2014 Udgifter i skattesager

Udgifter til at føre sag i skattesager-

Skatteydernes retssikkerhed - Udgifter

Oktober 1998

Skatteministrene siden Ole Stavad og til Morten Østergård mener, at det er farligt for retssikkerheden, hvis det offentlige fuldt ud skal betale udgifter til sagkyndig bistand for skatteydere, der har vundet deres sag ved Landsskatteretten. Udsagnet er faldet efter en sag hvor en skatteyder tabte Kr. 80.000 på at vinde en skattesag.

Ministerens ræsonnement er, at hvis skatteyderne møder med specialister, så bliver det offentlige også nødt til at stille med specialister for at kunne hamle op med skatteyderen, og når specialisterne har taget magten, forsvinder Landsskatterettens status som uvildig administrativ klageinstans.

I februar 2000 er udvalget endnu ikke barslet med et resultat.

Udvalgets formand Margrethe Nørgård siger at udvalget vil anbefale at skatteyderne fremover får dækket en større del af deres omkostninger.

Åge Spang Hansen, skatteadvokat, siger at de gældende tilskudregler er så fedtede, at det afholder mange fra at udfordre skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser. Skatteadvokaten har i årevis sat spørgsmål ved borgernes retssikkerhed i det skatteretlige klagesystem.

Sagen hobby viser da også at skattevæsenet slet ikke vil give tilskud, når sagen drejer sig om skattevæsenets egne grove fejl og skøn.

2014 ingen fradrag for erhvervs udgifter til sags førelse

lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 12, nr. 1, jf. § 22, stk. 7

Personlige skatteydere:

Såfremt man klager over en afgørelse i en skattesag, er man berettiget til at få omkostningsgodtgørelse. Omkostningsgodtgørelse i en skattesag udbetales med 100% af sagens omkostninger, såfremt man får helt eller medhold i overvejende grad, og med 50%, såfremt dette ikke er tilfældet.

1)

I hvilke tilfælde kan man få omkostningsgodtgørelse i en skattesag?

Der ydes omkostningsgodtgørelse ved klage i en skattesag til

2)

  • skatteankenævnet
  • Landsskatteretten
  • domstolene
  • EF-domstolen

Hvem kan få omkostningsgodtgørelse i en skattesag?

Enhver der klager i en skattesag er berettiget til at modtage omkostningsgodtgørelse.

3) Anparts- og aktieselskaber kan dog ikke længere få omkostningsgodtgørelse.

Argumentationen er mærkværdig. Det vil i sagens natur altid være den offentlige skatteansættelse, der er årsag til en klagesag. 
Og skatteyderen er per definition altid den svage part i sagsforløbet, fordi det kommunale skattevæsen og Landsskatteretten som højeste administrative klageinstans besidder ekspertise, som almindelige skatteydere ikke har.
Desuden har skiftende minstre i høj grad medvirket til et sæt skattelove, som er forsynet med krinkelkroge og vildtvoksende labyrinter, der er velegnede til at få skatteyderne til at miste orienteringen.

 

Hvis en skatteyder ved hjælp af kompetente rådgivere vinder en klagesag, så bør udgifterne naturligvis refunderes. 

Hvor er retssikkerheden, hvis en skatteyder som selvmøder taber en sag, der kunne være vundet med bistand fra specialister?
Oven i købet tillader Skattemyndigheden sig en meget snæver fortolkning, idet kun sager angående skat, der har fulgt det stipulerede normalforløb kan regne med denne delvist dækkende kompensation.

Når det drejer sig om Skattemyndighedens plat og svindel vil man slet ikke dække noget. Her må borgeren selv gå til domstolenene, hvor man heller ikke får dækning for dokumenterede omkostninger.

Så meget for retssikkerheden.

Selom klager foår overvejende medhold i sagens substans anvender Skat en meget subtil fortolkning som ovevejende per instans.

Det fører til at klager ofte ikke får sine omkostninger dækket trods en overvejende og væsentlig reduktion af skattekravet. se mere i sag

2015:

Skats udgifter til faglig bistand i sagerne er steget voldsomt, kammeradvokaten anvendes i konsekvent til at anklage Skatteborgeren i skattesager.

se stigningen her. På CEPOS.

2016 Skatteministeren lover forbedringer for retssikkerheden

2016 Det afsatte beløb til højnelse af retssikkerheden for lavt

Jvf erfaringerne i denne artikel kan vi så vente snørklede undskyldninger for i praksis ikke at opfylde det lovede.

Lejelov og omkostningsgodtgørelse

Højesteretsdom

Af statsaut. revisor Otto Johnsen og cand. jur. Birgitte Tabbert, PricewaterhouseCoopers

Vi har også med interesse læst Skatteministerens kommentarer i la Bourse den 8. maj til vores artikel om omkostningsdækning i skattesager. Vi plejer ikke at polemisere med Skatteministeren på dette sted, og det vil vi heller ikke i dette tilfælde. 

Højesteret har imidlertid for nyligt afsagt en dom, der underkender skattemyndighedernes påståede praksis og fortolkning for så vidt angår den personkreds, der kan anvende de særlige lejeboligregler, når en medarbejder, som led i ansættelsen, får stillet bolig til rådighed.
Dommen giver god grund til at resumere nogle kommentarer til begrebet retssikkerhed og omkostningsgodtgørelse i skattesager.

Fra 1984

Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse blev oprindeligt etableret i 1984, i øvrigt under en regering af anden politisk observans. Det skal Skatteministeren ikke klandres for; ej heller, at Skatteministeren foreslår betydelige forbedringer, uagtet at det sker på opfordring af et beslutningsforslag fra Venstre og Konservative.
Det bekymrende er dog, at der ikke er fuld forståelse for det pres, skatteydere udsættes for, når der opstår uenighed med skattemyndigheder om fortolkning af en svært forståelig skattelovgivning, eller for de ulige vilkår, der hersker mellem en skatteyder og magtapparatet. 
Det må være åbenbart, at der skal være omkostningsdækning, uafhængigt af om en skatteyder vinder eller taber en sag helt eller delvist.
Det må ligeledes være åbenbart, at det må høre til den absolutte undtagelse, at en skatteyder vil føre en omkostningskrævende skattesag af lyst.
Her sigtes ikke mindst til de personlige omkostninger.

Højesteretsdom aktualiserer

Højesteretsdommen vedrører som nævnt en fortolkning af personkredsen, der kan anvende de særlige lejeboligregler
De berettigede kan blive beskattet på baggrund af nogle skematiske regler af værdien af en helårsbolig, der af en arbejdsgiver er stillet til rådighed som led i ansættelsen. 
De skematiske regler når til en værdi af dette personalegode, der er noget lavere end markedsværdien. De detaljerede lejeboligregler er i øvrigt uden betydning for eksemplet. 
Lovteksten siger i dag, at de skematiske regler: »omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform«.
Denne lovtekst blev vedtaget i 1993.
I 1988 afsagde Højesteret en dom, hvor en højtstående funktionær i et olieselskab ikke var berettiget til at anvende lejeboligreglerne. Højesteret begrundede det med, at denne funktionærs løn blev beregnet på en helt anden måde og fastsat til et beløb af en anden størrelsesorden end lønnen for overordnede medarbejdere ansat i det offentlige.
Lovteksten eller motiverne åbner ikke mulighed for, at lønnens størrelse for en privat ansat nu skal have nogen indflydelse.
Det er mulighed for indflydelse på aflønningsformen, der kan medføre, at reglerne ikke finder anvendelse. Uanset dette henviser Ligningsvejledningen for 1999 stadig til en beskrivelse af praksis fra før 1994! Altså vildledende for Skatteborgerne. 
Hele vejen gennem klagesystemet til og med Landsretten fik skattemyndighederne medhold.

Interessant tilføjelse

Højesterets underkender Landsrettens dom.
Dommen er konkret. Højesteret finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der skulle medføre, at lejeboligreglerne ikke kunne anvendes af denne skatteyder. 
Syv års kamp mod skattemyndighederne var slut. Det er imidlertid Højesterets tilføjelse, der er det interessante. 
Højesteret bemærker, at den gamle praksis fra og med indkomståret 1994 er afløst af lovteksten i ligningsloven, der gælder for både offentligt og privat ansatte.
»Dommen fra 1988 har således ikke længere betydning«.
Der findes kommuner, der har været nøjeregnende med, hvornår en privat ansat har fået lidt mere i løn end offentligt ansatte og anvendt det i ligningsvejledningen anførte konsekvent igennem de seneste fem år.
Ikke alle berørte skatteydere har udvist samme udholdenhed, som den skatteyder, der for nyligt har vundet sin sag for Højesteret. Og hvad med dem?
Jo som sædvanlig er skattesystemet indrettet, så systeemt tjener ekstra på løgn, fordrejninger og tidsmæssige forhalinger.

Andre kan få deres sager genoptaget fra det tidspunkt ovennævnte sag er rejst.

Teoretisk misbrug

I den betænkning, der ligger til grund for Skatteministerens lovforslag, afviser udvalget fuld omkostningsdækning alene til en skatteyder, der får fuldt eller delvist medhold.

Hvad var den politiske sammensætning af det udvalg og hvordan lød kommissoriet? 
Derudover afviser udvalget den fulde omkostningsdækning, fordi en sådan dækning kunne anspore til, at afgørelser påklages i videre omfang end hensynet til retssikkerheden kan begrunde.
Gad vide, hvilken indplacering udvalget ville give ovennævnte Højesteretsdom.
Endvidere er udvalget bekymret over, at fuld omkostningsdækning kunne understøtte en ukritisk holdning til udgifter til sagkyndig bistand, samt at det kunne give anledning til misbrug.
Det mener ministeren ikke han kan sidde overhørig. Det sidste har vi derimod ingen vanskeligheder med [se lovforslag L_219]. Vi ligger ikke under for den holdning, at den teoretiske misbrugsmulighed for den enkelte skal begrænse retssikkerheden for de mange.
Det er ikke et spørgsmål om skostørrelse, men nærmere om rummelighed eller, som de siger i en TV reklame, - lidt mere overskud i hverdagen.
Hvis vores hjemmeside var lige så god som Skatteministeriets, som er glimrende, kunne man have kaldt artikler frem fra en artikeldatabase med alle vore udmærkede argumenter og forslag. I stedet må man nøjes med at finde dem i la Bourses artikelarkiv. 
Skatteministerens lovforslag er et skridt i den rigtige retning. Efter vor opfattelse er der dog endnu lang vej at gå.
Retssikkerhed og udgifter se lejelov ovenfor Debat om sagsudgifter se nedenfor
Omkostningsgodtgørelse afvist -ikke sagkyndig

Stadig svært at få dækket omkostninger i Skattesager

Spørgsmål om sagsomkostninger i en skattesag 
07-05-2015

Procesbevillingsnævnet har den 6. maj 2015 meddelt en borger tilladelse til særskilt anke til Højesteret af en afgørelse om sagsomkostninger, der er truffet af Østre Landsret den 21. marts 2014 i en sag mellem borgeren og Skatteministeriet.

I byretten havde borgeren tabt hovedparten af sagen og var blevet pålagt at betale 170.000 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger. I landsretten fik borgeren medhold i langt den overvejende del af sagen og fik tilkendt 100.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten. Landsretten tog ikke stilling til de for byretten fastsatte sagsomkostninger.

Sagen er blevet behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2014-22-0696.

Skat gør hvad de kan for at sno sig ud.

Procesbevillingsnævnet har den 8. oktober 2014 meddelt en skatteyder tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 15. maj 2014. Skatteyderen havde fået delvist medhold i en skattesag ved Landsskatteretten og var derfor berettiget til en omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningsloven.      Skatteyderen havde under sagen været repræsenteret af et rådgivningsfirma, der senere overgav sagen til et advokatfirma. Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde haft krav på godtgørelse af nogen del af de regninger, som advokatfirmaet havde sendt til ham. Byretten lagde herved bl.a. vægt på aftalegrundlaget mellem rådgivningsfirmaet og skatteyderen, og at advokatfirmaets bistand i realiteten var ydet til rådgivningsfirmaet for dennes regning og ikke til skatteyderen.  Landsretten stadfæstede byrettens dom bl.a. under henvisning til, at skatteyderen ikke havde været forpligtet til at betale advokatfirmaets regninger, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52 om, at der skal være tale om udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt, ikke var opfyldt, og at skatteyderens henvisning til en administrativ praksis ikke kunne føre til et andet resultat.

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 2014-22-0349.

Borgerne bør have alt betalt, når de vinder skattesager.

[fra Børsen d. 30-10-98 af advokat Svend Erik Holm og adv. Fuldm. Lasse Esbjerg-Christensen]

Se også Udgifter.

Retur til Ret.
En sjælden solstråle historie.Refusion Ministeriets gældende udlægning
Mere om udgifter og dækning. Satser for refusion før 5/4-2000
Der gives skam ikke fuld refusion - i strid med generelle domstolsprincipper.
Der er kun tale om et skattefradrag med ringe fradragsværdi!
3.2.5. Tilskuddets størrelse Formålet med omkostningsdækning er som nævnt i det foregående afsnit, at stille de pågældende skattepligtige som om der var fradrag for de afholdte omkostninger. For fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet således 38% for udgifter der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001. Derefter udgør tilskuddet for disse skattepligtige 32%. For andre skattepligtige, dvs. selskaber, udgør tilskuddet 34% for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 32%. Jf. i det hele skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1. I sager vedrørende interessentskaber, kommanditselskaber og andre juridiske personer der ikke er selvstændige skattesubjekter, tilkommer tilskuddet de enkelte deltagere i interessentskabet, kommanditselskabet mv. Hvis deltagerne er fysiske personer, gives der derfor omkostningsdækning med 38% for udgifter, der er betalt inden udgangen af år 2001 og derefter med 32%. Er deltagerne juridiske personer, gives der omkostningsdækning med 34% for udgifter, der er betalt inden udgangen af 1999 og derefter med 32%. Afholdte udgifter dækkes med de procentsatser, der fremgår af skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, uanset sagens udfald, og uanset om det er skattemyndighederne, der har rejst sagen. Krav på tilskud efter skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1, kan ikke overdrages eller gøres til genstand for kreditorforfølgning, jf. skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 2. Det gælder også det offentliges adgang til modregning, f.eks. med krav på restskatter. Først når tilskuddet er udbetalt, kan der disponeres over beløbet.

Advokat udgift, retshjælp
Offentliggjort den 24/02-2001 kl.22:29

Lavtlønnede nægtes retshjælp

 

Retssikkerhed er kun for de rige.

I erhvervsbladet den 1 maj 2002 udtaler advokat Allan Ohms om det store misforhold mellem tilkendelse af honorar og de faktiske omkostninger.

Allan Ohms, der er advokat og informationschef i Ret & Råd-kæden retter en kraftig kritik mod dommerstandens og forsikringsselskabernes tildeling af "omkostninger" som det hedder i danske retssale.

Omkostninger indeholder bl. a det salær advokaten får for at føre sagen. Særligt i sager med fri proces og i retshjælpssager er den gal.

- Problemet er, at dommerne ikke har nogen viden om omkostningsstrukturen i en moderne advokatvirksomhed. Salæret fastsættes med nidkærhed efter laveste fællesnævner. Advokater er begyndt at nægte at yde retshjælp til værdigt trængende borgere med lave indkomster, fordi de er utilfredse med lønnen.

24-02-2001 forslag

Derfor vil Advokatrådet nu skrue bissen på overfor Justitsministeriet for at få hævet honorarerne betragteligt. Deres krav er et lønløft på over 70 pct.

Advokaterne får i øjeblikket 800 kr. inklusive moms for at bistå med råd og dåd i forbindelse med retssager, hvor klienter på grund af lave indtægter har fået bevilget fri proces - det vil sige, at deres sagsomkostninger betales af det offentlige.

Er der tale om mere indviklede sager, kan advokaterne dog få yderligere 1.830 kr. inkl. moms.
Det er rene sultelønninger sammenlignet med almindelige advokatsalærer på 1.300-1.500 kr. i timen plus moms. Derfor vil advokaterne have hævet satserne til henholdsvis 1.375 kr. og 2.750 kr.

Argumentet er bl.a., at satserne for den almindelige retshjælp ikke er blevet hævet siden 1994, mens honoraret for den udvidede retshjælp har været uændret siden 1988.

Takstforhøjelser

»Afstanden mellem de arbejdspræstationer, der kræves af os, og honorarerne er blevet så stor, at det direkte demotiverer advokaterne. Derfor vil vi endnu engang forhandle med Justitsministeriet om takstforhøjelser,« siger generalsekretær Henrik Rothe, Advokatsamfundet.

»Vi har på fornemmelsen, at stadig flere advokater siger nej til den slags opgaver, fordi økonomien simpelthen ikke mere hænger sammen. Advokaternes honorarer skulle gerne op på et niveau, der svarer til, hvad de får for andre offentlige opgaver

For et stort antal borgere er den offentlige retshjælp af stor betydning for, at de får deres sager prøvet ved domstolene.

Men vi yder i forvejen et socialt arbejde via den gratis advokatvagt, der nu får over 30.000 henvendelser om året,« fastslår Henrik Rothe.
Taksten for 800 kr. for almindelig retshjælp svarer ifølge Advokatrådet til advokatbistand på kun 30-40 min. beregnet ud fra den normale takst på 1.375 kr. i timen.

Men så lavt et tidsforbrug anser rådet for urealistisk, hvis advokaternes rådgivning skal være af en acceptabel standard.

Den gruppe borgere, der får bevilget fri proces ved domstolene til alt lige fra skilsmissesager til sager om hegnssyn, er ofte også de lavest uddannede. Den gruppe klienter må advokaterne ofte bruger mere tid på end andre, anføres det i et internt notat fra Advokatrådet.

Indtægtsgrænsen for at få fri proces er i år på 210.000 kr. for enlige og 267.000 kr. for ægtefæller og samlevende. Grænsen forhøjes med 36.000 kr. pr. barn.

Beløbsgrænserne pr. 1. januar 2016 er således følgende:
Enlige ansøgere 308.000 kr.
Ansøgere i ægteskab eller andet samlivsforhold 391.000 kr.
Forhøjelse for hvert barn 53.000 kr.

Skatteborgerne betaler dyrt for at blive slagtet.

11-10-2003

 

Kammeradvokaten er dyrt betalt, af Skatteborgerne. Vi kan ikke få at vide hvor galt det er?
Statens advokat, Kammeradvokaten, vil ikke bidrage til opklaringen af, om det er reglen eller undtagelsen, at statens advokat får større salær end skatteborgernes advokat.
Derfor opgiver Folketingets Retsudvalg nu at forfølge sagen.(red. besynderligt) 

Kammeradvokaten modtog 2002 122 mio. kr. i salærer plus moms for at hjælpe staten, hvoraf 86 mio. kr. relaterede sig til retssager.

I sagen folket mod Staten blev Kammeradvokaten som kun havde forsvarerens rolle betalt 4 gange bedre end folkepensionisten H.P. Scharla Nielsens advokat. Hvilket førte til at han trods fri proces ovevejedede at opgive retssagen mod staten til 50 mia. kr., fordi han blev underbetalt i forhold til statens advokat. Efter heftig presseomtale fik det Østre Landsret til at ændre holdning. 

For at finde ud af om der er tale om en enlig svale eller et mønster, krævede Retsudvalget oplysninger om, hvad Kammeradvokaten har brugt af timer og fået udbetalt i salær i hver enkelt sag for staten. Men de oplysninger vil Kammeradvokaten ikke ud med, selv om de findes. 

Kammeradvokatens højre hånd, advokat Karsten Hagel-Sørensen, henholder sig til, at aftalen med Finansministeriet er, at det er den samlede mængde tid, der skal holdes oppe mod det samlede salær i alle statslige sager på et helt år, der skal oplyses. 

»Hvis vi skulle oplyse timeforbruget i den enkelte sag, ville folk tro, at vi afregnede under udelukkende hensyntagen til, hvad der var tidsbruget i den enkelte sag. Det er ikke det, aftalen med Finansministeriet går ud på,« siger Karsten Hagel-Sørensen og henviser til, at det også er sagens kompleksitet og principielle betydning for staten, der afgør salæret.

Gynger og karruseller

Ifølge Karsten Hagel-Sørensen er timeforbruget og salæret i den enkelte sag derfor en oplysning, som ikke tjener et relevant formål. Nogle sager er godt betalt, andre dårligt betalt. »Det er en slags gynger-og-karrusel-princip,« siger Karsten Hagel-Sørensen. Retsudvalgets håb var, at man sag for sag kunne sammenholde Kammeradvokatens oplysninger med, hvad borgernes advokat havde brugt af timer og fået i salær for at finde ud af, om borgernes advokat blev underbetalt. 

»Men det ser ud til, at vi må opgive det nu,« siger formanden for Folketingets Retsudvalg. 

Statens udgifter til Kammeradvokaten er alene på to år steget med 25 pct. til 122 mio. kr. sidste år. Det skyldes ifølge en redegørelse fra Kammeradvokaten til Finansstyrelsen bl.a., at borgerne finder sig i mindre og oftere trækker staten i retten. En anden årsag er juridiske bistand i forbindelse med privatiseringen af statsinstitutioner. Her er udgifterne steget fra 20 mio. kr. i 2000 til 28 mio. kr. sidste år.


Bindende forhåndsbesked.

3-9-2002

Af Jørgen Larsen

Forhåndsbesked, bindende Det er dyrt og besværligt
Kun ligningsrådet kan give en sådan besked

Kun Ligningsrådet er udstyret til at give bindednde forhåndsbesked.
Det koster endda jr. 1.500 eller mere at få en sådan, og det tager lang tid oftest over 6 måneder. 

Man skal være skatteadvokat for at kunne formulere alle de nødvendige sprøgsmål, for ikke at ryge i en fælde. Det vidner eksemplet om 'fuld skattepligt' som vist i eksemplet. 

Forsøg på at bruge den lokale skatteforvaltning er yderst risikabelt.
Ofte er den lokale forvaltning slet ikke i stand til at skelne og sondre.
I værste fald får man forkert besked og i grelle tilfælde har Skatteborgeren fået en besked, som den lokale forvaltning året efter reagerer nærmest modsat på, man fristes til at sige: 'bondefangeri'. 

I forslag til regelforenkling tages emnet op med henblik på netop at gøre det lettere at få en bindennde forhåndsbesked fra T&S. Ministeriet foreslår, at det kan uddelegeres til de lokale forvaltninger.
Skatteborgerne hilser dette forslag velkomment.
Skatteadvokaten Tommy V. Christiansen ser også med sympati på forslaget, men han er samtidig betænkelig på grund af den evt. begrænsede kompetence.
Det sidste borgerne har brug for er en situation, hvor den lokale forvaltning siger et, og centraladministrationen omstøder beskeden!

28-05-2003 Fordel for anpartsejere. Se sager om ejerandel i boliginteressentsselskab.

_____________________________________________

2016 Bindende forhåndsbesked koster nu kr 400.-

Det tager omkring måneder at finde ud af Skat's egne regler?

Bindingen gælder max 5 år?

Skattepligt til Danmark

Reglen er ganske simpel og let forståelig. Hvis man opholder sig i mere end 183 dage er man skattepligtig til opholdslandet.

Men det ville være for let, så læs linket til et konkret spørgsmål, der er afgjort som bindende forhåndsbesked.

Kontor i hjemmet.

Husleje ansættelse, T&S bestemmer suverænt.

Gulpladebiler etc.

Skat på skilsmisse

Skatteborgeren få først at vide, at han kan trække hele renteydelsen fra, når han faktisk betaler den efter en skilsmisse. Ægtefællen er insolvent og vil/kan ikke.

Men senere kræver skattevæsenet, at han kun kan fradrage 50% og resten skal fratrækkes hos den tidl. hustru, selv om hun ikke kan dokumentere et fradrag, der er betalt.

Professor Ole Bjørn og tidl. formand for Ligningsrådet siger det er beklageligt, men at det er rigtigt.(Hvad T&s i anden omgang har besluttet).

Han beklager, det er så indviklet, først skal ægtefællen stævnes så bodelingen bliver reel, førend der kan være tale om fuldt fradrag!

Hr. Ole Bjørn er også galt på den.
Skattevæsenet har utallige gange nægtet fradrag der ikke kan dokumenteres, hvad hustruen jo ikke kan i dette tilfælde! Dernæst er det noget sludder at kræve denne sondring, fordi skyldnerne hæfter in solidum, dvs. manden skal alligevel betale, når hustruen ikke kan eller vil! 
Næh T&S har altid forstået at mele sin egen kage, det har ikke noget med retssikkerhed at gøre.

Fradrag for visse advokat udgifter.

Begrundelse skal gives.

Husk skattefradrag for advokatudgifter Publiceret: 18/01/2002 af: advokat Torben Svensson Når selvangivelsen skal udfyldes, glemmer mange virksomheder og personer, at der i visse situationer gives mulighed for fradrag for advokatudgifter 

Af statsskatteloven fremgår blandt andet, at de udgifter man i årets løb har anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Senest har Landsskatteretten i en kendelse afgjort, at en arbejdstager delvist kunne fratrække udgifter til advokat i forbindelse med en afskedigelse.

En organist blev i forbindelse med en diskussion om sin lønmæssige indplacering afskediget af menighedsrådet på grund af samarbejdsvanskeligheder. Der blev herefter ført nogle forligsforhandlinger mellem organistforeningen og menighedsrådene, hvor menighedsrådet i forbindelse med et stillingsopslag oplyste, at de i strid med tidligere løfter ikke havde indplaceret organisten, som de var forpligtet til. Der blev ikke på det tidspunkt rejst noget økonomisk krav.

Organisten henvendte sig efterfølgende til en advokat, og mere end tre år efter blev der anlagt en sag mod menighedsrådet med påstand om betaling af erstatning for uberettiget afskedigelse. Det økonomiske krav indeholdt et beløb på 150.000 kr. som erstatning for uberettiget afskedigelse, samt et krav på 30.000 kr. vedrørende ekstra løn for en efterfølgende periode.

Organisten tabte sagen ved såvel byretten som landsretten på grund af passivitet. Organisten anmodede herefter om, at den kommunale skatteforvaltning godkendte et fradrag for advokatudgifterne, som han havde haft i forbindelse med retssagerne.

Den kommunale skatteforvaltning accepterede ikke anmodningen om at anerkende et fradrag for udgifterne til egen advokat. Forvaltningen mente ikke, at udgiften havde forbindelse med erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten.

Forvaltningen fandt derimod, at det rejste erstatningskrav alene angik organistens indtjeningsevne i en ubestemt årrække fremover. Advokatens medvirken havde ikke haft til formål at opnå en fortsat erhvervelse af indtægten, men udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt menighedsrådet havde foretaget den rigtige lønmæssige indplacering af organisten.

Organisten indbragte herefter spørgsmålet for Landsskatteretten. Landskatteretten udtalte i sin kendelse, at udgifter til advokatbistand kan fradrages, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder afholdelsen af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Skatteborgerens påstand... uddrag..

Landsrettens afgørelse
Landsretten udtalte, at det fremsatte krav på 150.000 kr. vedrørende den påståede uberettigede afskedigelse måtte anses for et krav om en tortlignende erstatning, der efter praksis er skattefri. Derfor fandt retten ikke, at advokatudgifterne vedrørende dette krav var fradragsberettiget. Retten fandt imidlertid, at det fremsatte krav på kr. 30.000 vedrørende ekstra løn var at anse for almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor advokatudgifterne, for så vidt angik dette beløb, måtte anses for at være fradragsberettiget i medfør af statsskatteloven. De samlede udgifter til advokat blev derfor fordelt forholdsmæssigt som fradragsberettiget og ikke fradragsberettiget i forholdet 30.000:150.000. Jeg skal derfor opfordre alle, som af den ene eller anden grund bliver nødsaget til at anvende advokat til inddrivelse af beløb, som falder ind under reglerne i statsskatteloven (skattepligtige beløb) at huske fradragsmuligheden for advokatudgifterne, når selvangivelsen skal udfyldes.

Skatteydernes retssikkerhed ?

18-10-1998

Skatteminister Ole Stavad mener, at det er farligt for retssikkerheden, hvis det offentlige fuldt ud skal betale udgifter til sagkyndig bistand for skatteydere, der har vundet deres sag ved Landsskatteretten.

Udsagnet er faldet efter en sag hvor en skatteyder tabte Kr. 80.000 på at vinde en skattesag.

Ministerens ræsonnement er, at hvis skatteyderne møder med specialister, så bliver det offentlige også nødt til at stille med specialister for at kunne hamle op med skatteyderen, og når specialisterne har taget magten, forsvinder Landsskatterettens status som uvildig administrativ klageinstans.

 

Argumentationen er mærkværdig. Det vil i sagens natur altid være den offentlige skatteansættelse, der er årsag til en klagesag.

Og skatteyderen er per definition altid den svage part i sagsforløbet, fordi det kommunale skattevæsen og Landsskatteretten som højeste administrative klageinstans besidder ekspertise, som almindelige skatteydere ikke har. 

Og skatteyderen er per definition altid den svage part i sagsforløbet, fordi det kommunale skattevæsen og Landsskatteretten som højeste administrative klageinstans besidder ekspertise, som almindelige skatteydere ikke har. 

Desuden har Ole Stavad i høj grad medvirket til et sæt skattelove, som er forsynet med krinkelkroge og vildtvoksende labyrinter, der er velegnede til at få skatteyderne til at miste orienteringen.

Hvis en skatteyder ved hjælp af kompetente rådgivere vinder en klagesag, så bør udgifterne naturligvis refunderes.

Hvor er retssikkerheden, hvis en skatteyder som selvmøder taber en sag, der kunne være vundet med bistand fra specialister?

 

Hvis kvaliteten var i top dvs. at antallet af tabte sager var under 1 % kunne man måske forstå.
Men så ville det jo slet ikke være et økonomisk problem for Staten.


2015-10-01 Skattegodtgørelse  SKM2015.699.LSR

Resumé se mere.

I perioden 15. juli 2008 - 14. juli 2011 var det anført i Den Juridiske Vejledning, at forældelsesfristen for krav på omkostningsgodtgørelse løb fra sidste rettidige betalingsdag på den pågældende faktura. Teksten ændredes herefter således, at det nu er anført, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor sagen er endelig afsluttet. LSR fandt, at SKAT havde afskåret sig fra at gøre forældelse gældende for krav på omkostningsgodtgørelse af fakturaer, der kunne være udstedt i den periode, hvor teksten i Den Juridiske Vejledning var gældende, hvorfor kravet på omkostningsgodtgørelse i den konkrete sag ikke kunne anses for forældet.

Reference(r)

Dagældende skatteforvaltningslov § 52, stk. 1 og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 3
Forældelsesloven § 1, § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1
Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, jf. §§ 53 og 55, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 og § 54

Selskabet har ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med indbringelse af en sag for byretten og landsretten med 50 % af henholdsvis 26.355 kr., inkl. moms, og 7.250 kr., inkl. moms.

SKAT har ikke imødekommet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, da kravet på omkostningsgodtgørelse er anset for forældet.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at selskabets krav på omkostningsgodtgørelse ikke kan anses for at være forældet, og at selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse derfor skal imødekommes.

2016-06-03 Skat bruger mange penge til at genere borgerne via Kammeradvokaten 150 mio kr i 2015.

2016-10 Skatteankestyrelsen har nu ændret en kontroversiel afgørelse, hvor bilforhandler Michael Randrup skulle betale 84.000 kr. for at klage over Skat. Klagegebyret er nu sat ned til 800 kr.

......"I foråret indbragte Michael Randrup sagerne ved byretten, og kort efter genoplivede Skat en gammel ekstraregning til Michael Randrup på 949.000 kr. i en udløber af sagen omhandlende 231 biler. Det var den afgørelse, som Michael Randrup har klaget over og som umiddelbart kostede 84.000 kr., da der skulle betales et klagegebyr per bil......"

2015  Retssikkerhed mangler Dreyers fond sætter fokus på Retssikkerhed se linket