Dårlig lovgivning er regelen om skatteregler

Dårlig lovgivning er normen.

Jyske Lov 1241 angav, at lov skulle skrives, så hver mand kan forstå det.

I vore dage gælder det om at gøre det modsatte. Lovene skal være svære at forstå, så er det lettere at ramme borgene og anklage dem for overtrædelser med deraf følgende straf.  (se eksemplet med Fødevarestyrelsen)

For at man rigtig kan forstå det, gælder lovene ikke for myndighederne. Myndigheden er straffri per definition. Myndigheden kan derfor ikke begå fejl eller strafbare forhold.

Politimyndigheden har til opgave at håndhæve de regler, som myndigheder prioriterer. Politimyndigheden kan dog undlade at gribe ind i forhold som myndigheden ikke forstår eller har ressourcer til. Eks. forhold som er særligt teknisk vanskelige IT forhold, almindelige indbrud, hvor Danmark placerer sig som det ringest beskyttede land - kun overgået af Grækenland- i EU.

Lovene ændres hele tiden af 'velmenende' politikere. Det gør det svært eller umuligt at følge med i gældende lov både for borgere og for administrationen. Det er derfor slet ikke af ond vilje, at administrationen sommetider laver fejl.

Lovene skrives ikke sammen. Der udstedes en lov. Derefter etableres alle ændringer i ændringslove (for at man kan holde lidt styr på, hvad der gælder fra et tidspunkt til et andet). Skal man derfor læse og forstå loven, ja så skal man læse 'grundloven' samt alle ændringer og holde rede på tidspunkterne for at finde frem til gældende lovtilstand. Folketinget gider ikke sammenskrive loven, så den bliver komplet og forståelig. Det overlades til private firmaer som Schulz og andre, der mod betaling kan hjælpe borgerne. Så det koster altså penge at holde sig orienteret om gældende lov.

_______________________________________

Eks.: - En beskidt eftertackling.

_______________________________________

Udviklingen synes at hænge sammen med den stadig mere agressive måde juristerne fordrejer, tolker og presser opfattelser igennem på.

Man holder sig ikke tilbage fra at lovgive i strid med EU retten.  (Kun i de tilfælde hvor det er 'klart ulovligt', afholder man sig fra at lovgive i strid med EU retten. Og det er endda sådan at forstå, at det ikke er EU loven man henholder sig til men kun til EU domstolsafgørelser. (Man kan henvise til den gamle joke: "Hvis det ikke er absolut forbudt  - kan man godt slippe fra det!")

Det fremgår tydeligt af de sager Jesper Tynell har fremlagt i sin bog 'Mørkelygten' se f.eks. p. 230 og p. 231.

Skatteborgeren er altså ikke beskyttet af EU retten. Tværtimod så kommer borgerne til at betale for både omkostningen for sags førelse og bøden, der pålægges af EU domstolen.

dr.jur Jens Peter Christensen har udførligt behandlet emnet lovgiverne og forholdet til sandheden og er derfor citeret adskillige gange i Jesper Tynell's bog.

" ...er det tvivlsomt om en ordre er lovlig.."

1. "I tilfælde, hvor ordren ikke kan siges at være klart ulovlig, men hvor der dog kan argumenteres på lødig og værdig måde for, at der foreligger ulovlighed, har det været den almindelige opfattelse i teorien, at hensynet til den overordnedes bestemmelsesret må have overvægt i forhold til kravet om lovmæssig forvaltning, således at embedsmanden har både ret og pligt til at efterkomme ordren" (Christensen 2008:293)

2." Den ene er, at lovgivningen ofte giver et betydeligt spillerum også for et politisk skøn. Der skal derfor en del til, før der er tale om den klare ulovlighed, der forpligter embedsmanden til at sige fra. Den anden er, at der intet galt er i , at en politisk ledelse vil prøve grænserne af, og at embedsmændene står bi med råd i så henseende."  (Christensen 2008:84)

Hvornår noget er det sandt eller falsk:

3." Hvad angår indholdet af ministerens sandhedspligt, lader afgrænsningen af begrebet sandhed sig ikke gøre med en sådan præcision, at der ikke ofte i konkrete tilfælde vil kunne bestå en ikke ringe tvivl om, hvorvidt sandhedspligten er brudt." (Christensen 2008:130)

4. " Sammenfattende må det konstateres, at det retskildemæssigge grundlag for udsagn om det præcise indhold af ledende embedsmænds pligter og ansvar i flere henseender er spinkelt. De lovbestemte regler er begrænset til nogle få, meget generelt formulerede referencebestemmelser. Retspraksis og administrativ praksis er sparsom, og ofte giver denne praksis kun begrænset vejledningom, hvad der kan antages at være gældende ret. I flere tilfælde vil der derfor ikke være grundlag for meget sikre konklusioner om, hvad der må antages at være gældende ret." (Christensen 2008:256).

- Der hersker altså lovløshed i mere end en forstand i forhold til, hvad man kan anmode en embedsmand om at udføre.

Det danske demokrati er derfor ganske ringe. Sverige er bedre fordi de har en mere direkte linie mellem Folketing og udøvende magt. I Danmark sammenblandes den lovgivende og udøvende i den grad af ministres og departementchefers magfuldkommenhed.

Atter andre lande har forfatningsråd og/eller forfatningsdomstole til at beskytte demokratiet mod overgreb.

"Den danske løsning er ikke uproblematisk, al den stund at den betyder, at regeringens væsentligste kontrollant - Folketinget - henvises til at søge juridisk rådgivning hos den, der kontrolleres, nemlig regeringen."  (Christensen 2008:90)

Dansk lovgivningstradition følger Romersk lov tradition (moderniseret af Napoleon omkring 1802).  (i modsætning til England, der hovedsagelig bruger 'Common law' tradition).

Det fører til den (arrogante) holdning, man undertiden kan spore hos de juridiske eksperter, at afgørelser sker i forhold til tolkning af loven.

I modsætning til 'Common law', hvor tolkningne sker i forhold til sædvane og tidligere afgørelser.  Til gengæld må det være nemmere at agere dommer under  Romersk lov eller Civil law, hvor man blot skal tage stilling i forhold til lovens tekst - ikke til sædvane og tidligere afgørelser.

Denne frihed til tolkning af loven gør det ikke nemmere for lægmanden, tvært imod, det øger afstanden til forståelse og accept af det rimelige i afgørelserne. (understreges i §259 i retsplejeloven stk.2)

Konflikt mellem skattelove og civilret   debat oplæg se mere

2016-06-30 Whistleblower dømt i LuxLeaks sag.

De mennesker, der røbede de luskede politiske aftaler fik føst tak. Bagefter blev de dømt ved domstolen. Begge fik henholdsvis 12 og 9 måneders fængsel samt bøder på 1.500 og 1.000€.

De *rigtigt' skyldige i fup og fiduser politikkere og embedsmænd er fortsat ikke hverken anklaget eller straffet.

Du bliver nemlig dømt for at røbe fusk udført af politikerne. De har røbet forretningshemmeligheder!

I øvrigt er Snowden stadig i Moskva og Assange i husarrest i London.

Magthaverne vil ikke have, at der er nogen der blander sig eller røber noget af deres fusk. læs Jesper Thynells bog 'Mørkelygten'

Det nærmer sig autonomt bureaukrati?

2017 Den udenlandske ekspert på skatteområdet særlig med fokus på såkaldte skattely Brooke Harrington

Mister retten til at søge ophold i Danmark efter at have fortalt Skatteudvalget og Folketinget om sin forskning.

Man må sige at at alle ansvarlige burde sættes fra bestillingen uden pension og gyldne håndtryk for at udstille og chikanere en fremmed statsborger på dennne tåbelige måde.  [efter sigende begrænser fruens opholdstilladelse hendes frie bevægelighed]

Skatteudvalget og Folketinget har selv lavet lovene og må nødvendigvis kende dem.

2017 Ørred fisker får nedlagt forbud mod aktiviteten og skal tilbagekalde udleverede produkter.

Fødesvarestyrelsen besøgte for nogle år siden producenten/fiskeren og konstaterede, at han ikke fulgte EU reglerne. Udover at skulle tilbagekalde produkterne fik han en bøde på kr. 10.000. Producenten var af den klare overbevisning, at Fødevarstyrelsen var helt galt på den, men det tager en 'myndighed' sig ikke af.

Et år senere ophævede Fødevarestyrelsen forbuddet og tilbagebetalte bøden.  Brancheorganisationen havde undersøgt forholdet direkte med EU og fandt frem til den alvorlige fejl. Fødevarestyrelsen undskylder sig med, at det er kompliceret lovgivning!

De kalder det en 'retvildfarelse'.  Det kostede virksomheden 2 mio kr.

Fødevarestyrelsen har ikke handlet på en måde, der kan påkalde et retsansvar, og det har man tilmed fået blåstemplet af Statens advokat 'kammeradvoakten'  ?.

Vi har altså indrettet os med et system af myndigheder, der er inkompetente (de udsteder lovene og leger myndighed) og hævder bagefter, at de ikke selv kan finde ud af det.

Dette er ikke holdbart - dette er endnu et groft ekesempel på tilsidesættelse af retssikkerheden.

Hvis borgerne skal tro på, at landet regeres og administreres efter love, skal der være lige ret for både borger og håndhæver. Det viser dette ekesempel, at der ikke er i praksis.  læs mere her

_____________________________________________________________________________

EU regler overtrådt:

2014:

EU kan være på vej til at vride stavnsbundne investorer løs, så de kan investere i udenlandske investforeninger uden at få skattesmæk. 
Hvis danske politikere fortsætter med at sylte opgøret med de rigide skatteregler, der stavsbinder privatinvestorer vil EU kommer efter dem.

Diskriminering af vandrende arbejdere.  -personfradrag

Håndværkere, sygeplejersker og andre med arbejde i et naboland snydes for op mod 7.600 kroner hvert år. Det mener EU-kommissionen, der nu rasler med sablen over for Danmark. Går sagen Danmark imod, vil tusindvis af lønmodtagere og pensionister kunne rejse krav mod SKAT. Sagen vækker harme hos EU-skeptikere.

Hvis man eksempelvis i løbet af et skatteår har tjent halvdelen af sin løn i Norge og den anden halvdel i Danmark, går man glip af halvdelen af sit danske personfradrag. Det betyder, at man får udbetalt cirka 7.600 kroner mindre efter skat.

-  Olieafgift ulovlig

Børnefamilieydelse ulovligt i forhold til EU (og det vidste man godt på forhånd)

- Danske skattesager vurderes af EU-Domstol - Moder datterselskab - Luxembourg, eks. Goldmann Sachs - Dong deltagelse

- Skats overvågning bremses af EU Domstolen.   Afgørelsen.

- Ikke præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen i skattesag (om lovgivning med tilbagevirkende kraft?)

- Sagen handler om en særlig paragraf ved navn '8 d' i skattekontrolloven.  Teleoplysninger.

[Skatteministeriet inddrog Kammeradvokaten, statens advokat, allerede i december 2011. Kammeradvokaten konkluderede  fem måneder senere, at SKATs praksis hverken krænkede Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller persondataloven, der implementerer ét af de to EU-direktiver, sagen handler om.

Kammeradvokaten undersøgte aldrig, om det andet EU-direktiv - e-databeskyttelsesdirektivet - var foreneligt med SKATs praksis. Den problemstilling gik tilsyneladende først op for Skatteministeriet i sensommeren 2013, da spørgsmålet blev rejst i medierne ( jvf Jesper Tynell), men det var nu nok helt bevidst og overlagt]

- Skattekontroloven og EU - Derfor blev der vedtaget en lov, hvorefter det er skattepligtigt, hvis en hovedaktionær låner penge af sit selskab. Med andre ord: Statens lovgivning bliver ikke EU-medholdelig, blot fordi den kan sige sig fri for diskrimination på grundlag af nationalitet. Den skal også kunne sige sig fri for restriktioner, medmindre disse kan retfærdiggøres af almene hensyn, at restriktionen ikke går videre end nødvendigt.

-  I en ny dom har EU-domstolen fastslået, at den danske regel om fuld genbeskatning af underskud ved koncernintern overdragelse af et udenlandsk fast driftssted er i strid med etableringsretten. Skattemyndighederne må derfor forventes at udsende styresignal om genoptagelse af skatteansættelser, og det er her spørgsmålet, hvor langt EU-dommens konsekvenser kan udstrækkes.

2016-04-16 EF domstolen udfordrer Højesteret:   se mere

Sagen angår en tvist mellem to private parter om udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

Højesteret har i sin forelæggelseskendelse lagt til grund, at den omhandlede EU-retlige bestemmelse i sagen - artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 - ikke er gennemført korrekt i dansk ret og at det ikke ved direktivkonform fortolkning af funktionærlovens § 2a er muligt at nå det resultat, som følger af direktivbestemmelsen, da dansk retspraksis indikerer, at dette ville være contra legem.

2016 Licensen (DR). årligt opkræves 5,57 mia. kr i licens. Dette er forkert i henhold til EF-domstolen, der slår fast, at der ikke må opkræves moms af beløbet. q)      virksomhed udøvet af sådanne offentlige radio- og fjernsynsorganer, som ikke har kommerciel karakter.« er fritaget for moms. [Sjette direktivs artikel 2, nr. 1)]

2013:

- Exit beskatning af virksomheder er ulovligt. EU Domstoen har afgjort sagen 18 juli.

- En ny EU-dom ændrer den momsmæssige behandling af udlejning og salg af husbåde med virkning fra 1. januar 2013.

2002

- EU dom mod diskriminering - pension

2003:

- EU Kommissionen overvejer i disse dage at føre en sag mod Frankrig, fordi, mener Kommissionen, landet diskriminerer investeringsafdelinger domicileret uden for Frankrig med hårdere skatter. Det samme forhold gælder Danmark.

Fusk med loven:

Skattechef gav ordre til at ændre it-system for at lukke smuthul i loven

Skattechef fik i 2005 lukket et hul i Skatteloven ved at være kreativ med it-systemerne hos KMD. Men ændringen var ulovlig og førte til overbeskatning.

Oktober 2011  1,2 milliarder for meget opkrævet ejendomsskat:

Fra 2005 til 2010 betalte tusindvis af boligejere for meget i ejendomsskatter, faktisk en sum på over 1,2 milliarder kroner.

Men hvem ændrede i Skats it-system, der beregner skatteloftet, så overbeskatningen blev sat i gang? Det spørgsmål har længe stået åbent, men Jyllands-Posten har nu fundet ud af, hvem de involverede personer var.

I 2005 gav fuldmægtig i Skattestyrelsen Bo Dalsby grønt lys for en ændring af it-systemet, viser en aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Skat og it-leverandøren KMD.

E-mail-korrespondancen dokumenterer, at Bo Dalsbys kontorchef - den nuværende skattedirektør, Jens Perch Nielsen - blev involveret i beslutningen. Yderligere dokumenterer korrespondancen, at Skat rent faktisk forsøgte at lappe et hul i loven ved at ændre i den måde, som it-systemerne opkrævede ejendomsskatter på.

Det ses tydeligt i e-mail-korrespondancen mellem KMD og Skat:

»Hej Bo, vi drøftede i går problemet med, at f.f.f. i basisåret (fradrag for forbedringer i grundskatteloftet, red.) kan være så store, at de totalt opsluger den omberegnede grundværdi, samt hvordan dette hul i reglerne kan lukkes,« skrev KMD til Bo Dalsby den 24. maj 2005.

De to diskuterede efterfølgende, hvordan it-systemet kunne skrues sammen. Problemet var bare, at manøvren var ulovlig.

Skat havde dog ikke trang til at orientere de udøvende myndigheder, Skatteministeriet eller Indenrigsministeriet om, at systemet var ændret. Boligejernes klager over ejendomsskatten begyndte derefter at vælte ind, men ingen i Skat orienterede nogen om noget.

10 gange ignorerede Skat interne og eksterne advarsler om lovbruddet, fremgår det af Rigsrevisionens rapport. Og renterne af den skyldige skat alene har derfor nået at løbe op i et trecifret millionbeløb.

Rigsrevisionens længe ventede rapport, der blev behandlet i Folketinget i går, kastede dog intet lys over sagen. I rapporten hedder det blot, at 'det har ikke været muligt at afdække den proces, der førte til beslutningen om at ændre it-systemerne'.

Til trods for alt dette fik Jens Perch Nielsens nærmeste kollega Ole Kjær, tidligere skattedirektør og nuværende direktør i Skatteministeriet, ikke besked om ændringen af it-systemet, påstår han?

Jens Perch Nielsen, har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.

Vi skylder JP stor tak for disse graverende afsløringer.

Grundlovens frihedsrettigheder anno 2013.

2013 Koordinerede kontrolaktioner er på kant med loven.

2012 Myndighederns kontrol trumfer privatlivets fred.

2016 Skattevæsenet opfinder nye tolkninger helt uden om Folketinget. Landsretten giver Skat ret med et forbehold mod tilbagevirkende kraft. Cepos

Lovjask

Alle ministerierne sjusker med høringsfrister, se mere.

Aktindsigt reduceret kraftigt, Link se mere

Kammeradvokaten spiller en vigtig rolle og opkræver store honorarer se mere.

Retssikkerhed - ringe omgang med personfølsomme data. se mere

'Sammenhængen mellem personnumre og personer rummer oplysninger af en sådan karakter, at beskyttelse er påkrævet efter persondataloven,' skriver Datatilsynet til Skat i et brev, som Version2 har fået aktindsigt i.

2016-07-22 Skat nægter fradrag for udgifter, der ikke direkte er relateret til den daglige drift. Sagen går nu til Højesteret

Skat har uden videre indført en strammere tolkning af reglerne for fradrag for udgifter. Statsskatteloven grundlov siger at det skattepligtige er forskellen mellem alle indtægter og udgifter. Dog var der en tanke om at nye forretningsområders udgifter ikke kunne fratækkes. Det er denne gummiparagraf, der nu er taget frem af Skat. Indførelse af dene tolkning vil føre til total forældelse og tilsanding af alt erhverv, hvorefter Danmark i overskuelig tid vil gå bankerot. se mere om sagen. Også her mere om dette ømtålelige område- Jyske bank. Det er §6 stk. 1 der henvises til. Dette er yderligere tragikomisk eftersom Skat har fjernet alle øvrige virkninger af denne grundlæggende lov. Kun §6 er pillet ud og genoplivet uden varsel.  Skat tabte sag ved Højesteret i 2012.

Myndighederne vil snart lægge høje bøder for sjusk med persondata - myndighederne selv sjusker groft.

se mere om sjusk med 5 mio. cpr numre sendt til Kina.

__________________________________________________________

Uklare skattelove, FRR går til angreb.

12-10-2002

 

Uklare love øger retsusikkerheden Front mod dårligt arbejde
Revisorerne klager over dårlig lovgivning
Normalt er de modstandere.
Men nu gør de registrerede revisorer (FRR) og skattevæsenets egne skatterevisorer fælles front over for skatteminister Svend Erik Hovmand (V) med en barsk kritik af skattelovenes kvalitet.
Det er første gang nogensinde, at de private revisorer, som erhvervslivet betaler for at slippe billigst muligt om ved skatten, protesterer mod skattesystemet sammen med skatterevisorerne, hvis opgave er at kradse flest mulige penge hjem til det offentlige. 

»Uklare og upræcise skattelove er årsag til, at der skal bruges uforholdsmæssigt mange kræfter blandt rådgivere og skatterevisorer på at håndtere lovmaterialet.
Det svækker retssikkerheden, og skatteyderne går rundt med en ofte berettiget tvivl, om de nu også har fået en fair og rigtig behandling. 

Det er noget, både vi og de rådgivende revisorer har tæt inde på kroppen«, siger skatterevisorernes formand, skattechef i Hobro Kommune, Mogens Elgaard.
Han har sammen med formanden for FRR's skatteudvalg, Agnete Dahlmann, underskrevet kravet til skatteministeren om en opstramning af lovkvaliteten. 

Udsigt til boom i skattesager
Baggrunden for henvendelsen til ministeren er udsigten til et boom i antallet af skattesager, fordi både FRR og skatterevisorerne er usikre på, hvordan man i praksis håndterer en række nye love. 
Det er love om dækning af omkostninger ved at føre retssager, om loftet over ejendomsværdibeskatningen, om skattefriheden for arbejdsgiverbetalt internetopkobling i medarbejderens private hjem og om de nye fradragsregler for virksomheders køb af kunst. 

Organisationerne foreslår som noget nyt, at skattelove testes på udvalgte firmaer eller i bestemte egne af landet, inden de vedtages. Der er i dag for langt mellem teori og virkelighed. 

De uklare skattelove er årsag til, at antallet af klager fortsat ligger på et højt niveau med ca. 10.000 til ankenævn og over 4000 årligt tilLandsskatteret

»Men de tal er kun en del af sandheden«, mener afdelingsleder hos FRR, Henrik Friis. 

»Masser af mindre tvister, som de private revisorer anser for at være oplagte vindersager, når aldrig frem til klagesystemet. Firmaerne mener, det er for dyrt og for tidkrævende at føre skattesager gennem flere år for at få medhold.
De opfordrer revisor til at droppe sagen - selv om det ofte har principiel interesse at få en klar afgørelse, som senere tvister kan baseres på«, siger Henrik Friis.
Ukendskab til lovenes virkning.
Ingen ved hvordan nye skattelove vil fungere ude i det virkelige liv, når de bliver vedtaget. Det er en svaghed, der giver anledning til mange tvister og belaster klagesystemet helt op på domstolsniveau, mener de registrerede revisorer FRR og de offentligt ansatte skatterevisorer, der nu opfordrer skatteminister Svend Erik Hovmand (V) til at sikre, at der stilles højere kvalitetskrav til fremtidige skattelove. 

Samtidig opfordrer de til en revision af eksisterende love med henblik på at gøre dem mere overskuelige og dermed nemmere at arbejde med - i retssikkerhedens navn. 

Ønsker test

De to organisationer, der repræsenterer hver sin side af skattesystemet - nemlig private rådgivere og offentlige kontrollanter - foreslår i deres historiske fælles opfordring til skatteministeren, at nye skattelove må blive testet, inden de vedtages.

»Det er helt fint, at man vurderer samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenserne af nye skattelove. Det er indlysende rigtigt, at man ser på dem i miljøsammenhæng og tager højde for, at de er i harmoni med EU-retten. Det er også godt, at de sendes til høring i de organisatoriske led, som skal leve med dem.

Men vi savner en vurdering af, hvordan de vil fungere, når områdets aktører skal arbejde med dem i praksis, fastslår de to organisationer i henvendelsen til skatteministeren.
Uklar tale
Skatterevisorernes formand Mogens Elgaard siger, at der er alt for mange eksempler på uklar tale i lovene.
Han nævner som eksempel, at der i i forbindelse med reglerne om repræsentation nævnes, at »udgiften skal være strengt erhvervsæssig«. 

»Hvor er forskellen på strengt erhvervsmæssigt og erhvervsmæssigt«, spørger han, og tilføjer, at det bugner med den slags vendinger, der forudsætter subjektive afgørelser på line med: »Hvad er bedst - kød eller fisk«?

Afprøvning
Han har flere bud på, hvordan man kan teste skattelovene inden de vedtages endeligt. Man kan udvælge en gruppe virksomheder til at afprøve en ny lov. Eller tage et geografisk område som Bornholm eller Vendsyssel og lave forsøg der. 

Bare man får afprøvet, hvordan loven virker i praksis, vil jeg være tilfreds, for det er nok den eneste vej til at få love, som ikke udløser tvister mellem skattevæsen og skatteyder.
Slagsmål
De registrerede revisorers afdelingschef Henrik Friis har også eksempler på emner, der giver anledning til slagsmål mellem skatteyder og skattevæsen.
»Området straksafskrivning på mindre aktiver er et af dem. Et aktiv kan straksafskrives, hvis det koster under 10.400 kr. Men hvis det nu kan bruges i sammenhæng med et bestående system - det kan være en del af et EDB-anlæg eller blot et banalt reolsystem - så er der pludselig lagt op til en strid om, hvorvidt det hører til det system, der allerede findes i virksomheden eller er en selvstændig enhed. 

Når skattevæsenet frem til, at det er en del af det bestående system, skal det nyindkøbte aktiv afskrives over en årrække, mens det kan afskrives her og nu, hvis parterne kan blive enige om, at det ikke hører til i et bestående anlæg. 

Men det er hver gang en hårfin vurdering, der afgør sagen. Og der er masser af den type sager hvert år, som giver anledning til irritation over, at man skal strides om sådanne bagateller«, siger Henrik Friis.

Når skattevæsenet overtræder loven.

November 1998

Ministeriet har udsendt 17 genoptagelses- cirkulærer.
Det betyder at en kommune skal genåbne skattesager, der er omfattet af cirkulæret.

Men den berørte skatteyder får ikke direkte besked.

"Men vi må erkende, at i de tilfælde, hvor skatteydere eksempelvis har måttet opgive et projekt, fordi skattemyndigheden på det tidspunkt har administreret loven på en anden måde, der kan vi ikke gøre noget, selv om der i juridisk forstand er tale om et tab." 
siger Peter Loft.

Skattevæsenet har gentagne gang i det seneste par år måttet erkende, at loven ikke gav dækning for den måde, skatteyderne blev beskattet på.

17 gange i løbet af det seneste 1½ år har skattevæsenet beskattet folk i strid med lovgivningen.

Erkendelsen kommer dog først efter at domstolene har afgjort, at den anvendte praksis var forkert.

Derefter har skattevæsenet tilladt genoptagelse 3 år tilbage, selv om ulovlighederne faktisk strækker sig længere bagud.

Dette er i strid med den nye Skattestyrelseslov.

2017-01-09 Folketingets Ombudsmand har nu fået et kontor for skattesager.

SKATTEKONTORET HOS OMBUDSMANDEN

  • Folketingets Ombudsmand har godt 100 ansatte fordelt på 6 juridiske kontorer og en administrativ afdeling.

  • Skattekontoret er et juridisk kontor bestående af 11 jurister.

  • Skattekontoret har til opgave at holde øje med, at SKAT og de øvrige skattemyndigheder respekterer lovgivningen og god forvaltningsskik.

  • Som de øvrige juridiske kontorer hos ombudsmanden behandler Skattekontoret klager, tager sager op på eget initiativ og har mulighed for at lave større undersøgelser af mere generelle problemstillinger.

  • Det er en central opgave for Skattekontoret løbende at afrapportere sit arbejde - til læring for skattemyndighederne og andre interessenter.

2017-03-11 Partnere konsulenter - lønmodtagere nu?

2017-03-11  Selvstændig eller lønmodtager

Skat skærper stadig sin subjektive tolkning af denne sondring.

Trods det, at selvstændige selv må afholde omkostninger ved erhvervets indtægtsgivende aktivitet, selv må tænke på pension, har et større økonomisk ansvar ikke er er dækket af lønmodtagernes garantifond - fremturer Skat.

Beskatning: Skatteministeriet er på vej med et lovforslag om, at personer med mindre andele i partnerselskaber i visse tilfælde skattemæssigt ikke vil blive anerkendt som selvstændige erhvervsdrivende. I stedet skal disse partnere beskattes som lønmodtagere.

Afgrænsningen mellem på den ene side lønmodtagere og på den anden side selvstændige erhvervsdrivende har gennem tiden givet anledning til mange skattesager, fordi Skat anlægger en stærkt subjektiv vurdering .

Ved vurderingen af, om der er tale om lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, lægges vægt på en række forskellige forhold.

Herunder bl.a., om indkomstmodtageren er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse, om indkomstmodtageren selv skal afholde udgifter forbundet med arbejdets udførelse, og om indkomstmodtageren kun har én eller få arbejdsgivere eller omvendt mange hvervgivere.

Skat har på sin side - bl.a. af kontrolmæssige hensyn - anlagt nok så vidtgående synspunkter om, hvornår der er tale om lønmodtagere og altså ikke selvstændige erhvervsdrivende. Det har eksempelvis konsulenter, der lever af bestyrelsesarbejde, fået at mærke.

En lønansat i eksempelvis et erhvervsdrivende interessentskab kunne måske lade sig friste til at blive partner i interessentskabet.

Det vil som udgangspunkt indebære, at vedkommende vil overgå fra at være lønmodtager til at blive selvstændig erhvervsdrivende.

Hertil kommer at den nye partner samtidig påtager sig en hæftelse for hele interessentskabets gæld. Denne hæftelse begrænser selvsagt udbredelsen af sådanne konstruktioner.

Er der derimod tale om et partnerselskab (kommanditaktieselskab), hæfter den enkelte deltager evt. kun med sit indskud, og deltageren sætter altså ikke sin private formue på højkant. (det afhænger ikke af selskabsformen men af bankens krav til hæftelse)

Partnerselskaber er transparente, dvs. at Skat "ser gennem" selskabskonstruktionen, således at indtægter og udgifter i partnerselskabet henføres til de personer, der ejer partnerselskabet.

Skat opkræver påståede skyldige moms og eller lønindeholdelse direkte hos partneren uanset, at der er tale om et selskab. Beskatningen foretages således efter samme regler som for et interessentskab eller en personligt ejet virksomhed. Den afgørende forskel er altså, at ejerkredsen ikke hæfter personligt for hele partnerselskabets gæld, men kun med sit indskud - nej dette er ikke nødvendigvis rigtigt

Skatterådets afgørelse fra 2015

Skat traf i 2015 afgørelse i en sådan sag, hvor der var rejst spørgsmål om, hvorvidt nye medejere i et partnerselskab i virkeligheden var lønmodtagere, eller om de var selvstændige erhvervsdrivende.

Den konkrete sag drejede sig om et partnerselskab med et større antal ejere, der alle arbejdede i selskabet, og som hver især ejede en aktie i selskabet.

Selskabet påtænkte nu at foretage en "tilpasning af ejerstrukturen", således at ejerkredsen blev udvidet med et tilsvarende antal yderligere ejere med ejerandele på blot 1/10 af de hidtidige ejeres ejerandele. Tanken var herefter, at de nye medejere sidenhen havde mulighed for at overgå til fuld ejerandel.

De nye medejere skulle i den nye ejerstruktur alle deltage i driften på lige fod med de hidtidige ejere, men kravene til en kapitalejer med en ejerandel på 1/10 til værdiskabelse og deltagelse som kapitalejer i risiko/afkastmodellen ville ikke være på helt samme høje niveau, som blev krævet af en kapitalejer med en fuld ejerandel. Endvidere fik de nye ejere ikke samme indflydelse på visse beslutninger som de hidtidige ejere.

Anmodede om bindende svar

Partnerselskabet anmodede på denne baggrund Skat om et bindende svar på, om de nye kapitalejere med ejerandele på blot 1/10 af en "fuld ejerandel" kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig forstand, herunder med mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen.

På grundlag af en samlet, konkret vurdering nåede Skatterådet i denne sag frem til, at en ny kapitalejer - efter erhvervelse af en sådan begrænset ejerandel samt efter at have tiltrådt ejeraftalen mellem de hidtidige kapitalejere - kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende for så vidt angik indtægter fra partnerselskabet.

Ud fra bredere, samfundsmæssige betragtninger var Skatterådet dog tydeligvis ikke tilfreds med denne retsstilling.

Skatterådet henvendte sig derfor efterfølgende til Skatteministeriet for at gøre opmærksom på sagens perspektiver, dvs. mulighederne for at overgå fra lønmodtagerstatus til status som erhvervsdrivende, selv om grundlæggende skatteretlige krav for at acceptere en aktivitet som en selvstændig virksomhed ikke var opfyldt. Skatterådet forudså med andre ord, at denne model ville vinde udbredelse.

Lovudkast i høring

Regeringen har nu ved offentliggørelse af et lovudkast varslet en stramning af mulighederne for at anvende de skattemæssigt gunstige regler i tilfælde, hvor en medarbejder - som det siges i lovudkastet - erhverver blot en minimal andel af kapitalen i det partnerselskab, hvori de er ansat.

De foreslåede regler i lovudkastet har til formål at sikre, at en lønmodtager, der er ansat i et skattemæssigt transparent selskab, f.eks. et partner- eller kommanditselskab, og som erhverver en andel af selskabet, ikke blot som følge af selve erhvervelsen af ejerandelen anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som det fremgår af lovudkastet, foreslås det således, at de almindelige kriterier for at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig henseende skal være afgørende, uanset at den pågældende har erhvervet en andel i et transparent selskab.

Ifølge lovudkastet skal der således foretages samme skatteretlige vurdering af deltagere i skattemæssigt transparente selskaber og personer, der driver enkeltmandsvirksomhed, for så vidt angår vurderingen af, om der reelt er tale om skatteretlig selvstændig erhvervsvirksomhed. Med andre ord skal der foretages samme skatteretlige vurdering uanset valg af organisationsform.

Kun hvis deltageren - udover at være blevet medejer i partnerselskabet - også opfylder de almindelige skatteretlige krav for at kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende, vil deltageren have mulighed for at anvende de skattevilkår, der er udformet til og gælder for en virksomhed, som drives af selvstændigt erhvervsdrivende. Disse vilkår omfatter f.eks. adgangen til at benytte virksomhedsordningen og dermed til at kunne foretage indkomstudjævning med henblik på konsolidering. Og kun hvis disse krav er opfyldt, undgår selskabet pligten til at indeholde A-skat af aflønningen.

Denne vurdering skal efter lovudkastet foretages for deltagere i alle skattemæssigt transparente selskaber og herunder altså ikke blot partnerselskaber, men også for andre kommanditselskaber end partnerselskaber samt interessentskaber.

En velkendt problemstilling

Selve problemstillingen om vurdering af en persons status som henholdsvis lønmodtager eller erhvervsdrivende er velkendt. Men det er en nydannelse i dansk skatteret, at der skal foretages en sådan vurdering af den enkelte deltager i et transparent selskab. Og lovudkastet indeholder ikke nogen klar afgrænsning af, hvornår en selskabsdeltager er "på den forkerte side", og indtægten må kvalificeres som lønindkomst.

Således som lovudkastet er formuleret, vil selv personer med større andele i partnerselskabet kunne blive rubriceret som lønmodtagere, hvis de almindelige krav for at anerkende en person som selvstændig erhvervsdrivende ikke er opfyldt.

Dog må det antages, at navnlig personer med relativt mindre dele af selskabet er i farezonen, hvorimod den absolutte andel nok ikke spiller en rolle i denne sammenhæng. Ejer den pågældende f.eks. en andel på 1 pct., mens de resterende 99 pct. er fordelt på få øvrige ejere, er vedkommende formentlig i farezonen. Er der derimod 99 øvrige partnere, eksempelvis i et liberalt samvirke med 100 deltagere, der hver har en ejerandel på 1 pct., er der tale om en lille andel, men en relativt behørig stor andel.

Det ses vistnok ikke sjældent ved optagelse af unge partnere inden for liberale erhverv, at de nye partneres andele, såvel i relation til ejerandele som overskudsandel samt kompetence i henseende til væsentlige beslutninger vedrørende virksomhedens drift og organisation, er begrænset fra begyndelsen, men udvides successivt. Men netop sådanne forhold kan medføre, at indtægten ikke anerkendes som indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Formentlig vil reglen nok særligt ramme personer, hvor medejerskab ikke forudsætter en given anerkendt uddannelse. Eksempelvis vil reglen næppe omfatte personer, hvis deltagelse som medejer forudsætter en uddannelse som læge, landinspektør, advokat, revisor mv., hvor der er en vis tradition for, at nye partnere optages på vilkår, der ikke eller for en given periode ikke svarer til de hidtidige partneres vilkår.

Lønmodtager - hvad så?

Erhverver en medarbejder en ejerandel i et skattemæssigt transparent selskab uden dermed at skifte status til selvstændig erhvervsdrivende, skal medarbejderen ifølge lovudkastet fortsat beskattes af sin løn som A-indkomst.

Selve afkastet af investeringen vil derimod blive beskattet som netop afkast. Hvorledes selve beskatningen nærmere skal foretages, vil efter lovudkastet afhænge af den skattemæssige kvalifikation af afkastet. I lovudkastet er tilkendegivet, at afkastet efter Skatteministeriets opfattelse som udgangspunkt skal kvalificeres som arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, medmindre afkastet anses som kapitalindkomst.

Lovudkastet mangler afklaring af forholdet til lønmodtagernes garantifond, pension etc.  Ret typisk for denne type magistartsvælde.

Eksisterende deltagere i transparente selskaber, der efter en nærmere vurdering nu ikke længere kan anses som selvstændig erhvervsdrivende og derfor ikke længere kan anvende virksomhedsskatteordningen, må som udgangspunkt imødese beskatning af opsparet overskud (ophørsbeskatning).

Lovudkastet efterlader en række spørgsmål ubesvarede, herunder spørgsmålet om den skattemæssige stilling i tilfælde, hvor deltageren fortsat ejer en andel i partnerselskabet, men ikke længere kan anses som selvstændig erhvervsdrivende skattemæssigt og dermed eksempelvis ikke har adgang til at foretage fradrag for andele af driftsomkostninger, herunder afskrivninger på inventar og driftsmidler m.v., som den pågældende ejer en andel af.    Eller det mere nærliggende, at disse indtægter og udgifter fortsat henføres til den pågældende, men nu blot ikke betragtes som indtægt ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter fradrag eksempelvis i form af afskrivninger reduceres til ligningsmæssige fradrag med reduceret fradragsværdi.

Det er efter lovudkastet tanken, at de nye regler skal træde i kraft fra 1. juli 2017 med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller senere.

Som lovudkastet og udtalelserne heri er udformet, er det videre tanken, at de nye regler skal omfatte også eksisterende retsforhold, jf. ovenfor.  Altså bagudvirkende lovgivning.

2017 Forældelse af ansvaret er meget kortere end forældelse for almindelige borgere:

8.2 Forældelse

Straffelovens § 156 og § 157 har en strafferamme på 4 måneder, og strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, der er gengivet i kapitel 7, afsnit 7.2.1, har i stk. 1 en strafferamme på 6 måneder og i stk. 2 en strafferamme på 2 år. Strafansvaret efter disse bestemmelser forældes derfor efter henholdsvis 2 år og 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid, der er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.

2017 Tillid til Skat? (Læserbrev)

Hvem har tillid til Skat?

Det er formentlig kun politikkerne, der tror, at tilliden kan genoprettes ved at gennemgå Skat fra 2004 og frem til i dag via en undersøgelseskommission. Tilliden til Skat er ikkeeksisterende.

Vi har nu som borgere og skatteydere mistet milliarder som følge af uansvarlighed i Skat, og nu vil man så have, at vi skal betale for at se bagud for derigennem at lære af de begåede fejl - hvor dum kan den politiske elite være?

De ansvarlige chefer er enten omplaceret eller fyret med fratrædelse og fuld pension, og enkelte har endog fået resultatløn og bonus udbetalt. Se blot, hvad der kom ud af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, som blot blev til en stor millionregning for skatteyderne.

Man siger, at vi har de politikere, vi fortjener; vi har jo selv har valgt dem, og nu viser de handling ved at nedsætte en undersøgelseskommission på vores regning og på baggrund af, at en person møder op med 15.000 underskrifter?

Kommissionsundersøgelsen vil blot blive en syltekrukke, hvor "sagen" parkeres. Hvordan kan vi have tillid til de politikere, som ved glasdøren i Finansministeriet bryster sig af små og store besparelsesforlig, alt imens millionerne fosser ud af statskassen på grund af manglende ansvarlighed - det sidste er nu leasingsagen om "bilvask" - fup og svindel med afgiftsregistreringen over mange år.

De ni skatteministre, vi har haft siden 2000, har alle fået deres eftervederlag/pension for det "store arbejde, de har gjort", og hvordan skal vi som borgere have tillid til, at de vil placere et ansvar - der er jo ingen erstatningspligt, og alt vil være forældet, før sagen slutter.

Vil politikerne have genoprettet tilliden, skal de forpligte sig til at levere borgerne et sikkert skattesystem inden seks måneder, idet man ikke kan forvente, at den almindelige lønmodtager fortsat vil betale "gildet". Det er Folketinget og dets medlemmer, der med deres manglende ansvarlighed har sat befolkningens tillid over styr.

De har kun frem til næste valg til at genskabe tilliden, og derfor må de i arbejdstøjet, og lad os først se dem, når de har en løsning på de problemer, de selv har skabt.

Kai Lysgaard, pensionist, Videbæk

2017-05-22  Ministeriernes modstand mod at orientere ordentligt - Rigsrevisionen.

Transportministeriet.

Ministeriet har under Rigsrevisionens granskning af Signalprogrammet modsat sig at udlevere et notat til Rigsrevisionen, fordi notatet ikke var godkendt til at blive sendt til Folketinget. Klart ulovligt, siger lektor i forvaltningsret.

Det blev et nej fra Transportministeriet, da Rigsrevisionen i efteråret bad om at få udleveret et specifikt notat til brug for sin undersøgelse af det problemplagede Signalprogram. Den 19,6 milliarder kroner dyre udskiftning af landets togsignaler er flere år forsinket og har med syv år til deadline ingen økonomisk eller tidsmæssig buffer tilbage. Rigsrevisionens rapport landede i januar og resulterede i usædvanligt direkte kritik fra statsrevisorerne af både Banedanmarks og Transportministeriets håndtering af sagen.

Som Ingeniøren skrev i sidste uge, forsøgte ministeriet undervejs at påvirke konklusionerne i Rigsrevisionens granskning. Men dokumenter i sagen viser endvidere, at ministeriet i strid med loven har trukket udleveringen af dokumenter til brug for Rigsrevisionens undersøgelse i langdrag.

Ingeniøren har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at Rigsrevisionen i efteråret bad Transportministeriet om at få udleveret Banedanmarks anlægsplan, fordi den indeholder oplysninger om følgevirkningerne af Signalprogrammets problemer.

'Transportministeriet har i notatet Signalprogrammet ultimo september 2016 af 6. oktober 2016 nævnt et særskilt notat om Banedanmarks anlægsplan, hvoraf konsekvenserne af Banedanmarks nye tidsplan for øvrige infrastrukturprojekter fremgår. Vi skal bede om at få sendt dette notat sammen med høringssvaret,' skriver Rigsrevisionen til Transportministeriet 7. november 2016.

Det afviste ministeriet imidlertid. Rigsrevisionen må væbne sig med tålmodighed, eftersom dokumentet ikke er godkendt til at blive udleveret til Folketinget, lød beskeden.

Svar: Banedanmarks Anlægsplan er endnu ikke godkendt til fremsendelse til Folketinget, hvorfor det endnu ikke kan fremsendes. Folketingets Transport- og Bygningsudvalg har til orientering den 18. november 2016 modtaget materiale vedrørende replanlægning af anlægsplan og status for fase 1 projekter, herunder præsentation af Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 set i lyset af forsinkelserne i Signalprogrammet. Dette materiale er vedlagt høringssvaret (Bilag 2 - Bilag 2.d.). Notatet om Banedanmarks anlægsplan eftersendes til Rigsrevisionen, når Folketinget er blevet orienteret,' skriver ministeriet til Rigsrevisionen 22. november.

Krav på dokumenter

Der er imidlertid intet juridisk grundlag for at tilbageholde dokumenter fra Rigsrevisionen, fordi de ikke er sendt til Folketinget. I rigsrevisorlovens §12 lyder det, at 'Rigsrevisor kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv,' ligesom det er op til Rigsrevisionen at fastsætte en eventuel frist for at udlevere dokumenterne.

Ingeniøren har for en god ordens skyld spurgt Rigsrevisionen, om der findes regler om, at Rigsrevisionen alene har krav på indsigt i dokumenter, der er sendt til Folketinget. Det er der ikke, meddeler pressechef Lisbeth Sørensen.

'Hvis du ser i rigsrevisorlovens §12, kan du se, at Rigsrevisionen har ret til at få udleveret det materiale, som vi vurderer er nødvendigt for at udføre revisionen,' skriver hun i en e-mail til Ingeniøren.

Klart ulovligt

Den 22. december ligger det sidenhen offentliggjorte notat klar i den endelige version til Folketinget. 2. januar i år bliver notatet sendt til Folketinget, og 3. januar bliver det sendt til Rigsrevisionen, 10 dage før Rigsrevisionen afslutter redigeringen af sin rapport.

På Juridisk Institut ved Aalborg Universitet betegner lektor i forvaltningsret Sten Bønsing Transportministeriets svar til Rigsrevisionen som klart ulovligt.

»Loven siger ganske klart, at Rigsrevisionen skal have de dokumenter, som Rigsrevisionen beder om,« siger Sten Bønsing.

Ingeniøren har også spurgt Transportministeriet, hvilke regler der tilsiger, at Rigsrevisionen alene har krav på indsigt i dokumenter, der er sendt til Folketinget. Det forholder pressechef Jan Thane sig ikke til, men henviser ligesom Rigsrevisionen til rigsrevisorlovens §12.

'Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i den konkrete undersøgelse efterkommet Rigsrevisionens dokumentanmodninger,' skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Potentielt vidtrækkende konsekvenser

De praktiske konsekvenser af sagen har efter alt at dømme ikke været alvorlige. Rigsrevisionen har modtaget notatet tids nok til at inddrage det i undersøgelsen, og det er fortrinsvis brugt til baggrundsoplysning, oplyser pressechef Lisbeth Sørensen. Alle relevante dokumenter skal imidlertid kunne indgå i Rigsrevisionens kontrol, uanset om en de ender med at få betydning eller ej, siger Sten Bønsing.

»At Rigsrevisionen ikke har brugt notatet til særlig meget, rokker ikke ved min konklusion. Om et dokument viser sig at være vigtigt eller ej, skal være op til Rigsrevisionen, og det skal indgå i kontrollen. Så Rigsrevisionen skal under alle omstændigheder have dokumenter udleveret, når de beder om dem,« siger han.

Læs også: Minister afviser at lade sig interviewe om Danmarks største jernbaneprojekt

Han påpeger, at Transportministeriets betingelse om kun at udlevere dokumenter, hvis de i forvejen er sendt til Folketinget, åbner op for en praksis med vidtrækkende konsekvenser.

»Uanset hvordan man vender og drejer sagen, er det helt afgørende og bydende nødvendigt, at Rigsrevisionen får stillet alle dokumenter til rådighed. Pointen er, at hvis vi skal have et fungerende kontrolsystem, skal det være sådan, at når Rigsrevisionen beder om dokumenter, så skal man aflevere. Og så må det vise sig, om dokumentet er væsentligt,« siger Sten Bønsing.

Ingeniøren har igen bedt Transportministeriet forklare det juridiske grundlag for at undlade at udlevere notatet til Rigsrevisionen, fordi det ikke var sendt til Folketinget. Ministeriet har ikke svaret.

2017- Logningsbestemmelser - vildledning og klart ulovligt.

link til Version 2

Altså skal de sige, at de gemmer data af hensyn til logningsreglerne, når SMS og MMS sendes via internetforbindelsen. For det gør 3 vel også. De har i hvert fald ikke mig bekendt undsagt Teleindustriens forklaring.

Teleindustrien har i årevis hævdet, at mobilselskaberne er nødsaget til at logge alle masteoplysninger for data, fordi de ikke særskilt kan registrere master, når en SMS overføres via dataforbindelsen i stedet for den "gammeldags" særlige bærertjeneste i mobilnettene.

Efter logningsbekendtgørelsen skal en grøn SMS registreres med afsender, modtager, tidspunkt og benyttede master, mens en blå imessage overhovedet ikke skal registreres. Hvad er så begrundelsen for, at en grøn SMS, der er overført via internetforbindelsen af tekniske grunde, pludselig er årsag til at master for al datatrafik skal registreres?

I virkelighedens verden er en grøn SMS jo bare en besked til en modtager, der ikke har datadækning. Næsten alle mine SMS er blå.

Sagen er, at logningsreglerne er over 10 år gamle, og de forholder sig slet ikke til dagens virkelighed. Da reglerne blev udtænkt var der slet ikke tænkt på, at SMS kunne produceres på nye måder.

Derfor er Erhvervsstyrelsens afgørelse i sagen om TDCs logning forkert. Man kan ikke på grund af teknisk udvikling udstrække regler, der snævert og præcist definerer undtagelser fra hovedreglen om sletning. Og det kan man slet ikke, når man derved udstrækker overvågningen.

Hvis man vil udvide logningen, må justitsministeriet tage sit ansvar og få reglerne tilpasset.

Denne snigende udvidelse af overvågningen på grund af uduelighed i teleselskaberne er måske behagelig for dem, der ønsker mere overvågning.

Men det er udemokratisk - og altså også ulovligt.

2017- Jura anbefaling til forbedring af forholdene

Til at imødegå de mange ministerielle skandalesager nedsættes et udvalg med Bo Smidt som formand.

I udvalgets konklusion anbefales det at ministerierne etablere en en 'jura funktion' i hvert ministerie. Opagven for denne funktion skulle være at  rådgive de øvrige funktioner vedr. juridiske forhold!

Det er udmøntet i et Kodeks VII: "Der er 7 pligter"

- Overhold loven

- tal sandt

- husk din faglighed

- bistå ministeren, så godt du kan

- adlyd ministeren ([red. også hvis det er ulovligt?]

- lær af dine fejl

- og husk din partipolitiske neutralitet  [red. tænk På Erling Andersen's nepotisme med Thorning sagen]

Man må undre sig.

De fleste ministerier bortset fra miljøministeriet er fyldt med jurister, så hvori består de særlige jura faglighed?

Dette kodeks  er ikke ligefrem svært tilgængeligt, og burde selvfølgleig være en selvfølgelighed for en hver embedsmand.

To år efter anbefalingen altså i 2017 har kun 4 ministerier taget udfrodringen op, bl.a. Uddannelsministeriet, Forsvarsministeriet og Klima og Energi-ministeriet

2017 - 2018 Godt nytår.

I 2003 etablerede den daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand (V), et "sekretariat for regelforenkling" for at få ryddet op. Men siden er mængden af skattelovgivning bare vokset.

DANMARK HAR 696 LOVE OG REGLER FOR SKAT

De seneste ti år er der blevet fremsat 261 lovforslag på Skatteministeriets område.

Skatteborgerne havde møde med Kristian Jensen's befuldmægtigede i 2005 om forenkling. Det kom der heller ikke noget ud af.

I samme periode er alene seks skatte- og afgiftslove ophævet. Det viser en gennemgang af skattelovgivningen fra 2007 til 2017 foretaget af den juridiske tænketank Justitia.

Den har også taget skridt i den rigtige retning. Blandt andet i form af et skattelovråd, der skal komme med bud på, hvordan man kan rydde op i regeljunglen, lyder det.

Men det er ikke alene mængden og hyppigheden af love, der er et problem. Fra 2007 til 2017 har seks ud af ti skattelovforslag ikke overholdt den anbefalede høringsfrist på 28 dage, påpeger Mette Juul:

- God lovgivning kræver ordentlige høringsfrister. Hvis man hører folk, der er inde i substansen, er man sikker på at få nogle regler, som er til at have med at gøre i hverdagen.

Skatteadvokaten peger på fedtafgiften som eksempel. Den blev indført i 2011, men ophævet igen i 2013.

Under høringen påpegede flere eksperter, at afgiften var meget kompleks og svær at gennemskue. Det var også et af argumenterne bag ophævelsen et års tid senere.

Fedtafgiften er også et eksempel på, at Christiansborg ikke alene fører fordelingspolitik gennem skattelovgivningen, tilføjer Mette Juul:

- Man fører også miljø-, sundheds-, social- og al mulig anden politik gennem skattelovgivningen. På den måde får man puttet den ind rigtig, rigtig mange steder, så det bliver svært at overskue.

Skatteborgeren har for mnage år siden foreslået en simplificering af avancebeskatningen som i Sverige Norge og mange andre lande.

En sats - 28% i Norge -  fradrag og modregning  mellem  alle arter.  Det ville spare enormt. se mere

Der er langt færre skattelovforslag i Norge og Sverige. Fra 2007 til 2016 blev der gennemført mellem 1 og 10 skattelovændringer om året i Norge. I Sverige blev der fremsat mellem 15 og 32 skattelovændringer årligt.

2018-02-06 Eksempel på uigennemskuelig lovgivning - det kan ikke programmeres.

Tirsdag, 6. februar 2018 - 10:14 0

Skat har fundet »graverende beregningsfejl« i den sidste test før implementering af en række ændringer i Motorregistret.

Regnefejlen sker, når Motorregistret genberegner afgiften for leasingbiler - en beregning, som er blevet ændret af den såkaldte Bilpakke, der blev vedtaget i Folketinget i november og har haft effekt siden oktober.

Fejlen betyder, at Skat nu har udskudt en række ændringer i Motorregistret, der skulle have været udsendt 30. januar.

»Der kan dog pt desværre ikke siges noget om, hvornår de omhandlede ændringer kan forventes implementeret i Motorregistret.«

Forsinkede systemændringer

Udskydelsen rammer følgende ændringer af Motoregistret:

  • Genberegning af afgiften for leasingkøretøjer.
  • Automatisk indsættelse af klausul 410 Udlejningskøretøj mv. - for leasingbiler og køretøjer med tilladelsen "udlejning uden fører" (som ikke er valutaudlejningskøretøjer), der er indregistreret i perioden 3. oktober til 16. november 2017.
  • De særlige beregningsregler for brændstoføkonomi for veteranbiler.

Betydelige ændringer

Skat udsendte allerede 23. januar et nyhedsbrev om Bilpakken.

I den forbindelse oplyste Skat, at de ændringer som loven kræver er teknisk komplicerede fordi de »påvirker hinanden, hvorfor systemændringerne nødvendigvis skal ske i en bestemt rækkefølge for at sikre korrekte slutresultater.«

De IT-ændringer, arbejdet kræver, er betydelige, skriver Skat.

»Der er ikke blot tale om opdatering af satser mv., men også implementering af nye regler om bl.a. genberegning af afgiften for udlejningskøretøjer samt afskaffelse af reglen om, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer ikke kan overstige værdien som nyt,« oplyser Skat i en mail til Version2.

25.000 manuelle genberegninger

Foruden problemer med fejlberegninger, betyder lovændringen, at Skat skal lave manuelle genberegning af ca. 25.000 ekspeditioner.

Det er nødvendigt, fordi Skat ikke må lave ændringer i it-systemerne eller lave genberegninger før en lov er endeligt vedtaget. Omvendt får ændringer i registreringsafgiften effekt, når de foreslås - og ikke når de vedtages.

Det giver i dette tilfælde en periode på ca. halvanden måned - 3. oktober til 16 november - hvor bilerne er solgt til kunder med nye afgifter, men behandlet af Skat efter de gamle afgifter.

Regnearbejdet er gået i gang forsikrer Skat. De første omberegninger forventer myndigheden at have færdig i denne måned.

Derefter er er det planen at langt de fleste tilbagebetalinger vil være gennemført inden udgangen af første kvartal 2018, oplyser Skat.

2018 Lovgivnings kompleksitet og sjusk?

Kunstig intelligens og systematisk analyse afslører jursternes lovhelvede.

Advokater fra Stanford University tabte på både tid og nøjagtighed til en algoritme fra selskabet LawGeex.

Algoritmerne og deres modstandere, advokater fra Stanford University, skulle hver især gennemgå fem juridiske kontrakter og finde i alt tredive fejl i formuleringerne, der undergraver kontraktens validitet eller på anden måde .

Kontrakterne indeholdt en række typiske, juridiske spørgsmål som voldgift, hemmeligholdelse af interesser og erstatning. Algoritmen var, akkurat som advokaterne, uddannet af jura-professorer i at spotte fejlene.

Hurtigere, bedre

Algoritmen var i gennemsnit 26 minutter om at checke hver kontrakt for fejl. Holdt op mod advokaternes gennemsnitlige 96 minutter var den altså betydeligt hurtigere.

Men hastværk var ikke lastværk - algoritmen fandt i gennemsnit 95 procent af fejlene i kontrakterne op mod advokaternes 85 procent.

Advokaterne tabte altså på begge parametre i deres eget fag.

Kompleksitet.

Man kunne også drage konklusionen, at lovgivningen nu er så kompleks, indviklet og selvmodsigende, at mennesker, og ikke engang eksperter, længere er kan forstå den til fulde.

Det bør jo ikke være således at lovgivning er så kompliceret, at vi ikke kan forstå den. Hele formålet med lovgivning er jo netop at opsætte regler, der kan forstås af dem den er tiltænkt at påvirke, således at man ved hvad man skal rette sig efter.

Når man sidder og læser lovgivning.. som f.eks. databeskyttelsesloven, så minder det mig om rigtig dårlig kode.

Det udhuler retsfølelsen, at man nu er nået til et punkt hvor end ikke juridiske eksperter kan finde ud af at læse og fortolke lovgivningen.

// Jesper

Re: Kompleksitet.

Det har længe været sådan, at det er tæt på umuligt at lave en ellers nok så fornuftig lov, der ikke strider mod an anden, lige så fornuftig lov.
Måske er det på tide at indføre udløbsdato på alle love undtaget grundloven.

I dagens debat om DNA registeret fremføres det netop at sundhedslovens beskyttelse køres over ved brug af regelsættet fra Retsplejeloven.

2018- Bonus system misbrugt til lønforhøjelser uden faktuelle resultater

Hvor dårlig en forvalter af skattekroner må man være og stadig høste fede bonusser i det offentlige? Det spørgsmål trænger sig på, efter at vi har set tre sager med bonusser på flere tusind kroner til offentligt ansatte. Vel og mærke til folk, som i forvejen er højt betalte, og som i varierende grad har været uduelige til deres job.

Det første eksempel kom fra Christiansborg. Regeringen har forgyldt knap halvdelen af ministrenes spindoktorer med årlige bonusser på mellem 32.000 kr. og 75.000 kr. Guldpakken kommer udover en gennemsnitlig månedsløn på ca. 77.000-80.000 kr. inklusive pension. Her kan man bemærke, at julegaven for 2017 kommer efter et år, hvor regeringen de facto har opgivet sin egen - fornuftige - økonomiske politik og står til en vælgerlussing ved næste valg. Hvis genvalg er en målsætning for spinhæren, har den som hold fejlet eklatant.

Rådgiveren for regeringens mest usynlige bænkevarmer, velfærdsminister Thyra Frank (LA), får endda 50.000 kr. Der kan ikke spares i det offentlige, lyder det ironiske mantra fra netop Liberal Alliance. Måske bør partiet begynde med at kigge på sig selv? Statsministeriet kommenterer ikke på de enkelte bonusser, men giver en samlet skriftlig begrundelse. Det handler om »påskønnelse for stor arbejdsindsats i årets løb,« skrev ministeriet til Altinget.

Rådden bonuskultur

Det andet eksempel kommer fra det skrantende statslige selskab, Banedanmark. Alle direktionens seks medlemmer inklusive den administrerende direktør modtog mellem 100.000 og 125.000 kr. hver i 2016, viser en aktindsigt fra DR. Gaven faldt efter et år, hvor Banedanmark forgæves kæmpede med at overholde budget og tidsplan til et udskældt signalsystem til knap 20 mia. kr. Topchefen fortryder intet. Alle i direktionen har »fortjent« deres »fulde performanceløn«, lød det fra cand. polit. og adm. direktør Per Jacobsen.

Det mest absurde i Banedanmark-sagen er faktisk, at tre af direktørerne fik bonus på trods af, at de ikke levede op til deres performancemål. Direktøren, der havde ansvaret for det skandaleramte signalsystem, fik 100.000 kr. Vi andre kan så overveje, hvor uduelig man skal være for ikke at gøre sig »fuldt fortjent« til en bonus.

Det sidste eksempel på den rådne bonuskultur, som sniger sig ind i det offentlige djøfokrati, står Region Hovedstaden for. Den ansvarlige for den nok største it-skandale i nyere tid, Sundhedsplatformen, modtog et engangsvederlag på 100.000 kr. sidste år. Man ville belønne chefen, fordi systemet blev leveret til tiden, og fordi hun har »knoklet i døgndrift«, lød det fra koncerndirektør Jens Gordon Clausen.

Mangel på respekt

Tre tilfælde på lemfældig omgang med andre folks penge på under en uge. Gad vide, hvor mange lukrative og uforståelige bonusordninger der gemmer sig rundt omkring i det forvoksede offentlige djøfokrati? Det korte svar er nok: Ingen ved det. Men alt tyder på, at en usund bonuskultur vinder frem på Christiansborg, i statslige selskaber og i regionerne. En bonuskultur, der bæres frem af en provokerende privilegieblindhed og manglende respekt for skatteborgernes penge.

Overimplementering af EU-regler  2018

Byrderne for dansk erhvervsliv er blevet mindre på grund af regeringens fokus på ikke at overimplementere EU-regulering. Det viser en ny redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Andelen af erhvervsrettede EU-regler, der er implementeret med skrappere krav i Danmark, var 18 pct. det seneste år, mens den lå på 38 pct. under de tidligere SRSF/SR-regeringer.

Men hvorfor har danske politikere så travlt med at tillægge flere begræsnninger end der allerede er indlagt i EU reglerne - det er bare til skade for konkurrenceevnen.

2018-06 Lovkompleksiteten er 3 doblet siden 1989.

 

Den danske lovgivning bestod i 2017 af 22,7 mio. ord. Det er tre gange så meget som i 1989, hvor den var på 7,6 mio. ord. I gennemsnit har lovgivningen haft vokseværk med 3,9 pct. om året i 28 år. Overregulering kan være dyrt for samfundet, og specialkonsulent Jonas Herby CEPOS foreslår derfor et reguleringsstop - inspireret af skattestoppet.

"Flere regler kan godt give mening, i et samfund der bliver mere komplekst. Men der er betydelige økonomiske omkostninger forbundet med overregulering. F.eks. peger et amerikansk studie på, at det amerikanske samfund kunne være 25 pct. rigere uden den regulering, der er kommet siden 1980. Så det er afgørende, at vi hele tiden vurderer konsekvensen af ny lovgivning," siger specialkonsulent Jonas Herby fra CEPOS.

Flere analyser peger desuden på, at regulering rammer lavindkomstgrupperne hårdest, fordi reguleringen ofte fjerner det billigste alternativ fra markedet.

"Det gælder f.eks. statens forbud mod, at private busruter kan køre i konkurrence med offentlig transport, der gør den kollektive transport dyrere. Udenlandske studier peger på, at regulering primært øger priserne på de varer, lavindkomstgrupperne køber, og at adgangsbarrierer, som fx krav om autorisation, eller bestemte uddannelser øger uligheden i samfundet," siger han.

"Desuden bruges regulering til at beskytte virksomheder og organisationers særinteresser ved f.eks. at gøre det muligt for virksomheder at hæve deres priser eller for faggrupper at øge deres lønindkomst. Begge dele på bekostning af forbrugerne," mener Jonas Herby og fortsætter:

"Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1982 har haft en dereguleringsdagsorden. Alligevel er reguleringsmængden steget støt. Jeg anbefaler derfor, at man indfører et reguleringsstop - inspireret af skattestoppet - så man sætter et loft for den samlede gældende lovgivning i Danmark. Man bør desuden nedsætte en kommission, som skal kigge på de samfundsøkonomiske konsekvenser af regulering i Danmark."

Link flere detaljer : se mere

Med denne voldsomme vækst kan man tydeligt vente endnu flere forkerte afgørelser. Borgerne vil blive ramt af fejl fordi, man ikke magter at adminstrere de mange ændringer. Borgerne er kørt helt bagud. Borgeren har ikke en chance for at følge med i denne lovjungle.

Der er fortsat ikke nogen, der checker fejl i krydsende lovgivning. Den ene siger nej og denanden  siger jo, og juristerne elsker det - de kan altid bøje det til egen opfattelse.

Deregulering og forenkling er ord der slet ikke indgår i det offentlige ordforråd.

I alt er lovmængden opgjort på antal ord tredoblet på 28 år svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 4,0%. Hvis samme vækst fortsætter i fremtiden, svarer det til, at regelmængden bliver 23-doblet i en gennemsnitlig danskers levetid.

Det er især bekendtgørelser, der driver udviklingen i regelmængden, jf. figur 3. I gennemsnit er antallet af ord i bekendtgørelser vokset med 4,2% om året siden 1989, mens antallet af ord i lovgivningen "kun" er vokset med 3,1% om året.