skat, bonus fører til magtfordrejning

1995 Skattechefers bonus  fører til magtfordrejning

Skattechefer beskyldes for magtfordrejning.

1996 af Steffen Ebdrup. Advokat (H).

Se også: Ulovlig tvang

Undtagelsen for regelen.

I dette tilgælde fik en meget ihærdig Skatteborger dækket sine urimelige omkostninger. T&S har handlet ulovligt, så det manglede bare. Men det er alt for sjældent det bliver håndhævet.
Retssikkerhed?

Skatteborgeren bærer byrden af resultatløn.

Højdepunktet i skattevæsenets fort- løbende sæbeopera er nu nået, efter at skatteminister Carsten Koch i et svar til Folketingets Skatteudvalg med en lidt floromvunden sætning beskylder cheferne i landets 31 Told & Skatte- regioner for magtfordrejning.

Ministeren skriver som forklaring på, at T&S taber mere end halvdelen af sagerne i Landsskatteretten til skatteyderne, følgende:

"Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at resultatet måle- systemet har medvirket til, at regionerne har opretholdt tvivlsomme sager, der efterfølgende er blevet underkendt i Landsskatteretten."

Regionscheferne fik for et par siden præstationsløn for at få dem til at effektivisere ligningen.

Det lød i politikker-øre som en god løsning.

Problemet er bare, at cheferne i T&S leder en offentlig myndighed, der ikke har konkurrenter.

Skatteyderen kan ikke i sin utilfredshed med behandlingen hos T&S gå til en konkurrent og få en bedre behandling, og derfor skal regionernes praksis naturligvis være i overensstemmelse med de alm. forvaltningsretlige principper.  (eneste mulighed er at forlade landet)

I lærebogen "Forvaltningsret" definerer professor, dr. jur. Jørgen Mathiassen magtfordrejning som læren om det ulovlige formål.

Og tilføjer:

" Det er i almindelighed uden videre klart, at varetagelsen af private interesser falder uden for kredsen af saglige hensyn. Særlig klart vil det være, hvor den pågældende tjenestemand eller forvaltningsperson varetager sine egne (f.eks. økonomiske) interesser."

Ministeren siger på den måde at cheferne har gjort sig skyldige i den groveste form for magtfordrejning.

 

Måske grund til en injuriesag.

 

Det allermest betænkelige er, at nogle skatteydere har været trukket igennem en årelang administrativ skattesag med store omkostninger, usikkerhed og nerver til følge.

________________________________________

2014 forholdene er blevet værre:

Skarp kritik af retssikkerheden i Skat

Umiddelbart efter Jyllands-Postens afsløring af Kasi-sagen, iværksatte Skat en intern undersøgelse, og i den konkluderer forfatteren, Skats Borger- og retsikkerhedschef Margrethe Nørgaard, at der har været en række kritisable forhold i Skat. Det gælder blandt andet brugen af arrest, som Skat bruger til at fastfryse værdier eller aktiver hos borgere, som Skat har gjort krav mod. Det gælder indgåelse af aftaler som i Kasi-sagen, og det gælder den generelle sagsbehandling i Skats afdeling for økonomisk kriminalitet.

»Det er et kæmpe problem for en skattemyndighed, hvis der rejses tvivl om, hvor vidt vi kan finde ud af at forvalte de opgaver, vi er blevet givet. Det er et kæmpe problem for en skatteforvaltning, hvis der ikke er almindelig tillid til, at vi kan finde ud af løse opgaven på en fair, ordentlig og korrekt måde,« sagde Jesper Rønnow Simonsen, der præsenterede undersøgelsens resultater sammen med skatteminister Holger K. Nielsen på et pressemøde i Skatteministeriet i går.

Skats direktør har valgt at reagere øjeblikkeligt på kritikken. Skats afdeling for økonomisk kriminalitet nedlægges og erstattes af et ny og mindre afdeling, og samtidig vil Skats personalejuridiske kontor sammen med Kammeradvoakten undersøge, om der er grundlag for disciplinærsager mod medarbejdere i Skat.

Utrolig dårlig kvalitet!

Statistikken for 1995 viser, at T&S har tabt ca. 51% af sagerne i Landsskatteretten.

 

Det er i sig selv et exceptionelt højt tal og udtryk for , at regionerne har satset på et alt for stort antal tvivlsomme sager, som for længst skulle være lukket til skatteydernes fordel.

Magtbalancen mellem skattemyndighed og skatteyder er i et retssamfund helt urimelig.

Skattemyndighederne er et langt stykke ad vejen i realiteten både lovgivende, dømmende og udøvende magt, selv om grundlovens programerklæring siger noget andet.


Udgangspunktet i skattesager er, at skattemyndigheden altid har ret, indtil det modsatte er bevist af skatteyderen.

(Vi oplever det som omvendt bevisbyrde i strid med skattelovene)

Skattemyndigheden kan i princippet holde fast i dette udgangspunkt i op til de ca. 10 år, det tager at gennemføre en skattesag fra start til slut i Højesteret.


I denne periode er skatteyderen typisk nødt til at indrette sig efter skattemyndighedernes standpunkt for at undgå de horrible renter, der løber på i en skattesag, og det er skatteyderen, der skal leve med usikkerheden, indtil det sidste punktum er sat.

 

Foran på point.

 

Som offentlig myndighed er skattemyndighederne foran på point hos domstolene.

Masser af domstolsafgørelser indeholder en passus om, at man ikke finder grund til at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Der har hidtil skullet ganske meget til for at få domstolene til at tilsidesætte et ellers urimeligt skøn, fordi man normalt betragter skattemyndighederne som en neutral offentlig myndighed.


Med præstationslønnen og resultatmålingen er objektiviteten hos skattemyndighederne gået fløjten, og det kan måske på et tidspunkt få domstolene, der jo interesserer sig meget for borgernes frihedsrettigheder til at anderledes kritisk at kigge skattemyndighederne i kortene, men det er en fattig trøst for de mange skatteydere, der er kommet i klemhærken.


 

Flere domme - mere i løn-

 

Det ville være utænkeligt at indføre resultatløn for dommere.

Det giver kuldegysninger at tænke på et såkaldt retssamfund, hvor en dommer fik mere i løn, jo flere domme han fik afsagt, og jo hårdere straffe han gav.

Skattevæsenets udstrakte magt bør naturligvis administreres af embedsmænd, som man ikke kan mistænke for at have private økonomiske interesser i en skattesags udfald.

Formand for Ligningsrådet Ole Bjørn har sagt, at der tilsyneladende er nogle skatteembedsmænd, der har mere kompetence, end deres uddannelse rækker til.

Anekdote - Jura og Skat

Fra Søren Langkilde Jensen stammer denne lille anekdote, der meget belærende understreger lægfolks problemer med at forstå jura og retfærdighed En ung student mødte på det juridiske fakultet til modtagelse til studiet. 
Professoren bød velkommen med følgende ord:

"Her på fakultetet studerer vi jura. 
Er det retfærdighed De ønsker at studere, så er det den vej, og han pegede på det Filosofiske fakultet".


Så lad være med at forvente noget med retfærdighed, så bliver du ikke skuffet. 
Alt i alt ret tragisk

Skats-direktion2015-09

T&S holder hårdt på fristerne, Afvist af Landsretten.

Nyt håb for skatteborgerne, der køres trætte i et stift system

Af Jørgen Larsen, 27-02-2002, SKM2002.104.DEP

Skatteborger kørt over af frister Landsretten afviser T&S

Resume:

Landsretten afviste en sag, da skatteyderen ikke havde indgivet replik inden den af retten fastsatte frist. 

I stedet for at kære landsrettens kendelse anlagde skatteyderen 2 dage efter en ny sag.
Skatteministeriet nedlagde i denne sag afvisningspåstand, som følge af overskridelse af indbringelsesfristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. 

Inden sagen blev procederet ved en berammet deldomsforhandling, frafaldt ministeriet imidlertid afvisningspåstanden.
Kommentaren i det følgende redegør for baggrunden herfor.
Referencer:
  • Skattestyrelseslovens § 31, stk. 2
  • Procesvejledningen 2002 I
Tidsforløb
  • 31. maj 2000 kendelse fra Landsskatteretten
  • 30. august 2000 indbragt for Landsretten
  • 3. april 2001 sidste frist for replik.
  • 7. maj 2001 afviste landsretten endeligt sagen ved kendelse i medfør af Retsplejelovens § 353.
  • I stedet for at kære landsrettens afvisningskendelse til Højesteret, indbragte skatteyderen sin landsskatteretskendelse ved en ny stævning til Østre Landsret 2 dage efter afvisningen af den første sag.
Retstab er en alvorlig sag
Som nævnt fandt landsdommeren i den foreliggende sag på retsmødet den 4. oktober 2001, at det var relevant at se på litteratur og praksis vedr. beslægtede problemer i relation til forældelsesloven af 1908.

På forældelsesområdet er det fast højesteretspraksis, at den oprindelige stævnings fristafbrydende virkning bevares for sagsøger, selv om sagen afvises af formelle grunde, så som sagsøgerens udeblivelse eller fristoverskridelse, når blot ny sag anlægges uden ufornødent ophold.

I litteraturen om retsplejeloven er det bl.a. af Bernhard Gomard antaget, at retstilstanden på forældelsesområdet gælder tilsvarende på områder, hvor der er lovbestemte søgsmålsfrister.

Skatteministeriet accepterer Landsrettens vurdering.

Skatteministeriet fandt, at hensynet til skatteyder, der lider et retstab hvis søgsmålsfristen er sprunget, ud fra et proportionalitetssynspunkt måtte tillægges større vægt end hensynet til ministeriet, som jo allerede var bekendt med det materielle spørgsmål i den genanlagte sag. 

I den forbindelse fandt ministeriet også, at det havde betydning, at landsretten i en lignende sag, som den foreliggende i TfS 2001, 110, synes at lægge vægt på, at den konkrete sag "først" blev genanlagt 7 uger efter afvisningen.

Skatteministeriet lagde vægt på, at skatteyderen i nærværende sag havde anlagt sagen igen uden unødigt ophold ved at indgive stævning blotto dage efter afvisningen af sagen.
Det tidsmæssige krav, som må opstilles, var således opfyldt i den konkrete sag. 

Skatteministeriet frafaldt herefter sin afvisningspåstand i sagen, hvorved det materielle spørgsmål kunne prøves. 

Skatteministeriet vil herefter anse sager, som bliver genanlagt inden 14 dage efter landsrettens afvisningskendelse, som anlagt uden ufornødent ophold.

Sag om smøl forsinket i Højesteret

Menneskerettigheder har dårlige kår i DK.

.

Ventetid:

Retssag, som netop handler om urimelig lang sagsbehandlingstid i retssystemet,er blevet udskudt og skal gå om, fordi en af de højesteretsdommere, der vurderer sagen, er inhabil.

Efter at have ventet i ti et halvt år på at få sin sag afgjort havde en svensk mand ventet at få den afgjort den 5-07-2001.

En dom, der netop skulle handle om, hvorvidt den straffesag Danmark anlagde mod ham i februar 1991, har været så langvarig, at der er tale om en krænkelse af mandens menneskerettigheder.
Men nej sagen er endnu en gang udskudt.

Jo retssikkerhed i Danmark er svært at finde.
Ikke engang væsentlige internationale aftale overholdes.
Selskabstømmer fik rabat i retten

Undtagelse der bekræfter regelen. 10-10-2003

Københavns Politi var alt for lang tid om at behandle en straffesag om selskabstømning. Det var så grelt, at den tiltaltes krav på en rettergang inden for en rimelig frist er krænket, fastslog Østre Landsret i dommen. Det er nu ikke ofte det sker, at domstolene konkluderer, at tiltaltes menneskerettigheder er overtrådt.

Konsekvensen er, at den tidligere direktør Kenn Hansen Staugaard idømmes "en væsentlig lavere straf, end den straf, som normalt udmåles i tilsvarende sager," hedder det i landsrettens præmisser. Han straffes med fængsel i to år og seks måneder.

_______________________________________________________________________

Stort ressource forbrug i Told & Skat.

23-04-2003

Af Jørgen Larsen

Høj skat = stort ressourceforbrug Danmark bruger væsentligt større ressourcer end naboerne
I Danmark bruger vi store ressourcer på skattekontrol.
Det hele er automatiseret og der anvendes store beløb på store dataanlæg til den automatiske udregning.
Tillige er det sore arbjede med at få fat på data pålagt det private erhverv og andre offentlige organer. I alt ca. 40.000 årsværk anvendes der på opgaven. Med 1.8 millioner på fuld arbejdstid og halvdelen i det offentlige er det en uhyggelig stor ressourceanvendelse, der ikke fører til forøget konkurrence med vore naboer.

- Danmark Sverige Finland
Årsværk 10.788 9.267 6.357
Befolkning 5,4 mio 8,9 mio 5,2 mio
per 1000 indb. 2,01 1,04 1,23
Tallene er justeret af Told & Skat selv, for at kompenserer for at Told ikke indgår i de andre lande. De faktiske tal er større. I 2001: 11.695 og i 1999: 11.449.

Et meget kompliceret netværk at skattemyndigheder, der er passende for Framkrig og ikke et lilliput land som Danmark medvirker til det sore overforbrug af saktteyderbetalt kontrol. Der er 8 regioner, 26 told distrikter og 271 kommuner samt staten selv med det store Ligningsstyrelsen involveret, foruden et stort antal råd og nævn, samt pseudo behandlingsinstanser som Landsskatteretten og Ligningsrådet.

Samtidig skal det fremhæves, at alle disse mennesker mest bruger tid på at kontrollere ( som skatteborgerne føler det: genere borgerne), maskinerne laver beregningsarbejdet.

Det betdyer også at stikprøvejkontrol er stort set ukendt i Danmark i modsætning til udlandet, her anvendes 100% kontrol med et meget stort ressourcebrug til følge.
Organisation.
Skattemyndighederne bruger alt for meget tid på at kontrollere hinanden, og det går i sidste ende ud over kontrollen af selskaberne. 

Det mener landsformand for Skatterevisorforeningen, Mogens Elgaard. 

»Man bruger 150 til 200 årsværk på at føre tilsyn med hinanden. Regionerne fører tilsyn med kommunerne, Told- og Skattestyrelsen fører tilsyn med regionerne, og Rigsrevisionen fører tilsyn med Told- og Skattestyrelsen. Det er kørt lidt af sporet,« siger Mogens Elgaard, der også er skattechef i Hobro Kommune. 

Han mener, at der skal geares lidt ned for tilsynet, og at ressourcerne skal anvendes til at føre kontrol med virksomhederne i stedet. 

»Det er det, skatterevisorerne er uddannet til,« tilføjer Mogens Elgaard. 

Synspunktet får opbakning hos formanden for Skattechefforeningen, Pouli Eriksen. 

»Der skal være et vist niveau for tilsyn, men det er måske rigtigt nok, at omfanget er ret voldsomt, som det er nu. Systemet bør hvile mere på tillid« siger Pouli Eriksen. 
Der findes tilsynscirkulærer på både personlignings-, selskabslignings- , skatteankenævns-, inkasso- og vurderingsområdet. Det betyder, at de fem vidtfavnende områder bliver kontrolleret af en højere myndighed én til tre gange om året. 

Revisionsreglerne er sidst revideret i 1998.

Pantefogeder vildleder også i København.

16-09-2003

Af Jørgen Larsen

Gældsinddrivelse, grov vildledning Ligningsrådet strammer vilkårene meget
Ifølge en intern vejledning fra august 2003 til pantefogederne skal en enlig skyldner - for at kunne afdrage på offentlig gæld - som udgangspunkt have 3000 kr. til mad, tøj og fornøjelse, når boligudgifter og skat er betalt. 

Det har opkrævningsafdelingen i København besluttet, at skyldnerne ikke skal have noget at vide om. 

»Satserne skal normalt ikke nævnes overfor restanter. Kun på direkte forespørgsel skal de vejledende satser oplyses,« hedder det i vejledningen. 

Ole Bjørn, tidligere formand for den øverste skattemyndighed Ligningsrådet, går videre i sin kritik. 

»Dette er vildledning og ikke vejledning, og formålet kan vel kun være at få folk til at klappe i, så der ikke opstår diskussion om, hvordan rådighedsbeløbet gøres op,« siger Ole Bjørn. »Det her bygger jo på, at de fleste mennesker ikke har kendskab til mekanikken i, hvordan man inddriver penge. Det er urimeligt, at man ikke fortæller borgerne om deres rettigheder.« 

Enhedslistens Line Barfod har som advokat haft fingrene nede i masser af sager, hvor borgere skylder det offentlige penge. Hun er rystet over vejledningen. 
»Det lyder absurd. Man hænger fast i en fortidig forvaltningsskik, hvor borgerne betragtes som klienter, der ikke har krav på at få deres rettigheder at vide,« siger Line Barfod. 

Mogens Osted, formand for HK/Kommunals inkassoudvalg, der organiserer landets pantefogeder, tager afstand fra den københavnske praksis. 

»Jeg har ikke hørt om det før, og jeg har ikke kendskab til, at det sker andre steder i landet. Jeg forstår slet ikke, hvorfor det skal være hemmeligt for restanterne,« siger Mogens Osted.

Bøder gør det endnu værre

Politiet skeler ikke til regler om rådighedsbeløb.
Så folk der skylder penge til det offentlige har et markant mindre rådighedsbeløb.
Den gruppe kan ikke regne med mere end 75 kr. om dagen
Politiet mener nemlig at kr 2.300 om måneden rækker. Det er 1.200 kr mindre end det domstolen mener.

Det er svært at forstå, at Politiet på den måde gør det endnu sværere for borgeren, måske giver det enddog mere kriminalitet til skade for andre borgere. 

I 18.000 sageer årligt regner Politiet på om der kan ske tilbageholdelse ud fra et beløb på 2.300 kr.
Vejledningen er udarbejdet af kriminalforsogen!

Om tilbageholdelse

Skattevæsenet tilbageholder beløb direkte hos arbejdsgiver op til 20% eller mere. Det sker helt uden Fogedens medvirken, det undersøges altså ikke om det er retsligt korrekt. 

Endvidere hæver Skattevæsenet direkte på din konto, hvis T&S mener der mangler indbetaling af påstået skyldig skat, dette uanset, at der kører en verserende sag. Så lad aldrig penge stå i Danmark, hvis du er uden for landet i en periode. 

Skattevæsenet sætter uden diskussion skatteborgere til fuldt skattepligtige i DK, hvis de har fast ejendom også en andelsbolig her i landet. Uanset om man rejser ud, melder flytning, og sørger for bopælen er udlejet. 

Pantefogederne ønsker grænsen for inddrivelse hævet til mere end de 20%? 

Det er svært at forstå, hvad man mener med velfærd i denne sammenhæng. I tilgift er det sådan, at en arbejdsløs der søger lykken uden for DK "kun" kan få hjælpen med i 3 måneder medens en herboende kan få det i 48 måneder. Samtidig, når han vender tilbage kan han ikke få understøttelse før karantænen på 6 uger er overstået, og han kan ikke få normal kontanthjælp de første måneder, hvis han har været ude mere end 6 måneder. 

Siden nytår 2003 har skifteretternes praksis været, at en enlig skal have 3500 kr. og et par 6000 kr. at leve for hver måned, når boligudgifter og skat er betalt, før det kan komme på tale, at de skal betale af på deres gæld. Ikke desto mindre må københavnere med gæld nøjes med henholdvis 3000 kr. og 5000 kr. at leve for - altså