afgives uden lovhjemmel, ja så forældes sagen øjeblikkeligt. Pas her på de lettere skjulte forsendelser elektronisk til skattemappen. 6 måneder efter er ethvert forsøg på protest fortabt.

Det er let for Skat at suspensere forældelse se eks. fra Vestre Landsret

[Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid, efter at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Dette afholder nu ikke Skat for at samle sager og behandle dem i bundter af tre år lige til kanten  helt uden begrundelse.]

Stk. 13 Klagefrister er gennemgående korte og tager slet ikke hensyn til Skat's egne lange behandlingstider.

- Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven

- En beskidt eftertackling

- Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?

- Skats retsagsvejledning - det lyder næsten alt for kønt til at være oprigtigt

Kapitel 5. Udgifter til kampen med Skattevæsenet.

(se link til forslag til forbedringer 2015 CEPOS)

Stk. 1. Skatteborgeren skal selv dække sine udgifter i den ulige kamp med Skattevæsenet.

Stk. 2. Undtagelsesvis skal der være mulighed for at ansøge om delvis dækning af udgifterne. Selv om Skattevæsenet taber eller har delvis uret skal Skatteborgeren selvfølgelig ikke have alle sine udgifter dækket.

Stk. 3. I tilfælde af at Skatteborgeren ansøger om delvis dækning af sine udgifter skal anmodningen afvises med henvisning til at netop denne problemstilling ikke er dækket af loven om refusion. Herunder forældelse: Skat vil påstå at kravet er forældet. Undtagelse findes i SKM2015.699.LSR

Helt enkelt har lovgiver gjort op med spørgsmålet om fradragsret, idet der er en generel nægtelse af fradrag for udgifter til førelse af skattesager i ligningslovens §7Q. 
Denne nægtelse gælder alle sager uanset om de føres for den kommunale skattemyndighed, revisionsmyndigheder, klageorganer, eller domstole.

Stk 4. Udgifter afholdt af en af skatteyderen ansat er ikke fradragsberettiget?

Gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4 er ikke fradragsberettiget. Men Landsskatteretten er dog en del af det lange ankeforløb?

Stk 5. For at afværge store krav om refusion af omkostninger kan ministeren selv fastlægge afværge regler herfor.

[§ 33 E. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene til dokumentation for betalingen af de godtgørelsesberettigede udgifter m.v. generelt er det kun udgifter til advokater og i mindre omfang revisorer. Desuden skal det være retligt bindende udgifter {???}  se her ]

Stk. 6. Udgifter til anke af afgørelser og fremlæggelse for EU kommissionen er ikke fradragsberettiget.

Eks. afvisning af udgifter til sags førelse link.  Afvisning!

Eks. Hvordan Skat fifler med sin egen vurderingaf omkostningerne (trods Skats uhyrlige betalinger til kammeradvokaten) link.

Kapitel 6 Lovgivning.

Stk.1. I grundloven kræves det, at ingen skat udskrives uden, at det er vedtaget ved lov.

Derfor laves der så mange love som muligt. Mange ændringer gør det svært og dyrt for Skatteborgeren at følge med i gældende lov.

Stk. 2. Lovgivningen offentliggøres via Retsinformation. Her er tilgangen tilpas vanskelig til at Borgeren kan finde noget som helst.

Skat tildeles særlige passwords med adgang til at redigerede og kommenterede udgaver af loven, så det er let at finde regler og bestemmelser.

Stk. 3. Nye love forsynes med et forord, en motivation, der skal gøre det let at forstå hensigten med loven. Der skal 'sælges'. Det gør ikke noget, at forordets hensigter slet ikke er medtaget i Loven, bare den bliver vedtaget.

I Jyske lov af 1241 hedder det: "Lov skal skrives, så hver mand kan forstå den." (men det er jo også længe siden, se lovjask)

(De var godt tossede den gang, men de havde jo heller ikke 10.000 til at administrere lovene)

Stk. 4. Hovedlovenes indhold skal først og fremmest være baseret på gyldne løfter og hensigter. Detaljerne kan let føjes til og indføres i cirkulærer og bestemmelser senere. På den måde bliver politikkerne ikke blandet ind i lovens reelle retspraksis.

Stk 5. Til Skatteborgeren stilles der krav om klare og enkel privatretlig dokumentation.

[§37C 4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. {skærende modsætning}]

 

Stk. 6. Adgangen til lovgivning og retspraksis skal være så besværligt som muligt.

Ligningsvejledningen er på trods af de mange forenklinger på 2.800 sider. {erhvervsdelen ikke medregnet}

Kun på bibliotekerne kan man få adgang til Karnov.  Ugeskrift for Told og Skat kan kun lånes på Det Kongelige Bibliotek.

Stk. 7. Retsafgørelser offentliggøres på Internettet. Det henstilles at fremhæve de afgørelser, der støtter skattemyndighedens opfattelse nyder fremme, medens andre afgørelser ikke publiceres på denne ideelle måde.  Ligeledes slettes henvisninger i sager, hvor skatteborgeren undtagelsesvis har fået ret, så hurtigt som muligt.

Særlig belastende sager skal så vidt muligt ikke offentliggøres og kun i utilgængelige 'tidsskrifter for Told & Skat', og som ikke findes på bibliotekerne.

Rigsrevisonen påpeger, at de nye digitaløsninger ikke hjælper borgerne. se linket på version2.

Stk. 8.  Retsfølgen prioritet se TfS afgørelse:

TfS 1996,654 H: Dommen vedrørte anskaffelsestidspunktet for aktier. En skatteyder havde erhvervet en nytegning til kurs 100 og anså aktierne for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktien. Dette mente skattemyndighederne dog ikke, da nytegningen ikke var sket til   favørkurs og dermed ikke kunne anses for anskaffet på samme tid som moderaktien. Højesteret afsagde, at der hverken fremgik noget af lovens ordlyd eller af lovens forarbejder, der kunne give grundlag for en så væsentlig begrænsning af reglen, hvorfor skatteyderen fik medhold.

Note:

Inddrages lovens forarbejder ved lovfortolkningen, anvendes der en subjektiv fortolkning!

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen

 

Kapitel 7. Straf.

Stk. 1. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel alt efter størrelsen af overtrædelsen. At lovgivningen er kompleks og uigennemskuelig skal ikke kunne reducere skyld eller straf.

Stk. 2. Medarbejdere ved Skat kan ikke straffes for ikke at holde loven. Se Kinnoch sagen med Erling Andersen - han blev forfremmet.]

Skulle nogen blive straffet fordi Told & Skat udføre sit hverv udern lovhjemmel, ja så er det bare et hændeligt uheld. Det er jo et komplekst lovområde.

Ej heller skal det kunne give anledning til ændringer af loven, kvalitet er ikke målet.

Kapitel 8 Retten.

Stk 1 Uanset andre bestemmelser gælder Retsplejeloven ikke for Skatteborgerne. De skal ikke kunne anlægge utallige sager bare for at genere Skattevæsenet.

Skulle en Skatteborger alligevel formaste sig til at prøve, skal paragrafen om,  at Dommeren kan påtvinge borgeren at møde ved advokat, træde i kraft. Det øger  omkostningerne, og så giver borgeren hurtigere op. Dommeren kan uden yderligere begrundelse kræve dette uden hensyn til:

[§ §259 Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.

Stk 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde [dommerens egenhændige subjektive skøn, da skattesager er indviklede, er det altid nødvendigt], uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.]-

Stk 2. Retsplejelovens §312. Gælder ikke for skattesager., herunder ikke for ikke lovhjemlet administration.

[Den tabende part er pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige omstændigheder finder skellig grund til at gøre afvigelse fra denne regel.].

Stk. 3. Skattemyndigheden kan trække sagen i det uendelige uden konsekvens. For Skatteyderen gælder Retsplejlovens bogstav:

[§325. Samme straf idømmes for at have brugt opdigtede udsættelsesgrunde eller andre udflugter til at forhale sagen eller at skille modpart ved hans ret.]

Stk 4. Retsplejeloven gælder ikke for Skattevæsenet eller dets befuldmægtigede herunder i særlig grad Kammeradvokaten. Kammeradvokaten er mest kendt for sine enorme årlige honorarer, men Kammeradvokaten er også kendt for at true, at udsætte berammede møder og at fremlægge nye bilag i mødet i strid med kravet om fremlæggelse 14 dage før berammet retshandling.

[§354. Udebliver sagsøgeren fra et møde, som han er indkaldt til efter §351, stk,1, eller fremlægger han ikke på mødet de….afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.  [Men altså ikke når det er Kammeradvokaten]

Stk. 6. Har retten truffet bestemmelse om forberedelse efter §352, finder bestemmelserne stk. 3 og stk. 5 tilsvarende anvendelse….. udeblivelse, svarskrift etc.

§356 Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes.].

Stk 5. Ved udeblivelse eller aflysning efter dommerens fastsatte mødetidspunkt er lovligt forfald for Skattevæsenet. Skattemyndigheden har jo så mange sager, Skat selv rejser, at det er svært at nå at opfylde retssikkerhed.

Stk 6. På grund af systemets automatiske omvendte bevisbyrde for Skatteborgeren kan Skattevæsenet eller dets befuldmægtigede i vidt omfang benægte og afvise påstande og fastholde, at der ikke er begået formelle fejl. [hvad det udtryk så må betyde]

 

Hvordan kan det gå til at ministrene bare overtræder loven - her EU retten?

Jesper Tynell har gravet i sagerne og viser i sin bog 'Mørkelygten', at dette sker helt almindeligt.  p 255

Både i AMBI sagen og herover Olieafgiften har ministre gennemført lovgivning, de godt ved er ulovligt.

Embedsmændene har givetvis som i AMBI sagen gjort minstrene opmærksom på det ulovlige forhold.

Men da embedsmændene er underlagt et strafansvar på op til 4 mdrs fængsel for ulydighed, modsætter embedsmændene sig ikke en 'ordre'.

Vi kan i vort demokrati slet ikke stole på sandhedsværdien af embedsværket - det handler bare efter 'ordre'.

Minstrene er ansvarlige efter minister ansvarlighedsloven §5 stk 2

Men Folketingt er slet ikke sin opgave voksen, som vi oplever det i sagen om AMBI i 1993.

På den måde sker der aldrig embedsmanden noget, ministrene slipper også, og evt bøder skal betales af den almindelige skatteyder - hvordan man kan kalde dette et demokratisk retssamfund fatter jeg ikke.

I tilgift blev virksomhederne snydt for tilbagebetaling af den ulovlige AMBi og den ulovlig olieafgift.

Enten ved at trække sagen i langdrag, ved at indføre snørklede regler for dokumentation, og endelig ved at påkalde sig en forældelsesfrist.

2016-03-04 Ny generalklausul undtager Skat helt frit  -Ingen retssikkerhed.

Hidtil har dansk skattelovgivning været helt fri for omgåelsesklausuler. Men med en isoleret ændring af ligningsloven er det nu kommet ind i dansk lovgivning. Alt tyder på, at de kommende OECD-regler vil medføre nye generalklausuler. Den eksisterende ændring i ligningsloven er i første omgang begrænset til at vedrøre dobbeltbeskatningsområdet og EU-området. Den konkrete formulering, der giver SKAT muligheder for at bringe klausulen i anvendelse i relation til dispositioner, der ellers er fuldt lovlige, taler om "… arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel."

Formanden for FSR's skatteudvalg Bjarne Gimsing vurderer, at værktøjet i sig selv udgør et stort retssikkerhedsproblem. Derimod er der blandt rådgiverne nogen uklarhed om, hvor stor betydning ændringen får i praksis, fordi den er begrænset til EU-direktiver og dobbeltbeskatningsdirektiver. Men der er bred enighed om, at regulering af skatteforhold efter denne metode, er et markant retssikkerhedsskred. Partner Morten BreumLeer fra Tommy V. Christiansen vurderer, at der nu skal være fokus på, om der bliver sneget generalklausuler ind andre steder i skattelovgivningen.

Jo ulovlighed belønnes

2018-Skatteforbehold

Overdragelse:Ved overdragelse mellem nærtstående, hvor parterne kan være i tvivl om, hvorvidt skattemyndighederne accepterer pris og vilkår for overdragelsen, vil det ofte være hensigtsmæssigt at tage et skattemæssigt forbehold. Undertiden kan en ubehagelig overraskelse undgås.

Hvad er et skatteforbehold?

Et skatteforbehold er, kort fortalt, en betingelse i en aftale om, at aftalen skal bortfalde eller have et andet indhold, hvis skattemyndighederne tillægger aftalen andre konsekvenser, end aftaleparterne havde forudsat.

Forærer man f.eks. et barn en ejendom som en gave, og viser det sig efterfølgende, at gaven udløste skatter og afgifter for forældrene eller barnet, som overstiger det forventede, f.eks. som følge af kritik af værdiansættelsen, eller at der efter myndighedernes opfattelse er tale om en næringsejendom og ikke - som forudsat af parterne - en anlægsejendom, kan forældrene ved et korrekt udformet og gyldigt skatteforbehold "tilbagekalde" gaven og dermed frigøre sig for den uventede beskatning.

Et skatteforbehold er en undtagelse til hovedreglen om, at skatteydere ikke med skattemæssig virkning kan ændre en allerede truffet disposition. Ændrer parterne på egen hånd en sådan disposition, foreligger der som udgangspunkt en ny disposition, der udløser yderligere skattemæssige konsekvenser - dvs. beskatning i to runder.

Historikken

Før 1999 var der ingen lovgivning om skatteforbehold. Forud herfor forelå spørgsmålet om skattemyndighedernes anerkendelse af et skatteforbehold, så vidt ses første gang i praksis i 1971. Skattedepartementet anerkendte her, at overdragelse af en post aktier fandt sted på betingelse af skattemyndighedernes godkendelse af den aktiekurs, som parterne havde oplyst i gaveanmeldelsen.

Behovet for at kunne anvende skatteforbehold var da også i mange år - herunder særligt i 1970'erne - ganske betydeligt som følge af mangel på retssikkerhed, herunder forudsigelighed.

Eksempelvis kan nævnes, at reglerne om bindende svar først så dagens lys i 1983. Omvendt var kravene til indholdet af et gyldigt skatteforbehold i denne periode yderst beskedent. Eksempelvis blev et skatteforbehold i 1970'erne anerkendt som gyldigt, selv om der i overdragelsesaftalen blot stod: »Parterne tager forbehold«, uden angivelse af, hvad der blev taget forbehold for, eller hvad konsekvenserne skulle være, hvis forbeholdet blev aktuelt.

Skattemyndighederne var således meget velvillige og tillod ofte, at en simpel formulering fik skattemæssig virkning, hvis der opstod skattemæssige konsekvenser, som måtte antages at være uventede for parterne.

I 1996 behandlede vi i Retssikkerhedsudvalget emnerne omgørelse og skatteforbehold som oplæg til en lovgivning på området. I 1999 blev skatteforbehold som retsinstitut herefter lovfæstet, og indholdet af denne bestemmelse står uændret i dag.

Den generelle retssikkerhed er øget markant. Men samtidig er skattemyndighedernes krav for at acceptere et skatteforbehold øget tilsvarende. En række krav skal således være opfyldt, for at et skatteforbehold kan gøres gældende.

Det vil efter omstændighederne kunne være i strid med god rådgivningsskik for den professionelle rådgiver ikke at råde klienter til at tage et skatteforbehold.

Skatteforbehold på mange måder

Efter loven drejer skatteforbehold sig nærmere om tilfælde, hvor en privatretlig disposition er betinget af, at den tillægges nærmere angivne virkninger for fastsættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Også gaveafgift vil kunne være omfattet.

Et skatteforbehold kan udformes på mange måder, herunder således at forbeholdet automatisk bliver virksomt, hvis den udløsende skatteretlige virkning indtræder, eller således at forbeholdet kun bliver virksomt, hvis parterne gør skatteforholdet gældende.

I tilfælde, hvor skatteforbeholdet træder i kraft automatisk, kan opstå den situation, at aftalen annulleres mellem parterne, men ikke nødvendigvis med virkning for skattemyndighederne, som følge af at skatteforbeholdet ikke opfylder de nedennævnte betingelser til et gyldigt skatteforbehold.

Det er her uafklaret, hvad der gælder skatteretligt, hvis skattemyndighederne ikke anerkender forbeholdet, herunder om det må antages, at der nu foreligger to aftaler skatteretligt, f.eks. salg og tilbagekøb.

Et skatteforbehold skal være taget senest samtidig med den disposition, som skatteforbeholdet er knyttet til.

Højesteret fik i 2001 forelagt spørgsmålet i en sag, hvor skatteyderen efter en konkret vurdering ikke havde løftet bevisbyrden for, at skatteforbeholdet var taget senest samtidig med aftalen om overdragelse. Skatteforbeholdet var følgelig ugyldigt skatteretligt.

Efter min opfattelse bør et skatteforbehold være en del af den aftale, der vedrører selve dispositionen, og følgelig være et punkt i denne aftale, herunder i det mindste på den måde, at der i aftaleteksten henvises til et bilag, der omhandler skatteforbeholdet, og således at bilaget er dateret og underskrevet af parterne og vitterlighedsvidner på samme måde og samme tidspunkt som selve aftalen om dispositionen.

Dog bemærkes, at et skatteforbehold kan give problemer i henseende til tinglysning. I en afgørelse fra 2007, hvor et selskab ved endeligt skøde havde solgt en ejerlejlighed til en person, var der i skødet taget forbehold om at regulere købesummens størrelse, hvis skattemyndighederne måtte anfægte den aftalte overdragelsessum. Skødet blev afvist fra tingbogen, »da købesummen ikke ses at være endeligt fastlagt«.

Et skatteforbehold tillægges efter loven kun virkning ved fastsættelsen af indkomst-, ejendomsværdiskat eller gaveafgift, hvis forbeholdet opfylder en række krav.

I praksis bør det overvejes at inddrage en professionel rådgiver, så der dels vælges de korrekte forudsætninger og virkninger af et skatteforbehold, og dels sikres, at kravene til indholdet af skatteforbeholdet er opfyldt.

Forbeholdet skal efter loven være klart og foreligge skriftligt. Formålet med disse krav samt oplysningskravet, jf. nedenfor, er at sikre bevis for skatteforbeholdet.

Efter loven er det endvidere en betingelse for at kunne gøre brug af et skatteforbehold, at skatteforbeholdet er »oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold«.

Det kan ikke kræves, at skattemyndighederne får forelagt skatteforbeholdet på forhånd, dvs. på et tidspunkt, inden der tages stilling til dispositionens skatteretlige virkning. Dog kan der ved en anmodning om bindende svar opnås en fremrykket stillingtagen til et skatteforbehold.

Det er heller ikke et krav, at skatteyderen oplyser om et skatteforbehold i selvangivelsen. Men hvis skattemyndighederne rekvirerer dokumentation for den pågældende disposition som led i sagsbehandlingen, skal skatteyderen på dette tidspunkt oplyse også om skatteforholdet, hvis skatteyderen på dette eller et senere tidspunkt måtte ønske at gøre brug af forholdet.

Krav til indholdet

Skattemyndighederne kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.

Et skatteforbehold skal således for det første utvetydigt angive, hvilke skattemæssige virkninger der udløser forbeholdet. Som eksempler kan nævnes, at parterne forudsætter, at skattemyndighederne ikke forhøjer værdien af en fast ejendom overdraget til et barn med mere end 100.000 kr.

Eller at dispositionen forudsætter, at der ikke udløser skatter og afgifter for parterne set under ét med mere end 60.000 kr. Den præcise udformning afhænger naturligvis af, hvilken disposition der er tale om, samt parternes nærmere ønsker.

Endvidere skal det stå klart, hvilken privatretlig virkning der skal indtræde, hvis den skattemæssige forudsætning brister. Det kan her anbefales, at der udarbejdes en forholdsvis udførlig beskrivelse af skatteforbeholdets virkninger.

Selv om der er tale om en simpel overdragelse af et parcelhus mellem et selskab og hovedaktionæren, er det tilrådeligt på en klar og fyldestgørende måde at beskrive de nærmere konsekvenser, hvis skatteforbeholdet aktualiseres. I 2001 traf Højesteret afgørelse i en sag, der drejede sig om, hvorvidt beskrivelsen af konsekvenserne af skatteforbeholdet var tilstrækkeligt klar.

Skatteforbeholdet drejede sig om, at dispositionen skulle ændres i henhold til skattemyndighedernes anvisning, hvis et selskab ikke kunne anses for rette indkomstmodtager af et konsulenthonorar. Skatteforbeholdet blev ikke anset for klart og fyldestgørende, fordi myndighederne ved at afvise selskabet som rette indkomstmodtager ikke dermed havde anvist, hvordan aftalen i stedet for skulle have været udformet.

Et skatteforbehold kan eksempelvis ligeledes tilsidesættes, hvis det vedrører overdragelse af en virksomhed, og skatteforbeholdet først får betydning adskillige år efter overdragelsen med den virkning, at overdragelsen og de efterfølgende driftsresultater skal tilbageføres.

Hold øje med fristerne

Der er ikke i loven fastsat særskilte frister for at gøre et skatteforbehold gældende. Imidlertid vil udnyttelse af et skatteforbehold altid være ensbetydende med, at der skal ske ændring i skatteansættelsen. Det betyder, at det i stedet for bliver de almindelige genoptagelsesfrister, der sætter tidsgrænsen for udnyttelse af et skatteforbehold.

Et skatteforbehold skal følgelig som udgangspunkt gøres gældende før 1. maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af året, hvor der er disponeret.

Ligger dispositionen længere tilbage i tid, skal skatteforbeholdet være gjort gældende inden seks måneder efter, at skattemyndighederne og skatteyderen er kommet til kundskab om det forhold, der gør, at skatteforbeholdet gøres gældende.

Kundskabstidspunktet vil være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har gennemført den utilsigtede skatteansættelse. Dog er der i visse særlige tilfælde en kattelem i form af en mulig dispensation fra seksmånedersfristen. Hvis ansættelsen indbringes for næste klageinstans, løber seksmånedersfristen for at gøre skatteforbeholdet gældende fra det tidspunkt, hvor klage- eller domstolssagen er endeligt afsluttet.

Undertiden kan der opstå den situation, at et skatteforbehold som følge af uforudsete forudsætninger fører frem til et uhensigtsmæssigt resultat. Her bør det undersøges, hvorvidt der er mulighed for omgørelse. I så fald bør parterne kontakte en professionel rådgiver, der vurderer, om betingelserne for en omgørelse eller betalingskorrektion er opfyldt, ligesom det skal sikres, at adgangen til at gøre skatteforbeholdet gældende ikke bortfalder under disse sonderinger.