2013 Henstand med skat

2013  klage over afvisning af henstand

 

SKM2013.593.LSR 17 juni 2013

 

Emneord henstand, udlæg, sagsbehandlingstider

Resumé

 

 

 

Landskatteretten

en ommer

 

 

 

Stol aldrig på ankenævnet

 

 

 

 

 

 

Klagers påstand

 

 

 

 

 

 

Der er foretaget tvangsudlæg

selvom der er søgt om henstand!

SKAT var ikke berettiget til at afvise en ansøgning om henstand under klagebehandling med betaling af krav på restskat mv. med henvisning til, at beløbene var betalt, idet der var tale om, at beløbene, efter at henstandsansøgningen var indgivet, var blevet inddrevet af SKAT ved udlæg i bankindeståender.

 

Klagen vedrører henstand under klagebehandling.

Landsskatterettens afgørelse.


SKAT har afslået klagerens ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 med henvisning til, at kravene er betalt. Betalingen er sket efter ansøgningens indgivelse ved, at SKAT har foretaget udlæg i klagerens bankindeståender.

Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Sagen undervejs:

..... "Ved afgørelse af 24. april 2012 fandt skatteankenævnet, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Nævnet nedsatte de påklagede punkter på sammenlagt 3.264.152 kr. til sammenlagt 1.510.135 kr. Afgørelsen indeholdt ikke oplysninger om muligheden for at ansøge om henstand under en eventuel klage over afgørelsen, herunder ej heller om hvortil en sådan ansøgning skulle indgives."

...

SKATs afgørelse.


SKAT har afslået klagerens ansøgning om henstand.

Efter skatteforvaltningslovens § 51 kan SKAT efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører.

....

Klagerens påstand og argumenter.


Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens ansøgning om henstand skal imødekommes. Subsidiært er fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Henstandsbeløbet, som ansøgningen af 17. juli 2012 vedrører, er væsentligt reduceret i forhold til det beløb, som henstandsbevillingen af 6. oktober 2011 vedrørte, idet skatteankenævnet nedsatte forhøjelserne med over 50 %.

Klagerens personlige og økonomiske forhold ændrede sig ikke i perioden fra den 6. oktober 2011 til den 10. september 2012.

Der må derfor være en formodning for, at SKAT ville have bevilget klageren henstand med betaling af de pågældende beløb under sagens behandling i Landsskatteretten, hvis SKAT ikke den 28. august 2012 og den 3. september 2012 havde foretaget udlæg i klagerens bankindeståender.

Formodningen bestyrkes af, at SKAT i afgørelsen af 10. september 2012 alene har begrundet afslaget på henstand med, at der var sket betaling af de pågældende beløb.

Det anerkendes for så vidt, at der på det pågældende tidspunkt ikke var nogen skyldige beløb at bevilge henstand med betaling af.

Dette bør der imidlertid bortses fra.

Adgangen til at bevilge henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 er ikke betinget af, at skatteyderen ikke er i stand til at betale de skyldige beløb.

Den myndighed, som har skullet træffe afgørelse i sagen om klagerens henstandsansøgning, er den samme myndighed, som har foretaget udlæg i klagerens bankindeståender.

Udlæggene blev foretaget på et tidspunkt, hvor SKAT fuldt ud var bekendt med, at klageren havde ansøgt om henstand. Ansøgningen blev således indsendt 40-45 dage, før SKAT foretog udlæggene.

Det beror således udelukkende på SKATs helt uacceptabelt lange sagsbehandlingstider, at der ikke blev truffet afgørelse om henstandsansøgningen, før SKAT foretog udlæggene. Det uacceptable forstærkes yderligere af, at der i henstandssagen var tale om en aldeles ukompliceret problemstilling, idet SKAT under sagens behandling i skatteankenævnet havde imødekommet en ansøgning fra klageren om henstand med betaling af et væsentligt højere beløb.

Der vil være tale om en vilkårlig udhuling af skatteborgernes adgang til at opnå henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, hvis SKATs sagsbehandlingstider er så langvarige, at samme institutions inddrivelsesafdeling i tiden imellem, at der indgives en henstandsansøgning, og at der træffes afgørelse om henstandsansøgningen, kan foretage inddrivelse af de beløb, som henstandsansøgningen vedrører.

En sådan retstilstand vil de facto indebære, at de skatteborgere, der er i stand til at betale de skyldige beløb, afskæres fra at opnå henstand, idet SKAT blot kan foretage udlæg, før der træffes afgørelse i henstandssagerne. Herefter kan SKAT så afslå henstandsansøgningerne med henvisning til, at der ikke længere er nogen skyldige beløb.

Realgrunde taler følgelig for at fortolke skatteforvaltningslovens § 51 således, at det ved vurderingen af, om der er skyldige beløb at bevilge henstand med betaling af, som altovervejende udgangspunkt er forholdene på tidspunktet for SKATs modtagelse af henstandsansøgningen, der lægges til grund.

På tidspunktet for SKATs modtagelse af klagerens henstandsansøgning var der utvivlsomt skyldige beløb at bevilge henstand med betaling af. Dette sammenholdt med, at der er en formodning for, at SKAT ville have imødekommet klagerens henstandsansøgning, hvis SKAT ikke havde foretaget de pågældende udlæg, gør, at klagerens henstandsansøgning bør imødekommes.

Ved gennemgang af SKATs systemer kan det konstateres, at der den 28. august 2012 og den 3. september 2012 er sket indbetaling af henholdsvis moms og skatter vedrørende de omhandlede indkomstår.

 

Noter:

Disse erfaringer stemmer overens med redaktørens erfaringer. Dog har Skat skam fra start oplyst, at klager kan søge om henstand. Det var ikke tilfældet i 90'erne.

Sådanne sager fører hurtigt til ulovlig tvang se mere.

Fogeden har undertiden omtanke nok til at stoppe Skat.

Henstand mod garanti Østre Landsret 2015 SKM2015.677.ØLR. Men det er jo overordentligt vanskeligt hvis man skal søge landsretten hjælp bare med en henstand?

______________________________________________________________________________________________

Morarenter af restskatter i henhold til skatteansættelser, der blev ophævet.

H.D. 20. august 2001 i sag 504/1999 Karin Herdin (selv) mod Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen (Km.adv. v/adv. H.C. Vinten, Kbh.).

Det er derfor du skal sørge for at din slutopgørelse er korrekt

Loven er helt urimelig uigennemskuelig, som man ser af denne afgørelse.

I oktober 1993 ændrede Københavns Kommunes Skatteforvaltning skatteansættelserne for 1990-92 for S' ægtefælle. 

Som følge heraf blev skatteansættelserne for S for disse år forhøjet, og S modtog i januar 1994 opkrævninger af restskat.
S betalte ikke disse opkrævninger.

[Red. kommentar: Det er svært at finde lovhjemmel til at lade være emd at betale, men gang på gang bliver ansættelsen lavet om, hvorefter der bliver forkert beregning af morarenterne. Derfor er det bedst at søge udsættelse i sådanne sager. Skattevæsenets bogføring er simpelthenuigennemskuelig.]

I november 1994 ophævede Skatteankenævnet i København skatteforvaltningens afgørelse af oktober 1993.
Herefter modtog S i marts 1995 nye årsopgørelser for 1990-92, hvorefter hun havde krav på overskydende skat med tillæg af rentegodtgørelse.
Ved udbetalingen modregnede skattemyndighederne for de tidligere opkrævede restskatter, men ikke for morarenter heraf.
Disse morarenter blev opkrævet sammen med restskatten for 1994, dvs. til betaling i efteråret 1995.
Skatteborgeren påstod Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at hun ikke havde pligt til at betale morarenterne, men fik ikke medhold heri.

Efter kildeskattelovens regler forfaldt morarenterne først i efteråret 1995, og der var i foråret 1995 ikke hjemmel til at modregne for uforfaldne morarenter.
Ved udbetalingen af rentegodtgørelserne var S blevet kompenseret for morarenterne? 
[Men hvor er beviset for det?]

Samme problem med OptiMal i Ålborg Kommune- en af de allerværste se mere.

_____________________________________________________

Højesteret afviser henstand med skat under sagsbehandlingen

19-03-2014
Resumé:

Skatteyder havde ikke krav på henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154 mio. kr. i forbindelse med klage over skatteansættelsen

 

Højesteret udtalte, at en skatteyder, der klager over en skatteansættelse, som udgangspunkt skal meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Det gælder dog ikke, hvis det skønnes, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand.

 

I den konkrete sag nåede Højesteret efter en samlet bedømmelse frem til, at henstand ville indebære en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Højesteret lagde vægt på, at A - efter at være blevet erklæret personlig konkurs - i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at A's indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og at en del af skatte- og afgiftskravet vedrørte forhold, som der var en begrundet mistanke om, var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter.

 

A havde derfor ikke krav på henstand med betalingen af skatte- og afgiftskravet.

 

Landsretten var nået til samme resultat.